Norsk Buhund

Mere om racen

Overblik

Norsk buhund er en lidt under mellemstor, kvadratisk bygget spids fra Norge med høje, spidse ører og en hale, der bæres stramt krøllet over ryggen. FCI placerer den i gruppe 5, sektion 3, blandt de nordiske vogter- og hyrdehunde, med standardnummer 237. Skulderhøjden er 43 til 47 cm for hanner og 41 til 45 cm for tæver, og vægten er cirka 12 til 18 kg.

Racen er livlig og energisk, meget hengiven over for familien og god med børn. Den har brug for meget motion udendørs og tæt kontakt med sine mennesker, og den kan være temmelig gøende. Den passer til aktive mennesker, der vil bruge tid på både ture og mental beskæftigelse, og som har tålmodighed til en hund med sin egen vilje. Pelsen er forholdsvis nem at holde.

Historie og oprindelse

Buhunden er en gammel norsk gårdhund. Standarden skriver, at typen sandsynligvis har eksisteret siden før vikingetiden og dermed er mere end tusind år gammel. I vikingegrave er der fundet rester af en lille hund af spidstypen, og navnet buhund, der betyder gårdhund, nævnes i Snorre Sturlassons kongesagaer. Her møder kong Olav Tryggvason en bonde i Irland og bliver så imponeret af hans kloge buhund Vige, at han får den i bytte for en guldring og sit venskab.

Ordet bu rummer både kvæg og gård. DKK skriver, at navnet har været brugt siden begyndelsen af 1600-tallet, og at hundene drev og samlede dyr, der gik frit på græs, vogtede gårdene og muligvis deltog i jagt. Den svenske raceklub fortæller, at buhunden også gennem århundreder er brugt til jagt på bjørn og ulv, og at nogle hunde fulgte med bosættere til Island og Storbritannien.

I begyndelsen af 1900-tallet gik antallet af buhunde tilbage i Norge, blandt andet fordi man i fåreavlen begyndte at bruge importerede hyrdehunde. I 1920’erne var situationen akut. Statskonsulent Jon Saeland begyndte at registrere og beskrive hundene, og i 1926 godkendte Norsk Kennel Klub den første standard. FCI anerkendte racen endeligt i 1963. I dag er racen på Norges liste over bevaringsværdige husdyrracer og en af syv oprindeligt norske hunderacer. Den er stadig forholdsvis lille: NKU skriver, at der registreres 100 til 150 hvalpe om året.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en typisk spids, der er lidt under mellemstor og kvadratisk bygget, med et opmærksomt og åbent udtryk. Hovedet er harmonisk og kileformet, ikke for tungt, med en næsten flad hjerneskal, en tydelig men ikke overdrevet stop og en sort næse. Læberne sidder tæt og er sorte.

Halen sidder højt, er tæt krøllet og bæres midt over ryggen.

Pelsen er tyk, hård og glat tilliggende. Den er ret kort på hoved og forben og længere på hals, bryst, bagsiden af lårene og halen, med blød og tæt underuld. En bølget eller for lang pels er en fejl. Farven er hvedefarvet, fra rigtig lys til gulrød, med eller uden mørke spidser, eller sort, helst uden for meget bronzeskær. Så lidt hvidt som muligt. Alle andre farver diskvalificerer.

Hanner er 43 til 47 cm høje og tæver 41 til 45 cm. Standarden angiver en vægt på cirka 14 til 18 kg for hanner og 12 til 16 kg for tæver, og DKK nævner 12 til 18 kg, så racen hører til de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver racen som modig, energisk og venlig. DKK supplerer med en livlig og energisk hund med et socialt og charmerende væsen, meget hengiven over for familien. Den er vagtsom og frygtløs, men som regel venlig og selskabelig over for fremmede og tolerant over for andre hunde.

Den svenske raceklub fremhæver, at buhunde som regel har meget god selvtillid og kan være selvstændige. De vil gerne gøre ejeren tilpas, men er selvsikre. Racen modnes sent, ofte først i tre til fire års alderen, og man skal have tålmodighed, før man får det tilbage, man har lagt i træningen.

DKK skriver, at racen har en stærk vallelyst. Den kan være temmelig gøende, men en tidlig og målbevidst indsats kan dæmpe den noget støjende adfærd. NKU peger på, at en buhund, der får for få udfordringer i hverdagen, giver sin frustration luft, og at en veltrænet hund ofte er rolig og hengiven.

Motion og aktivering

Norsk buhund behøver meget fysisk aktivitet udendørs. DKK beskriver en hund, der trods sin størrelse er overraskende stærk og udholdende og gerne er i bevægelse.Den svenske klub skriver, at den både skal have lov at røre sig og blive udfordret mentalt, men at den ikke kræver konstant aktivering. NKU beskriver racen som meget aktiv og nævner, at hunde, der ikke får nok at lave, bliver krævende eller støjende.

Racen er egnet til mange hundesportsgrene, og den svenske klub nævner buhunde, der klarer sig godt i rally-lydighed, nosework og spor. Motionen bør derfor kombinere lange ture med opgaver, hvor hovedet bliver brugt.

Træning og socialisering

DKK kalder racen opmærksom, hurtig til at lære og samarbejdsvillig, så træning er sjældent et problem. Den er robust, fuld af energi og arbejder godt for en fører, der forstår at motivere. Den svenske klub er lidt mere forsigtig: racen er let at lære og sparer sin energi til selve opgaven, men motivationen er udfordringen, når arbejdet bliver kravfyldt. Interessen for genstande kan være lav, så et kastet legetøj eller en tovtrækning er ofte ikke belønning nok. Madbelønninger fungerer bedre.

DKK understreger, at hvalpen har brug for tæt kontakt med mennesker i opvæksten, og at en tidlig og målbevidst indsats dæmper gøen.

Familie og bolig

DKK kalder buhunden en meget hengiven familiehund og en herlig legekammerat for børn, og den svenske klub beskriver den som børnekær, legesyg og meget kærlig, lige glad for alle i familien. NKU kalder den en venlig og loyal familiehund. Som med alle hunde skal voksne holde opsyn, når børn og hund er sammen.

Ingen af kilderne siger direkte, hvordan racen klarer at være alene hjemme, eller hvordan den lever sammen med katte og smådyr. Det er derfor et spørgsmål, man bør afklare hos opdrætteren og i sin egen hverdag, før man får en hvalp.

Ingen kilde nævner bolig direkte. Hunden er ikke stor, og den kan være rolig, når den har fået motion, men motionsbehovet og tilbøjeligheden til at gø betyder, at naboer og dagligdag bør tænkes med. En lejlighed kan fungere, hvis hundens behov for ture og beskæftigelse dækkes udenfor hjemmet.

Pelspleje

Pelsen er en dobbeltpels med hård, glat dækpels og blød, tæt underuld. DKK skriver, at plejen er overkommelig, og at en grundig ugentlig gennembørstning begrænser fældningen til overgangsperioderne.

Fældningen samler sig i overgangsperioderne, men ingen kilde siger, hvor meget der fælder. Ingen hunderace er allergivenlig, og en hund med underuld er ikke et særligt godt valg for en, der vil undgå hår.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske raceklub beskriver buhunden som en generelt sund race uden racespecifikke sygdomme. En forklaring kan være, at man i hovedsagen har avlet efter den funktion, hunden skal have. En sundhedsundersøgelse i klubben i 2015 viste ingen problemer med arvelige sygdomme, og racen ligger i de lavere præmieklasser hos forsikringsselskaber. Klubben skriver, at levetiden ofte er 14 til 16 år, og at mange hunde bliver ældre, men det er et skøn uden tal bag.

Det mest nævnte problem er øjnene. Blandt 77 øjenundersøgte hunde, født inden for de seneste ti år, var lidt over 81 % uden anmærkning, og de enkelte diagnoser var oftest forskellige former for grå stær (katarakt), som i sjældne tilfælde kan være alvorlige. PRA forekommer ikke i racen ifølge klubben. Den samme klub skriver, at hofteledsdysplasi (HD) forekommer, men at der ikke er dokumenterede problemer, og anbefaler røntgen af hofter og øjenlysning før parring.

DKK stiller krav om øjenundersøgelse før avl. Begge forældre skal være undersøgt af en øjenlæge fra Dyrlægeforeningens øjenpanel eller en anden DKK-godkendt øjendyrlæge og fri for arvelig katarakt og PRA. Første undersøgelse skal ske før første parring og tidligst ved 12 måneders alder, og attesten må højst være 12 måneder gammel ved parringen. Hannen skal have dokumenterede normale testikler. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden have HD-status A, B eller C registreret hos DKK, ikke være registreret med samme øjensygdom og være præmieret med mindst Very Good på udstilling eller have gennemført en tysk avlsgodkendelse. DKK’s etiske regler for avl gælder også.

Norsk buhund er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, så halekupering er ikke tilladt i Danmark. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt efter DKK’s krav. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.