Svensk Lapphund

Mere om racen

Overblik

Svensk Lapphund er en nordisk spidshund fra Sverige, som FCI placerer i gruppe 5 blandt de nordiske vagt- og hyrdehunde. Den nedstammer fra de hunde, samerne brugte til jagt, vagt og arbejde med rensdyr, og i Sverige regnes den for en af landets nationalracer. I dag er den først og fremmest en alsidig familie- og selskabshund, men enkelte hunde bruges stadig til jagt og vogtning. I Danmark repræsenteres racen af Spidshundeklubben.

Det er en hund lidt under middelstørrelse med en rigelig, vejrbestandig pels, som oftest er helt sort. Den er livlig, vågen, venlig og hengiven, lærer hurtigt og trives med opgaver. Til gengæld har den brug for meget motion og nær kontakt med familien, og den gør ofte en hel del. Racen er sjælden: der findes omkring 1.200 hunde i hele verden.

Historie og oprindelse

Hunde af lapphundetypen har fulgt samerne i det nordlige Skandinavien i århundreder. Først blev de brugt til jagt, også på store rovdyr som bjørn, og da samerne gik fra jagt til rensdyrdrift, blev hundene uundværlige til at samle og vogte flokkene. Samtidig passede de på lejren. Spidshundeklubben fremhæver, at lapphunden i modsætning til mange andre polare spidshunde altid har haft sin plads i teltet sammen med familien.

Racen vakte tidligt interesse hos kynologerne. Allerede i 1889 blev lapphunde optaget i Svenska Kennelklubbens første stambog, og de tre første registrerede hunde var lapphunde. I begyndelsen af 1900-tallet var racen truet, fordi den blev blandet med andre hunde, og fordi moderne hjælpemidler overtog meget af arbejdet med rensdyrene. I 1950’erne blev den genopbygget ud fra hannen Roy og tæven Ulla, og FCI anerkendte racen endeligt i 1955.

Genetisk forskning har vist, at de samiske rensdyrspidshunde bærer en særlig mitokondriel slægtslinje, som opstod ved en krydsning mellem hund og ulv i det nordlige Skandinavien for højst 480 til 3.000 år siden. Den svenske raceklub skriver, at samme træk findes hos Finsk Lapphund, Lapsk Vallhund og nogle svenske jagtspidshunde.

Udseende og størrelse

Svensk Lapphund er en typisk spidshund med stolt hovedholdning og en rektangulær krop, der er en smule længere end høj. Hovedet har et kraftigt markeret stop og en snude, der udgør lidt mere end en tredjedel af hovedets længde. Øjnene er runde, ret store og gerne mørkebrune, og de små, trekantede ører står op og er meget bevægelige. Halen er ansat ret højt og bæres krøllet over ryggen, når hunden bevæger sig. Bevægelserne er lette, fjedrende og dækker godt.

Pelsen er en rigelig dobbeltpels, hvor dækhårene står lige ud fra kroppen over en tæt og fint krøllet underuld. Den er kort på hovedet og forsiden af benene, længere på brystet, bagsiden af benene og halen og danner en krave om halsen. Farven er som regel ensfarvet sort, og et bronzeskær i mere eller mindre bjørnebrune nuancer er typisk. Hvide aftegninger på brystet, poterne og halespidsen er tilladt.

Den ideelle skulderhøjde er 48 cm for hanner og 43 cm for tæver, med en tolerance på 3 cm til begge sider. FCI-standarden angiver ingen vægt. Den svenske raceklub opgiver en vægt på 14 til 20 kg, og det placerer racen blandt de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver hunden med ordene “livlig, vågen, venlig og hengiven”. Den er meget lærenem, opmærksom og arbejdsvillig, og aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. I hverdagen er den venlig, tillidsfuld og imødekommende over for alle mennesker og tolerant over for børn og andre hunde. Samtidig er den vagtsom og beskyttende uden at være skarp.

Svenske beskrivelser af racens adfærd tegner billedet af en forholdsvis tryg, nysgerrig og legesyg hund, der er glad for fremmede og kun sjældent viser usikkerhed eller aggression. Den har en tydelig tænd- og slukknap: rolig indendørs og fuld af energi, når der skal arbejdes. Racen er dog selvstændig, og hyrdeinteressen kan vågne, når noget bevæger sig.

Gøen hører med til billedet. DKK beskriver racen som ofte temmelig gøende, og det er værd at tage med i overvejelserne, hvis man bor tæt på naboer.

Motion og aktivering

Den oprindelige arbejdshund har stadig brug for meget motion og for opgaver, der udfordrer den mentalt. Racen er udholdende og robust og klarer både sommer og vinter godt takket være pelsen. Den trives bedst, når den ud over motionen også får opgaver, der bruger hovedet.

Lapphunden er meget alsidig. Den egner sig til lydighed, agility, hyrdning og sporarbejde, og svenske lapphunde har klaret sig godt i blandt andet freestyle og nosework. I Sverige bruges enkelte hunde stadig til jagt på elg, skovfugl, rådyr og vildsvin, andre som gårdhunde, redningshunde eller patruljehunde.

Fordi rensdyrarbejdet er forsvundet, kan hyrdeinstinktet finde andre mål. Hunden kan kaste sin interesse på biler, cyklister, motionsløbere og alt andet, der bevæger sig.

Træning og socialisering

Svensk Lapphund er let at træne og samarbejder gerne med sin ejer. Den er selvstændig, men som regel positiv over for indlæring. Træningen bør begynde tidligt og bygge på øvelser, der skaber tillid og kontakt. Korte, tempofyldte træningspas på skiftende steder passer racen godt.

Spidshundeklubben skriver, at racen som de fleste spidshunde udvikler sine bedste egenskaber gennem en konsekvent og bestemt opdragelse. Med den rette opdragelse bliver den en hund, der er let at have med at gøre.

Familie og bolig

Racen er en trofast og hengiven familiehund. Den er tolerant over for børn og andre hunde og social og familiekær, og den passer godt til en aktiv familie, der vil bruge tid på den. Hyrdeinteressen kan rette sig mod alt, der bevæger sig, og både hund og børn skal lære gode manerer, og børn skal altid være under opsyn sammen med hunde.

Lapphunden er afhængig af nær social kontakt med familien og vil gerne deltage i det, der sker. Ingen af kilderne siger noget direkte om, hvordan den klarer at være alene, eller om den egner sig til lejlighed. Hvad den enkelte hund kan klare alene, afhænger af træning og gradvis tilvænning.

Pelspleje

Pelsen er bygget til kulde og sne og er forholdsvis let at holde. Den svenske raceklub kalder den lettplejet: den holder sig ren, frisk og lugtfri uden mange bade. Pelsen bør gennembørstes grundigt en gang om ugen.

Hunden fælder en del af underulden i den varmeste årstid, og i de perioder skal der børstes oftere. Hårene slipper i totter, som er lette at samle op. Avlsstrategien lægger vægt på en funktionel pels, der hverken må blive for lang eller for blød.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Svensk Lapphund regnes for en sund race med få racebundne sygdomme og ingen ekstreme træk. Avlsstrategien fra den svenske raceklub, som Svenska Kennelklubben har fastsat for 2022 til 2026, beskriver hofteledsdysplasi (HD), som dog sjældent giver kliniske problemer. Den arvelige øjensygdom prcd-PRA (progressiv retinal atrofi) kan føre til blindhed, men takket være DNA-test fødes der ikke længere hunde med sygdommen. Der er ikke født hunde med den arvelige muskelsygdom JNM i 30 år. Forsikringsdata viser en vis overrepræsentation af svulster, og der ses enkelte tilfælde af Addisons sygdom, albueledsdysplasi og epilepsi.

Racens største udfordring er den lille bestand. I Sverige blev bestanden i 2021 anslået til omkring 800 hunde, og den genetiske variation er lav, fordi de 75 hunde, racen blev bygget på, i dag kun svarer til knap seks ubeslægtede stamdyr. Raceklubben har derfor gjort det til sit vigtigste avlsmål at bevare den genetiske variation og arbejder med en plan for krydsning med en anden race. I Sverige kræves røntgen for HD og kendt prcd-PRA-status før avl.

I Danmark kræver DKK kun, at faderen har normale testikler. For at få Basis+-stambog skal begge forældre desuden have HD-status A, B eller C og mindst Very Good på en udstilling. Racen er ikke omfattet af hundebekendtgørelsens krav om røntgen for HD før avl.

Den typiske levealder er 12 til 14 år ifølge den svenske raceklub. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater, og søg råd hos en dyrlæge om den enkelte hunds helbred.