Sort Spids

Mere om racen

Overblik

Sort Spids er en dansk spidshund af middelstørrelse, der er genskabt efter den almindelige spidshund, som fandtes overalt i Danmark op gennem 1800-tallet. Racen er ikke anerkendt af FCI. Dansk Kennel Klub anerkendte den i 2021 som national rekonstruktionsrace, og den registreres i DKK’s X-register. DKK placerer den i gruppe 5 blandt de nordiske vagt- og hyrdehunde.

Standarden beskriver den som en alsidig familie- og gårdhund, der er vagtsom og god som hyrdehund. Den er venlig, harmonisk og lærevillig, knytter sig tæt til familien og har mere brug for opgaver til hovedet end for lange ture. Det mest karakteristiske ved racen er den korte, glatte og fladtliggende pels, som adskiller den fra de fleste andre nordiske spidshunde.

Racen er stadig lille. Klubben for Sort Spids, der står for avlen i samarbejde med DKK, oplyser, at der blev født fire kuld med i alt 28 hvalpe i 2025.

Historie og oprindelse

Gamle danske hundebøger og leksika beskriver en mørk spidshund som den mest almindelige hund i Danmark fra middelalderen og frem til slutningen af 1800-tallet. Den fandtes i sort, vildtfarvet og hvid. Den sorte og den grå spids hørte til blandt almindelige folk og landbefolkningen, mens den hvide spids i begyndelsen af 1900-tallet blev det bedre borgerskabs hund.

På den første hundeudstilling i Danmark, som Dansk Jagtforening holdt i København i juli 1886, deltog en sort spids. Viggo Møller beskrev den i bogen “Hund og Hunderacer” fra 1887 som en hund, der skilte sig ud fra de andre nordiske spidser ved en glat og tilliggende pels. Det er netop den type, racen i dag skal genskabe.

Idémanden bag rekonstruktionen var Elgaard Madsen, der kendte den sorte spids som almindelig gårdhund fra sin barndom i Jylland. Inspireret af DKK’s arbejde med at genskabe broholmeren, dansk-svensk gårdhund og dansk spids begyndte han arbejdet i 1988. Han fandt ingen racerene sorte spidser. Fra 1992 blev der derfor avlet videre på en krydsning af norsk buhund og australsk kelpie for at opnå en velproportioneret krop og en venlig adfærd. Kelpien bidrog med den korte pels, og buhunden blev valgt for den oprullede hale, og fordi den kom tættest på i egenskaber, udseende og størrelse. Den sidste buhund i avlsarbejdet fik sit sidste kuld i år 2000, og siden er der kun brugt hunde fra racens egne rækker.

Racen hed først “dansk vikingehund”, men skiftede i 2006 navn til sort spids efter Viggo Møllers betegnelse. Den 1. september 2021 kunne de første hunde registreres hos DKK, og fra 1. januar 2022 kunne racen udstilles.

Udseende og størrelse

Sort Spids er en typisk spidshund af middelstørrelse: let bygget, smidig og aktiv, med opretstående ører og en let oprullet hale, der må hænge, når hunden er i ro. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, i forholdet 10 til 9, men må ikke virke lang. Hovedet er elegant og kileformet, øjnene mørkebrune og let mandelformede, og ørerne trekantede og meget bevægelige. Bevægelserne skal være præcise, frie og meget udholdende.

Pelsen er en dobbeltpels med en tyk, middelhård dækpels, der ligger fladt, og en kort, tæt og blød underuld. Den er kortest på hovedet og forsiden af benene og længere på halsen, hvor den kan danne krave.

Dyb sort foretrækkes, og pelsen kan have et rødligt skær, især om sommeren. Standarden fra november 2025 godkender også chokoladebrun, gul, black and tan og zobel, og alle godkendte farver kan udstilles fra 2026. Klubben kræver dog, at den ene forælder i et kuld altid er sort, så avl efter andre farver er i strid med klubbens retningslinjer. En hvid brystplet og lidt hvidt på poterne kan forekomme, men må ikke dominere.

Skulderhøjden er 45 til 51 cm for hanner og 42 til 48 cm for tæver. Standarden angiver ingen vægt, men klubben opgiver 16 til 22 kg, så racen hører til de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver en venlig og harmonisk hund, der er nysgerrig, modig, intelligent, lærevillig, livlig og vagtsom. I hverdagen er den loyal og kærlig, særdeles familieorienteret, selskabelig og kontaktsøgende. Den er generelt venlig og imødekommende over for både mennesker og dyr. Klubben beskriver den som godmodig mod alt og alle, men også med et selvstændigt sind.

Dens signaler er lette at læse på ører, øjne, hale og hovedholdning. Med sin fine hørelse er den vagt- og hyrdehund af natur. Den holder øje med hjemmet og trives bedst, når flokken er samlet, men den beskrives ikke som reserveret over for fremmede.

Jagtinstinktet er begrænset, og hunden bliver som regel på grunden, når den er trænet til det. Klubben nævner dog, at den kan holde grunden fri for mosegrise og muldvarpe, så smågnavere i hjemmet kræver omtanke.

Motion og aktivering

Racen kræver ikke en masse motion, men den har brug for at blive aktiveret mentalt. Den elsker at lære og bruge sin intelligens, har stor udholdenhed, men keder sig let ved for mange gentagelser. Næsearbejde, problemløsning, samarbejdsøvelser, kropskontrol og aktiveringslegetøj er gode måder at holde den beskæftiget på.

Gode gåture og fysisk aktivitet tilpasset alder og niveau hører også med, og som voksen er den adræt og glad for at bruge kroppen, for eksempel i agility eller hundeparkour. Racen er madglad, og motion og korrekt fodring er vigtig, fordi overvægt hurtigt går ud over elegancen og bevægeligheden.

Træning og socialisering

Sort Spids er intelligent, lærenem og arbejdsvillig, og Klubben for Sort Spids skriver, at den derfor er nem at opdrage. Den er glad for menneskelig kontakt og kommer gerne, når man kalder. Den kan både samarbejde og arbejde selvstændigt: den løser selv problemer ved at kombinere sine erfaringer og kan handle uden direkte ordrer. Den egenskab, kombineret med dens smidighed, gør den hurtig og dygtig i forskellige former for hundesport.

Træningen skal være konsekvent, men positiv og kærlig, og den bør begynde med det samme, så hvalpen lærer gode vaner fra starten. Som andre spidshunde kan den trække i snoren, så den bør tidligt lære at gå pænt i snor.

Hvalpehold og hundesport er gode muligheder, også for socialiseringen med andre hunde. Ingen kilde omtaler direkte, om racen egner sig til førstegangsejere.

Familie og bolig

Racen er kendt som en god familiehund, og klubben sætter temperamentet øverst, når hunde vurderes til avl, netop for at bevare det. Den er knyttet til hele familien og vil gerne være, hvor familien er. Som med alle hunde skal børn lære at respektere, at hunden har brug for et sted, hvor den kan være i fred, og samvær mellem hund og børn skal foregå under opsyn.

Standarden kalder den en familie- og gårdhund, men ingen kilde siger noget om, hvordan den trives i en lejlighed.

Klubben anbefaler at have fri eller arbejde hjemmefra de første 14 dage og derefter at øge tiden alene lidt ad gangen, med en tur og lidt mental aktivering, inden man går.

Pelspleje

Den glatte, blanke pels er let at holde. Den er relativt selvrensende, lugter sjældent af hund og lugter ikke ret meget, når den bliver våd. Racen har to fældeperioder om året, forår og efterår, og i de perioder skal pelsen børstes eller kæmmes dagligt. Trimning og klipning er ikke nødvendig.

De opretstående ører giver sjældent problemer med øresygdomme. De fleste hunde har enkelte eller dobbelte vildtkløer på bagbenene, og de skal klippes jævnligt.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der findes ingen veterinære undersøgelser af racens sundhed eller levealder, og ingen kilde angiver en typisk levetid. Klubben oplyser, at der kun har været ganske få tilfælde af hofteledsdysplasi (HD), og anbefaler HD-undersøgelse. I sin beretning for 2026 nævner klubbens avlsudvalg, at avlsgodkendelser kan blive trukket tilbage på grund af bidfejl, forkert tandstilling, allergi eller HD-status, og at enkelte hunde ved kuldfremvisningen i 2025 havde forkert bid eller tandstilling.

Racens største udfordring er den lille bestand. Klubben bruger en database til at beregne slægtskab og vælge avlspartnere, så indavlen holdes nede. Klubben undersøger sammen med DKK’s udvalg for nationale og glemte racer muligheden for at krydse andre racer ind for at øge den genetiske diversitet.

Sort Spids er ikke nævnt i bilagene til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så der er ikke et lovkrav om røntgen for HD før avl. DKK kræver, at begge forældre er avlsgodkendt af Klubben for Sort Spids, at klubben har godkendt parringen skriftligt på forhånd, og at faderen har dokumenteret normale testikler. Avlsgodkendelse kan ikke opnås gennem en udstillingspræmie. Klubben anbefaler desuden kendt HD- og AD-status, og en tæve bør højst have tre kuld, det sidste i sit syvende leveår.

Spørg opdrætteren om forældrenes avlsgodkendelse og eventuelle HD- og AD-resultater. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.