Mastino Napoletano

Mere om racen

Overblik

Mastino Napoletano er en meget stor italiensk vagthund af mastifftypen. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 2.1, med standardnummer 197, og beskriver en stor, tung og massiv hund med en krop, der er længere end den er høj. Hanner måler 65 til 75 cm og vejer 60 til 70 kg, tæver 60 til 68 cm og 50 til 60 kg.

Racens kendetegn er den rigelige, løse hud, som danner dybe folder og rynker i hovedet og en dobbelt dewlap under halsen. Temperamentet er roligt og loyalt, men stærkt vagtsomt, og både DKK og SKK fraråder racen til førstegangsejere. Den er lovlig i Danmark og skal røntgenfotograferes for hofte- og albueledsdysplasi før avl. SKK skriver, at kroppens opbygning og huden medfører alvorlige sundhedsrisici.

Historie og oprindelse

Ifølge FCI nedstammer Mastino Napoletano fra den store romerske mastiff, som Columella beskrev i det første århundrede efter Kristus. De romerske legioner bredte den ud over Europa, og den regnes for stamfader til mange mastiffracer i andre lande. Hundene overlevede i århundreder på landet ved foden af Vesuv og i området omkring Napoli. DKK skriver, at racen næsten blev glemt, men dukkede op igen efter anden verdenskrig.

Den moderne race er forholdsvis ung. Ifølge den svenske avlsstrategi fandt en entusiast, doktor Scanziani, hunde af molossertypen i egnen omkring Napoli og ville genskabe den oprindelige molosser. Italiens kennelklub anerkendte racen i 1949, og samme år blev den første specialklub dannet i Napoli. FCI-standarden skriver, at racen er genopbygget siden 1947, og FCI anerkendte den endeligt i 1956. UKC anerkendte den i 1995.

Den svenske avlsstrategi gør opmærksom på en udvikling, som er værd at kende. Strategien skriver, at standarden fra 1971 stadig gælder, men at hundenes udseende har ændret sig markant. Nutidens hunde er meget tungere og mere massive end de oprindelige og har langt mere løs hud. Den forklarer det med, at overdrevne hunde er blevet belønnet på udstillinger og har fået lov at føre racen videre, fordi købere har efterspurgt dem.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en stor, tung hund med kraftigt, bulet udseende. Kroppen er 15 procent længere end højden over skulderen. Hovedet er kort og massivt med et bredt, fladt kranie. Snuden er meget bred og dyb og næsten firkantet set forfra, og læberne er kødfulde, tykke og fyldige. Ørerne er små, trekantede og flade, og standarden understreger, at de er naturlige.

Gangarten er et af racens kendetegn. I skridt bevæger hunden sig som en løve, langsomt og næsten som en bjørn. I trav skal der være kraftigt fraspark og god rækkevidde, og hunden galopperer sjældent.

Huden er tyk, rigelig og løs over hele kroppen, især på hovedet og under halsen. Standarden siger, at den aldrig må være så rigelig, at den griber ind i hundens sundhed og velbefindende. Pelsen er kort, hård og tæt, ens over hele kroppen og højst 1,5 cm lang. Den må ikke have frynser. De foretrukne farver er grå, blygrå og sort, men brun, fawn og dyb fawn er også tilladt, og alle farver kan være tigrede. En lille hvid plet på brystet og på tåspidserne er tilladt, men udbredte hvide pletter og hvide aftegn på hovedet diskvalificerer.

Standarden diskvalificerer hunde uden rynker, folder og dewlap, men UKC advarer mod overdrivelser: hunden skal se sund ud og have moderate rynker, uden ekstra vægt eller hud.

Temperament

Standarden beskriver en stabil og loyal hund, som ikke er aggressiv. Den er en årvågen vogter af ejendommen og dem, der bor der, og den er intelligent, ædel og majestætisk. UKC siger det samme. En aggressiv eller meget sky hund diskvalificeres.

DKK beskriver racen som “selvstændig og modig med stor territoriebevidsthed”. Den er social og hengiven over for sin familie, men DKK kalder den ikke en førstegangshund og skriver, at vagtinstinktet hellere skal tones ned end opmuntres. SKK skriver, at vagtinstinktet er meget stærkt, og at hunden vogter uafbrudt både hjemmet og dem, der bor der. SKK kalder karakteren meget særegen.

Den svenske avlsstrategi advarer om, at racen traditionelt har været en beskyttelses- og vagthund, og at købere, der leder efter en selskabshund, bør tænke over det. Ingen svenske hunde er mentalbeskrevet, men forsikringsdata fra 1995 til 2006 viser adfærdsproblemer som årsag i 8 procent af aflivningerne.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen “kræver ikke meget motion”. For meget aktivitet i det første år kan skade hundens udvikling, og den store vægt gør trapper svære. SKK beder ejeren være omhyggelig med mad og motion i opvæksten.Ifølge DKK har racen kun lidt meningsfuld jagtlyst og holder sig tæt på sine mennesker.

Lav motion er ikke det samme som ingen motion. DKK skriver, at racen har brug for plads og især for at kunne opholde sig udendørs, når vejret tillader det. Kilderne siger ikke, hvor lange ture den skal have, og ingen af dem omtaler hundesport.

Træning og socialisering

DKK anbefaler, at hunden socialiseres målrettet fra tidligste hvalpealder. Man skal ikke træne slåskamp med den, og når den er kønsmoden, skal man være forsigtig med nye hundebekendtskaber. Træningen skal være venlig og konsekvent uden hårdhed, og betingelsesløs lydighed er ifølge DKK et stykke væk, selv med den mest forstående træning.

SKK skriver, at racen kræver en ansvarsfuld og hundvan ejer, og DKK skriver, at man skal have viden og betydelig fysisk styrke på grund af størrelsen. Tilsammen peger kilderne på en ejer, der har erfaring med hunde, kan styre en vagtsom og selvstændig hund og har kræfterne til en hund på 50 til 70 kg.

DKK anbefaler at vælge opdrætter med stor omhu. Opdrætterne har ret til at afvise et salg, og de fleste vil gerne møde køberen, før de sælger en hvalp.

Familie og bolig

DKK beskriver racen som social og hengiven over for familien. Ingen af de gennemgåede kilder omtaler børn, og kilderne siger ikke noget om, hvordan racen klarer at være alene eller hvor meget den gør. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Racen kræver meget plads. DKK og SKK skriver begge, at en så stor hund har brug for rigeligt med plads, og SKK nævner høje omkostninger. Ingen kilde nævner lejlighed direkte.

DKK skriver, at man skal regne med kraftig savl og en del sjask ved måltiderne. SKK skriver, at mange ejere finder savlen besværlig.

Pelspleje

DKK skriver, at pelsen “kræver stort set ingen pleje”, og SKK skriver, at den korte pels har minimale plejebehov, og at hunden bades efter behov.

Til gengæld kræver huden tilsyn. SKK skriver, at hudfolderne skal holdes rene og tørre, og DKK skriver, at de dybe folder i ansigtet altid skal holdes tørre og rene for at undgå infektion og lugt. De løse øjenlåg kræver omhyggelig opmærksomhed. Ingen af kilderne siger, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK skriver, at kropsbygningen og huden medfører alvorlige sundhedsrisici, og at hudinfektioner og øjenproblemer hænger sammen med hudfolderne og øjenlågenes opbygning. Bevægelsesforstyrrelser og hofteledsdysplasi (HD) er ifølge SKK almindelige i racen. Den svenske avlsstrategi fra 2013 peger på øjne, led og hud. Mere end 20 procent af de forsikrede hunde havde mindst en øjendiagnose, og cherry eye, hornhindesår og entropion var de hyppigste. Ledlidelser gav erstatning i 15 procent af tilfældene og hudproblemer i 12 procent, og hjerteproblemer lå bag 16 procent af dødsfaldene.

Tallene stammer fra Agria for 1995 til 2006 og bygger på forholdsvis få hunde, så de skal læses med forsigtighed. Racen havde næsten dobbelt så høj risiko som gennemsnittet for en sygdom, der dækkes af forsikringen. Hos de hunde, hvor Agria udbetalte livsforsikring, var den gennemsnitlige alder 3,4 år mod 6,3 år for alle racer. Tallet siger ikke, hvor gamle hunde i almindelighed bliver, men det viser, at alvorlig sygdom ramte racen tidligt.

Dansk lov stiller krav. Mastino Napoletano står i bilag 2 og bilag 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så hunden skal røntgenfotograferes for HD og albueledsdysplasi (AD), før den må indgå i avl. Den skal være mindst 18 måneder gammel ved HD-undersøgelsen. En hund med HD C må kun parres med en hund med HD A, og hunde med HD D eller E eller AD 2 eller 3 må ikke bruges i avl.

DKK kræver, at begge forældre har HD A eller B (C kun sammen med en A-hund) og AD 0 eller 1, at hunden er mentalbeskrevet mellem 10 og 36 måneder, og at faderen har dokumenterede normale testikler. Importerede hunde er undtaget fra røntgen- og mentalkravet, hvis Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde godkender hannen.

Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Standarden kræver naturlige ører, og kupering er forbudt i Danmark. Spørg opdrætteren om forældrenes HD- og AD-status. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.