Broholmer

Mere om racen

Overblik

Broholmeren er en stor dansk hund af mastiff-typen. Den blev tidligere brugt som vagthund på gårde og herregårde og er i dag først og fremmest familie- og vagthund. FCI placerer den i gruppe 2 under molosser af mastiff-typen.

Racen var tæt på at uddø efter Anden Verdenskrig. Fra midten af 1970’erne blev den genopbygget af en gruppe ildsjæle med støtte fra Dansk Kennel Klub, og den blev endeligt anerkendt af FCI i 1998. Bestanden er stadig lille, og det meste af avlen foregår i Danmark under Broholmerselskabet, som er racens specialklub.

Broholmeren er rolig, godmodig og venlig, men også vagtsom og selvsikker. Den er en meget stor hund, og det præger både opdragelse, motion i opvæksten og boligvalg.

Historie og oprindelse

Typen har været kendt siden middelalderen, hvor den blev brugt til jagt på hjortevildt. Senere blev den især brugt som vagthund på store gårde og herregårde. Racen har navn efter godset Broholm på Sydfyn, hvor kammerherre Sehested stod bag en målrettet avl i 1800-tallet, og en racestandard blev vedtaget i 1886. Hunden hed oprindeligt Broholmshunden.

I første halvdel af 1900-tallet gik det tilbage for racen. Krige og økonomiske kriser gjorde store hunde dyre at holde, og avlen blev tilfældig. Ifølge den svenske avlsstrategi for racen blev den sidste broholmer registreret i 1950.

I 1974 tog DKK’s udvalg for nationale og glemte hunderacer initiativ til at genskabe racen. Efter en efterlysning fandt man kun to hanner, der blev bedømt som ægte broholmere. Ud fra dem, en række broholmerlignende tæver og senere tilførsel af mastiffblod blev racen bygget op igen under DKK’s kontrol. FCI godkendte standarden i 1982 for en race under rekonstruktion, og i 1998 blev racen fuldt anerkendt. Broholmerselskabet blev en selvstændig forening i 1980.

Udseende og størrelse

Broholmeren er en stor, rektangulær og kraftigt bygget hund. Forparten er særligt kraftig, hovedet er massivt og bredt, halsen er kraftig med lidt løs hud, og brystet er bredt og dybt. Hanner og tæver skal tydeligt kunne skelnes.

Hanner er cirka 75 cm i skulderhøjde og vejer 50 til 70 kg, mens tæver er cirka 70 cm og vejer 40 til 60 kg. Benlængden fra albuen til jorden skal svare til dybden fra manke til albue.

Pelsen er kort og tætliggende med underuld. De tilladte farver er gul og rød, begge med eller uden sort maske på snuden, samt sort. Hvide aftegn på bryst, poter og halespids er tilladt. I hvile bæres hovedet lavt og halen hængende, mens hovedet løftes, og halen kommer højere op, når hunden bliver opmærksom.

Temperament

Broholmeren er rolig, godmodig og venlig, men vagtsom og med stor selvtillid. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres efter standarden.

Hunden er omgængelig og som regel venlig også over for fremmede, selv om den er vagtsom. Den er kærlig og hengiven, giver lyd, når der kommer fremmede til døren, og optræder roligt og selvsikkert. Broholmerselskabet fremhæver, at hunden skal behandles med stor omtanke.

Racen er social og glad for mennesker. Den svenske avlsstrategi fra 2013 viste dog, at resultater fra mentalbeskrivelser lå under idealprofilen på blandt andet frygt og nysgerrighed, især hos tæver, og at specialklubben arbejdede på at styrke dette i avlen. Temperamentet varierer fra hund til hund.

Motion og aktivering

Racen kræver ikke timelange gåture hver dag og er ikke en særligt aktiv hund, men den skal holdes i bevægelse og nyder at komme ud. Som voksen har den et middel aktivitetsniveau, mens unghunde har en del mere energi. Ude lægger hunden sig gerne, og indendørs er den endnu roligere.

DKK anbefaler moderat motion, mens hunden vokser, og fraråder mange trapper, før den er udvokset. Racen modnes sent og er først fuldt udvokset ved tre til fire års alderen.

Broholmere kan trække vogn eller slæde, og nogle bruges til spor, eftersøgning og rally. Motion bør altid tilpasses den enkelte hunds alder og helbred.

Træning og socialisering

Broholmeren er samarbejdsvillig og lærenem. Den lærer bedst gennem glæde, venlighed og tillid, i korte og varierede træningspas med rigelig belønning. Et klart lederskab er vigtigt, men på grund af hundens størrelse, ikke dens temperament.

Især hanner kan forsøge at dominere, og derfor er en tydelig opdragelse vigtig. Hunden vil gerne gøre sin ejer tilfreds og trives bedst i et hjem med gensidig respekt.

DKK understreger, at tidlig socialisering og fornuftig opdragelse er nødvendig, fordi hunden bliver så stor. Racen modnes sent, så træningen er et arbejde over flere år.

Familie og bolig

Broholmeren er en tålmodig og børneglad familiehund, som knytter sig til hele familien frem for en enkelt person. Den har det bedst, når den kan holde øje med hele familien. På grund af størrelsen bør samvær med børn altid foregå under opsyn.

Ingen af kilderne omtaler direkte, om racen kan bo i lejlighed. Hundens størrelse og DKK’s råd om at undgå mange trapper i opvæksten taler imod, mens det rolige temperament indendørs og det moderate motionsbehov trækker den anden vej. Racen er desuden tæt knyttet til sit område.

Hvor godt broholmeren klarer at være alene, fremgår ikke af kilderne. Den trives med tæt kontakt til familien.

Pelspleje

Broholmerens korte, tætliggende pels med underuld kræver ikke meget pleje. Kilderne er dog ikke helt enige: Broholmerselskabet skriver, at en børstning om måneden er rigeligt, mens DKK anbefaler at børste pelsen igennem jævnligt.

Racen fælder i perioder, især forår og efterår, og kan da fælde meget. DKK knytter sit råd om jævnlig børstning til netop denne fældning.

Huden er tyk og ofte rigelig, især på halsen. Langhårede hunde er ikke tilladt efter standarden, og halen skal være uden fane eller behæng. Frynser på hale og bagpart regnes som en fejl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Broholmerselskabet følger blandt andet hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD), osteochondrose (OCD), spondylose og aortastenose (SAS). I 2011 og 2012 fik fire unge hunde konstateret aortastenose, og specialklubben startede derefter et projekt om hjertesundhed. En spørgeskemaundersøgelse fra 2012 fandt, at omkring hver sjette af de deltagende hunde havde problemer med allergi eller hud.

DKK kræver, at begge forældre har officiel HD-status A eller B (C kun med en partner med A), AD-status 0 eller 1, og at de har gennemført en mentalbeskrivelse, før hvalpene kan få stambog. Efter dansk lov (bekendtgørelse nr. 607 af 2025) skal en broholmer undersøges for HD og AD, før den bruges i avl. For den udvidede stambog Basis+ anbefaler DKK desuden et samlet HD-indeks på mindst 200 og kendt hjertestatus for SAS.

Broholmerselskabet anslår en levealder på 8 til 12 år, men der findes ikke egentlig statistik. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hund hører hjemme hos en dyrlæge.