Mastin Espanol

Mere om racen

Overblik

Mastin Espanol, på spansk Mastín Español og på engelsk Spanish Mastiff, er en meget stor vogterhund fra Spanien. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 2.2, blandt molosserne af bjergtypen, med standardnummer 91 og uden brugsprøve. Standarden kræver mindst 77 cm for hanner og 72 cm for tæver og har ingen øvre grænse. DKK oplyser en vægt på 75 til 100 kg, og racen hører til størrelsesklassen meget stor. Pelsen er halvlang og må have alle farver.

Racen er lovlig i Danmark, men den er nævnt i dyrevelfærdsbekendtgørelsen, som kræver røntgen af hofter og albuer før avl. SKK skriver, at den ikke er en idealisk førstegangshund og ikke passer som ren selskabshund. DKK fraråder den til familiehjem i travle boligområder.

Historie og oprindelse

Standarden knytter racen tæt til de sæsonbestemte flytninger af husdyr, især merinofårene. Allerede i middelalderen fulgte hundene flokkene, når sammenslutningen Mesta af vandrende fåreopdrættere flyttede dem fra sted til sted, og forsvarede dem mod ulve og andre rovdyr på vandringen og på græsgangene, i alle årstider og alle slags terræn. I dag følger hundene mange flokke, både faste og vandrende, og passer også på gårde, mennesker og ejendom.

DKK skriver, at racen sandsynligvis nedstammer fra gamle krigshunde fra øst og nåede til Spanien med græske og fønikiske handlende omkring tiden for vor tidsregning. De dobbelte hudfolder på halsen siges at have beskyttet mod bid i struben. FCI har anerkendt racen definitivt siden 1954.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en hund af meget stor størrelse med mellemproportioner og en let aflang bygning. Den er velafbalanceret, meget kraftig og muskuløs og har en kompakt knoglebygning. Hovedet er massivt og formet som en stump pyramide, og kroppen er dækket af en halvlang pels. Vigtigst er balance og funktionel harmoni både stående og i bevægelse. Standarden beskriver stemmen som hæs, dyb og meget klangfuld, så den kan høres over stor afstand.

Øjnene er små i forhold til kraniet, mandelformede og helst mørke hasselbrune, med et opmærksomt, ædelt og blødt udtryk, der er meget hårdt over for fremmede. Lyse øjne diskvalificerer. Ørerne er middelstore, hængende og trekantede, og de må ikke kuperes. Underlæben har slap slimhinde og danner en meget løs mundvig. Halsen har tyk, løs hud og en rigt udviklet dobbelt halsfold. Halen er meget tyk ved roden, bæres lavt og når tydeligt haserne, og hunden løfter den som en sabel med en krumning yderst, når den bevæger sig. Kuperet hale er en alvorlig fejl.

Pelsen er tæt, tyk og af middel længde, glat og fordelt over hele kroppen ned til mellem tæerne. Standarden skelner mellem en dækpels på ryggen og en beskyttende pels på ribben og flanker. Den er kortere på benene og længere og silkeagtig på halen. Farven er ligegyldig. Mest værdsat er ensfarvede som gul, fawn, rød, sort, ulvefarvet og vildtfarvet, og også stribet, flerfarvet og hvid krave er værdsat. Bølget, krøllet eller for lang pels er en alvorlig fejl.

Hanner skal være mindst 77 cm og tæver mindst 72 cm. Standarden ønsker, at målene overskrides med god margin, hanner over 80 cm og tæver over 75 cm. De største hunde er mest eftertragtede, så længe proportionerne er harmoniske. DKK’s faktaboks nævner 80 og 75 cm som mindstemål, men det er standardens ønskede tal og ikke dens minimum. DKK oplyser vægten 75 til 100 kg. Standarden nævner ingen vægt.

Temperament

Standarden beskriver en meget intelligent hund, ikke uden skønhed, hvilket udtrykket afspejler. Den er robust, kærlig, venlig og ædel og meget bestemt over for farlige dyr og fremmede, især når den kan forsvare og beskytte gårde eller kvæg. Den virker sikker på sig selv og bevidst om sin enorme styrke. En aggressiv eller meget sky hund diskvalificeres.

DKK skriver, at racen er venlig og hengiven over for sin familie, men kan være reserveret over for fremmede. Den kan være meget besluttet, når den forsvarer det, den har ansvar for. Ejer og hund knytter et livslangt bånd, og hunden er knyttet, men selvstændig. SKK’s avlsstrategi beskriver en hund, der er tålig, venlig, stolt og meget modig, og som ikke må være vek, sky eller ubalanceret. Racen skal være selvstændig, årvågen og have en udpræget vagtinstinkt i sit revir. SKK og den svenske specialklub mener, at hunde med så stærk vagtinstinkt og mistro over for fremmede bør gennemgå en adfærds- og personlighedsbeskrivelse. Fra 2011 til 2019 var det kun to hunde i Sverige, der gjorde det.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen elsker lange gåture og at observere sine omgivelser, og at den vil give lyd over for nye ting. Løb og struktureret motion passer ikke til racen, men leg i hundens eget tempo er i orden. Knoglevæksten bør ikke belastes, især mens hunden er ung. Standarden foretrækker traven, som skal være harmonisk, kraftfuld og uden rullende bevægelse. SKK’s avlsstrategi beskriver, at en mastin i skridt bevæger sig som et stort kattedyr.

Ingen af de gennemgåede kilder beskriver racen i hundesport eller siger noget om aktivitetsniveauet i hverdagen, og vi sætter derfor ikke et tal på det. DKK nævner, at sporarbejde og lydighed er mulige, men kun i korte sessioner, fordi hunden er selvstændig.

Træning og socialisering

DKK skriver, at racen skal have en venlig, men fast opdragelse. Den har et følsomt sind og må ikke trænes med straf. Den skal tidligt socialiseres med fremmede, andre hunde og nye omgivelser. SKK fremhæver, at racen kræver en ansvarsfuld ejer med stor hundevant, og at den er selvstændig og har en stærk vagtinstinkt.

SKK’s avlsstrategi pointerer, at opdrættere skal være ekstra omhyggelige med ikke at sælge hvalpe til uerfarne hundeejere. DKK understreger, at det kan være meget svært at give en voksen hund af denne størrelse et nyt hjem, så valget bør træffes med omtanke.

Familie og bolig

DKK kalder racen hengiven over for familien, men fraråder den til familiehjem i travle boligområder og siger, at valget skal passe til ejerens behov og evner. SKK kræver en ejer med stor hundevant og mener ikke, at racen egner sig som ren selskabshund. Ingen kilde omtaler børn, og ingen siger, hvordan racen klarer at være alene hjemme.

SKK skriver, at racen er stor, hvilket medfører store udgifter og kræver stort rum, og at den skal have mulighed for at være meget udendørs. Fordi den vogter døgnet rundt med sin høje gøen, passer den ikke i tæt bebyggede områder. Ingen kilde omtaler lejlighed direkte, men SKK’s og DKK’s råd peger i samme retning.

Pelspleje

Pelsen er tæt og dobbelt med hårde, tætsiddende dækhår og tyk underuld. DKK kræver regelmæssig, grundig børstning og skriver, at racen fælder kraftigt indendørs. SKK kalder pelsen let at passe og skriver, at racen fælder rejält et par gange om året. De to ligger tæt på hinanden: ikke dagligt arbejde, men et tydeligt fældningsrod. De løse nedre øjenlågsfolder skal rengøres omhyggeligt, og mange hunde har dobbelte vinterklør, der bør tjekkes jævnligt, skriver DKK.

Standarden beskriver kun læbernes og mundvigens form og siger ikke noget om savl, og det gør de øvrige kilder heller ikke.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK’s avlsstrategi fra 2020 kalder racen relativt sund, men skriver, at hofteledsdysplasi forekommer. Der findes ingen sundhedsprogrammer for racen, hverken i Sverige eller i hjemlandet, og den svenske bestand er for lille og ung til at drage konklusioner. Klubben angiver en levetid på cirka 8 til 12 år. Standarden regner et overdrevent tyndt eller sløvt udseende, kuperede ører og kuperet hale blandt de alvorlige fejl og nævner for stærk entropion eller ektropion.

DKK kræver, at begge forældre har officiel HD-status A eller B før parring, og at en hund med HD C kun må bruges til en partner med A. Begge forældre skal have AD-status 0 eller 1, og faderen skal have dokumenterede normale testikler. Tidligste røntgenalder er 18 måneder for HD og 12 måneder for AD. For udenlandske hunde gælder HD- og AD-kravet ikke, men Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde skal godkende den udenlandske han inden parring. Aftalen gælder til 31. december 2027. Racen har ingen egen specialklub.

Racen er nævnt både i bilag 2, afsnit 2, og i bilag 3 om gigantracer i bekendtgørelse nr. 607 af 2025. Loven kræver derfor, at hunde røntgenundersøges for HD og AD før første parring, at hundene er mindst 18 måneder ved HD-røntgen, og at hunde med HD grad D eller E eller AD grad 2 eller 3 ikke må bruges i avl. Kupering af ører og hale er kun tilladt af veterinære grunde.

Mastin Espanol er ikke blandt de 13 racer i hundelovens § 1 a og er lovlig at holde i Danmark. Ingen kilde forbinder racen med en forbudt type.

Spørg opdrætteren om forældrenes hofter og albuer. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.