Mastin de los Pirineos

Mere om racen

Overblik

Mastin de los Pirineos, på spansk Mastín del Pirineo, er en meget stor vogterhund fra de spanske Pyrenæer. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 2.2, blandt molosserne af bjergtypen, med standardnummer 92, og den har ingen brugsprøve. Standarden sætter en mindstehøjde på 77 cm for hanner og 72 cm for tæver uden øvre grænse. DKK oplyser en vægt på 55 til 75 kg, og racen hører dermed til størrelsesklassen meget stor. Pelsen er hvid med en tydelig maske og pletter.

Racen er lovlig i Danmark. Den står ikke på hundelovens liste over forbudte racer, men den er nævnt i dyrevelfærdsbekendtgørelsen, som kræver røntgen af hofter og albuer før avl. DKK beskriver en rolig, værdig og meget intelligent hund, der er venlig over for mennesker og vagtsom over for fremmede. SKK kalder den ikke en passende førstegangshund.

Historie og oprindelse

Standarden fortæller, at hunden tidligere forsvarede flokke mod rovdyr, især ulv og bjørn, og at den i dag er en fremragende vagt for landejendomme og deres ejere. DKK skriver, at fønikiske og græske handlende menes at have bragt vogterhunde fra Mellemøsten til Spanien. I århundreder passede hundene store fåreflokke, når de om sommeren blev flyttet fra lavlandet ved Pyrenæernes fod op på bjergenes græsgange. Fire eller fem hunde kunne beskytte en flok på op til tusind får. DKK kalder racen en hyrdehund uden hyrde, fordi den selv måtte finde mad og ly.

SKK’s avlsstrategi, som blev fastsat i 2025, fortæller, at racen næsten blev udryddet, da ulv og bjørn forsvandt fra Pyrenæerne, og efter den spanske borgerkrig. Nogle få hyrder beholdt en håndfuld hunde af tradition, og de fik racen til at overleve frem til midten af 1970’erne. Så gik en lille gruppe entusiaster i gang med at genopbygge den. Rafael Malo Alcrudo stiftede i 1977 den spanske racklub, og den første udstilling i 1981 samlede 24 hunde. FCI har anerkendt racen definitivt siden 1954.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en meget stor hund over middelstørrelse med mellemproportioner. Den er harmonisk, udpræget kraftig og muskuløs og har en fast knoglebygning. Trods størrelsen må den ikke virke tung eller sløv. Kroppen er rektangulær og kun lidt længere end højden. Hovedet er stort og stærkt, kraniet er bredt og let hvælvet, og stoppet er svagt. Ørerne er middelstore, trekantede og hængende, og de må ikke kuperes. Halsen har en tydelig dobbelt halsfold, som ikke må være overdrevet.

Halen bæres lavt i hvile og når let haserne. Den har en lang, blød plum og bæres i sabelform med en tydelig krog yderst, når hunden er opmærksom. Kuperet hale og manglende plum er alvorlige fejl.

Pelsen er tæt, tyk og af middel længde, ideelt 6 til 9 cm midt på ryglinjen, og længere på skuldre, hals, underliv, benenes bagside og hale. Den skal være stridt, ikke uldent. Grundfarven er hvid med en tydeligt afgrænset maske og eventuelt skarpt afgrænsede pletter i maskens farve. Ørerne er altid plettede, og halespids og underben er altid hvide. Helt hvide og trefarvede hunde er uønskede, og det samme gælder røde pletter. En helt hvid hund uden maske er diskvalificerende.

Hanner skal være mindst 77 cm og tæver mindst 72 cm. Standarden ønsker, at hannerne er over 81 cm og tæverne over 75 cm, og ved lige kvalitet foretrækkes altid den største hund. DKK oplyser vægten 55 til 75 kg. Standarden nævner ingen vægt.

Temperament

Standarden beskriver en hund, der er venlig over for mennesker, rolig, ædel og meget intelligent, men samtidig modig og stolt over for fremmede, som den aldrig viger tilbage for. Over for andre hunde er den godmodig og bevidst om sin styrke. Den kan af og til kæmpe med stor dygtighed, hvilket standarden kalder en arv fra hundreder af års kamp mod ulve. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

DKK bruger næsten de samme ord: en rolig, værdig og meget intelligent hund, venlig over for mennesker, vagtsom og selvsikker over for fremmede og godmodig over for andre hunde. Som familiehund er den pålidelig og beskyttende. SKK skriver i sin avlsstrategi, at den over for fremmede skal være uforfærdet og aldrig undfaldende, og at en hund med så stærk vagtinstinkt medfører et ekstra ansvar for både opdrætter og ejer. SKK og den svenske specialklub mener derfor, at hundene bør gennemgå en adfærds- og personlighedsbeskrivelse. I Sverige er det kun 24 hunde, der har gennemført den mellem 2008 og 2023.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen har beskedne motionsbehov, når den har gode udendørs rammer, og at den selv holder sig beskæftiget med legetøj. Den er muskuløs og udholdende og nyder at bevæge sig, men i et afmålt tempo frem for at strejfe om. Som voksen tilpasser den sin aktivitet efter omstændighederne og holder tæt kontakt med sin flok.

SKK tilføjer, at racen vokser hurtigt det første år. Foderet skal afpasses nøje, og motionen skal være moderat i den periode. Vi har ikke fundet kilder, der beskriver racen i hundesport. Den er skabt til at vogte, ikke til at præstere, og det mest realistiske tilbud er plads, ro og regelmæssige ture.

Træning og socialisering

DKK beskriver en hund, der lærer hurtigt og samarbejder, når den er socialiseret og opdraget med ensartet og venlig vejledning fra hvalpealderen. Træningen bør foregå i korte, varierede sessioner med mange belønninger. Racen kan være selvstændig og har indimellem brug for at blive mindet om, hvem der bestemmer. Standarden kalder den let at træne.

SKK skriver, at racen er selvstændig og har en stærk revirfølelse, og at den passer bedst hos en ansvarsfuld ejer med kendskab til hunde og tidligere erfaring. SKK anbefaler at møde voksne hunde af racen, før man overvejer en hvalp. Tidlig, rolig socialisering med mange mennesker, hunde og steder er derfor en forudsætning, ikke en bonus. Det er vores vurdering, ikke et råd fra en klub.

Familie og bolig

DKK kalder racen en pålidelig og beskyttende familiehund, men ingen af de gennemgåede kilder omtaler børn direkte, og ingen siger noget om, hvordan den klarer at være alene hjemme. Som med alle meget store hunde bør samvær med børn foregå under opsyn.

Racen er meget stor og har brug for meget plads både inde og ude. DKK skriver, at den gerne bevæger sig frit mellem indendørs og udendørs. SKK skriver, at den ikke er en idealisk hund til lejlighed, ikke trives særligt godt i byer og tættere bebyggelse, og at den helst bor på landet med rig mulighed for at være ude. Den har en dyb og kraftfuld stemme, som den bruger, når den opdager noget. En stor hund giver også store udgifter, understreger SKK.

Pelspleje

Pelsen er tyk, stridt og af middel længde og består af grove dækhår med en blød, tæt underuld. DKK kalder den en vejrbestandig naturpels, der fælder kraftigt til tider. Både DKK og SKK anbefaler en grundig gennembørstning en gang om ugen, og SKK siger lidt mere i fældeperioderne. Pelsen kræver hverken klipning eller trimning.

Standarden beskriver kun læbernes form og siger ikke noget om savl, og det gør de øvrige kilder heller ikke. En meget bølget eller krøllet pels er en alvorlig fejl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK skriver, at hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi forekommer. SKK’s avlsstrategi beskriver et godt helbredsbillede i Sverige med kun enkeltstående sygdomme, men nævner akutte ørelidelser hos flere hunde, og at andelen af hunde med HD grad D og E er steget, mens for få hunde er røntgenfotograferet til en retvisende statistik. Klubben angiver en middellevetid på 8 til 10 år.

DKK kræver, at begge forældre har officiel HD-status A eller B før parring, og at en hund med HD C kun må bruges til en partner med A. Begge forældre skal også have AD-status 0 eller 1, og faderen skal have dokumenterede normale testikler. Det tidligste tidspunkt for røntgen er 18 måneder for HD og 12 måneder for AD. Racen hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden specialklub.

Racen er nævnt både i bilag 2, afsnit 2, og i bilag 3 om gigantracer i bekendtgørelse nr. 607 af 2025. Loven kræver derfor, at hunde røntgenundersøges for HD og AD før første parring, at gigantracer er mindst 18 måneder ved HD-røntgen, og at hunde med HD grad D eller E eller AD grad 2 eller 3 ikke må bruges i avl. Kupering af ører og hale er kun tilladt af veterinære grunde, og standarden kalder begge dele alvorlige fejl.

Mastin de los Pirineos er ikke blandt de 13 racer i hundelovens § 1 a og er lovlig at holde i Danmark. Ingen kilde forbinder racen med en forbudt type. Pyreneerhunden er en anden race, som DKK og bekendtgørelsen nævner særskilt.

Spørg opdrætteren om forældrenes hofter og albuer og om ørerne. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.