Kerry Blue Terrier

Mere om racen

Overblik

Kerry Blue Terrier er en mellemstor irsk terrier med en blød, bølget pels i alle nuancer af blå. FCI placerer den i gruppe 3, sektion 1, blandt de store og mellemstore terriere, med standardnummer 3. Hanner måler 45,5 til 49,5 cm i skulderhøjde, tæver 44,5 til 48 cm, og vægten er 15 til 18 kg.

Racen er modig, vagtsom og kvik, venlig over for mennesker og meget glad for børn. Den hænger tæt på sin familie og fælder ikke, men pelsen kræver hyppig børstning og klipning i facon. Over for andre hunde kan den være udfordrende, især voksne hanner, der ikke er socialiseret tidligt. Den passer til en ejer, der vil begynde opdragelsen fra første dag og har tid til både pelspleje og samvær.

Historie og oprindelse

Kerry Blue Terrier kommer fra Irland og er opkaldt efter Kerry i den sydvestlige del af landet. Som de andre irske terrierracer har den været i landet i århundreder, men som almindelig rottefanger og gårdhund har den næsten ikke sat skriftlige spor før 1900-tallet. Standarden nævner en mulig omtale fra 1847 og beskriver racen som hård arbejder mod oddere i dybt vand, grævlinge under jorden og skadedyr.

Ifølge en folkelig fortælling forliste et fremmed skib i 1775 ud for Irlands sydkyst, og en blåsort hund svømmede i land i Kerry. Historien kan ikke bekræftes. DKK peger på, at netop farven og pelsen kunne tyde på slægtskab med puddel og andre vesteuropæiske vandhunde, og en dyrlægekilde nævner, at racen sandsynligvis også er blandet med irske ulvehunde.

Den blå farve blev første gang vist på udstilling i Irland i 1913, dengang som Irish Terrier (Blue). Navnet Kerry Blue Terrier blev brugt første gang i 1916 til en udstilling i Killarney, og Dublin Blue Terrier Club blev stiftet i 1920. Racen blev en slags maskot for irske nationalister i kampen for løsrivelse fra England. Den britiske kennelklub anerkendte racen i 1922. FCI har anerkendt den endeligt siden 2. april 1963. I dag er den mest en selskabshund.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en opretstående, velbygget og velproportioneret hund med veludviklet, muskuløs krop og tydelig terrierstil. Det vigtigste er udtrykket, som skal være skarpt og opmærksomt. Hovedet er langt og bærer meget hår. Næsen er sort, kæberne er stærke, øjnene mørke, og ørerne er tynde, ikke store og bæres tæt ind mod hovedet. Halen er tynd, højt ansat og bæres rank og munter. Standarden nævner ikke kupering.

Pelsen er blød, rigelig og bølget. DKK kalder den silkeagtig og tæt krøllet. Hård, ståltrådsagtig eller børsteagtig pels er en fejl. Farven er blå i alle nuancer, med eller uden sorte aftegninger. Hvalpene fødes sorte og skifter til blå i løbet af omkring 18 måneder. Standarden tillader sort og en tan nuance kun indtil 18 måneders alderen.

Hanner er 45,5 til 49,5 cm i skulderhøjde, tæver 44,5 til 48 cm. Standarden angiver en vægt på 15 til 18 kg og skriver, at tæver vejer forholdsmæssigt mindre. DKK nævner også 15 til 18 kg, så racen hører til de mellemstore.

Temperament

Standarden siger kort, at racen har terrierkarakter hele vejen igennem, og lægger vægt på det skarpe og opmærksomme udtryk. DKK uddyber: racen er venlig over for alle mennesker, en behagelig og tilpasningsdygtig selskabshund, meget afhængig af menneskelig kontakt og viger kun nødigt fra sin familie. Samtidig er den modig, vagtsom og forsvarsberedt, og standarden nævner, at den er en god vagthund.

Over for andre hunde er racen ikke altid let. DKK skriver, at voksne hanhunde, der ikke er socialiseret tidligt, kan få det svært i forholdet til andre hunde. En amerikansk dyrlægekilde kalder den af og til stridbar og anbefaler, at en hund i samme husstand har modsat køn.

Terriergenerne mærkes også i jagtlysten. Standarden beskriver racen som jæger af oddere, grævlinge og skadedyr, og VCA skriver, at den altid er klar til at jage et lille dyr. DKK skriver, at den har nogen jagtlyst. Den kaldes livlig og glad, men ikke hyperaktiv.

Motion og aktivering

Motionsbehovet er et af de punkter, hvor kilderne ikke peger i samme retning. DKK skriver, at den unge hund elsker at bevæge sig, men at racen ikke er specielt motionskrævende som voksen. VCA skriver derimod, at den har brug for meget motion hver dag, helst sammen med ejeren. Raceguiden giver derfor ingen vurdering af motionsbehovet.

DKK skriver, at racen trives som deltager i familiens gøremål og er glad for nye oplevelser og udfordringer. Til forskel fra de fleste andre terriere er den glad for at apportere, også fra vand, og det kan bruges i leg og træning.

DKK skriver, at en god opdragelse fra tidligste hvalpealder kan lære racen at færdes uden line, så indkaldet bør trænes fra start.

Træning og socialisering

DKK kalder racen kvik, hurtig til at fatte tingene og let at opdrage, blot man begynder tidligt. Gør man ikke det, kan den være tilbøjelig til at overtage føringen i familien. VCA skriver, at den er så klog, at ejeren skal være endnu klogere, og anbefaler at begynde fra første dag, lære hvalpen husets regler og belønne det gode med begejstring. Man bør ikke lade en hvalp gøre noget, man ikke vil have, at den voksne hund gør.

Socialisering er især vigtig over for andre hunde. DKK understreger, at hanhunde, der ikke er blevet socialiseret tidligt, kan få det svært som voksne.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen er meget glad for børn og venlig over for alle mennesker, og en dyrlægekilde kalder den robust nok til at lege med ansvarlige børn. DKK’s pasningsvejledning for terriere understreger, at det altid er de voksnes ansvar, at børn under 8 til 10 år aldrig er alene med en hund.

Ingen kilde siger noget om, hvor godt den klarer at være alene, så det er noget, ejeren selv må tilvænne den gradvist. Der er heller ingen kilde, der direkte omtaler boligformen, og derfor er egnetheden til lejlighed ikke vurderet. Gøen er heller ikke beskrevet i de gennemgåede kilder ud over, at racen er vagtsom.

Jagtlysten og viljen til at tage kampen op gør, at man skal tænke sig om, før en Kerry Blue Terrier skal bo sammen med katte og andre smådyr, eller før en anden hund flytter ind.

Pelspleje

Pelsen er racens mest tidskrævende side. DKK skriver, at den skal børstes tit og grundigt og klippes i facon med to til tre måneders mellemrum, og at skægget friseres dagligt og vaskes efter behov. VCA nævner børstning og kæmning hver anden dag og en professionel frisør cirka en gang om måneden.

DKK skriver, at pelsen ikke fælder, og at den tåles af mange allergikere. Det er ikke det samme som, at racen er allergivenlig, og Raceguiden påstår ikke, at nogen race er det.

Hvalpene fødes sorte, og pelsen skifter gradvist til blå. Standarden tillader sort pels kun indtil 18 måneders alderen, men det er et udstillingskrav og siger intet om hunden som selskabshund.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Kilderne nævner to arvelige sygdomme for racen. Den første er progressiv neuronal abiotrofi (PNA), en alvorlig nervesygdom, der rammer hvalpe. Ifølge US Kerry Blue Terrier Club viser den sig med rysten i hovedet og stivhed i bagbenene, normalt før 16 ugers alderen, og den menes at nedarves recessivt, så raske bærere kan få syge hvalpe. Klubbens tekst er fra år 2000, og den daværende viden om test er ikke verificeret mod nyere kilder. VCA nævner også PNA som en alvorlig sygdom uden behandling.

Den anden er faktor XI-mangel, en arvelig blødersygdom. Den amerikanske klub skriver, at den ændring, der ligger bag, er fundet, så avlere kan screene deres hunde, men at hyppigheden i racen er ukendt. VCA nævner desuden øjenproblemer som tørre øjne og grå stær, kroniske ørebetændelser, hudcyster og hofteledssygdom, og anbefaler, at man spørger opdrætteren, om forældrenes øjne er attesteret af en dyrlæge. RKC har ingen racespecifik DNA-pakke for racen.

Kerry Blue Terrier er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling eller være eksteriørgodkendt. DKK stiller ikke krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse. Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, så kupering er ikke tilladt i Danmark. Den er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt for de sygdomme, der kendes i racen. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.