Hygenhund

Mere om racen

Overblik

Hygenhunden er en norsk drivende jagthund, mellemstor, kraftig og kompakt med kort, tæt pels. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.2, blandt de mellemstore drivende hunde, med standardnummer 266 og brugsprøve. Hanner er 50 til 58 cm høje og tæver 47 til 55 cm, og DKK angiver en vægt på 20 til 24 kg.

Racen er meget fåtallig, også i Norge. DKK skriver, at den først og fremmest er en arbejdende jagthund, og at den ikke egner sig som udelukkende selskabshund. Norsk Kennel Klub (NKK) og Svenska Kennelklubben (SKK) tegner samme billede: en dygtig harehund med et venligt gemyt, som også kan fungere i en familie, hvis den får lov at bruge sin næse. Standarden indeholder ingen beskrivelse af temperamentet, så karakteren bygger her på klubbernes tekster.

Historie og oprindelse

Racen er opkaldt efter prokurator Hans Fredrik Hygen. Fra 1830 boede han på Ringerike og begyndte at avle på de lokale støvere, som blev brugt til harejagt. DKK skriver, at han krydsede en stamme gulrøde og hvide støvere fra egnen med tyske støvere og muligvis beagle. En videre krydsning med dunkerstøver gav sorte hvalpe, som viste sig værdifulde for den videre avl.

Hygens sønner overtog senere avlsarbejdet, og en af dem var ifølge SKK med til at stifte Specialklubb for Norske Hare- og Revehunde i 1902. Samtidig blev der skrevet separate standarder for hygenhund og dunkerstøver. DKK skriver, at Dunkers og Hygens hunde i en årrække blev regnet for samme race under navnet norsk harehund, men at de i 1934 blev delt igen.

NKK skriver, at racen altid har været lille, og at man ved flere lejligheder har krydset andre racer ind for at udvide avlsgrundlaget og sikre sunde avlslinjer. De seneste år er der hos NKK registreret mellem 30 og 40 nye hvalpe om året, et tal, som NKK kalder meget lavt, og som bør øges for at give racen en levedygtig fremtid uden risiko for indavlsproblemer. SKK nævner, at finsk støver og hamiltonstøver også er indkrydset for at udvide det smalle avlsgrundlag. UKC anerkendte racen i 2006.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en mellemstor, solid og kompakt hund med rektangulær krop og stærk overlinje. Hovedet er mellemstort og moderat bredt, men ikke tungt, noget kileformet uden at være spidst. Snuden er ren, bred og dyb, hellere kort end lang, og læberne er rene og ikke hængende. Øjnene er mørkebrune med et roligt og alvorligt udtryk. Ørerne hænger let væk fra kinderne, er tynde og bløde og afrundede i spidsen. Halen er sat i højde med rygliniens, tyk ved roden og når til haserne. Ulveklør er tilladt, mens dobbelte ulveklør er uønskede.

Pelsen er ret, tæt, blank og ikke for kort, gerne lidt ru at føle på. Lårenes bagside og halen kan have lidt mere pels. Farverne er rødbrun eller gulrød, ofte med sort skygge på hoved, ryg og halerod, med eller uden hvide aftegninger. Racen findes også i sort og tan, som regel med hvide aftegninger, og som hvid med rødbrune eller gulrøde pletter og prikker eller med sorte og tan aftegninger. Farverne skal være klart afgrænsede. NKK skriver, at rød bundfarve med hvide tegn er den almindeligste.

Standarden giver højden som 50 til 58 cm for hanner med idealet 54 og 47 til 55 cm for tæver med idealet 51. Standarden nævner ingen vægt. Det tal på 20 til 24 kg, der er brugt her, kommer fra DKK.

Temperament

NKK kalder hygenhunden en dygtig harehund med et venligt gemyt. Den er let at lære op, begynder tidligt at jage og har god jagtlyst. Som familiehund er den som regel rolig og rar at have i huset, og den er nem at træne. DKK skriver, at den er kompakt, stærk og meget vildtinteresseret og generelt venlig og rolig i familien, og at den er omgængelig over for fremmede og andre hunde. SKK beskriver den som udholdende, energisk og selvstændig, med et venligt temperament, men et behov for konsekvent opdragelse.

DKK understreger, at jagtlysten og den store trang til at bevæge sig let vil volde problemer, hvis hunden skal være ren selskabshund. SKK siger det samme: racen er udpræget jagthund, og man bør have adgang til jagtmarker.

Motion og aktivering

Ifølge DKK behøver hygenhunden meget motion og beskæftigelse, som den finder meningsfyldt, og som giver den mulighed for at bruge sin næse. Racen har et højere aktivitetsniveau end de andre norske støvere. Den bruges mest til jagt på harer og andet småvildt, som den opsporer selvstændigt og driver med en lys og klingende røst over store afstande, men med ret god kontakt til jægeren. NKK fremhæver racens karakteristiske klang i røsten, som hunden bruger til at fortælle jægeren, hvor langt væk den er fra byttet.

DKK skriver, at hunden trives bedst udendørs, men stadig med nær kontakt til familien. Ingen kilde angiver et bestemt antal timers motion om dagen. DKK’s pasningsvejledning for drivende og stillende jagthunde minder om, at racer af denne type har stor interesse for vildt og stor selvstændighed, så haven bør hegnes sikkert ind, og at man bør søge råd hos racens specialklub, hvis man ikke vil bruge hunden til jagt.

Træning og socialisering

DKK skriver, at man uden træning ikke bør regne med at kunne slippe hunden løs, hvor der er vildt eller trafik. Den er arbejdsglad og lærevillig, men selv med tidlig og vedholdende træning vil den næppe vende om, hvis den har fået fært af vildt. NKK kalder den let at lære op og grei at træne, og SKK nævner, at den fungerer godt som familiehund, hvis den får deltage i jagt, og at den er let at træne.

Der er ingen kilder til, hvordan hvalpe bør socialiseres i denne race. DKK skriver, at voksne hunde er omgængelige over for fremmede og andre hunde, så der er ingen tegn på, at racen kræver andet end almindelig, rolig socialisering.

Familie og bolig

Kilderne er enige om, at hygenhunden kan leve godt i en familie. NKK skriver, at den som regel er rolig og fin at have i huset, og DKK, at den er venlig og rolig i familien. Ingen af kilderne taler direkte om børn, bolig eller om at være alene hjemme. DKK skriver dog, at den trives bedst udendørs med nær kontakt til familien, og at den ikke er egnet som udelukkende selskabshund. Det peger mod et hjem med have og en aktiv hverdag frem for en lejlighed, men det er en vurdering og ikke et direkte udsagn fra en kilde. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Pelspleje

Pelsen er let at passe. DKK skriver, at den er tæt og glansfuld, skal have en tæt underuld, som beskytter og isolerer mod alt slags vejr, og at en grundig ugentlig gennembørstning er nok til at holde den i orden og fri for snavs og løse hår. SKK kalder pelsen kort, tæt og blank og dermed let at holde. Ingen kilde angiver, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen af de gennemgåede kilder nævner en bestemt sygdom hos racen. SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at helbredstilstanden ikke kan vurderes med sikkerhed. Svenska Stövarklubbens racedokument fra 2015 siger, at der er 23 registreringer i Sverige fra 1999 til 2013, og at det på grund af racens lille størrelse ikke er muligt at sammenligne dyrlægedata med andre støverracer. Indavlsgraden over fem generationer er beregnet til 0 %. Racen har generelt god mentalitet, ydre og jagtstil, men racedokumentet kalder den en lille race med problemer for den effektive population. I Norge kører der derfor krydsningsprojekter, især mellem de norske racer og med finsk støver og hamiltonstøver. Det er klubudsagn og ikke undersøgelser med tal.

I Danmark kræver DKK, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Siden viser ingen krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse, og specialklubben er Dansk Drever Klub. Hygenhund er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes helbred, om hvor beslægtede de er, og om hvordan hvalpen er tænkt brugt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.