Grosser Münsterländer

Mere om racen

Overblik

Grosser Münsterländer er en stor, kraftig og samtidig elegant tysk stående jagthund i sort og hvid. FCI placerer den i gruppe 7 blandt de kontinentale stående jagthunde af spanieltypen, og den skal bestå en brugsprøve. Den er en alsidig jagthund, der arbejder på marken, i skoven og i vandet, både før og efter skuddet, og Dansk Münsterländer Klub kalder den den komplette allround jagthund.

Racen er ikke en hund, man vælger for udseendets skyld. Den har brug for meningsfulde opgaver, rigelig motion og tæt kontakt med familien. I hjemmet er den ifølge klubben en fortrinlig og børnevenlig familiehund, men Svenska Kennelklubben understreger, at den ikke passer som ren selskabshund. Den er ikke på listen over forbudte racer i Danmark.

Historie og oprindelse

Racens rødder går tilbage til middelalderens hvidbrogede fugle- og falkehunde og videre via de stødende jagthunde og vagtelhundene til 1800-tallets stående jagthund. Grosser Münsterländer, Kleiner Münsterländer og Tysk Langhår regnes sammen som de langhårede tyske stående jagthunde, hvor den planlagte avl begyndte mod slutningen af 1800-tallet.

Da Deutsch-Langhaar-Verein i 1909 endegyldigt udelukkede den sorte farve fra avlen, overtog en forening stiftet i 1919 opdrættet af den sorte og hvide langhårede hund. Efter at have samlet de sidste langhårede stammer, især fra Vestmünsterland og Niedersachsen, i en grundliste begyndte foreningen i 1922 den planmæssige avl. Grundlisten omfattede 83 hunde. Den stambogsførende forening er Verband Grosse Münsterländer, der er medlem af det tyske kennelforbund VDH og af Jagdgebrauchshundverband.

Svenska Vorstehklubben beskriver, at der blev indkrydset Tysk Langhår i 1930’erne, og at krigen næsten afbrød avlen: bagefter fandtes kun seks kenneler. Der blev igen krydset langhår ind fra 1973 for at bredde avlsbasen. Racen er stadig lille. I Tyskland blev der i 2023 registreret 306 hvalpe i 37 kuld, og i Sverige fødes der kun få kuld.

Udseende og størrelse

Grosser Münsterländer har en kraftig, muskuløs krop og et tørt omrids. Udtrykket skal være intelligent og ædelt. Kropslængden skal så vidt muligt være lig med skulderhøjden og må overstige den med 2 cm. Hovedet er ædelt og langstrakt med en tydeligt muskuløs kind, og næsen er udpræget sort. Læberne må ikke være overhængende. Øjnene skal være så mørke som muligt, og ørerne er brede, tæt tilliggende og afrundede. Halen bæres vandret eller let opad.

Standarden angiver en skulderhøjde på 60 til 65 cm for hanner og 58 til 63 cm for tæver, og 2 cm over de angivne mål tolereres. Vægten er omkring 30 kg, og racen hører derfor til de store hunde. Hunde, der er for store eller for små, diskvalificeres.

Pelsen er lang, tæt og glatliggende, ikke krøllet eller strittende, for det kan hindre arbejdet under jagt. Håret er særligt langt og tæt på bagsiden af for- og bagben, så hunden er godt befjeret, og halen har den kraftigste fane omtrent midtvejs. Ørerne har lange frynser, mens håret på hovedet er kort. Der er tre tilladte farver: hvid med sorte aftegn og pletter, sortskimlet eller helt sort. Hovedet er altid sort, eventuelt med hvid snip eller blis.

Temperament

Standarden peger på, at de vigtigste egenskaber er jagtlig letførlighed, lærenhed og pålidelighed i brugen til jagt, især efter skuddet. Væsenet er livligt uden at være nervøst. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres, og det samme gælder hunde, der er skudsky, vildtsky eller bange for fremmede.

DKK beskriver en aktiv og energisk jagthund, der er rolig og afbalanceret derhjemme. Over for mennesker er den venlig og social, og den er hengiven over for både voksne og børn. Den er opmærksom og kan være vagtsom, og Dansk Münsterländer Klub skriver, at den er vagtsom uden på nogen måde at være aggressiv. Svenska Kennelklubben nævner en stærk arbejdslyst kombineret med stor følgsomhed og stærke tendenser til at vogte.

Motion og aktivering

Racen har brug for regelmæssig motion, meningsfulde opgaver og tæt kontakt med sine mennesker. Svenska Kennelklubben skriver, at den kræver motion, jagttræning og mulighed for at komme på jagt, og at den desuden skal have mental stimulation, for eksempel lydighedstræning, for at være harmonisk. Den er ikke tænkt som en hund, der kun skal gå sin daglige tur.

Det er en arbejdende jagthund med stærk apporteringslyst, både på land og i vand. Ifølge Dansk Münsterländer Klub er den særligt stærk i efterskudsarbejdet, hvor den har en stor vilje til at apportere, og den er meget sporfast på eftersøgning af anskudt vildt. På marken går den i tæt kontakt med føreren i et mellemstort søg og i høj fart. DKK nævner, at apportering kan bruges som belønning i træningen. Familier, der ikke jager, må derfor finde andre opgaver, der giver hunden noget at bruge næse og hoved til.

Træning og socialisering

DKK beskriver en hund, der er let at træne, lærer hurtigt og gerne samarbejder. Dansk Münsterländer Klub kalder den lærenem og intelligent. Træningen bør være venlig og konsekvent og vare hele hundens liv, og hvalpen bør tidligt socialiseres med både hunde og mennesker.

Jagtlysten er stærk. DKK skriver, at den skal kanaliseres gennem træning, og at racen er en selvstændigt arbejdende jagthund, der samtidig oftest holder kontakt med føreren. Klubben fremhæver, at hunden er meget kontaktsøgende. Standarden forlanger, at den er pålidelig efter skuddet, og derfor er jagtlig brug og prøver en naturlig del af racens opdræt. DKK’s avlskrav til Basis+ stambog omfatter en bestået jagtlig prøve med skud, og Dansk Münsterländer Klub gør tilsvarende krav for hvalpelisten.

Familie og bolig

Dansk Münsterländer Klub skriver, at Grosseren er en fortrinlig familiehund, som er meget børnevenlig. Den knytter sig stærkt til familien og vil helst være med til det hele. Som med alle hunde bør børn og hund have opsyn.

Samtidig er racen ikke en selskabshund. Svenska Kennelklubben skriver, at den på grund af sin størrelse og karakter kræver en hel del, og DKK peger på behovet for opgaver og tæt kontakt. Klubben skriver, at hunden sagtens kan tilbringe nogle timer i en hundegård, men at den skal have kontakt med flokken dagligt. Hvor længe den kan være alene hjemme, siger kilderne ikke noget om, og der er heller ikke noget om, at den passer til en lejlighed.

Racen er avlet til jagtligt arbejde, og klubberne og DKK stiller krav om jagtlige prøver af avlsdyrene.

Pelspleje

Pelsen er lang og tæt, men plejen er ifølge DKK overkommelig. DKK anbefaler jævnlig trimning af fanerne på benene og halen for at undgå filtre. Svenska Kennelklubben skriver, at racen kræver en del pleje, fordi pelsen ellers kan krølle og blive strittende, hvilket er til gene under jagt. Hårene mellem trædepuderne skal holdes korte, især om vinteren, og ellers er almindelig børstning nok.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes generelt for sund. Den vigtigste kendte lidelse er hofteledsdysplasi (HD). Grosser Münsterländer står i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, og hundene skal derfor ifølge loven røntgenundersøges for HD, før de bruges i avl. DKK kræver, at begge forældre har HD-status A eller B, og at en hund med C kun kan bruges, hvis partneren har A. Dansk Münsterländer Klub kræver til Basis+ desuden et samlet HD-indeks på mindst 180 for to danskejede forældre, mindst Good på udstilling og en bestået jagtlig prøve med skud, og klubben anbefaler en indavlsprocent på højst 3,25 over seks generationer.

I Sverige var 26 af 38 røntgenfotograferede hunde A og 8 B, mens 2 var C og 2 D. Albueledsdysplasi (AD) er mindre udbredt i tallene: Svenska Vorstehklubben oplyser, at 20 af 21 røntgenfotograferede hunde var fri, og The Kennel Club anbefaler albueskanning sammen med hofteskanning.

Hyperurikosuri (HUU) er en recessiv arvelig defekt, hvor hunde med to kopier af anlægget udskiller meget urinsyre, så der kan dannes blæresten. I Tyskland kræver racens forening DNA-test for HUU for alle kuld fra 1. oktober 2022, og de svenske avlsmål er, at alle avlsdyr gentestes. I Storbritannien må importerede hunde og kuld efter udenlandske hanner kun registreres, hvis de er bevist fri for eller bærere af HUU. The Kennel Club anbefaler desuden øjenundersøgelse. Den svenske avlsstrategi nævner desuden autoimmune sygdomme, epilepsi og tumorer i lav frekvens.

Standarden diskvalificerer hunde med entropion og ektropion. Ved køb bør man bede om forældredyrenes HD-resultater, jagtprøver og udstillingsresultater og høre, hvad opdrætteren kender til HUU i linjerne. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.