Gordon Setter

Mere om racen

Overblik

Gordon setter er en stående fuglehund fra Skotland, som FCI placerer i gruppe 7, sektion 2, sammen med de øvrige britiske og irske pointere og settere. Den har standardnummer 6 og er den eneste af de tre setterracer, der stammer fra Skotland.

Racen er sort med kastanjerøde aftegninger og har en dyb, glinsende pels. Bag det elegante ydre gemmer sig en robust og udholdende jagthund, som er intelligent, hengiven i familien og afbalanceret i sindet. Den passer bedst til en aktiv familie eller en jæger, der kan give den meget motion, mentale opgaver og tæt kontakt, og som er indstillet på at bruge tid på opdragelsen. DKK skriver, at racen ikke er for en helt uerfaren ejer.

Historie og oprindelse

Setterne nedstammer fra setting spaniels, som hjalp jægere ved at finde fugle og lægge sig stille ned, til jægeren var klar. Gordon setteren blev udviklet i Skotland omkring Gordon Castle nær Fochabers, hvor Alexander, den 4. hertug af Gordon, fra omkring år 1800 avlede stående hunde. De var kendt for udholdenhed, næse og lærenemhed mere end for stor fart, og de blev brugt til jagt på skovhøns (grouse) i det skotske højland, hvor jagten kunne vare flere dage over kuperet terræn.

I begyndelsen var farven ikke afgørende. Hundene kunne være sorte, sorte og hvide eller med rødbrune tegninger, og først senere blev sort med rødbrune aftegninger fast type. Racen hed Black and Tan Setter, indtil den britiske Kennel Club i 1924 gav den navnet Gordon Setter. Ifølge Hunden blev irsk setter indkrydset frem mod år 1900.

De første gordon settere kom til Danmark i 1875, da godsejer Herman Christiansen importerede Kent og Cora til Rask ved Horsens. De dannede grundlag for Raskblodet, som findes i alle danske hunde i dag. Dansk Gordon Setter Klub blev stiftet i 1922. I 2015 var der 700 til 800 gordon settere i Danmark og omkring 70 hvalpe om året, og de fleste ejes af jægere. Den største bestand findes i Norge. FCI anerkendte racen endeligt i 1963.

Udseende og størrelse

Gordon setteren er symmetrisk bygget med et dybt snarere end bredt hoved, en lang, ren hals og et middellangt legeme med en vandret overlinje. Brystet er dybt, og halen er ret eller let sabelformet, tyk ved roden og bæres vandret eller under ryglinjen. Læberne er ikke hængende og tydeligt afgrænsede.

Pelsen er kort og fin på hovedet, forsiden af benene og ørespidserne og ellers moderat lang, flad og uden krøller og bølger. Der er lange, silkebløde faner på ørerne, lange, fine og lige faner bag på benene, frynser på bugen og en fane på halen. Standarden kræver “deep, shining coal black, without rustiness”, altså dyb, skinnende kulsort uden skær af rust, med kastanjerøde aftegninger over øjnene, på siden af snuden, på struben, med to pletter på brystet, på indersiden af benene og omkring anus. Sorte streger på tæerne, en sort stribe under kæben og en meget lille hvid brystplet er tilladt. Enhver anden farve er uacceptabel.

Standarden angiver en skulderhøjde på 66 cm for hanner og 62 cm for tæver og en vægt på 29,5 kg for hanner og 25,5 kg for tæver, så racen hører til de store hunde. Den svenske klub bemærker, at mange hunde i Sverige er mindre, de fleste tæver omkring 58 cm.

Temperament

Standarden beskriver racen som intelligent, kompetent og værdig, dristig og udadvendt med et venligt og jævnt gemyt. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Hunden skriver, at racen er tillidsfuld, afbalanceret og aldrig bidsk, og at den hviler i sig selv.

Hjemme knytter den sig tæt til familien og er ifølge Hunden særdeles glad for børn. DKK peger på, at den ofte knytter sig mest til én bestemt person, at den skal vænnes til børn tidligt, og at den ikke trives som ren selskabshund. DKK beskriver den som mere reserveret over for fremmede og især andre hunde, mens Hunden skriver, at den optræder blidt over for både fremmede hunde og mennesker.

I marken er den en energisk og selvstændig hund, der gerne søger over store afstande, men holder rimelig god kontakt til føreren. DKK kalder den den langsomste af de tre settere, men hurtig nok, når duften af fugl tænder jagtlysten.

Motion og aktivering

Motionsbehovet er stort. DKK skriver, at racen har brug for masser af motion, mentalt stimulerende opgaver og nær social kontakt. Hunden mener, at den ikke kan nøjes med almindelige daglige gåture som en stuehund. Den kan lide at bevæge sig og løbe hurtigt, og ejeren bør holde et ganske pænt aktivitetsniveau.

Jagt er den mest naturlige aktivering. Racen har stærke standegenskaber, bruges til jagt på agerhøns og fasaner i åbent land og til sneppejagt i skoven og er en fremragende apportør. Uden for jagtsæsonen kan motionen klares med løbeture, cykling, træk af vogn og skiture. Den har også brug for masser af mental stimulation i form af jagt, apporteringsopgaver eller anden træning, for den er skabt til at arbejde.

Træning og socialisering

Gordon setteren bliver sent moden, og DKK anbefaler derfor tidlig og vedvarende socialisering og opdragelse. Træningen bør være varieret, kort og med godt tempo, og hunden skal belønnes rigeligt. Indkald er det vigtigste at øve, og apportering bør bruges så meget som muligt.

Hunden beskriver racen som lærenem og ikke specielt vanskelig at dressere, men den kræver kærlig og konsekvent opdragelse og tid fra hvalpealderen. Den har stor jagtlyst, så man kan ikke regne med indkald og sit eller dæk under alle forhold. En udresseret hund har tendens til at gå på opdagelse for sig selv og driver i skoven gerne med rådyr. Førstegangsejere kan ifølge Hunden godt binde an med racen, hvis de er indstillet på at bruge tid og energi på træningen.

Familie og bolig

Med motionsbehovet dækket er racen en hengiven familiehund i en aktiv familie, som holder af udeliv. Den er afbalanceret og glad for børn, men kræver samvær med familien og passer ikke til et liv, hvor den primært er selskabshund. Børn og hund bør altid være sammen under opsyn.

Gordon setteren er en stor hund med et stort behov for udendørs aktivitet og opgaver. DKK og Hunden beskriver den først og fremmest som en jagthund, der også kan fungere i familien.

Pelspleje

Pelsplejen er overskuelig. DKK anbefaler en grundig ugentlig gennembørstning af kropspelsen, og Hunden skriver, at behængene skal børstes hyppigere. Fanerne på ører, bryst, ben, hale og bug bør tjekkes dagligt, så sammenfiltringer og planterester kommer ud, især efter tur i skov og krat. Ingen af de gennemgåede kilder nævner behov for professionel trimning.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

I en britisk ejerundersøgelse fra 2014 (Lewis og kolleger, 2018) var medianalderen ved død for 54 gordon settere omkring 12 år, og den midterste halvdel af hundene døde i alderen 10 til 13 år. Forfatterne regner racen blandt de længstlevende uden en dødsårsag, der skiller sig ud. Stikprøven er lille.

Flere arvelige tilstande kendes dog hos racen. Sen arvelig nethindesvind (PRA) kan føre til blindhed. En britisk undersøgelse fra 2013 fandt en bestemt genfejl, rcd4, hos 19 af 21 hunde med PRA, og genvarianten var almindelig i racens population. Den britiske kennelklub anbefaler DNA-test for rcd4 og undersøgelse af hofter, og desuden øjenundersøgelse og albueundersøgelse. En anden tilstand er symmetrisk neglelosning, hvor kløerne falder af og vokser skrøbeligt ud igen. I en norsk undersøgelse af 291 hunde havde 8,9 % den som otteårige, og 2,7 % havde lavt stofskifte. Den svenske klub nævner også hofteledsdysplasi (HD), som blev fundet hos 12,1 % af de røntgenfotograferede hunde i 2003 til 2008, og kalder racens hofter gode i international sammenligning. Derudover omtaler den en sjælden arvelig sygdom i lillehjernen, som er set i enkelte tilfælde i Sverige og Norge.

Gordon setter er ikke på listen over racer, hvor bekendtgørelse nr. 607 af 2025 kræver HD- eller AD-undersøgelse før parring, og racen er ikke forbudt i Danmark efter hundeloven. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl overholdes. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden have mindst Very Good på en udstilling og mindst 2. præmie ved en anerkendt markprøve. Udenlandske markprøver skal godkendes af Dansk Gordon Setter Klub.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhedsresultater, herunder øjne og hofter, og om deres jagtlige resultater. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.