Deutsch Stichelhaar

Mere om racen

Overblik

Deutsch Stichelhaar er en stor, kraftig tysk stående jagthund med stiv, hård pels og skæg. FCI placerer den i gruppe 7, sektion 1.1, som standard nummer 232, og den har arbejdsprøver. Hanner måler 60 til 70 cm over skulderen og tæver 58 til 68 cm. Den tyske klub oplyser en vægt på 25 til 40 kg for hanner og 20 til 30 kg for tæver, og det placerer racen i størrelsesklassen stor.

Standarden kalder den en alsidig og letført jagthund, og klubben beskriver den som en jagthund med familietilknytning, der er rolig og ligevægtig. Klubben skriver også, at den vil jagtes og beskæftiges og hører hjemme hos en jæger. DKK har ingen tekst om racen, og den har ingen egen specialklub i Danmark. Den er samlet under Klubben for Jagthunde uden Specialklub.

Historie og oprindelse

Standarden kalder Deutsch Stichelhaar den ældste tyske ruhårede stående hund. I 1888 påviste kynologen Hans von Kadich, at racen er den ruhårede form af den tyske hønsehund og ikke blot endnu en variant af den korthårede stående hund. Racen er altså ikke nyskabt, men genopbygget på grundlag af de få eksemplarer, der stadig fandtes i landet. Allerede i 1892 blev racens klub, Club Stichelhaar, stiftet, og den hedder siden 1976 Verein Deutsch Stichelhaar. Klubben har fra begyndelsen holdt fast i renavl og har afvist at krydse engelske stående racer ind.

Klubben fortæller, at man finder den ruhårede hønsehund på træsnit og kobberstik fra 1500-tallet, og at racestandarden blev opstillet i 1882. Anden Verdenskrig og delingen af Tyskland og Europa fik hele opdrætsregioner til at forsvinde, og racen led store tab. En ny begyndelse kom i 1951 i Ostfrisland, hvor racen stadig var udbredt, og hvor en gruppe ejere satte sig for at bevare den. Klubben skriver, at racen også er kendt som den gamle skovfogedhund. FCI anerkendte den definitivt i 1961, og den nuværende standard er udgivet i 2001.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en kraftig stående hund af middel til stor størrelse med stiv, hård pels og moderat skæg. Øjenbrynene er markante og giver hunden et strengt udtryk. Kroppens længde skal helst være lig højden over manken og må gerne overstige den lidt. Hovedet står i forhold til kroppen og afspejler køn, med et let hvælvet, bredt kranie og en lang, kraftig, ikke spids snude med lige næseryg. Næsen er lys til mørkebrun og ikke kødfarvet. Læberne hænger, men sidder tæt, og mundvigen danner en fold. Øjnene er brune, middelstore og let ovale, og de er ikke gule. Ørerne er middellange, højt ansat og hænger tæt ind mod hovedet.

Pelsen er stiv, hård og strid, ligger løst ind til kroppen og er cirka 4 cm lang. På skuldre og underside er den lidt længere med en let, lige fane, og benene har let fane bagtil. Standarden skriver, at der ret ofte er en næsten usynlig underuld over hele kroppen. På snuden sidder et moderat skæg, og øjenbrynene er buskede. Hovedet skal være uden blødt, uldent eller silkeagtigt hår. Farverne er brun med eller uden hvid brystplet, brunskimlet med eller uden brune plader og lys skimmel med eller uden brune plader. Blød eller halvblød pels, sort pels og gule eller røde aftegn på hoved og ben diskvalificerer.

Halen er middellang og kraftig. Standarden tillader moderat kupering, men kun hvor loven tillader det, og ellers kan halen lades naturlig, så den når haseleddet. Hanner er 60 til 70 cm og tæver 58 til 68 cm. FCI-standarden angiver ingen vægt. DKK har ingen vægt for racen, så vi bruger den tyske klubs tal: 25 til 40 kg for hanner og 20 til 30 kg for tæver. Det er et klubtal uden angivet kilde.

Temperament

Standarden beskriver en afbalanceret, rolig og modstandsdygtig hund, der er modig, men beherset og hverken sky eller aggressiv. Temperamentet er roligt og jævnt. Svagt temperament, skud- eller vildtskyhed og aggressivitet diskvalificerer.

Klubben tilføjer, at hunden er førerbunden og villig til at lære. Årvågenhed og beskyttelsestrang er udpræget, men kan kontrolleres godt. Den tidligere omtalte mandskarphed er ifølge klubben ikke længere racetypisk. Klubben skriver, at hunden er venlig over for mennesker og artsfæller og i en flok hverken sky eller aggressiv, men social og forligelig, og at den er skarp over for rovvildt, hvis den fremmes. Det er et klubudsagn, og klubben har interesse i racen.

Motion og aktivering

Klubben skriver, at Deutsch Stichelhaar er en aktiv og lidenskabelig jagthund, som vil føres jagtligt af en jæger med fagkundskab. Den vil beskæftiges og tager gerne imod enhver fritidsaktivitet ved siden af jagten. Den er en alsidig hund til feltarbejde, skovarbejde og vandarbejde samt eftersøgning af skadet vildt. Vi har sat motionsbehovet til 4 af 6, fordi der ikke er nogen timetal. Aktivitetsniveauet er sat til 3 af 6, fordi standarden og klubben beskriver et roligt væsen, men klubben kalder hunden også temperamentsfuld.

Klubben beskriver hunden som sej og udholdende i jagtlig brug og med stor finderlyst, og den klarer en lang jagtdag under de hårdeste forhold.

Træning og socialisering

Klubben skriver, at hunden har brug for en stærk, men følsom hånd. Tid, forståelse, tålmodighed og konsekvens er vejen til succes, og så opbygger hunden et tæt og varigt bånd til sin fører og dennes familie. Den jagtlige træning bør løbende øges med alder og udvikling. Klubben og jagthundeforeninger tilbyder kurser, og klubben hjælper førstegangsførere, som vil føre en hund gennem prøverne.

Standarden kalder hunden letført og klubben lærevillig og lærelysten livet igennem. Samtidig skriver klubben, at racen er en stærk og selvbevidst hund, der hører hjemme hos en jæger. Vi har ikke sat tal på, om racen passer til en førstegangsejer, fordi kilden går begge veje.

Familie og bolig

Klubben skriver, at Deutsch Stichelhaar ikke kun er en værdifuld jagthund, men også en tro følgesvend og en god familiehund. Den indordner sig villigt i en familie, men vil beskæftiges, og familien får et roligt, venligt og alligevel temperamentsfuldt medlem. Vi har givet familievenlighed 4 af 6. Klubben er vores eneste kilde til familielivet og har interesse i racen.

Klubben siger også, at hunden har brug for en fast plads i hjemmet, hvor den kan trække sig tilbage og hvile. Et rent kennelrum med et varmt hus er ideelt for de hårdføre hunde, men udelukkende kennelhold bør alligevel undgås, fordi hunden søger tilknytning til familien i hjemmet. Ingen kilde omtaler lejlighed, gøen eller alene-tid, og derfor er de skalaer ikke vurderet.

Pelspleje

Klubben skriver, at racen ikke stiller særlige plejekrav, ud over regelmæssig fodring, pelspleje, vaccination og parasitforebyggelse samt kontrol af tænder, øjne, ører og kløer. Den tætte, trådede pels bør kontrolleres jævnligt, for eksempel for at undgå hudirritation fra fremmedlegemer. Løst hår bør rykkes ud to gange om året for at holde huden under pelsen sund. Ørerne skal kontrolleres og renses, og de skal tørres efter vandarbejde for at forebygge betændelse.

Vi har givet pelsplejen 2 af 6 og fældningen 3 af 6, fordi klubben kun nævner, at løst hår skal rykkes ud to gange om året, og ikke noget om mængden. Standarden beskriver hængende, men tætsluttende læber med en fold i mundvigen, og vi har sat savl til et forsigtigt skøn på 2 af 6.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Klubben beskriver racen som robust og modstandsdygtig og skriver, at avlsdyr er sunde og HD-frie. Det sikres af dyrlæger og sagkyndige, og hundene skal desuden deltage i en eksteriørbedømmelse og bestå jagtlige prøver hos den tyske jagthundeforening. Om øjensygdomme skriver klubben, at alle racer principielt kan få arvelige øjenproblemer som grå stær og PRA, men at racen er upåfaldende. Klubben angiver en forventet levetid på 10 til 14 år. Vi har ikke fundet raceklub eller dyrlægeundersøgelser, som nævner bestemte sygdomme for racen, og derfor er der ikke angivet typiske sygdomme.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Der er ikke krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse, men Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter og albuer og for OCD. Bilag 2 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025 nævner den ruhårede hønsehund, som er en anden race, men ikke Deutsch Stichelhaar, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Standarden tillader moderat kupering af halen, hvor loven tillader det. I Danmark må man kun halekupere hvalpe af fem bestemte racer, og Deutsch Stichelhaar er ikke en af dem. Kuperede hunde må ikke udstilles. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven og ligger ikke tæt på nogen forbudt race. Spørg opdrætteren, om forældrene er HD-fri og røntgenfotograferet.