Basset Hound

Mere om racen

Overblik

Basset Hound er en lavbenet britisk drivende jagthund med franske rødder. FCI placerer den i gruppe 6 blandt de små støvere. Racen er avlet til at følge sporet af hare i roligt tempo, mens jægerne gik bagefter. I dag er de fleste bassetter familiehunde, men næsen og jagtinstinktet er intakt.

Bassetten er en stor hund på korte ben. Den er rolig, venlig og kærlig og kommer som regel godt ud af det med både børn og andre hunde. Samtidig er den selvstændig og stædig, den har en kraftig stemme, og den er meget madglad. Ører, øjne, hud og vægt kræver løbende opmærksomhed. Specialklubben i Danmark er Basset Klubben, som også dækker de franske bassetracer.

Historie og oprindelse

Racens rødder ligger i Frankrig. Lavbenede støvere blev efter sigende avlet af munke i middelalderen til jagt i tæt krat, og de franske bassetracer er stadig nære slægtninge. Navnet kommer af det franske ord bas, som betyder lav.

Selve Basset Hound er udviklet i England. Hunde af typen basset artésien normand kom til landet i 1860’erne, og i 1870’erne spillede Everett Millais en central rolle, blandt andet med den importerede hund Model. Senere blev der tilført blod fra blodhund og beagle. Den britiske raceklub blev stiftet i 1880’erne, og dronning Alexandra holdt bassetter på Sandringham.

De første jagthunde havde lidt længere ben og en lettere krop end nutidens basset. Efter Første Verdenskrig lukkede den britiske klub, og under Anden Verdenskrig var racen tæt på at forsvinde i Storbritannien og overlevede især takket være opdrætteren Peggy Keevil. I USA anerkendte AKC racen i 1911, og senere gjorde blandt andet skomærket Hush Puppies den verdenskendt.

Udseende og størrelse

Bassetten er lavbenet og har betydelig substans, men racestandarden understreger, at den er en arbejdende jagthund, der skal være stærk, aktiv og udholdende. Kroppen er lang og dyb, men der skal være plads nok under brystet til, at hunden kan bevæge sig frit i terrænet.

Hovedet er hvælvet, udtrykket roligt og alvorligt, og overlæben hænger et godt stykke ned over underlæben. Ørerne er lange, smalle og fløjlsbløde, men må kun nå lidt forbi snudespidsen. Der må være lidt rynker i panden, ved øjnene og nederst på benene, men huden skal være smidig og elastisk uden overdrivelse. Halen bæres højt i en blød sabelform.

Pelsen er glat, kort og tætsiddende uden frynser. Den klassiske farve er trefarvet sort, hvid og tan eller tofarvet lemon og hvid, men enhver anerkendt houndfarve er tilladt.

Skulderhøjden er 33 til 38 cm. Standarden angiver ingen vægt. Ifølge Basset Klubben vejer en voksen han omkring 30 kg og en tæve omkring 25 kg, mens amerikanske og britiske raceklubber nævner et spænd på omkring 20 til 32 kg. Bassetten hører dermed til de store hunde, selv om den er lav. En voksen basset er tung at løfte.

Temperament

Standarden beskriver en sej og vedholdende jagthund af gammel herkomst, som jager efter fært, har instinkt for at arbejde i kobbel og har en dyb, melodiøs stemme. Den skal være fredsommelig og kærlig og aldrig aggressiv eller frygtsom.

I hverdagen er bassetten venlig, godmodig og tillidsfuld over for næsten alle. Den er rolig og glad for selskab, både af mennesker og andre hunde, og den er ingen vagthund. Til gengæld er den selvstændig og viljestærk på grænsen til det stædige. Når næsen har fanget et spor, er den svær at kalde tilbage, og den kan være bekvemt tunghør.

Stemmen hører med. Bassetten gør og giver hals af begejstring, i leg og når den keder sig, og stemmen er klangfuld, men gennemtrængende. DKK’s pasningsvejledning for drivende hunde nævner dog, at bassetracerne længe primært er avlet som selskabshunde og derfor gør mindre end mange af deres slægtninge.

Motion og aktivering

Bassetten er ikke en hund til løbeture, men den er heller ikke doven. En voksen hund har brug for daglige gåture i roligt tempo, hvor den kan snuse, gerne mindst en time om dagen med leg og træning. Motionen holder musklerne ved lige og vægten nede.

Sporlege og andre næseopgaver er den bedste aktivering, fordi de lader hunden bruge det, den er avlet til. Basset Klubben arrangerer blandt andet schweissprøver, hvor hunden følger et blodspor.

Hvalpe skal motioneres forsigtigt. De britiske raceklubber anbefaler omkring fem minutters rolig gåtur i snor pr. levemåned. Hvalpen bør heller ikke gå på trapper eller hoppe op og ned fra møbler og bil, før den er omkring et år gammel, fordi knogler og led stadig er under udvikling.

Jagtinstinktet betyder, at bassetten bør gå i snor uden for indhegnede områder, og at haven skal være sikkert hegnet.

Træning og socialisering

Bassetten er villig til at lære, men den er ingen lydighedshund. Opdragelsen kræver tålmodighed, venlighed, opfindsomhed og konsekvens, og DKK tilføjer tørt, at føreren skal være mere stædig end hunden. Belønningsbaseret træning med godbidder virker bedst. Skæld ud har ringe effekt, og bassetten tager irettesættelser tungt.

Indkald bør trænes fra hvalpealderen, men selv en veltrænet basset kan glemme alt, når den får færten af noget. Tidlig socialisering med mennesker, hunde og nye situationer hjælper den med at udvikle sit afslappede gemyt.

Væn også hvalpen til at blive løftet rigtigt, med den ene hånd under brystet og den anden under bagparten, så ryggen bliver støttet. Det gælder også voksne hunde, der skal ind og ud af bilen.

Familie og bolig

Bassetten er en populær familiehund. Den er tolerant og tålmodig med børn og kommer som regel godt ud af det med andre hunde. Den er tung og kan vælte et lille barn, så samvær med små børn bør foregå under opsyn.

Boligen betyder noget. Trapper belaster hvalpe og den lange ryg, og en sikker have er en stor fordel. Den australske kennelklub Dogs NSW anbefaler et hjem i ét plan. Racen er rolig indendørs, men størrelsen og den kraftige stemme gør den som regel bedre egnet til hus end til lejlighed.

Bassetten er en flokhund, der trives bedst i selskab. Den kan som regel klare kortere perioder alene, men har det dårligt med at være alene i mange timer, og en ensom basset kan begynde at hyle. Både Basset Klubben og den amerikanske raceklub anbefaler en anden hund som selskab, hvis hunden ofte skal være alene hjemme.

Pelspleje

Den korte, glatte pels kræver meget lidt. En gennembørstning om ugen med gummibørste eller et vaskeskind er nok, og hunden bades kun efter behov, fordi for mange bade udtørrer huden. Pelsen fælder kraftigst to gange om året og ellers moderat.

Den egentlige pleje handler om resten af hunden. De lange, tunge ører får dårligt luft og skal tjekkes og renses hver uge for at undgå infektioner. De løse øjenrande skal holdes fri for snavs, og hudfolderne skal ses efter og holdes rene og tørre, så de ikke bliver ømme og betændte. Kløerne klippes en til to gange om måneden.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

The Royal Kennel Club placerer racen i kategori 3 i sin Breed Watch, som omfatter racer, hvor udseendet kan give helbredsproblemer. Dommerne skal blandt andet holde øje med øjenlåg, der vender ind eller ud, for lange ører, hudbetændelse i hudfolderne, for lidt frihøjde, for meget løs hud og overvægt.

Øjnene er et særligt fokuspunkt. I en stor britisk undersøgelse fra dyrlægepraksis fra 2025 havde 1,6 % af bassetterne ectropion (udadvendte øjenlåg) mod 0,04 % af alle hunde, og racen havde omkring 147 gange så høj odds for lidelsen som blandingshunde. Entropion (indadvendte øjenlåg) og grøn stær forekommer også. Primær åbenvinklet glaukom (POAG) skyldes hos racen en recessivt arvelig mutation, og der findes en DNA-test, hvis resultat kan registreres på Hundeweb.

Andre lidelser, som raceklubber og dyrlæger nævner, er albueledsdysplasi, diskusprolaps, mavedrejning, hudinfektioner med gærsvampen Malassezia og ørebetændelse. Overvægt forværrer mange af problemerne, og racen er meget madglad.

Lafora er en sent indsættende, arvelig form for epilepsi. Basset Klubben vurderer, at op mod hver tredje basset kan bære anlægget, men at sygdommen sjældent viser sig klinisk. Klubben anbefaler derfor, at mindst den ene forælder er testet fri for Lafora, og at alle avlsdyr kender deres POAG-status.

Kravene til stambogsføring i Danmark er beskedne: faderen skal have normale testikler, og de etiske regler for avl skal overholdes. Til Basis+-stambog skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling. Racen er ikke omfattet af lovkravet om HD-undersøgelse før avl. I Storbritannien anbefales også øjenundersøgelse med gonioskopi og albuefotografering.

Racen kan leve 10 år og mere, men der er ikke fundet et pålideligt levealdersinterval. Spørg opdrætteren om forældrenes testresultater, og vælg en hund med moderat hud og god frihøjde. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.