Terrier Brasileiro

Mere om racen

Overblik

Terrier brasileiro er en lille, kvadratisk bygget terrier fra Brasilien med kort, glat pels og en hvid grundfarve med farvede aftegn og tan. FCI placerer den i gruppe 3, sektion 1, blandt de store og mellemstore terriere, med standardnummer 341. Hanner måler 35 til 40 cm og tæver 33 til 38 cm, og standarden angiver en vægt på omkring 10 kg.

Standarden beskriver en rastløs, årvågen, aktiv og ivrig hund, der er venlig og blid over for dem, den kender, og mistroisk over for fremmede. Den er lærenem og legesyg, vil gerne være tæt på sin familie og melder med gøen, når der sker noget. Racen passer til en ejer med tid til aktivitet og selskab.

Historie og oprindelse

Racens oprindelse er ikke helt klar. Standarden fortæller, at unge brasilianere i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet studerede ved universiteter i Europa, især i Frankrig og England. Mange vendte hjem gift, og deres hustruer havde en lille hund af terriertype med. På gårdene blev de små terriere krydset med lokale hunde, og efter få generationer var en ny type fastlagt. Den svenske raceklub tilføjer, at hunde af terriertype allerede i 1600-tallet sejlede med handelsskibe over Atlanten som rottefangere, og at nogle af dem blev i landet. AKC’s racebeskrivelse peger på den uddøde engelske hvide terrier som sandsynlig stamform.

Da storbyerne voksede, flyttede mange landbrugsfamilier ind til byerne og tog hunden med. På gårdene havde den fanget mus og rotter og meldt, når fremmede kom. I byen blev den vagthund i husene og selskab for familien. Avlen var især samlet i São Paulo, og i hjemlandet kaldes racen Fox Paulistinha.

Den første standard blev skrevet i 1960. Et forsøg på international anerkendelse i 1964 blev opgivet, fordi der var for få registrerede hunde. FCI anerkendte racen foreløbigt i 1995 og endeligt i 2007. Den første terrier brasileiro kom til Europa i 1996, til Finland, og til Danmark i 2009. Ifølge den svenske raceklub var der kun registreret 48 hunde i Danmark frem til 2020, mens Finland havde over 2.000.

Udseende og størrelse

Kroppen er kvadratisk, så længden omtrent svarer til skulderhøjden, og linjerne er buede. Hunden er slank og velbalanceret med en fast, men ikke tung bygning. Set ovenfra er hovedet trekantet, bredt ved basis og smalt mod næsen. Øjnene er store, runde og vågne. Ørerne er trekantede og halvt opretstående med en spids, der falder ned mod øjenkrogen. Helt opretstående ører diskvalificerer.

Halen kan være naturligt kort eller lang. Er den lang, må den ikke nå ned under haserne, og den bæres glad i en blød bue, men ikke krøllet over ryggen.

Pelsen er kort, glat og fin, men ikke blød, og så tæt, at huden ikke kan ses. Grundfarven er overvejende hvid med sorte, blå, brune eller isabellafarvede aftegn. Racen skal altid have tanfarvede aftegn over øjnene, på siderne af snuden og inden i og langs kanten af ørerne, og hovedet skal have farvede aftegn på panden og ørerne.

Standarden kalder racen mellemstor, men vægten på omkring 10 kg ligger lige på grænsen mellem små og mellemstore hunde. Den svenske raceklub angiver tæver til cirka 6 til 8 kg og hanner til cirka 7 til 10 kg, og DKK placerer racen i størrelseskategorien Lille i sine etiske regler. Her regnes den derfor som en lille hund.

Temperament

Terrier brasileiroen er nysgerrig, glad og lærenem og fyldt med energi. Legesygheden holder sig ofte langt op i alderen. Den elsker sin familie højt og trives bedst, når den får tid og opmærksomhed. Den svenske raceklub beskriver den som en føjelig hund, der kan lide at arbejde.

Over for fremmede kan den være forsigtig og afventende, og standarden kalder den mistroisk. Racen vogter ved at gø, når noget sker, og AKC’s racebeskrivelse kalder den en fremragende alarmhund. Ifølge den svenske raceklub skal den advare med gøen alene og hverken bide, vise umotiveret aggression eller være sky. Standarden diskvalificerer aggressive og overdrevent sky hunde.

I klubbens ejerundersøgelse fra 2020 beskriver de fleste ejere deres hund som glad, kærlig og lærenem, men nogle beskriver en usikker hund og enkelte en aggressiv.

Motion og aktivering

Racen har meget energi, som de fleste terriere. Gåture og aktiviteter bør være en fast del af hverdagen, og udendørs bør den gå i snor eller være i et indhegnet område. Ingen kilde angiver et bestemt antal timer om dagen.

Den egner sig til mange former for hundesport, blandt andet agility, lydighed, sporarbejde, canicross, barn hunt og jordhundeprøver. I hjemlandet bruges den stadig til jagt på småvildt, som gårdhund og til at drive kvæg, og den har også optrådt i cirkus på grund af sin lærevillighed.

Træning og socialisering

Terrier brasileiroen er klog og lærer nye opgaver hurtigt, men den skal trænes blidt. Træningen kan begynde, mens hunden er ung. Fordi racen kan være forsigtig over for fremmede, er tidlig socialisering vigtig. SKK skriver, at den giver en tryg og nysgerrig hund.

Den svenske raceklub anbefaler, at hunde med overdreven frygt eller kraftig aggression ikke bruges i avl. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på fremmede.

Familie og bolig

Racen er knyttet til sin familie og vil gerne være med i det, der sker. AKC’s racebeskrivelse skriver, at den passer både til familier og til enlige, og at den i byerne blev selskab for familien og især børnene. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

SKK og den svenske raceklub skriver, at racen passer ind i en lejlighed i byen lige så vel som på en stor gård på landet. Den melder dog med gøen, og det kan naboer mærke. SKK skriver også, at racen ikke trives med at være alene i længere tid, så den passer bedst i et hjem, hvor den sjældent skal være alene mange timer.

Racen har jagtinstinkt. Hvis der er kaniner, marsvin eller andre smådyr i familien, skal man være opmærksom, fordi hunden kan se dem som bytte. Ingen kilde siger noget om samliv med katte eller om, hvordan racen generelt omgås andre hunde.

Pelspleje

Den korte, glatte pels er meget let at holde. Det meste af året er lidt børstning nok, og hunden skal kun bades, når den er meget beskidt. AKC’s racebeskrivelse nævner, at racen som regel fælder to gange om året, og at det er en god idé at børste to til tre gange om ugen i de perioder. Hvor meget racen fælder, siger kilderne ikke.

Pelsen har kun lidt underuld, så hunden kan have brug for et dækken på lange ture om vinteren. Kløer og ører skal efterses jævnligt. Standarden beskriver tørre og faste læber, men ingen kilde siger noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes for sund, og arvelige sygdomme er sjældne. Den svenske raceklub har samlet de kendte problemer i sin avlsstrategi. Den hyppigste øjendiagnose er distichiasis, hvor øjenhår vokser forkert og kan irritere hornhinden. Den er fundet hos 10,1 % af de øjenundersøgte svenske hunde. Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin plads, forekommer også. Af de undersøgte svenske hunde havde 94,4 % normale knæ.

Mukopolysakkaridose type VII (MPS VII) er en alvorlig, arvelig skeletsygdom hos hvalpe, som næsten altid ender med aflivning. Den arves recessivt, og der findes en DNA-test. I den finske bestand bærer 25 til 30 % af de testede hunde anlægget. Hunde med blå eller isabellafarvede aftegn kan få colour dilution alopecia, hvor hårene i de farvede områder knækker og falder af. I klubbens ejerundersøgelse fra 2020 med 139 svar havde 19,4 % af hundene tilbagevendende kløe eller hudproblemer. Tallene er fra en ejerundersøgelse og kun fra Sverige.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling eller være eksteriørgodkendt. DKK stiller ikke krav om knæ- eller øjenundersøgelse, og specialklubben er Dansk Terrier Klub. Den svenske raceklub anbefaler øjenundersøgelse og knæundersøgelse før avl og en DNA-test for MPS, så mindst den ene forælder er fri.

Terrier brasileiro er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Halekupering er ikke tilladt i Danmark, og standarden accepterer både naturligt kort og lang hale. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven og har intet at gøre med den forbudte fila brasileiro.

Spørg opdrætteren om forældrenes øjen- og knæundersøgelser og MPS-status. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.