Spinone

Mere om racen

Overblik

Spinone er en stor, strihåret italiensk stående fuglehund, hos FCI kaldet Spinone Italiano og på engelsk Italian Spinone. FCI placerer den i gruppe 7, sektion 1.3, blandt de kontinentale stående hunde af griffon-typen, med standardnummer 165. Hanner måler 60 til 70 cm over skulderen og vejer 32 til 37 kg, tæver 58 til 65 cm og 28 til 30 kg. Det placerer racen i størrelsesklassen stor. Pelsen er hård og tæt uden underuld, og hunden har et tydeligt skæg og buskede øjenbryn.

Standarden kalder racen naturligt omgængelig, føjelig og tålmodig og en erfaren jagthund i alt terræn. DKK beskriver en tolerant og venlig hund, som er rolig og hengiven i familien og især tålmodig sammen med børn, men som også har en udpræget jagtlyst. DKK skriver, at den kan passe godt ind i en familie med hundeerfaring og et aktivt udendørsliv, men ikke trives udelukkende som selskabshund. SKK skriver, at den kan fungere som familiehund i en aktiv familie.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Norditalien, især Piemonte. FCI-standarden skriver, at litteraturen nævner en ruhåret hund af italiensk oprindelse, som regnes for forfader til den nuværende Spinone. Sélincourt skrev i 1683 i bogen om den fuldendte jæger om en griffon fra Italien og Piemonte, og i middelalderen er hunden ofte malet af kendte kunstnere. Det mest kendte billede er Andrea Mantegnas fresko i hertugpaladset i Mantova fra 1400-tallet. SKK nævner malerier i samme palads og kalder hunden en jagtgriffon, beskrevet i 1600-tallet.

Den svenske raceklub skriver i sin avlsstrategi, at der findes omkring 4.700 til 5.000 spinoner i Italien, og at cirka 85 procent bruges til jagt. De første spinoner kom til Sverige i 1982, og i 2017 var der et sted mellem 175 og 200 individer. FCI anerkendte racen på definitiv basis i 1955, og den gældende standard er fra 2015. Racen har også sider hos AKC og Royal Kennel Club.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en hund med solid bygning, robust og kraftfuld, med stærke knogler, veludviklede muskler og ru pels. Bygningen er næsten kvadratisk, så kroppens længde svarer til højden over skulderen. Hovedet har et ovalt kranium og en lige eller let buet næserygg, og set forfra virker snuden firkantet. Næsen er stor og svampet med en meget tyk, tydeligt afrundet øvre kant, og den er lyserød hos hvide hunde og brun hos brunskimlede. Øjnene er store, næsten runde og sat vidt fra hinanden med en okkerfarvet iris. Ørerne er næsten trekantede, bæres lavt og har lille evne til at rejse sig. Halsen har en let dobbelt halshud.

Pelsen er 4 til 6 cm på kroppen og kortere på snuden, hovedet, ørerne, forsiden af benene og poterne. På bagsiden af benene er håret som en grov børste, men aldrig med faner. Langt, stivt hår danner tykke øjenbryn, overskæg og et busket skæg. Håret er stift, hårdt, tæt og ret fladt og uden underuld. Farven er ren hvid, hvid med orange eller kastanjebrune aftegninger, hvid spættet med orange, eller orange eller brun skimmel. Trefarvet pels, tanfarvede aftegninger og sort i enhver kombination er ikke tilladt.

Halen er ifølge standarden naturlig og tyk, især ved roden, uden faner. Hvis den kuperes til jagt, skal den være 15 til 25 cm. I Danmark er halekupering ikke tilladt for denne race. Hanner er 60 til 70 cm og vejer 32 til 37 kg, tæver er 58 til 65 cm og vejer 28 til 30 kg. SKK og DKK gengiver de samme højdetal.

Temperament

Standarden beskriver en naturligt omgængelig, føjelig og tålmodig hund, der er meget modstandsdygtig over for træthed og går let ind i tornet krat eller kaster sig ud i koldt vand. Den har gode evner til en lang og hurtig trav og er af natur en fremragende apportør. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

SKK beskriver en rolig, tålmodig, udholdende og lærenem hund, men det forudsætter, at hunden bliver aktiveret. Racen er meget hengiven over for sin familie og arbejder tæt på sin fører. Den kan være lidt reserveret over for fremmede, men får man dens tillid, har man en virkelig trofast ven. DKK kalder den tolerant og venlig og rolig og hengiven i familien.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen kræver meget motion, mulighed for at bevæge sig frit og mange udfordringer, som stimulerer den mentalt. SKK skriver, at den kræver en hel del motion og aktivering. Ingen af kilderne angiver et bestemt antal timer om dagen.

Racens arbejde er jagt, og DKK beskriver en robust, udholdende og energisk hund, der i modsætning til de fleste andre hønsehunde arbejder i trav, når den afsøger terrænet efter fugle. Den begiver sig gerne ud på stor afstand, men er lydhør og holder relativt nær kontakt. SKK kalder den meget velegnet til jagt i vådområder og buskads.

Træning og socialisering

SKK kalder racen lærenem og med jagtinteresse. DKK skriver, at den er sent fysisk moden og ikke bør overbelastes som hvalp. DKK anbefaler at begynde med mentalt stimulerende øvelser, så hunden ikke keder sig og bliver destruktiv, og derefter træne venligt og konsekvent i korte, tempofyldte sekvenser med rigelig belønning.

DKK’s råd betyder i praksis, at hvalpen skal have hjernearbejde mere end hård motion, indtil kroppen er udvokset. DKK nævner, at racen behøver nær social kontakt, og SKK, at den er meget social og vil være tæt på sin familie. Kilderne siger ikke noget om forholdet til andre hunde.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen i familien er rolig og hengiven og især tålmodig sammen med familiens børn. SKK skriver, at den er meget social og vil være tæt på sin familie. Samtidig skriver DKK, at racen trives dårligt med at være længe alene. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Ingen kilde omtaler bolig eller gøen. En stor hund med et stort motionsbehov passer efter vores vurdering dårligt til et liv uden daglig adgang til natur og aktiviteter, men en egentlig boligvurdering har vi ikke grundlag for.

Pelspleje

DKK skriver, at den tætte pels uden underuld alligevel beskytter hunden godt mod vejr og skader fra vegetationen. Den skal jævnligt børstes grundigt igennem og eventuelt trimmes let. De buskede øjenbryn og det stride skæg skal vaskes ofte og friseres. SKK skriver, at pelsen regelmæssigt skal trimmes for bedre at kunne stå imod våde og snavs, og at hunden skal give et ragget, men ikke forsømt indtryk.

Standarden beskriver en pels uden underuld, men ingen kilde siger, hvor meget racen fælder. Ingen kilde siger noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK kalder Spinone en generelt sund race, men nævner, at hofteledsdysplasi forekommer, og at nogle øjenproblemer ses, for eksempel løse og ind- eller udadrullede øjenlåg (entropion og ektropion). Racen står i SKK’s særlige instrukser, fordi den kan have for meget hud på hovedet, som giver problemer med øjenlågene. Raceklubbens avlsstrategi nævner også cerebellar ataksi, en arvelig neurologisk sygdom, der angriber lillehjernen, og de ramte hvalpe overlever sjældent første leveår. Den nedarves recessivt, og der findes en DNA-test. Klubben skriver også, at idiopatisk epilepsi forekommer og som regel er alvorlig, og at kun 30 af 105 registrerede hunde i perioden 2014 til 2022 er røntgenfotograferede, hvoraf 76 procent havde HD-grad A eller B. Gennemsnitslevealderen er ifølge klubben cirka 10 år, men nogle hunde bliver 14 til 15 år. Det er et enkelt klubtal.

Royal Kennel Club i Storbritannien anbefaler som minimum, at avlsdyr DNA-testes for cerebellar ataksi og screenes for albue- og hofteledsdysplasi, og desuden en øjenundersøgelse. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. DKK stiller ikke krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse, men Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter og albuer. Spinone er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er heller ikke blandt de fem racer, hvor halekupering af hvalpe er tilladt, og kuperede hunde må ikke udstilles i Danmark.

Spinone er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Hundelovens § 1 a forbyder 13 racer og krydsninger af dem, og racen er ikke blandt dem. Spørg opdrætteren om DNA-test for cerebellar ataksi og om hofter og albuer, og om du kan møde forældrene. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.