Basset Artesien Normand

Mere om racen

Overblik

Basset artesien normand er en lavbenet fransk støver fra det nordlige Frankrig. FCI placerer den i gruppe 6, drivende hunde, i sektionen for små støvere, og den har standardnummer 34. Navnet fortæller, hvor den kommer fra: “basset” betyder lavbenet, og racen er skabt af to typer kortbenede støvere fra Artois og Normandiet. På engelsk hedder den Norman Artesien Basset, og den kaldes ofte bare B.A.N.

Racen er en vedholdende jæger med fremragende næse og melodisk stemme. Derhjemme er den social, udadvendt og meget hengiven, og den trives fint med børn. DKK kalder den den mest elegante af de fem franske bassetracer. Den passer bedst til en aktiv familie, der kan leve med en stærk jagtlyst, og som har lyst til at give næsen noget at arbejde med.

Historie og oprindelse

Den målrettede avl af den korthårede franske basset begyndte i 1870’erne. Ud fra bassets, der tilsyneladende havde fælles oprindelse, udviklede to opdrættere hver sin type. Grev Le Couteulx de Canteleu fastlagde en brugstype med lige forben, kaldet Artois, mens Louis Lane avlede en mere iøjnefaldende type med krumme forben, kaldet Normand. Den lette type fra Artois og den tungere fra Normandiet blev siden smeltet sammen til én race.

Navnet Basset Artésien Normand blev endeligt vedtaget i 1924. Fra 1927 ledede Léon Verrier raceklubben, og han ville styrke racens normanniske præg. I den franske standardbog for jagthunde fra 1930 står der ifølge FCI-standarden, at racen kun skulle være et overgangstrin mod en normannisk type uden spor af Artois. Det præger racen i dag: hovedet skal minde om den store normanniske støvers adel.

Ifølge den amerikanske kennelklub UKC er racen blevet gjort lettere og mere strømlinet end de oprindelige, tunge hunde. Nogle mener, at det har kostet udholdenhed og jagtstemme, men UKC fremhæver samtidig racens gode temperament. DKK skriver, at basset artesien normand selv er stamfar til basset hound, som siden udviklede sig i en mere ekstrem retning i England og USA.

FCI anerkendte racen endeligt i 1963, og UKC fulgte efter i 1995. I Danmark er den stadig ikke nogen almindelig race. Basset Klubben registrerede 14 hvalpe og én import i 2018, men ingen i 2017.

Udseende og størrelse

Basset artesien normand er en lang hund i forhold til sin størrelse, velafbalanceret og kompakt. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er omtrent 5 til 8. Brystet er langt og når tydeligt ned under albuerne, og ryggen er bred og godt understøttet. Forbenene er korte og kraftige og skal være halvt krumme eller lidt mindre. Helt lige forben diskvalificerer, og det samme gør for meget krumning, når poterne drejer kraftigt udad.

Hovedet er tørt med hvælvet isse og synlig nakkeknude. Næsen er sort og bred, snuden omtrent lige så lang som skallen og let krum, og overlæben dækker underlæben godt uden at hænge for meget. Øjnene er store, ovale og mørke med et roligt og alvorligt udtryk. Ørerne er racens kendetegn: de sidder så lavt som muligt, er bløde og fine, ruller indad som en proptrækker og skal nå mindst til snudespidsen. Halen er lang, bæres som en sabel og når lige ned til jorden, når hunden står stille.

Pelsen er tætsiddende, kort og glat uden at være for fin. Racen findes i to farver: trefarvet med fauve, sort dækken og hvidt, eller tofarvet i fauve og hvidt. Hos de trefarvede skal hovedet i vid udstrækning være dækket af tan hår med en ring af mørkere hår på tindingerne.

Skulderhøjden er 30 til 36 cm for begge køn, med en tolerance på 1 cm for enestående hunde, og vægten er 15 til 20 kg. Racen hører dermed til de mellemstore hunde, selv om den er lav.

Temperament

Standarden beskriver en hund med fremragende næse og melodisk stemme, der er vedholdende, men ikke for hurtig på sporet, så jægeren kan følge og nyde arbejdet. Den er udadvendt, glad og meget kærlig af natur. Sky hunde regnes for fejlbehæftede, og aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Basset Klubben beskriver en meget udadvendt hund med en selvsikker attitude, der er energisk og kvik og samtidig udstråler ædelhed. Den vil gerne have liv omkring sig og elsker selskab, både af sine mennesker og af andre hunde. Racen er meget omgængelig, elsker kontakt og er generelt elskværdig mod alt og alle. Ingen af kilderne beskriver den som vagthund.

Motion og aktivering

Racen er energisk, men motionsbehovet er moderat. Den har brug for en del motion og fysisk aktivitet, og helst aktivitet, hvor den får lov at bruge næsen til at finde genstande og følge et spor. Den kræver ikke specielt meget motion, men den kan godt lide lange gå- og løbeture og elsker at komme i skoven. Sporarbejde og andet næsearbejde passer derfor godt til den.

Jagtinstinktet er meget stærkt, og en fært kan hurtigt tage over. DKK anbefaler at lære hunden at komme på kald tidligt, men skriver også, at det kan være svært at bevare den fulde kontrol uden line, og at haven bør være effektivt indhegnet. Ture i skoven foregår derfor bedst i line eller i et sikkert indhegnet område.

Træning og socialisering

Basset artesien normand er lærevillig og glad for at arbejde i kontakt med sit menneske, og UKC beskriver den som ivrig efter at behage og generelt lydig. Den er dog også selvstændig, og den er avlet til at jage både alene og i kobbel.

DKK anbefaler en opdragelse, der er konsekvent, venlig, tålmodig og vedholdende. Indkaldet bør have hovedvægten, og træningen fungerer bedst i korte sekvenser i skiftende miljøer.

Familie og bolig

Racen er en social og meget hengiven hund, der trives fint med familiens børn, og Basset Klubben kalder den meget glad for børn. På trods af den store jagtlyst kan den uden større problemer tilpasse sig et liv som selskabshund i en aktiv familie. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

Racen har en meget stærk flokfornemmelse og har brug for et godt socialt liv. Ingen af kilderne siger, hvordan den klarer at være alene hjemme, så det er et godt spørgsmål at stille opdrætteren. Med andre hunde går det som regel godt. Over for katte og smådyr skal man være forsigtig: kanin er racens foretrukne vildt, og ingen af kilderne siger, at den lever let sammen med mindre dyr.

Ingen af kilderne omtaler lejlighed direkte. Den lange ryg taler for at undgå mange trapper, mens hunden vokser, og en sikkert indhegnet have er under alle omstændigheder en fordel.

Pelspleje

Den korte pels er nem at holde og kræver kun børstning og en vask i ny og næ. DKK anbefaler at tørre pelsen af dagligt med et opvredet vaskeskind, som fjerner støv og løse hår. Pelsen skal hverken trimmes eller klippes.

De meget lange ører kræver mere opmærksomhed end pelsen og skal holdes omhyggeligt rene.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

De korte ben hos bassetracerne skyldes en medfødt, arvelig forkortning af de lange rørknogler, kaldet chondrodystrofi. Kroppen er lang i forhold til benene, og DKK anbefaler, at hunden ikke går på trapper, før den er helt udvokset, og at man passer på overvægt. FCI-standarden lægger vægt på, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl.

Ingen af de kilder, Raceguiden har gennemgået, nævner en arvelig sygdom, der er særlig for basset artesien normand, og der er ikke fundet videnskabelige undersøgelser af racens sundhed eller levetid. Derfor angiver vi ingen forventet levealder.

Basset artesien normand er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov stiller ikke krav om røntgen før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling. DKK har ingen krav om HD, øjenundersøgelse eller DNA-test for racen, så det er op til opdrætteren. Halekupering er ikke tilladt for racen i Danmark, og racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Racen er sjælden herhjemme, så det kan tage tid at finde en hvalp. Basset Klubben er DKK’s specialklub for racen og et godt sted at begynde. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed, ryg og vægt og om eventuelle sygdomme i linjerne. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.