Basset Bleu de Gascogne

Mere om racen

Overblik

Basset bleu de gascogne er en lavbenet fransk støver fra Gascogne i det sydvestlige Frankrig. FCI placerer den i gruppe 6, drivende hunde, i sektionen for små støvere, og den har standardnummer 35. Navnet beskriver hunden ret præcist: “basset” betyder lavbenet, “bleu” henviser til den sort- og hvidmarmorerede pels, der ser skiferblå ud, og Gascogne er egnen, den kommer fra. På engelsk hedder den Blue Gascony Basset.

Racen er en ivrig jæger med en meget fin næse og en smuk, tudende stemme, og derhjemme er den hengiven, munter og selskabelig. Den er en af de sjældneste bassetracer i Danmark, og den passer bedst til en aktiv familie, der kan leve med dens stærke jagtlyst.

Historie og oprindelse

Frankrig har tidligere haft lavbenede udgaver af næsten alle sine støverracer. Bassets har været kendt siden 1500-tallet og blev værdsat, fordi deres beherskede tempo gjorde det muligt for jægeren at følge med til fods, og fordi de lettere kom igennem tæt krat. Mange franske racer forsvandt omkring revolutionen, og ifølge DKK er der i dag kun fem franske bassetracer tilbage.

Basset bleu de gascogne er den lavbenede udgave af grand bleu de gascogne. Den amerikanske kennelklub UKC skriver i sin standard, at racen er udviklet direkte fra den store blå støver, og FCI-standarden beskriver den som en typisk basset, der tydeligt viser den store race, den stammer fra. I Gascogne blev den oprindeligt brugt til drivende jagt. Racen blev genoplivet i slutningen af 1800-tallet af en gruppe jægere fra det vestlige Frankrig, og siden er den både blevet forbedret i bygning og har bevaret de egenskaber, der kendetegner hundene fra Sydfrankrig.

I dag bruges den stadig til jagt med gevær og af og til til parforcejagt, både alene og i kobbel. Det foretrukne vildt er kanin og hare. FCI anerkendte racen endeligt i 1963, og UKC fulgte efter i 1991. I Storbritannien er den optaget i Royal Kennel Clubs register for importerede racer. Herhjemme er den meget sjælden: Basset Klubben registrerede hverken fødte hvalpe eller importer af racen i 2017 og 2018.

Udseende og størrelse

Basset bleu de gascogne er en typisk basset, ret kraftig, men ikke for tung. Kroppen er lang i forhold til højden, brystet er rummeligt og når ned under albuerne, og forbenene må have en let krumning, men højst en halv. Hovedet er let hvælvet med markeret nakkeknude, mørk næse og læber, der hænger en del og giver snuden en firkantet profil. Øjnene er ovale og brune med et blidt, lidt trist udtryk. De fine, indadrullede ører er spidse og skal mindst nå ud over næsetippen. Halen bæres i sabelform og når lige ned til jorden, når hunden står stille.

Pelsen er kort, tæt og halvtyk. Farven er det mest karakteristiske ved racen: sort og hvidt marmoreret i hele pelsen, så hunden ser skiferblå ud, med eller uden større sorte plader. Typisk sidder der en sort plade på hver side af hovedet, som dækker ørerne og omkranser øjnene, og i den hvide stribe midt på issen ses ofte en lille oval sort plet, der er typisk for racen. Tan aftegninger over øjnene giver det, franskmændene kalder et “firøjet” udtryk, og tan ses også på kinder, læber, ben og under halen.

Skulderhøjden er 34 til 38 cm for begge køn. FCI-standarden angiver ingen vægt, men Basset Klubben skriver, at en voksen hund vejer 15 til 22 kg, så racen hører til de mellemstore hunde. DKK’s racebeskrivelse angiver 16 til 18 kg.

Temperament

Standarden beskriver en aktiv, adræt og livlig hund med en meget fin næse, der jager koncentreret, har en smuk, hylende stemme og arbejder perfekt i kobbel. Den er kærlig og glad og har brug for at boltre sig. Sky hunde regnes for fejlbehæftede, og aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Som udpræget kobbelhund er den meget omgængelig over for både mennesker og andre hunde. Over for fremmede er den venlig og en anelse reserveret, men ingen af kilderne beskriver den som en vagthund. Basset Klubben kalder den meget venlig, intelligent og rar. Den har bassetracernes medfødte stolthed, men bøjer hurtigere af og er knap så selvstændig som de andre bassets.

Motion og aktivering

Racen er hurtig og meget udholdende, men har ikke brug for specielt meget motion. Det vigtigste er, at den får lov til at bruge sin næse. Den har et stærkt jagt- og sporinstinkt, som er let at udvikle, og sporarbejde og andet næsearbejde passer derfor godt til den.

Jagtinstinktet betyder også, at en fært hurtigt kan trække hunden af sted. DKK anbefaler et effektivt hegn om haven og en tidlig opdragelse, så man undgår for mange uønskede jagtudflugter. Den lange ryg kræver hensyn, mens hunden vokser: undgå trapper og spring, indtil den er fuldt udvokset.

Træning og socialisering

Basset bleu de gascogne er god til at koncentrere sig, villig til at lære og glad for at samarbejde, og den tilpasser sig hurtigt de rammer, den får. Basset Klubben skriver, at den er lidt nemmere at opdrage end de andre bassetracer. Den er følsom, så det er sjældent nødvendigt at hæve stemmen.

DKK anbefaler at træne venligt og konsekvent i korte sekvenser med højt tempo. Den stærke jagtlyst gør en tidlig opdragelse vigtig, og fordi racen knytter sig tæt til sin flok, skal den også trænes i at være alene hjemme.

Familie og bolig

I familien er racen hengiven, munter og selskabelig, og den er især kærlig og tålmodig sammen med børn. DKK kalder den egnet som selskabshund i en aktiv familie, der accepterer dens jagtlyst. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

Racen knytter sig meget til sine mennesker, og det kræver nogen træning, hvis den skal lære at være alene hjemme. Med andre hunde går det som regel godt, fordi den er avlet til at arbejde i kobbel. Over for katte og smådyr som kaniner skal man være forsigtig: kanin og hare er netop det vildt, racen er avlet til at jage, og ingen af kilderne siger, at den lever let sammen med mindre dyr.

Ingen af kilderne siger direkte, om racen trives i lejlighed. En have med et sikkert hegn er under alle omstændigheder en fordel, når næsen tager over.

Pelspleje

Den korte pels er nem at holde og kræver næsten ingen pleje. DKK anbefaler at fjerne løse hår dagligt med en gummibørste eller et fugtigt vaskeskind. Pelsen skal hverken trimmes eller klippes.

Ørerne kræver mere opmærksomhed end pelsen. De lange, hængende ører bør renses regelmæssigt for at undgå infektioner.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen af de kilder, Raceguiden har gennemgået, nævner en arvelig sygdom, der er særlig for basset bleu de gascogne. Racen er meget sjælden, og der er ikke fundet videnskabelige undersøgelser af dens sundhed eller levetid. Derfor angiver vi ingen forventet levealder. Royal Kennel Club har placeret racen i Breed Watch kategori 1, hvilket betyder, at der ikke er fundet særlige problemer i racens bygning, som dommerne skal være opmærksomme på, og den britiske kennelklub har ingen racespecifik DNA-testpakke for racen.

Bygningen kræver alligevel omtanke. Den lange ryg skal skånes mod trapper og spring, mens hunden vokser, og de lange ører skal holdes rene. FCI-standarden lægger vægt på, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og diskvalificerer blandt andet en for lang krop og forben med mere end halv krumning.

Basset bleu de gascogne er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov stiller ikke krav om røntgen før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling. DKK har ingen krav om HD, øjenundersøgelse eller DNA-test for racen, så det er op til opdrætteren. Halekupering er ikke tilladt for racen i Danmark, og racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Fordi så få hunde fødes i Danmark, kan det tage tid at finde en hvalp. Basset Klubben er DKK’s specialklub for racen og et godt sted at begynde. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og om eventuelle sygdomme i linjerne. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.