Slovakisk Ruhår

Mere om racen

Overblik

Slovakisk Ruhår, på slovakisk Slovenský hrubosrstý stavač (ohar), er en stor, ruhåret stående jagthund fra Slovakiet. FCI placerer den i gruppe 7, sektion 1.1, som standard nummer 320, og den har arbejdsprøver. Hanner måler 62 til 68 cm over skulderen og tæver 57 til 64 cm. DKK oplyser en vægt på 25 til 35 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen stor. Pelsen er hård og ret i en brunsable farve, som kaldes grå.

DKK beskriver en rolig, selvstændig og mentalt robust jagthund, som også er venlig og omgængelig over for fremmede og andre hunde. Den kan tilpasse sig livet i en familie med et aktivt udendørsliv, men er ikke egnet som udelukkende selskabshund, og den kræver nær kontakt og en hundeerfaren ejer. Racen har ingen egen specialklub i Danmark og hører under Klubben for Jagthunde uden Specialklub.

Historie og oprindelse

Kilderne er ikke enige om, hvornår og hvordan racen opstod. DKK skriver, at den er en af de nyere brugsjagthunde og en krydsning fra 1930erne af tjekkisk og tysk ruhåret hønsehund med weimaraner, og at en ruhåret variant af weimaraneren fandtes i et lille antal i det daværende Tjekkoslovakiet. SKK’s avlsdokument skriver, at racen blev udviklet i slutningen af Anden Verdenskrig under indflydelse af Koloman Slimák ud fra tre racer, weimaraner, český fousek og ruhåret tysk stående hund. Jægerne ville have en hund, der arbejdede godt efter skuddet og var lydig og ikke gik for langt væk.

I 1950erne blev racen registreret som ruhåret weimaraner på grund af en fejl i oversættelsen af weimaranerens standard til slovakisk. Den tyske weimaranerklub opdagede fejlen i 1975 og ville ikke anerkende racen som weimaraner, og så fik den navnet, den har i dag, og blev registreret hos den slovakiske jagtunion. I 1983 fandtes der cirka 400 registrerede hunde, og FCI godkendte standard nummer 320 i 1995. Racen blev dog allerede optaget i FCI på definitivt grundlag i 1982. DKK skriver, at racen næsten forsvandt efter Anden Verdenskrig, men blev reddet af sine gode jagtegenskaber, og at nogle få er blevet trænet som lavinehunde i Schweiz.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en hund af moderat styrke, af arbejdstype, men med ædle linjer. Den skal være solidt bygget uden at være tung, og kroppens længde i forhold til højden skal være 10 til 9 hos hanner og 10 til 8 hos tæver. Hovedet er tilstrækkelig langt, magert og uden hudfolder. Læberne er moderat udviklede, tætsluttende og mørke. Øjnene er mandelformede og ravfarvede med et intelligent udtryk, og hos hvalpe og unge hunde er de blålige. Ørerne har passende længde, sidder over øjenhøjde og er brede ved roden med afrundet flig.

Dækhåret er cirka 4 cm langt, hårdt, ret og tilliggende, og underulden er kort og fin og mistes normalt om sommeren. På den nederste del af snuden er håret længere og blødere og danner et overskæg, og over øjnene ligger det skråt. Grundfarven er brunsable, kaldet grå, med lysere og mørkere skygger og uden hvide aftegn eller med hvidt på ben og bryst. Den kan også være grå med større aftegn og eventuelt prikker. Andre grundfarver diskvalificerer, og en pels, der er alt for lys og næsten hvid, er en alvorlig fejl.

Halen kuperes ifølge standarden til halv længde og bæres vandret under arbejde. Dugklørne skal fjernes. Hanner er 62 til 68 cm og tæver 57 til 64 cm, og DKK gengiver andre højder, cirka 65 cm for hanner og 60 cm for tæver, som vi ikke bruger. Standarden og SKK angiver ingen vægt, og DKK oplyser 25 til 35 kg uden at nævne kilden, så tallet er vejledende.

Temperament

Standarden har ikke noget afsnit om temperament, men kalder racen lydig og nem at træne. DKK beskriver en rolig, selvstændig og mentalt robust hund, som også er venlig og omgængelig over for fremmede og andre hunde. Den er stærkt knyttet til sin fører og holder som oftest forholdsvis god kontakt, selv om den arbejder selvstændigt, hurtigt og gerne på stor afstand.

SKK skriver, at racen er nem at lære og villig og venlig. SKK’s avlsdokument kalder den en meget kærlig og letlært race, der er hårdfør og villig til at behage og har let ved at slappe af. På jagt er den ifølge samme dokument meget temperamentsfuld, lidenskabelig og utrættelig, en typisk race med en tænd- og slukknap. SKK regner skræk for skud, utilgængelighed og aggression over for andre hunde for mentalitet, der kan give problemer.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen som voksen skal have masser af motion og daglig beskæftigelse, der stimulerer den mentalt. SKK skriver, at den kræver meget motion, træning og stimulans, og at et stort jagtinteresse hos ejeren er et must. Vi har sat motionsbehovet til 5 af 6. Aktivitetsniveauet er sat til 3 af 6, fordi kilderne beskriver både ro og energi.

Racen er ifølge DKK især god til at opspore vildt og apportere efter skuddet. SKK beskriver en hund, der arbejder på marken i fuld galop, har fast stand, er dygtig efter skuddet og en god sporhund, især til eftersøgning. DKK anbefaler at lade hunden søge spor og bruge apportering som en særlig belønning.

Træning og socialisering

DKK skriver, at racen har ord for at være meget samarbejdsvillig og nem at opdrage og træne, bare det sker venligt, motiverende og konsekvent. Træn varieret i korte, tempofyldte sekvenser. Den skal socialiseres fra hvalp og som voksen have masser af motion og daglig beskæftigelse.

Samtidig kræver DKK en hundeerfaren ejer og nær kontakt, og SKK understreger, at jagtinteressen hos ejeren er afgørende. Derfor har vi givet racen 2 af 6 som førstegangshund, selv om den er nem at træne. SKK regner uvillig apportering og for hård mund ved apportering blandt racens jagtlige svagheder.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen kan tilpasse sig livet i en familie med et aktivt udendørsliv, men ikke er egnet som udelukkende selskabshund. SKK kalder den venlig, og i sit avlsdokument beskriver SKK den som et fantastisk kærligt familiemedlem. Ingen af kilderne omtaler børn direkte, og vi har sat familievenlighed til 4 af 6. Som med alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

DKK skriver, at racen er venlig og omgængelig over for andre hunde, og SKK regner aggression mod andre hunde for en uønsket mentalitet. Vi har sat omgængelighed med andre hunde til 5 af 6, og det er især DKK’s udsagn, den bygger på. Ingen kilde omtaler bolig, gøen eller alene-tid, og derfor er de skalaer ikke vurderet. DKK skriver kun, at racen kræver nær kontakt.

Pelspleje

DKK skriver, at den cirka 4 cm lange pels er hård, glat og tilliggende, og at den kun kræver en jævnlig gennembørstning. Underulden er kort, tæt og fin, veksler med årstiden og kan helt mangle i varme perioder. SKK kalder den dobbelte, ruhårede pels let at passe og skriver, at underulden normalt fældes om sommeren. Vi har givet pelsplejen 2 af 6 og fældningen 3 af 6.

Pelsen beskytter godt mod fugt, temperatursvingninger og vegetation, skriver DKK. Standarden beskriver moderat udviklede, tætsluttende læber, og ingen kilde omtaler savl. Derfor er savl kun et forsigtigt skøn på 2 af 6, bygget på læbernes form.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK skriver, at racen er relativt forskånet for sygdomme, og at der i Sverige er for få hunde til at bedømme dens sundhed. I en engelsk undersøgelse af 415 hunde havde 20 et mindre bidfejl, 5 var ramt af alopeci (hårtab), 2 havde ektropion, og 10 manglede en tand. I Slovakiet er et antal hunde blevet ramt af alopeci, og man tester nu avlsdyr for hudsygdommen. Oplysningerne er fra et forenklet avlsdokument med data frem til 2016, og vi har ikke fundet nyere undersøgelser.

SKK skriver, at man i hjemlandet kræver kendt HD-status. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Der er ikke krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse, men Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter og albuer og for OCD. Slovakisk Ruhår er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, selv om bilag 2 nævner den ruhårede hønsehund, som er en anden race. Dansk lov kræver derfor ingen røntgenundersøgelse før avl. Spørg opdrætteren, om forældrene er hofte- og albuerøntgede.

Standarden siger, at halen kuperes ved halv længde, men i Danmark må man kun halekupere hvalpe af fem bestemte racer, og Slovakisk Ruhår er ikke en af dem. Kuperede hunde må ikke udstilles. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven og ligger ikke tæt på nogen forbudt race.