Sloughi

Mere om racen

Overblik

Sloughi er en høj, slank og ædel mynde fra Nordafrika med meget kort pels. FCI placerer den i gruppe 10, sektion 3, blandt de korthårede mynder, med standardnummer 188 og Marokko som oprindelsesland. Hanner måler 66 til 72 cm over skulderen og tæver 61 til 68 cm. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 20 til 27 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen mellem.

DKK beskriver en rolig og hengiven familiehund, der kun egner sig som selskabshund for mennesker med forståelse for netop denne type. Den er reserveret over for fremmede, har en særdeles veludviklet jagtlyst og er kuldskær. Den skal have lange ture og et stort indhegnet område.

Historie og oprindelse

Standarden skriver, at sloughien har eksisteret i mange århundreder i Nordafrika, og at de fleste i dag findes i Marokko, som er ansvarlig for standarden. DKK skriver, at racen formodentlig stammer fra Mellemøsten og kom til Nordafrika med arabiske nomadestammer for mere end to tusind år siden. Den er i dag mest udbredt i Marokko og Algeriet, men kom også til Frankrig og Tyskland, hvor der stadig er noget opdræt. Myndeklubben beskriver den som en urhund, der ikke er ændret i århundreder, og som beduinerne brugte som jagtkammerat, ofte sammen med tamme falke.

Den svenske avlsstrategi giver et europæisk perspektiv. Fem sloughier kom fra Nordafrika til Holland mellem 1898 og 1900, og en første standard blev skrevet i 1904. Frankrig skrev racens første standard i 1925 og var længe standardførende land, indtil Marokko tog over i 1973. Siden ses racen som Marokkos nationalrace. Strategien skriver også, at landskabet har formet to typer, en større bjergtype og en mindre, elegant sletetype, og at begge ligger inden for standarden. FCI anerkendte racen definitivt i 1934.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en meget racy og elegant hund med fine væv og slank muskulatur. Hovedet er langt og raffineret, set ovenfra som en meget lang kile, og stoppet er næsten ikke markeret. Næsen er sort, læberne er tynde og smidige og dækker kun lige underkæben, og øjnene er store og mørke med et blidt, lidt trist, næsten nostalgisk udtryk. Ørerne er sat højt, hængende og tæt ind til hovedet. Ører, der står op eller bæres som rosenører, diskvalificerer.

Overlinjen er let buet med fremtrædende hoftehjørner, og ribbenene er flade. Halen er tynd, når mindst til haserne og bæres under rygliniens højde. Huden er meget fin og sidder tæt uden folder.

Pelsen er meget kort, tæt og fin. Standarden beskriver farver fra lys sand gennem alle nuancer til rød sand, med eller uden sort maske, kappe, brindling eller overlag. En lille hvid plet på brystet er en fejl, mens hvide sokker, større hvide aftegn, halvlangt hår og frynser på ben eller hale diskvalificerer. Sloughi findes kun i en korthåret variant.

Standarden angiver 66 til 72 cm for hanner med 70 cm som ideal, og 61 til 68 cm for tæver med 65 cm som ideal. En tysk ejerundersøgelse, gengivet i den svenske avlsstrategi, fandt hanner med et gennemsnit på 72 cm og tæver på 67 cm, men med et stort spænd. Vægten er ikke nævnt i standarden. DKK angiver 20 til 27 kg og Myndeklubben 18 til 25 kg. Vi bruger DKK’s tal, og begge giver størrelsesklassen mellem.

Temperament

Standarden kalder sloughien ædel og stolt, men meget knyttet til sin herre, som den forsvarer, hvis det er nødvendigt. Den har jægerens instinkt og kan yde en langvarig indsats, men sætter også pris på hjemlige bekvemmeligheder.

DKK skriver, at orientalske mynder generelt er mere reserverede end dem, der er udviklet længere mod nord. Sloughien er rolig og hengiven over for familien, men vagtsom og afvisende over for fremmede. Myndeklubben kalder den meget selvstændig og følsom både fysisk og mentalt, nysgerrig og vedholdende, når den vil noget. Den svarer på god behandling med hengivenhed, men beholder sin uafhængighed.

Den svenske avlsstrategi skriver, at racens oprindelige mentalitet er reserveret, men at de fleste svenske sloughier er betydeligt mere sociale, end standarden beskriver.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen har brug for lange gåture og et stort indhegnet område, hvor den kan bevæge sig frit. Den svenske avlsstrategi kalder den motionskrævende og siger, at den skal løbe løs regelmæssigt, fordi den er en jagthund med stor jagtinstinkt. Myndeklubben nævner lure coursing, væddeløb og sporarbejde og skriver, at racen holder af fart og spring, men også af at ligge godt og opholde sig udendørs med læ for regn og kulde.

Jagtlysten er ifølge DKK særdeles veludviklet. Hunden kan få øje på et muligt byttedyr på lang afstand og mister så interessen for alt andet. Den er en udholdende langdistanceløber, som næppe kommer tilbage, før den selv mener, at jagten er afsluttet.

Træning og socialisering

DKK skriver, at sloughien er vagtsom og afvisende over for fremmede, så en tidlig og vedholdende socialisering er ubetinget nødvendig. Man bør lægge hovedvægten på indkald og hele tiden huske, at synet af små hunde kan udløse jagtlysten.

Myndeklubben advarer om, at man ikke skal forvente en lydighedshund. Racen er selvstændig og gør kun noget, hvis den kan se en fordel i det. Strategien nævner, at racen modner sent, og at avlsdyr helst bør være mindst 3 år. DKK skriver, at racen kun er egnet for mennesker med forståelse og særlig interesse for netop denne type, så den passer bedst til en erfaren ejer.

Familie og bolig

DKK kalder racen rolig og hengiven over for familien, men skriver, at den helst undgår børn, hvis den ikke er vant til dem fra hvalp. Standarden kalder den meget knyttet til sin herre.

Myndeklubben skriver, at racen ikke bryder sig om at være alene og kan gå meget langt for at undgå det. Den svenske avlsstrategi nævner, at nogle hunde har haft store problemer med at blive efterladt, og at en hvalp bør få velplanlagt og langsom træning i at være alene. Racen er ifølge klubben meget social over for andre hunde, og mange ejere har mere end en.

Ingen kilde siger direkte, om racen egner sig til lejlighed, eller hvor meget den gør. Der er brug for adgang til et stort, sikkert område til at løbe i, og pelsen giver kun lidt beskyttelse mod kulde og fugt.

Pelspleje

Pelsen er meget kort, tæt og fin. DKK og Myndeklubben skriver begge, at pelsplejen er minimal og kun består i en aftørring med et opvredet vaskeskind. Pelsen er tilpasset et varmt og tørt klima, og hunden er ifølge DKK kuldskær og bevæger sig nødigt ud i fugtigt vejr. DKK’s pasningsvejledning for mynder nævner, at korthårede mynder kan have brug for et dækken, når det er koldt.

Ingen af de gennemgåede kilder siger, hvor meget racen fælder. Standarden beskriver tynde, smidige læber, og ingen kilde omtaler savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske avlsstrategi fra 2020 vurderer de svenske hundes helbred som overvejende godt. Nogle individer er anlægsbærere af den arvelige øjensygdom gPRA, men der er ikke set sygdomstilfælde i Sverige, og avlshunde er DNA-testet. Strategien nævner også hvalpe, der blev syge med immunmedieret ledbetændelse (IMPA) efter vaccination, og afkom af en svensk han, der fik hjernehindebetændelse og arteriebetændelse (SRMA) i Tyskland. Begge sygdomme er autoimmune, og der findes ingen tests. Der er desuden registreret et enkelt tilfælde af osteokondrose i skulderleddet i Sverige og flere i udlandet. En tysk spørgeskemaundersøgelse fra 2019 med 127 hunde fandt, at racen generelt har et godt helbred. Avlsbasen er meget snæver.

DKK’s pasningsvejledning for mynder nævner forhold, der gælder gruppen som helhed. Mynder har intet fedtlag under huden og tåler ikke alle former for narkose, så du bør spørge din dyrlæge, hvis hunden skal bedøves. Store mynder med dybe brystkasser kan være i risiko for mavedrejning, og det modvirkes ved at vente 1 til 2 timer med foder efter aktivitet og fordele maden på mindst to måltider.

Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og at hanner har to tilsyneladende normale testikler. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre før parring have fået mindst Very Good på en udstilling eller være godkendt ved et eksteriørarrangement hos specialklubben. DKK stiller ikke krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse. Sloughi er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Sloughi er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder, og er ikke tæt på nogen af dem. Spørg opdrætteren, om forældredyrene er gPRA-testet, og om du kan møde dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.