Magyar Agar

Mere om racen

Overblik

Magyar Agar, på engelsk Hungarian Greyhound, er en kraftig, men elegant ungarsk mynde med kort pels. FCI placerer den i gruppe 10, sektion 3, blandt de korthårede mynder, med standardnummer 240. Hanner måler 65 til 70 cm over skulderen og tæver 62 til 67 cm. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 22 til 31 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen stor.

DKK beskriver en rolig, trofast og hengiven familiehund med et meget veludviklet jagtinstinkt. Den kræver nogen hundeerfaring og er ikke en race for førstegangshundeejeren. Den er stor, men fylder ikke meget indendørs, og til gengæld har den et stort motionsbehov og skal kunne løbe frit i sikre områder. Racen er sjælden i Norden. Den svenske avlsstrategi regner for 2024 med omkring 7 hunde i Danmark.

Historie og oprindelse

Standarden kalder Magyar Agar en oprindelig jagtrace og knytter den til dengang, magyarerne erobrede det land, der i dag hedder Ungarn. SKK skriver, at hundene fulgte magyarerne til nutidens Ungarn og Rumænien i 900-tallet og var en blanding af orientalske racer, der rejste med folket fra de eurasiske stepper.

Racen blev brugt til jagt på hare og hjortevildt, og DKK skriver, at både adel og almindelige mennesker holdt den. Hundene skulle følge jægerne til hest og kunne ifølge SKK og Myndeklubben løbe 30 til 50 km på en dag. SKK kalder den derfor en langdistancesprinter.

Kilderne er uenige om, hvornår racen blev krydset med greyhound. Standarden siger, at den blev krydset med forskellige mynderacer i 1800-tallet for at gøre den hurtigere. DKK skriver, at det skete i begyndelsen af 1800-tallet, da hundevæddeløb blev populære, mens Myndeklubben skriver, at først i 1900-tallet valgte nogle opdrættere at krydse greyhound ind. I dag er racen ifølge DKK stadig fremragende til væddeløb og på lange distancer hurtigere end greyhound. FCI anerkendte racen definitivt i 1963.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en hund, der giver indtryk af styrke, med kraftig knoglebygning og stærkt udviklet muskulatur, men samtidig elegant. Kroppen er lidt længere end den er høj. Hovedet er kileformet med bred bagside, med tydeligt markeret stop, og snuden er stærk og aflang uden at være for spids. Næsen er forholdsvis stor med store, åbne næsebor, og læberne er tætsluttende og stramme.

Ørerne er ret store og mærkbart tykke, sat middelhøjt og bæres som rosenører ind mod nakken. Når hunden er opmærksom, rejses de. Brystkassen er dyb og tydeligt afrundet, og maven er moderat optrukket. Halen er kraftig og tyk, når til haserne og har strittende hår på undersiden.

Pelsen er kort, tæt, grov og glat. Om vinteren kan der udvikles et betydeligt lag tæt underuld. Standarden tillader alle farver og farvekombinationer, der kendes hos mynder, bortset fra blå, blå-hvid, brun, ulvegrå, sort med tan-aftegn og trefarvet.

Ifølge standarden er idealhøjden 65 til 70 cm for hanner og 62 til 67 cm for tæver, men højden betyder mindre end hundens samlede balance. Vægten er ikke nævnt i standarden. DKK angiver 22 til 31 kg, og det er det tal, vi bruger.

Temperament

Standarden beskriver en uudtrættelig hund med masser af udholdenhed, hurtig, sej og robust. På væddeløbsbanen er den på nogle distancer hurtigere end greyhound. Den er af natur lidt reserveret, men ikke sky, fornuftig, intelligent og trofast. Den er vagtsom, og dens instinkt til at beskytte mennesker, hus og ejendom er udviklet, men den er hverken aggressiv eller ondskabsfuld.

DKK kalder racen stærk og mere kraftigt bygget end de fleste mynder, normalt med vagtinstinkt, men venlig og hengiven. SKK skriver, at den er balanceret, opmærksom og trofast og har en vilje til at beskytte sin flok og sin ejendom. Myndeklubben beskriver en fredsommelig, venlig og imødekommende hund, der også tager godt imod gæster, og som i Ungarn bruges både til jagt og som vagthund. Den er ifølge klubben intelligent og knytter sig til sin ejer.

Motion og aktivering

DKK skriver, at motionsbehovet er stort, og at det kun delvis tilfredsstilles af lange gåture. Det bør suppleres med mulighed for at løbe frit. Det skal ske i sikrede områder, for racens jagtinstinkt er stort. DKK anbefaler, at man deltager i lure coursing, hvor hunden jager en kunstig hare, for at give instinktet et afløb. DKK’s pasningsvejledning for mynder nævner stærkt løb mindst et par gange om ugen.

Racen er ifølge DKK særdeles udholdende, næsten utrættelig, og bruges i hjemlandet stadig til harejagt. Myndeklubben kalder den legesyg og udholdende udendørs. Den har også brug for mental beskæftigelse. SKK understreger, at jagtinteressen gør det svært at lade hunden løbe løs, og at frihedsbehovet derfor må løses på anden vis. Indendørs er den ifølge både DKK og Myndeklubben rolig.

Træning og socialisering

DKK anbefaler, at socialiseringen med børn, fremmede og andre hunde begynder meget tidligt, og at opdragelsen kræver tålmodighed og konsekvens. Træningen bør være tempofyldt og varieret i korte sekvenser med hovedvægten på indkald, og øjenkontakt og samarbejde bør belønnes hurtigt. Når synet af et muligt byttedyr tænder jagtlysten, er hunden meget svær at kalde tilbage, medmindre tidlig og vedholdende træning har givet bedre kontakt.

DKK kalder racen ikke egnet til førstegangshundeejeren og skriver, at den kræver nogen hundeerfaring. Myndeklubben beskriver den modsat som intelligent og forholdsvis let at træne. Begge dele kan være rigtige: racen er klog, men et pålideligt indkald hos en hund med så stærkt et jagtinstinkt kræver erfaring.

Familie og bolig

DKK kalder racen en rolig, trofast og hengiven familiehund, og standarden kalder den en meget god følgesvend. Myndeklubben skriver, at den er god til både store og små børn. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Indendørs er racen ifølge Myndeklubben rolig og nem at have med at gøre, og DKK skriver, at den er stor, men fylder lidt med sit rolige væsen. Vi har ikke fundet en kilde, der siger direkte, om racen egner sig til lejlighed, og ingen kilde omtaler gøen.

DKK nævner, at racen skal have tæt social kontakt med familien. Ingen kilde siger, hvor længe den kan være alene, men DKK’s pasningsvejledning fraråder generelt at anskaffe en hund, hvis den er nødt til at være alene mere end 6 til 8 timer i døgnet. Mynder kan ifølge samme vejledning opfatte meget små hunde og katte som bytte, så det skal tages med i overvejelserne, hvis du har småkæledyr.

Pelspleje

Pelsen er kort, tæt, glat og lidt hård at føle på. DKK skriver, at den i overgangsperioderne skal børstes grundigt igennem hver uge, og at den tætte vinterunderuld gør, at racen sjældnere har brug for dækken end mynder fra varmere egne. SKK kalder pelsen let at passe og skriver, at den børstes og bades efter behov. Der er ingen trimning eller klipning.

Ingen af de gennemgåede kilder siger, hvor meget racen fælder. DKK nævner kun, at der om vinteren dannes et tykt lag underuld. Standarden beskriver tætsluttende, stramme læber, og ingen kilde omtaler savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er sjælden, og der findes kun få oplysninger om dens sundhed. Den svenske avlsstrategi for 2025 til 2029 skriver, at der ikke kendes sundhedsproblemer i racen, men at det er svært at bedømme sundhedstilstanden, fordi der er så få hunde i Sverige. SKK skriver ligeledes, at der ikke kendes racespecifikke sundhedsproblemer. DKK har ingen sundhedstekst om racen. Vi har ikke fundet en dyrlægeundersøgelse eller forsikringsstatistik, der nævner sygdomme, som er typiske for netop denne race.

DKK’s pasningsvejledning for mynder nævner forhold, der gælder gruppen som helhed. Mynder har intet fedtlag under huden og tåler ikke alle former for narkose, så du bør spørge din dyrlæge, hvis hunden skal bedøves. Store mynder med dybe brystkasser kan være i risiko for mavedrejning, og det modvirkes ved at vente 1 til 2 timer med foder efter aktivitet og fordele maden på mindst to måltider.

Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og at hanner har to tilsyneladende normale testikler. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre før parring have fået mindst Very Good på en udstilling eller være godkendt ved et eksteriørarrangement hos specialklubben. DKK stiller ikke krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse. Magyar Agar er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Magyar Agar er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder, og er ikke tæt på nogen af dem. Spørg opdrætteren, om du kan møde forældredyrene. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.