Azawakh

Mere om racen

Overblik

Azawakhen er en slank, korthåret afrikansk mynde. FCI placerer den i gruppe 10, sektion 3, blandt de korthårede mynder, med standardnummer 307. Skulderhøjden er 64 til 74 cm hos hanner og 60 til 70 cm hos tæver, og vægten er 20 til 25 kg for hanner og 15 til 20 kg for tæver. Racen kommer fra Sahel i Mali og Niger, og Frankrig er patronatsland.

Det er ikke en race for alle. DKK kalder den en ekstrem hund, både fysisk og psykisk, der kræver en passioneret og erfaren ejer. Den er reserveret over for fremmede, vagtsom og meget hengiven over for sin egen familie. Den har stor jagtlyst, et stort løbebehov og brug for dækken, når vejret er koldt og fugtigt.

Historie og oprindelse

Standarden beskriver azawakhen som en afrikansk mynde, der stammer fra de hundetyper, som er malet på klippevæggene i det centrale Sahara for tusindvis af år siden. Da ørkenen blev tørrere, flyttede tuareger, dahoussahaq og peul med deres hunde til Sahel og den tørre Azawakh-dal. På tuaregernes sprog hedder hunden oska.

Nomaderne brugte hundene til jagt på gazeller, antiloper og harer, til vagt over lejr og kvæg og som en del af familielivet. Hundene dræber ikke byttet selv, men sårer det eller holder det fast, til jægeren kommer, for kødet bliver hurtigt fordærvet i varmen.

Europæerne opdagede racen i slutningen af 1960’erne. De første hunde kom til Frankrig og lidt senere til det tidligere Jugoslavien, og i begyndelsen blev de regnet for en variant af sloughi. Racen fik sin egen standard i 1981 under navnet Sloughi-Azawakh, og først i 1986 forsvandt sloughi fra navnet. DKK nævner, at racen er i familie med både saluki og sloughi. FCI anerkendte den endeligt i 1980. Den er stadig meget lille i Norden, og de fleste hvalpe kommer fra opdrættere i udlandet.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en usædvanligt slank og elegant hund, hvor knogler og muskler tegner sig gennem den tynde, stramme hud. Kroppen passer ind i et rektangel på højkant. Hovedet er langt, fint og smalt, næsen sort eller mørkebrun, og læberne er tynde og tætsiddende uden hængende læber. Øjnene er mandelformede og mørke, aldrig blå, og ørerne er fine og hænger fladt ind mod kinderne.

Pelsen er kort og fin og næsten væk på bugen. Farven er fawn fra lys sand til mørk mahogni med eller uden sorte brindle, og trynen kan have sort maske. Hvidt er begrænset til yderpunkterne: hver af de fire poter skal have en hvid strømpe, i det mindste som spor. Hvid krave, andre brindlefarver, fortyndede farver som blå og lilla samt tråd- eller halvlangt hår diskvalificerer.

Racen er mellemstor efter vægten, selv om de lange ben får den til at virke større. Den må ifølge den svenske raceklub aldrig være overvægtig, men standarden kalder også overdreven tyndhed diskvalificerende.

Temperament

Standarden beskriver en hurtig, opmærksom og distanceret hund, der kan være meget reserveret over for fremmede, men blid og kærlig over for sin familie og de mennesker, den vil acceptere. DKK siger, at den er vagtsom og parat til at beskytte både mennesker, hjem og ejendom, og at den har et lidt fjernt blik. En azawakh kan ikke altid berøres af fremmede, men er særdeles hengiven over for sin egen familie.

Myndeklubben kalder den bestemt ikke en hver mands hund og skriver, at den ikke er domesticeret i samme grad som andre mynder. Den svenske raceklub beskriver en hund, der er kærlig i hjemmet, men bevarer afstand blandt fremmede, og som har en strimmel af vilddyr i sig.

Indendørs er den ifølge Myndeklubben rolig og stille, men den melder gæsters ankomst tydeligt og højlydt og forsvarer sin familie. Det territoriale instinkt er dybt rodfæstet, og den svenske raceklub skriver, at racen derfor ikke er en førstegangshund. DKK anbefaler at møde flere azawakher, før man vælger racen.

Motion og aktivering

DKK skriver, at azawakhen behøver masser af motion og har et stort behov for at løbe frit, men kun på sikre arealer eller ved lure coursing, hvor hundene jager en kunstig hare. Myndeklubben advarer om, at et liv som ren udstillings- eller kennelhund vil ødelægge den, og anbefaler lure coursing og baneløb.

Den svenske raceklub beskriver en mellemdistanceløber med stor udholdenhed snarere end en sprinter som whippet og greyhound. Ved dårligt vejr går de fleste helst ikke mere ud end nødvendigt. DKK’s pasningsvejledning for mynder anbefaler, at mynder får lov til at løbe stærkt mindst et par gange om ugen, og at man sikrer sig, at der hverken er vildt eller trafik i området.

Jagtinstinktet er stærkt. DKK kalder den en fuldblods jagthund med noget vildskab i sig og skriver, at det kræver en sikker indhegning at holde instinktet under kontrol. Meget små hunde og katte kan ifølge pasningsvejledningen blive opfattet som bytte.

Træning og socialisering

DKK beskriver en hund, der er både selvstændig og følsom. Den kræver en tålmodig og meget venlig opdragelse fra tidligste hvalpealder og reagerer negativt på enhver form for pression. Man skal være konsekvent og varieret og belønne samarbejde og øjenkontakt med det samme.

Tidlig socialisering og en forstående opdragelse dæmper ifølge DKK racens naturlige reservation. I en undersøgelse blandt 25 nordiske ejere i 2020 svarede 23, at hundens adfærd var som forventet.

Familie og bolig

Azawakhen sætter stor pris på selskab af sin egen familie. DKK kalder den blid og hengiven over for dem, den vælger at knytte sig til, og en fin og elegant familiehund, hvis løbebehovet bliver dækket. Den svenske raceklub skriver, at det stærke bånd til ejeren gør, at den sjældent er ude af syne. Ingen af de gennemgåede kilder siger noget om, hvordan racen klarer sig sammen med børn eller alene derhjemme.

DKK’s pasningsvejledning for mynder understreger, at hunde ikke må spærres inde i et transportbur, mens familien er på arbejde, og fraråder at skaffe hund, hvis den på grund af ejerens job skal være alene mere end seks til otte timer i døgnet. Over for fremmede hunde er mynder ofte høfligt uinteresserede, men de trives som par eller flere i egen familie. Den svenske raceklubs undersøgelse nævner dog enkelte azawakher, der har svært ved andre hunde.

Racen er udviklet til et liv i ekstrem varme og tørke. DKK skriver, at den har svært ved en hverdag med kulde og fugt, og at den det meste af året har brug for et dækken udenfor. Myndeklubben siger det samme. Mynder har ifølge pasningsvejledningen intet fedtlag under huden og har brug for en varm og blød liggeplads. Da racen melder højlydt og har et dybt rodfæstet territorialt instinkt, skal man tænke sig om, hvis der ofte kommer gæster.

Pelspleje

Pelsen er glat, fin og kort, og hunden er næsten hårløs på bugen. Standarden og DKK beskriver kun pelsens struktur, og ingen af de gennemgåede kilder siger, hvor meget pleje den kræver, eller hvor meget racen fælder. Standarden beskriver læberne som tynde og tætsiddende, og kilderne siger heller ikke noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske raceklub skriver, at der ikke findes et sundhedsprogram for racen, og at populationen er for lille til, at forsikringsselskaberne har sundhedsstatistik. Racen regnes generelt som frisk, men klubben nævner nogle problemer, der er set internationalt. Idiopatisk epilepsi anses for arvelig i racen, men er ifølge klubben blevet mindre almindelig, i takt med at erfarne opdrættere bruger flere direkte importer. Cervikal spondylotisk myelopati (wobbler) er en medfødt defekt i halsvirvlerne, der ofte først viser sig i middelalderen. Klubben nævner også tyggemuskelbetændelse, som hos azawakher hidtil kun er set som tab af muskelmasse i ansigtet. Oplysningerne kommer fra raceklubbens eget dokument for en lille population og er ikke statistik. DKK’s pasningsvejledning for mynder tilføjer, at mynder ikke tåler alle former for narkose, så man bør spørge dyrlægen, hvis hunden skal i narkose.

Azawakh er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på en udstilling eller være godkendt på et eksteriørarrangement hos specialklubben Myndeklubben. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt efter relevante ordninger. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.