Shar Pei

Mere om racen

Overblik

Shar Pei er en kinesisk hund af molossertypen, som FCI placerer i gruppe 2, sektion 2.1, sammen med de øvrige mastiffagtige hunde. Den har standardnummer 309 og blev endeligt anerkendt af FCI i 1981.

Racen er let at kende på de løse hudfolder på hoved og hals, de meget små ører, den brede “flodhestesnude” og den blåsorte tunge. Den er rolig, selvstændig og meget knyttet til sin familie, men holder øje med fremmede. Den passer bedst til en ejer, der kan socialisere den tidligt og holde øje med hud, øjne og ører, for folderne hænger sammen med flere af racens sundhedsproblemer.

Historie og oprindelse

Shar Pei har ifølge FCI-standarden levet i flere hundrede år i provinserne ud til Det Sydkinesiske Hav, og byen Dialak i provinsen Kwun Tung er sandsynligvis dens udgangspunkt. Den var de fattige bønders hund og blev brugt som gårdhund, vagthund og til jagt, især på vildsvin. Senere blev den også brugt til hundekampe. Kilderne er uenige om, hvornår det skete: DKK skriver, at det fortsatte langt ind i 1800-tallet, mens raceportrættet i Hunden fra 2005 beskriver kampe i Hongkong i 1960’erne og 1970’erne.

Da hundehold blev forbudt i Kina, fortsatte avlen i Hongkong, og i 1970’erne var racen tæt på at uddø. Der var kun en lille håndfuld hunde tilbage, og de nuværende hunde stammer fra dem. I 1975 kom de første hunde til USA, kort efter til Tyskland og Holland og i 1980 til Danmark.

Den blå tunge tyder på slægtskab med chow chow, og man mener, at de to racer har krydset hinanden på et tidspunkt. I USA blev racen genopbygget som familiehund, og en mere rynket og tungere type, kaldet “meat mouth”, har siden fortrængt den oprindelige, slankere “bone mouth” fra Kina.

Udseende og størrelse

Shar Pei er en aktiv, kompakt og kvadratisk bygget hund af mellemstørrelse. Hovedet er ret stort med rynker på pande og kinder. Snuden er bred hele vejen frem og et af racens kendetegn. Øjnene er mørke og mandelformede med et bistert udtryk, og ørerne er meget små, trekantede og ligger tæt ind til hovedet. Halen er ansat meget højt og bæres i en bue eller krølle. Tunge, gane og gummer er helst blåsorte.

Hvalpe har mange folder, men hos voksne hunde er folder på kroppen meget uønskede, undtagen moderate rynker over manken og ved halens rod. Standarden kræver, at øjeæblet og øjenlåget “in no way” må forstyrres af hud, folder eller hår, og indadvendte eller udadvendte øjenlåg samt kraftige hudfolder på krop og ben diskvalificerer.

Pelsen er kort, hård og stiv uden underuld og mellem 1 og 2,5 cm lang. Alle ensfarvede farver er tilladt undtagen hvid. Skulderhøjden er 44 til 51 cm, og hanner er større og kraftigere end tæver. FCI angiver ingen vægt, men den amerikanske kennelklubs standard angiver 20 til 27 kg, så racen hører til de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver racen som rolig, selvstændig, loyal og hengiven over for sin familie, og den amerikanske standard kalder den noget reserveret over for fremmede. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Den er årvågen og vagtsom og melder med sin dybe gøen, når nogen nærmer sig hjemmet, men den er ellers ikke kendt for at gø meget. Nogle hunde skal se gæster an, før de lader sig røre, mens andre er mere udadvendte.

Over for andre hunde er racen mindre tolerant, og DKK skriver, at den ikke viger tilbage for et slagsmål, hvis den føler sig udfordret. Jagtinstinktet er der stadig, og den rejser gerne harer og fasaner. Kilderne er uenige om, hvordan den lever med mindre dyr: klubben beskriver den som venlig over for husets dyr, men skriver, at den sjældent tolererer naboens katte, mens PDSA fraråder racen til hjem med mindre kæledyr.

Motion og aktivering

Motionsbehovet er moderat. PDSA anbefaler mindst en times motion om dagen. Racen elsker ture, både lange og korte, og kan løbe eller cykle med, når den er udvokset.

Pelsen har ingen underuld, så hunden kan fryse i koldt og vådt vejr og være uvillig til at gå ud. Den nyder til gengæld varme og solbadning. Lydighed og agility kan bruges som aktivering, men gentagelser keder den.

Træning og socialisering

Shar Pei er livlig, samarbejdsvillig og lærelysten, når træningen er kort, varieret, i højt tempo og blandet med leg. Den vil behandles ordentligt og reagerer dårligt på at blive rusket eller råbt ad. Husregler lærer den bedst ved hjælp af stemmen. Racen er renlig og laver sjældent unoder.

DKK understreger, at tidlig og målrettet socialisering er nødvendig for at dæmpe en eventuel tendens til slagsmål med andre hunde. PDSA anbefaler positiv, belønningsbaseret træning fra start med faste grænser og skriver, at racen passer bedre til erfarne ejere og folk, der kender racen, end til førstegangsejere.

Familie og bolig

Racen er meget knyttet til sine mennesker og har brug for tæt kontakt med dem hele livet. Kilderne er uenige om børn. Klubben kalder den meget tålmodig og skriver, at den rejser sig og går sin vej, hvis børn overskrider dens grænser, og raceportrættet i Hunden fra 2005 kalder den en familiehund med stort F. PDSA fraråder derimod racen til familier med yngre børn og anbefaler den kun sammen med ældre børn, der er vant til hunde. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

PDSA anbefaler, at den aldrig er alene mere end fire timer ad gangen. Kilderne siger ikke noget direkte om livet i lejlighed.

Pelspleje

Selve pelsen kræver meget lidt. En ugentlig børstning er som regel nok, og racen fælder en gang om året. Fordi den mangler underuld, kan den se plettet ud i fældeperioden, indtil den nye pels er vokset frem. Pelsen må aldrig trimmes, hverken efter FCI-standarden eller klubben. Klubben skelner mellem den korteste horsecoat (højst 1 cm) og brushcoat (højst 2,5 cm). En længere pels, bearcoat, er en fejl efter standarden, men ikke en sygdom.

Hudfolderne på hoved, hals og skuldre skal holdes rene og tørre for at undgå infektioner, for eksempel med en fugtig vatrondel og grundig aftørring bagefter. De dybtliggende øjne kræver ofte særlig opmærksomhed, og de små øregange bør tjekkes jævnligt.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racens hudfolder skyldes hyaluronose, en ophobning af hyaluronsyre i huden, som er knyttet til en genetisk forandring nær genet HAS2. Den samme forandring hænger sammen med Shar Pei-feber, en arvelig betændelsessygdom, hvor hunden får tilbagevendende anfald af høj feber, ofte med hævede haser og snude. Feberen kan følges af amyloidose, hvor proteinaflejringer ødelægger nyrerne, og nyreamyloidose ses hos Shar Pei i en yngre alder end hos andre racer. Dansk Shar Pei Klub opfordrer til at tjekke linjerne for Shar Pei-feber, amyloidose og problemer med øjne, ører, mund og hud, og klubben henviser til en test for SPAID, den samlede betegnelse for racens betændelsessygdomme. Klubben skriver, at racen i dag ikke har flere problemer end andre racehunde.

I en britisk undersøgelse af dyrlægejournaler fra 2013 (O’Neill og kolleger, 2023) med 1.913 Shar Pei blev næsten hver femte hund behandlet for indadvendte øjenlåg (entropion) i løbet af året, og hver sjette for øregangsbetændelse. Aggression, hudinfektion og Shar Pei-feber var også blandt de hyppigste diagnoser. Medianalderen ved død var 7,3 år, og den midterste halvdel af hundene døde i alderen 5 til 10 år. De hyppigste dødsårsager var kræft, nyresygdomme og adfærdsproblemer. PDSA nævner desuden hudfoldsbetændelse, allergisk hudlidelse, udadvendte øjenlåg, prolaps af tredje øjenlågs kirtel og vejrtrækningsbesvær (BOAS).

DKK kræver, at mindst én af forældrene er DNA-testet fri for øjensygdommen PLL/POAG, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre også være præmieret på udstilling. Racen er ikke nævnt i bilag 2 og 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl, og bekendtgørelsen har ingen særlige regler om hudfolder eller øjenlåg. Den generelle regel i § 15 gælder dog: en hund må ikke bruges i avl, hvis dens anatomi med rimelighed kan forventes at skade moderens eller hvalpenes velfærd og sundhed. Standarden udelukker desuden hunde, hvis læber eller øjenlåg er ændret kunstigt, fra udstilling.

Shar Pei er ikke forbudt i Danmark. Spørg opdrætteren om forældrenes øjne, hud og sundhedsresultater, og husk, at en voksen hund efter standarden kun skal have moderate folder. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.