Engelsk Bulldog

Mere om racen

Overblik

Engelsk bulldog er en lav, bred og kraftig hund fra Storbritannien. Internationalt hedder racen blot Bulldog, og FCI placerer den i gruppe 2 blandt molosserne af mastifftypen. I dag er den først og fremmest selskabshund: rolig, hengiven og glad for sine mennesker, men også stædig og med sin egen mening om, hvad der er værd at gøre.

Racen er brachycefal, altså kortsnudet. Den tåler varme dårligt, har hudfolder, der skal plejes dagligt, og har markant øget risiko for en lang række sygdomme. Siden 1. juli 2025 skal en engelsk bulldog efter dansk lov have en godkendt BOAS-graduering, før den må bruges i avl.

Engelsk bulldog er ikke forbudt i Danmark. Den forveksles af og til med amerikansk bulldog, som er en helt anden race og står på hundelovens liste over forbudte racer.

Historie og oprindelse

Bulldoggen er en af Storbritanniens ældste racer. Navnet kendes fra 1630’erne, og hundene blev brugt til tyrekampe, hvor en hund skulle gribe fat i en tyr og holde fast. Den gang var bulldoggen lettere, mere højbenet og meget udholdende.

Da dyrekampe blev forbudt i England i 1835, mistede racen sin funktion og var tæt på at forsvinde. Den overlevede som selskabshund, ikke mindst hos arbejderklassen. I 1860 blev den første bulldog vist på udstilling, og i årene efter blev der avlet bevidst for et blidere sind. Den første standard blev skrevet i 1860’erne, den britiske kennelklub anerkendte racen i 1873, og The Bulldog Club blev stiftet i 1875. Samtidig blev hunden kortere i snuden, tungere og lavere.

I Danmark blev Bulldog-Klubben stiftet i 1908 for både engelsk og fransk bulldog. Det er den ældste specialklub under Dansk Kennel Klub. Efter verdenskrigene var bestanden meget lille, men den er siden vokset igen.

Udseende og størrelse

Engelsk bulldog er kraftigt bygget, bred, lav og kompakt med et stort hoved og et kort, bredt næseparti, der vender svagt opad. Standarden understreger, at hovedet ikke må være så stort, at hunden virker misdannet eller får svært ved at bevæge sig, og at en hund med åndenød eller meget høj vejrtrækning ikke er acceptabel. Næseborene skal være store og åbne, og snævre næsebor straffes hårdt.

Læberne er tykke, underkæben skyder lidt frem, og de små rosenører sidder højt. Et særkende er ryglinjen, der dykker lidt bag skuldrene og stiger igen mod lænden.

Pelsen er fin, kort, tætliggende og glat. Tilladte farver er rød, fawn og hvid, ensfarvet eller med sort maske, samt rød og fawn med hvidt, brindle i rød eller fawn med eller uden hvidt og broget med hvid bund.

FCI-standarden angiver vægten til 25 kg for hanner og 23 kg for tæver, og racen hører dermed til de mellemstore hunde. Standarden nævner ingen skulderhøjde, men DKK angiver omkring 35 til 40 cm.

Temperament

Standarden beskriver en årvågen, modig, loyal og pålidelig hund, der ser barsk ud, men har et kærligt sind. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Bag det sure udtryk gemmer sig en venlig og selskabelig hund, der elsker nærkontakt i sofaen.

Racen er rolig og ukompliceret det meste af tiden, men kan få korte udbrud af energi og leg. Humøret kan svinge fra overstadig glæde til ren egenrådighed, og stædigheden er velkendt. Mange bulldogger er vagtsomme og melder, når der kommer nogen, men de er sjældent til at skræmme nogen væk. Bulldog-Klubben fraråder racen til den, der har brug for en egentlig vagthund, fordi mange bulldogger tror, at alle gæster kommer for at kæle med dem.

Over for andre hunde kan racen være udfordrende, og efter kønsmodningen kan begge køn blive aggressive over for hunde af samme køn.

Motion og aktivering

Motionsbehovet er lavt. En voksen hund har det godt med en eller flere daglige gåture i et roligt tempo, gerne i spændende omgivelser, og den er ikke bygget til løbeture eller cykelture. Mange stopper simpelthen op, når turen har varet længe nok.

Varme er den største begrænsning. Med den korte snude kan racen ikke pese varmen af sig så effektivt som andre hunde, og den bliver hurtigt overophedet. Om sommeren bør turene ligge tidligt om morgenen og sent om aftenen, og hunden skal altid have adgang til skygge. Woodgreen fraråder gåture, når det er over 20 grader. Racen er også kuldefølsom, og de fleste kan ikke svømme.

Hovedet skal dog bruges: næsearbejde, problemløsning, aktiveringslegetøj og tyggeben giver et indholdsrigt liv. Brug sele i stedet for halsbånd, så vejrtrækningen ikke påvirkes.

Træning og socialisering

Opdragelsen kræver tålmodighed. Den er ikke blandt de hurtigste at træne og vil ofte overveje, om en opgave er rimelig, før den gør den. Korte træningspas med variation og belønning i form af godbidder eller legetøj virker bedst, mens skæld ud og hårdhændede metoder virker mod hensigten. Konsekvens og faste rutiner er nøgleord.

Bulldog-Klubben anbefaler hvalpemotivation og understreger, at socialisering og miljøtræning i de første måneder har stor betydning for den voksne hunds mentalitet. Klubben skriver også, at racen kræver klart lederskab, og at ejeren bør kende hundeopdragelsens grundprincipper. Woodgreen vurderer, at racen ikke er det bedste valg til førstegangsejere.

Trækkelege og andre kamplege frarådes, fordi hunden kan blive opildnet.

Familie og bolig

Engelsk bulldog er knyttet til sin familie og er typisk tålmodig, fredelig og glad for børn. Den tunge krop kan dog vælte mindre børn, når hunden farer forbi, så samvær med små børn kræver opsyn, og racen passer måske bedst til familier med lidt større børn. Med god socialisering kommer den som regel godt ud af det med husstandens andre dyr.

Racen er en indehund og egner sig ikke til at bo udendørs. Hus eller lejlighed er ikke afgørende, fordi den er rolig, ikke kræver meget motion og sjældent gør uden grund. Trapper bør man dog tænke over, især mens hunden er i vækst.

Bulldoggen har brug for sine mennesker omkring sig. Lange dage alene hjemme passer den dårligt, og mere end nogle få timer ad gangen bør den ikke være overladt til sig selv. Alene-tid skal trænes gradvist.

Pelspleje

Den korte, glatte pels er nem at holde: en børstning en til to gange om ugen fjerner løse hår, og racen fælder moderat. Bad kun efter behov af hensyn til huden.

Hudfolderne er den vigtigste del af plejen. Folderne i ansigtet og omkring halen skal efterses, renses og tørres hver dag, og øjenrandene skal holdes rene. Hudfoldsbetændelse var den diagnose, engelske bulldogs havde langt større risiko for end andre hunde i en stor britisk undersøgelse fra dyrlægepraksis. Klip kløerne efter behov, og hold øje med ørerne: øregangsbetændelse var den hyppigste enkeltdiagnose hos bulldogs i britisk dyrlægepraksis.

Mange bulldogger savler, især når de ryster hovedet efter at have spist eller drukket.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den engelske bulldog har en tung sygdomsbyrde, som især hænger sammen med den ekstreme kropsbygning. Et britisk VetCompass-studie (O’Neill m.fl., 2022) fandt, at engelske bulldogs havde dobbelt så stor risiko for at få mindst én diagnose i løbet af et år som andre hunde, og øget risiko for 24 af 43 almindelige lidelser. Størst var risikoen for hudfoldsbetændelse, prolaps af tredje øjenlågs kirtel (cherry eye), fremskudt underkæbe, BOAS og cyster mellem tæerne. Racen er også disponeret for tørre øjne, ind- og udadkrængede øjenlåg, hofte- og albueledsdysplasi, haleproblemer og overvægt, og mange tæver føder ved kejsersnit.

Ved BOAS (brachycefalt obstruktivt luftvejssyndrom) spærrer blødt væv i næse og svælg for luften, ofte sammen med snævre næsebor. Det giver støjende og anstrengt vejrtrækning, ringe udholdenhed og dårlig tolerance for varme, men graden varierer meget.

Efter bekendtgørelse nr. 607 af 2025 skal en engelsk bulldog BOAS-gradueres af en dyrlæge, før den bruges i avl. Hunden skal være mindst 12 måneder, grad 2 og 3 må ikke avles på, hunde opereret for BOAS er udelukket, og resultatet gælder i to år. Kravet gælder alle hunde, med eller uden stamtavle. DKK kræver desuden, at begge forældre har grad 0 eller I, før hvalpene kan stambogsføres. Af 109 graduerede DKK-registrerede engelske bulldogs blev 9,1 % ikke godkendt til avl, og af de engelske bulldogs, der blev registreret i Dansk Hunderegister i 2024, var kun omkring 40 % også registreret i DKK.

Levetiden er kort. Hos 181 døde bulldogs i britisk dyrlægepraksis var medianlevealderen 7,2 år, og den midterste halvdel døde i alderen 4,9 til 9,3 år (O’Neill m.fl., 2019). Bulldog-Klubbens egen lille medlemsundersøgelse fandt en gennemsnitlig levealder på 8,85 år for 26 døde hunde, men klubben understreger selv, at den ikke er videnskabelig.

Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundelovens § 1 a, som gælder 13 racer og krydsninger med dem, herunder amerikansk bulldog. Spørg opdrætteren om forældrenes BOAS-status, og spørg dyrlægen om den enkelte hunds helbred.