Chow Chow

Mere om racen

Overblik

Chow Chow er en kinesisk spidshund, som FCI placerer i gruppe 5 blandt de asiatiske spidshunde og beslægtede racer. Den blev oprindelig brugt som vagthund og til jagt og er i dag først og fremmest selskabshund. Racen er let at kende på det løveagtige udseende, den skulende mine, den styltede gang og den blå-sorte tunge.

Chowen er rolig, selvstændig og loyal, men reserveret over for fremmede og en god vagthund. Den gør sjældent, har et moderat motionsbehov og tåler varme dårligt. Den er ingen lydighedshund og passer bedst til en tålmodig ejer. I Danmark hører racen under Dansk Chow Chow Klub.

Historie og oprindelse

Racen er meget gammel, men kilderne er uenige om hvor gammel. FCI-standarden skriver, at chowen har været kendt i Kina i mindst 2.000 år, og typen kan genkendes på relieffer og keramik fra Han-dynastiet (206 f.Kr. til 220 e.Kr.). Dansk Chow Chow Klub og DKK angiver 3.000 til 4.000 år eller mere og placerer rødderne i Mongoliet og Centralasien. Standarden beskriver racen som beslægtet med de nordiske spidshunde, men med noget mastiff i sig.

I Kina var chowen en alsidig brugshund til vagt, jagt og træk og endte til tider også som mad. Senere blev den tempelhund. Fordi Kina var lukket for omverdenen, kom racen først til Europa med handelsskibe i slutningen af 1700-tallet. Dronning Victorias interesse gjorde den kendt i England, hvor den første raceklub og standard kom til i 1895. Den korthårede variant kom til England i 1892.

Den første danske kennel, Pa-Jo, begyndte at opdrætte chow chow i 1946, mest på svenske linjer, og Dansk Chow Chow Klub blev stiftet i 1972. På sit højeste havde klubben op mod 300 hvalpe om året, mens tallet i dag ligger et godt stykke under 100.

Udseende og størrelse

Chowen er aktiv, kompakt og kortkoblet med en harmonisk, løveagtig fremtoning og en stolt og værdig holdning. Kraniet er fladt og bredt, og de små, tykke ører hælder frem over øjnene og giver det skulende udtryk, som aldrig må skyldes løs, rynket hud. Munden er ideelt sort med en blå-sort tunge, og halen bæres over ryggen. Bagbenene er næsten uden vinkling, hvilket giver den korte, styltede gang.

Der findes to pelsvarianter. Den langhårede har en rigelig, udstående dækpels med blød, ulden underuld og en tyk manke om halsen. Den korthårede har kort, tæt og opretstående pels, der føles som plys. Pelsen må ikke klippes, så omridset ændres, og den må ikke være så kraftig, at den hæmmer hunden eller giver ubehag i varme. Farverne er ensfarvet sort, rød, blå, fawn, creme eller hvid.

Skulderhøjden er 48 til 56 cm for hanner og 46 til 51 cm for tæver. Hverken FCI-standarden eller den britiske eller amerikanske standard nævner en vægt. DKK angiver 20 til 30 kg, og racen hører dermed til de mellemstore hunde, tæt på grænsen til de store.

Temperament

Chowen er en rolig hund og en god vagthund, selvstændig og loyal, men reserveret. Den er hengiven over for sin familie og vælger ofte en favorit, men accepterer resten af husstanden. Over for fremmede er den mistroisk og vil helst hilses på med en hånd under næsen frem for et klap på hovedet. Som Dansk Chow Chow Klub udtrykker det, vil den dø for dig, men ikke altid adlyde dig.

Racen opsøger ikke slagsmål og trækker sig hellere, men den kan blive meget vred, hvis den føler sig provokeret. Den kommer ofte fint ud af det med hunde, den kender, men kan være uvenlig over for fremmede hunde. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Den svenske raceklub beskriver de svenske chower som mentalt stabile, mens udenlandske dommere har mødt skarpe hunde i andre lande.

Chowen gør kun, når der er grund til det, og bruger ofte grynt og lyde fra vejrtrækningen til at kommunikere. Den melder, når nogen kommer, men forlader ofte stuen, når der er gæster.

Motion og aktivering

Chowen kræver ikke megen motion, men holder af at komme ud og snuse. Det er dog en skrøne, at den ikke vil bevæge sig: den er hurtig på korte stræk og udholdende på lange ture. Rolige daglige gåture, en kort løbetur eller lidt leg passer de fleste, mens meget hård motion ikke passer til racens bygning. PDSA anbefaler mindst en time om dagen.

Varme er racens store begrænsning. Den tætte pels gør chowen sårbar over for overophedning, så om sommeren bør turene ligge tidligt eller sent på dagen, og hunden må aldrig efterlades i en bil. Til gengæld elsker mange chower sne og tør kulde.

Jagtinstinktet er vågent, og racen har ingen trafiksans. Den bør gå i snor på gader og i åbent terræn og kun slippes i indhegnede områder. Hvalpe skal nøjes med korte ture, og chowen bør ikke løbe op og ned ad trapper, fordi det kan skade benene.

Træning og socialisering

Chowens selvstændighed minder om en kats. Den lærer forholdsvis let, men vil vide, hvad den får ud af det. Tvang virker ikke, mens belønninger, den sætter pris på, og gensidig respekt bringer en langt. Træningen bør begynde fra første dag, fordi dårlige vaner er svære at ændre hos en voksen chow, og voksne hanner er så stærke, at snortræning skal ske, mens hunden er lille.

Racen er meget renlig og let at gøre stueren. Tidlig socialisering med mennesker, hunde og katte er vigtig, fordi chowen er naturligt reserveret, og hvalpen bør vænnes til at blive børstet på et bord. Hvalpekurser giver både træning og socialisering.

Familie og bolig

Chowen beskytter især “sine” børn, men kilderne vurderer racen forskelligt som børnehund. Det britiske Breed Council kalder den meget god med børn, den vokser op med, mens PDSA fraråder racen i familier med små børn og anbefaler voksne hjem eller familier med ældre børn. Små børn bør aldrig være alene med hunden. Mange hvalpe lærer at respektere katte, hvis de møder dem tidligt, men racen kan jage små dyr.

Racen passer bedst til en erfaren ejer og skal have en kølig, skyggefuld plads at trække sig tilbage til. Ingen af de gennemgåede kilder omtaler boligform direkte.

Chowen knytter sig tæt til sine mennesker og trives dårligt med at være alene længe. PDSA anbefaler, at nogen er hjemme det meste af dagen. Hvor meget den enkelte hund kan klare, afhænger af træning og gradvis tilvænning.

Pelspleje

Plejebehovet afhænger af pelsvarianten. Den langhårede pels skal børstes grundigt helt ned til huden, og DKK regner med mindst en times arbejde om ugen. Den korthårede er mindre krævende. Kilderne angiver alt fra børstning et par gange om måneden til hver dag, så spørg opdrætteren. Vær særlig opmærksom på pelsen bag på benene og bag ørerne, hvor filt let opstår.

Racen fælder kraftigt to gange om året, og da kræver pelsen ekstra pleje. Bad efter behov med mild shampoo, og klip kløer og hår mellem trædepuderne. Nogle chower savler, når de er ophidsede, og pelsen på brystet skal så tørres, så huden ikke bliver øm.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Entropion, hvor øjenlåget ruller indad mod øjet, er racens hyppigste lidelse i både svenske forsikringsdata og britiske sundhedsundersøgelser, og rindende øjne er et almindeligt tegn. Dernæst kommer knæskader, især overrevne korsbånd: i en britisk klubundersøgelse havde 12 procent af hundene haft en korsbåndsskade, over halvdelen før etårsalderen. En dansk dyrlægeundersøgelse fra 2003 af 54 chower så på sammenhængen med bagbenenes bygning.

Hofte- og albueledsdysplasi forekommer også, og 61 procent af de britiske chower, der er albuefotograferet, havde en vis grad af forandringer. Andre kendte problemer er hudlidelser, nedsat stofskifte, vejrtrækningsbesvær hos hunde med tungt hoved og hedeslag, hvor racen har en markant forhøjet risiko. Mavedrejning var den hyppigste dødsårsag i Kennel Clubs ejerundersøgelse fra 2004, og to mindre måltider anbefales frem for et stort. Racen spiser mindre end andre hunde af samme størrelse og har svært ved meget proteinrigt foder.

DKK kræver kun, at faderen har normale testikler, og at de etiske regler for avl overholdes, og racen er ikke omfattet af hundebekendtgørelsens krav om HD-undersøgelse før avl. Dansk Chow Chow Klub kræver, at en tæve er mindst 24 måneder og fuldt udviklet, før hun bruges i avl. I Storbritannien anbefales HD-, AD- og øjenundersøgelse.

Det britiske Breed Council angiver en levealder på 12 til 14 år og andre steder 10 til 14 år, men i Kennel Clubs ejerundersøgelse fra 2004 var medianalderen ved død cirka 9,5 år blandt 80 hunde. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater, og søg råd hos en dyrlæge om den enkelte hunds helbred.