Papillon/Phalène

Mere om racen

Overblik

Papillon og phalène er to varianter af samme race, som FCI kalder Epagneul Nain Continental, på dansk kontinental dværgspaniel. FCI placerer racen i gruppe 9 blandt selskabs- og dværghunde, i sektionen for kontinentale dværgspaniels. Den eneste forskel mellem varianterne er ørerne: papillonen har opretstående ører, der ligner en sommerfugls vinger og har givet den navnet, mens phalènen har hængende ører. Mentalt og fysisk er de to identiske, men DKK registrerer dem som to varianter med hver sin række i gruppelisten.

Racen er en lille, men robust selskabshund, der er livlig, aktiv og initiativrig og tåler al slags vejr. Den er vagtsom og kan være lidt reserveret over for fremmede. Racen har sin egen danske specialklub, Papillon-Phalene Klubben, som blev stiftet i 1976.

Historie og oprindelse

Oprindelseslandene er Frankrig og Belgien. De små kontinentale dværgspaniels kendes fra utallige malerier fra middelalderen og renæssancen, og Tizian var omkring år 1500 en af de første malere, der afbildede en hund af den type, vi kender i dag. Frem mod den franske revolution havde hundene en høj stilling ved hoffet, blandt andet hos Madame de Pompadour og dronning Marie Antoinette.

Typen med hængende ører er antagelig den ældste. Phalènen var hofhund hos den franske konge Henrik III og hans efterfølgere. Indtil midten af 1900-tallet blev den kaldt “hængeøret papillon”, og først i 1967 fik den sit eget navn. De opretstående ører og evnen til at fange mus tyder på en tidlig blanding med små spidshunde. Navnene er franske: papillon betyder sommerfugl og phalène natsværmer.

FCI anerkendte racen endeligt i 1954. I dag har papillon og phalène hver sine certifikater på udstillinger under FCI, men de må parres med hinanden. DKK stambogsfører hvalpene som den variant, de er, og en hund kan flyttes til den anden variant fra juniorklassen.

Udseende og størrelse

Racen er en lille, elegant selskabsspaniel med normal og harmonisk bygning, et livligt væsen og en stolt holdning. Den skal være yndefuld, men robust, og kroppen er lidt længere end høj. Halen er højt ansat og bæres buet over ryggen med en lang fane.

Ørerne er racens kendetegn. Hos papillonen er de højt ansat, åbne og rettet ud til siden i en vinkel på cirka 45 grader, og de må ikke pege lige op som hos en spids. Hos phalènen hænger øret, men er stadig ret bevægeligt. Standarden kalder halvt rejste ører med hængende spidser, som ofte opstår ved krydsning af varianterne, en alvorlig fejl.

Pelsen er rigelig, blank og bølget, men ikke krøllet, og den har ingen underuld. Den er kort i ansigtet og længere på kroppen og danner krave, faner på ører og forben og bukser på lårene. Alle farver er tilladt på hvid bund, men hvid skal dominere på krop og ben.

Skulderhøjden er omkring 28 cm, og der er to vægtklasser: under 2,5 kg for begge køn og 2,5 til 4,5 kg for hanner og 2,5 til 5 kg for tæver. Mindstevægten er 1,5 kg. Den danske raceklub påpeger, at spændet giver ret forskellige hundetyper.

Temperament

FCI-standarden har intet afsnit om temperament, men taler om et livligt væsen og diskvalificerer aggressive eller meget sky hunde. Hos Papillon-Phalene Klubben kan en hund med aggressivitet eller udpræget skyhed tilsvarende ikke præmieres. Hunden er glad og livlig, villig til at lære, trofast mod sin familie og helst nysgerrig, tillidsfuld og udadvendt.

Trods sin størrelse er papillonen ikke tilfreds med at ligge på en silkepude og se livet gå forbi. Den er vagtsom og kan være skeptisk over for fremmede, og der er stadig en del jagtlyst i den, så den er en effektiv musejæger. Racen er blid og legesyg, men også følsom, og nogle hunde kan være forsigtige.

Motion og aktivering

Racen er overraskende udholdende og elsker lange gåture, hvor den kan bevæge sig frit og bruge næsen. Phalènen har brug for mere motion, end man skulle tro af så lille en hund, og sætter pris på mentalt stimulerende opgaver. Den trives heller ikke med at blive båret rundt, men vil ned og bevæge sig.

De udenlandske kilder angiver et lidt lavere behov. Hos PDSA er omkring 30 minutters motion om dagen normalt nok, og hos VCA en kort daglig tur eller energisk leg, men hunden skal hver dag ud og opleve nye dufte. Racen er kendt i hundesport, og Hundens raceportræt fra 2024 peger på lydighed, rally, agility, nose work og hoopers.

Træning og socialisering

Racen er opmærksom, kvik og lærevillig og let at opdrage, når det sker tidligt, venligt og konsekvent, i korte sekvenser og med forskellige belønninger. Hvalpen bør fra starten vænnes til fremmede og andre hunde.

Den amerikanske raceklub, Papillon Club of America, advarer mod at forveksle intelligens med træningsvenlighed: racen lærer af alt, hvad den oplever, så en inkonsekvent træner får inkonsekvente resultater, også med renlighed. Tvang eller straf reagerer den aldrig godt på, og VCA anbefaler belønningsbaseret træning med godbidder og leg.

Familie og bolig

Racen tilpasser sig let enhver familie og er kærlig over for familien og overbærende med familiens børn, hvis den er vokset op med dem. Hundens raceportræt fra 2024 kalder papillon og phalène ideelle familiehunde. Kilderne er dog enige om et forbehold: hunden er lille og let at skade. Den danske raceklub anbefaler, at hunden til en børnefamilie ikke er for lille, og den amerikanske raceklub fraråder racen i hjem med meget små børn eller børn, der vil lege hårdhændet. DKK’s generelle pasningsvejledning minder om, at børn under 8 til 10 år aldrig bør være alene med en hund.

Begge varianter trives i lejlighed, parcelhus og på landet. Racen er vagtsom, og nogle papilloner gør gerne. For en dansk ejer i Hundens raceportræt er tendensen til at gø det mindst gode ved racen.

Racen er knyttet til sine mennesker og sætter stor pris på menneskeligt selskab, og den trives ikke i hjem med lidt tid til hunden. Alene-tid bør derfor trænes gradvist, og DKK fraråder generelt at have hund, hvis den skal være alene mere end 6 til 8 timer om dagen.

Pelspleje

Pelsen kræver ikke trimning eller klipning. DKK anbefaler en grundig gennembørstning af kropspelsen en gang om ugen og helst daglig frisering af den lange pels på bryst, hale og ører, mens PDSA foreslår børstning to til tre gange om ugen. Pelsen er nem at holde og lugter ikke, men hunden fælder lidt i perioder, og selv om den mangler underuld, er racen ikke allergivenlig. Ingen af kilderne omtaler savl.

Racen får ofte tandsten, så tandpleje er vigtig.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er normalt sund, men der forekommer progressiv retinal atrofi (PRA), neuroaksonal dystrofi (NAD), grå stær og patellaluksation, altså knæskaller, der glider ud af leje, samt i meget sjældne tilfælde epilepsi, døvhed og allergi. PRA giver gradvist svind af nethinden og kan føre til blindhed, mens NAD er en arvelig, dødelig nervesygdom, der viser sig hos hvalpe. Begge arves recessivt og kan påvises med DNA-test. Papillon-Phalene Klubbens opdrættere har i mange år frivilligt undersøgt avlsdyr for patellaluksation, så lidelsen ses i dag meget sjældent. Von Willebrands sygdom, en arvelig blødersygdom, forekommer også, og meget små hvalpe kan få lavt blodsukker.

DKK kræver, at tæver er mindst 18 måneder ved parring, og at faderens testikler er dokumenteret normale. Til Basis+-stambog anbefales siden 2022, at mindst et af forældredyrene er DNA-testet fri for PRA1 og for NAD, og at begge er øjenlyst. The Royal Kennel Club anbefaler DNA-test for PRA, NAD og von Willebrands sygdom samt øjenundersøgelse. Racen er ikke nævnt i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 607 af 26. maj 2025.

Klubben angiver en typisk levealder på 13 til 14 år eller mere, PDSA over 12 år og VCA 12 til 15 år. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.