Rumænsk Hyrdehund Bucovina

Mere om racen

Overblik

Rumænsk Hyrdehund Bucovina er en stor flokvogter fra Karpaterne i Rumænien. Racen kaldes på rumænsk Ciobănesc Românesc de Bucovina, og den er opkaldt efter provinsen Bukovina i landets nordøstlige hjørne. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 2.2, blandt molosserne af bjergtypen, med standardnummer 357. Hanner måler 68 til 78 cm over skulderen, tæver 64 til 72 cm.

Standarden angiver ingen vægt, kun at vægten skal stå i forhold til højden, og det gør ingen af de andre kilder, vi har kunnet læse. Derfor placerer vi ikke racen i en størrelsesklasse. Standarden beskriver en balanceret, rolig og loyal hund, der kan lide børn, men som også er en modig vogter med en kraftig, dyb gøen. I Danmark har racen ingen egen specialklub, og DKK har ingen tekst om den.

Historie og oprindelse

Standarden kalder racen en naturlig race med oprindelse i Karpaterne i Rumænien. Udviklingen fik særlig opmærksomhed i det nordøstlige Rumænien og i provinsen Bukovina, som er hyrdernes kendte vandringsområde, og som har været det siden umindelige tider. Gennem udvælgelse og forbedring er den nuværende type opstået. Racen bruges både til at forsvare flokke og kvæg og som vagthund for gårde i de nævnte egne.

FCI anerkendte racen midlertidigt i 2009 og endeligt i 2019, så den hører til de nyere anerkendte hunderacer. Den gældende standard blev offentliggjort i 2023. Den tidligere rumænske udgave af standarden, som vi har set i en arkiveret kopi, angiver heller ingen vægt.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en stor hund, der virker kommanderende, stolt og lidt hovmodig. Forskellen på hanner og tæver er tydelig. Kroppen er lidt længere end høj, og kraniet og snuden er lige lange. Hovedet er massivt, men ikke tungt, og bæres lidt højere end ryglinjen. Næsen er stor og sort, snuden er bred og aldrig spids, og læberne er tykke og stramme med kraftig pigmentering. Øjnene er små i forhold til hovedet, mandelformede og brune eller lidt lysere, men aldrig gule.

Ørerne er relativt højt ansat, V-formede med let afrundede spidser, hængende og tæt på kinderne. Standarden forbyder kupering, og et kuperet øre er en fejl. Halen er højt ansat, hænger i hvile til haseleddet eller længere ned og løftes, når hunden er opmærksom, til ryglinjens højde eller lidt over den med et let opadgående sving. Den må aldrig krølle over ryggen. Standarden forbyder at kupere halen.

Pelsen er det mest iøjnefaldende. Hoved og forbenenes forside har kort pels, men på kroppen er den rigelig, lang, flad, ret og ru, 6 til 9 cm. Underulden er kortere, meget tæt og blød og af en lysere farve. Om halsen danner håret en manke, bag forbenene faner og bag på bagbenene bukser, og halen er busket. Grundfarven er klar hvid eller hvidbeige med tydelige pletter i grå, sort eller sort med rødfawn skær, og sorte eller grå dupper kan optræde på benene. Stribede pletter afvises. Ensfarvede hunde i hvid, hvidbeige, askegrå eller sort accepteres, men opmuntres ikke.

Hanner er 68 til 78 cm, med 71 til 75 cm som ideal. Tæver er 64 til 72 cm, med 66 til 68 cm som ideal. Standarden tillader en afvigelse på 4 cm op eller ned. Højder under 64 cm eller over 82 cm hos hanner og under 60 cm eller over 78 cm hos tæver diskvalificerer. Vægten skal være i forhold til højden, men standarden giver ikke et tal. Den regner både for lidt substans og for stor tyngde for fejl.

Temperament

Standarden beskriver en balanceret, rolig og loyal hund, som kan lide børn. Den er en meget god vogter af flokke, modig og en rigtig kæmper mod rovdyr som bjørn, ulv og los. Om natten patruljerer den rundt om gården eller flokken. En aggressiv eller meget sky hund diskvalificeres, og det samme gør en hund, der klart har fysiske eller adfærdsmæssige afvigelser.

Gøen er en vigtig del af racens karakter. Standarden skriver, at den har en kraftig gøen, og at den bliver meget kraftig og dyb, når fremmede eller dyr nærmer sig.

Standarden er den eneste kilde, vi har kunnet bruge til temperamentet. Vi har ikke fundet en raceklub, SKK eller andre kennelklubber, der beskriver racens adfærd i hverdagen, og derfor ved vi ikke noget om, hvordan den omgås andre hunde eller små dyr, eller hvor selvstændig den er.

Motion og aktivering

Ingen af de gennemgåede kilder siger, hvor meget motion racen har brug for, og hvordan den bedst aktiveres. Standarden beskriver en harmonisk, elastisk og velkoordineret gang, der giver indtryk af ubesværet kraft, og traven er den foretrukne gangart. Den beskriver også en hund med god udholdenhed.

Racens arbejde er at vogte flokke og gårde i bjergene. Vi har ikke fundet kilder, der beskriver racen i hundesport eller til aktivering i hverdagen, og vi sætter derfor ikke et tal på motionsbehovet.

Træning og socialisering

Ingen kilde giver konkrete træningsråd til racen. Standarden beskriver en balanceret og rolig hund, men også en modig kæmper mod rovdyr.

Hvis du overvejer racen, så vælg en opdrætter, der kender forældredyrenes temperament, og som du kan møde hundene hos. Standarden diskvalificerer både aggressive og meget sky hunde, og det siger noget om, hvad opdrætterne skal undgå. Tidlig socialisering til mange mennesker og situationer er oplagt for en vagthund, men det er vores vurdering og ikke en anbefaling fra en racelub.

Familie og bolig

Standarden skriver, at hunden kan lide børn, og kalder den balanceret, rolig og loyal. Det er den eneste udtalelse om børn, vi har fundet. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn, og en så stor hund kræver ekstra opmærksomhed.

Ingen kilde omtaler boligform eller alenetid. Vi ved, at racen bruges både til flokke og som vagthund for gårde, og at den patruljerer om natten og gør kraftigt, når fremmede kommer. Det er en vogter, og det bør afgøre, om den passer til naboerne og til din hverdag.

Pelspleje

Pelsen er lang, flad, ret og ru, 6 til 9 cm, med en kortere, tæt og blød underuld. Manken, fanerne på forbenene og bukserne bag på bagbenene er længst. En hund uden manke eller faner, eller med for kort eller for lang pels, får fejl i standarden. Krøllet pels eller dårlig struktur er en alvorlig fejl.

Ingen kilde siger, hvor meget pleje pelsen kræver, eller hvor meget racen fælder. Standarden beskriver kun pelsens opbygning. Standarden beskriver tykke, stramme læber, og ingen kilde omtaler savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der findes kun få oplysninger om racens sundhed. Vi har ikke fundet en raceklub, en dyrlægeundersøgelse eller en forsikringsstatistik, der nævner sygdomme, som er typiske for netop denne race. Standarden regner overvægt og svage hunde for fejl og kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl. Hunde med manglende fortænder eller hjørnetænder, forbid eller underbid diskvalificeres.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling. DKK stiller ikke krav om HD- eller øjenundersøgelse, men Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter og albuer. Racen hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden specialklub. Rumænsk Hyrdehund Bucovina er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Standarden forbyder kupering af både ører og hale. Det er også forbudt i Danmark, og kuperede hunde må ikke udstilles. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Den hører til samme FCI-sektion som flere forbudte vogterhunde, men er en selvstændig race med egen standard.

Spørg opdrætteren, om forældrene er hofte- og albuerøntgede, og om du kan møde dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.