Ciobănesc Românesc Corb

Mere om racen

Overblik

Ciobănesc Românesc Corb, på engelsk Romanian Raven Shepherd Dog, er en stor, kraftig hyrde- og vogterhund fra Rumæniens sydlige Karpaterne. Navnet betyder omtrent den rumænske hyrdehund Ravn og kommer af den overvejende sorte pels. FCI placerer racen i gruppe 2, sektion 2.2, blandt molosserne af bjergtypen, med standardnummer 373. Den er anerkendt på foreløbigt grundlag, og standarden er fra 2024. DKK har racen i gruppe 2.

Hanner måler 70 til 80 cm over skulderen og tæver 65 til 75 cm. Standarden angiver ingen vægt, kun at den skal stå i forhold til højden, og derfor har vi ikke sat en størrelsesklasse på racen. Pelsen er lang, ru og sort, med en manke om halsen. Standarden kalder hunden afbalanceret og rolig med et veludviklet vagtinstinkt, hengiven over for sin ejer og tilbageholdende over for fremmede. Ciobănesc Românesc Corb er ikke forbudt i Danmark.

Historie og oprindelse

Standarden kalder Ciobănesc Românesc Corb en naturlig race, der har udviklet sig i de sydlige Karpaterne og i landskaberne ved foden af bjergene, nærmere bestemt i områderne omkring Dâmbovița, Argeș, Prahova og Brașov. Her er den højt værdsat og bliver med succes brugt til at forsvare flokke og som vagthund ved gårdene. Hunden har været kendt i generationer og kaldes ravnen, fordi pelsen overvejende er sort. Udbredelsesområdet er forholdsvis begrænset, men bestanden er ifølge standarden stor.

Den rumænske kennelklub, Asociația Chinologică Română, godkendte sin nationale standard den 14. november 2008 og opdaterede den den 19. februar 2011. FCI godkendte racen på foreløbigt grundlag den 17. september 2024 med Rumænien som oprindelsesland.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en stor, imponerende hund, der er modig og stolt. Forskellen på kønnene er tydelig, og hannerne er stærkere og større end tæverne. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden og rektangulær, og afstanden fra manken til albuen er den samme som fra albuen til jorden. Hovedet er kraftigt og massivt med veludformede linjer og bæres stolt over rygliniens højde. Kraniet er bredt og firkantet, og snuden formes som en afskåret kegle, der er lidt kortere end kraniet eller lige så lang. Næsen er sort, bred og veludviklet. Læberne er tykke, hænger en anelse og dækker underkæbens linje. Øjnene er små i forhold til hovedet, mandelformede og skråt sat, lysere til mørkebrune. Ørerne sidder en anelse over øjenhøjde, har form som et V og hænger tæt ind til kinderne.

Kroppen er massiv og kraftig med vandret ryglinje, tydelig manke og bred, dyb brystkasse, der når ned til albuerne. Halen sidder højt, hænger i hvile med en let krumning i sidste tredjedel, er lang nok til at nå haseleddet eller længere ned og løftes over rygliniens højde, når hunden er opmærksom, men den må aldrig krølle ind over flankerne. Sporer på bagbenene straffes ikke. Gangarten er harmonisk, elastisk og velkoordineret, og traven foretrækkes.

Pelsen er kort på hovedet og benenes forside. På kroppen er håret rigeligt, langt, 7 til 10 cm, fladt, lige og ru, med kortere og tæt underuld. På halsen er håret meget længere og danner en manke, bag forbenene sidder fanerne, og bag bagbenene danner håret bukser. Halen er busket og helt naturlig. Pelsen er altid sort eller sort på over 80 procent af kroppen med hvide aftegn på brystet og forbenene. Det hvide på forbenene må ikke række højere end mellemhåndsleddet foran, men kan gå næsten op til albuen bagtil. Andre farver end de beskrevne diskvalificerer. Hvis to hunde er næsten lige gode, foretrækkes den med mest sort, og et rødligt skær fra sommersol straffes ikke.

Hanner er 70 til 80 cm og tæver 65 til 75 cm. Den rumænske kennelklub nævner 75 og 70 cm som ideal. Standarden skriver, at vægten skal stå i forhold til højden, men angiver ikke et tal. Hanner under 65 cm og tæver under 62 cm diskvalificeres. DKK placerer racen i størrelseskategorien Stor i sine etiske avlsregler, men det er en intern kategori og ikke en vægt.

Temperament

Standarden kalder racen afbalanceret og rolig med et veludviklet vagtinstinkt, lydig og hengiven over for sine ejere. Over for fremmede er den afventende. Hunden er en meget god vogter for husdyr, modig og i stand til at kæmpe mod rovdyr som bjørn og ulv. Gøen er højlydt og dyb og kan høres på stor afstand. Hunde, der er aggressive eller meget sky, diskvalificeres.

Vi har ikke fundet en raceklub eller anden kilde, der beskriver, hvordan hunden omgås børn eller andre hunde, og vi sætter derfor ikke tal på de sider af racen.

Motion og aktivering

Ingen af de kilder, vi har brugt, angiver, hvor meget motion racen har brug for, og vi sætter derfor ikke et tal på motionsbehov eller aktivitetsniveau. Standarden beskriver en harmonisk og elastisk gang, hvor traven foretrækkes.

Racens opgave er at passe og forsvare flokke og at vogte gårde. Vi har ikke fundet kilder, der beskriver racen i hundesport eller til aktivering i hverdagen, og vi har ikke fundet en racetekst om den hos DKK. Racen har ingen specialklub i Danmark, og DKK henviser til Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden specialklub.

Træning og socialisering

Standarden beskriver en hund, der er lydig og hengiven over for sine ejere. Den er samtidig vagtsom og afventende over for fremmede. Ingen raceklub har skrevet en træningsvejledning, vi kan henvise til, og vi kan derfor hverken sige, om racen er let at træne, eller om den passer til en førstegangsejer.

En stor vogterhund med et veludviklet vagtinstinkt og en gøen, der kan høres langt væk, bør lære at følge ejerens signaler tidligt og møde mange mennesker, steder og situationer, mens den er ung. Det er vores vurdering og ikke en anbefaling fra en klub.

Familie og bolig

Standarden kalder hunden rolig, afbalanceret og hengiven over for sine ejere, men den nævner ikke børn. Vi har ikke fundet kilder, der beskriver racen sammen med børn. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn. Ingen kilde siger, hvordan racen klarer at være alene hjemme, og ingen omtaler lejlighed eller bolig.

Standarden bruger racen både til at forsvare flokke og som vagthund ved husene i de områder, hvor den kommer fra, og den har en gøen, der kan høres på stor afstand. Det er værd at tænke over, hvis du bor tæt på naboer. Over for fremmede er hunden afventende, og det gælder også gæster. Læberne er tykke og hænger en anelse, men standarden siger kun noget om deres form og ikke om, hvor meget hunden savler.

Pelspleje

Pelsen er lang, flad, lige og ru med tæt underuld, manke, faner og bukser. Standarden angiver ikke, hvor meget pleje den kræver, og ingen anden kilde beskriver racens fældning, så vi sætter hverken tal på pelspleje eller fældning.

Standarden regner en pels, der er for kort (under 6 cm), en krøllet pels og dårlig pelsstruktur for alvorlige fejl. Et rødligt skær fra sommersolen straffes ikke.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der findes ikke en raceklub, en dyrlægeundersøgelse eller en forsikringsstatistik, som vi har fundet, der nævner sygdomme, som er typiske for netop denne race, og vi nævner derfor ingen. Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og at hanner har to tilsyneladende normale testikler. Manglende fortænder eller hjørnetænder, over- eller underbid uden kontakt mellem fortænderne og manglende eller forkrøblet hale diskvalificerer. En for tung eller svag hund regnes for en fejl.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter, albuer og OCD, men DKK stiller ikke krav om HD- eller øjenundersøgelse. Racen hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden specialklub. Ciobănesc Românesc Corb er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Standarden kræver en helt naturlig hale, og kupering er forbudt i Danmark, medmindre en dyrlæge kræver det af hensyn til dyret.

Ciobănesc Românesc Corb er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Hundelovens § 1 a forbyder 13 racer og krydsninger af dem, og racen står ikke på listen. Hvis politiet er i tvivl om, hvilken race eller type en hund tilhører, kan de kræve, at ejeren dokumenterer det (§ 1 b, stk. 2). En Ciobănesc Românesc Corb bør derfor have stamtavle, så du kan dokumentere racen.

Spørg opdrætteren, om forældrene er hofte- og albuerøntgede, og om du kan møde dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.