Affenpinscher

Mere om racen

Overblik

Affenpinscheren er en lille, ruhåret og sort selskabshund fra Tyskland med et ansigtsudtryk, der minder om en abe. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 1, sammen med de øvrige pinschere og schnauzere, med standardnummer 186. Skulderhøjden er 25 til 30 cm, og vægten er ifølge standarden cirka 4 til 6 kg.

Racen er uforfærdet, årvågen og hengiven over for sin familie, men også stædig og vagtsom. Den afviser fremmede med vedholdende gøen og har bevaret en stor del af sin jagtlyst som rottefænger. Den passer til mennesker, der vil have en lille hund med stort temperament, og som er tålmodige nok til at træne med konsekvens og belønning frem for hårdhed. I Danmark er racen sjælden.

Historie og oprindelse

Standarden fortæller, at affenpinscheren oprindeligt var en hushund i Sydtyskland. Dens forfædre er aftegnet i træsnit af Albrecht Dürer (1471 til 1528), og de første optegnelser om selve racen går tilbage til 1879.

Racens oprindelse er omstridt. Dansk Schnauzer og Pinscher Klub skriver, at den er gammel, men at oprindelsen er ukendt. DKK nævner malerier fra 1400-tallet af hunde, der minder om nutidens affenpinscher, og fortæller, at man for et par hundrede år siden endda troede, at racen var en krydsning mellem en abe og en pinscher. I dag antager man ifølge DKK, at mopslignende hunde fra Asien er krydset med pinschere. De belgiske griffoner kan være nære slægtninge.

Affenpinscher og dværgpinscher blev betragtet som samme race indtil 1896. Siden 1930’erne er affenpinscheren gået stærkt tilbage i antal, og de fleste findes i dag i Nordamerika. FCI anerkendte racen endeligt i 1955. I dag holdes den som selskabshund, men Dansk Schnauzer og Pinscher Klub fremhæver, at den med sine stærke kæber er en fantastisk rottejæger og endda kan klare kaniner.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en ruhåret, lille og kompakt hund med et abeagtigt udtryk. Kroppen skal være så kvadratisk som muligt, stærk og kort i ryggen. Snuden er kort og ret, næsen sort og rund, og læberne sidder tæt mod kæberne og er sorte. Øjnene er mørke, runde og fyldige. Halen er naturlig med en foretrukken sabel- eller seglbærende form.

Pelsen er hård og tæt på kroppen. Hovedet har buskede, strittende øjenbryn, hår som en krans om øjnene, et markant skæg, en top og hår på kinderne, og pelsen her skal være så hård, rodet og udstående som muligt. Farven er ren sort med sort underuld. DKK og Dansk Schnauzer og Pinscher Klub skriver, at brune eller grå aftegninger accepteres, men det står ikke i den gældende standard fra 2009.

Skulderhøjden er 25 til 30 cm for hanner og tæver. Standarden angiver en vægt på cirka 4 til 6 kg. DKK nævner 3 til 4 kg og den danske klub 3 til 3,5 kg, men standarden følges her.

Temperament

Standarden beskriver en uforfærdet, årvågen, vedholdende og hengiven hund, der indimellem er fuld af hurtig lidenskab. Den kalder racen en medgørlig familiehund i alle henseender. Dansk Schnauzer og Pinscher Klub skriver, at karakteren er en charmerende blanding af uforfærdethed, stædighed, loyalitet og hengivenhed, som hunden kan vise ved hurtigt at skifte mellem pudsig alvor og stormende lidenskab.

DKK tegner et lidt mere kantet billede. Racen er livlig og morsom, men usædvanlig og opbrusende af karakter for sin type. Den kan være stædig, selvtilfreds og uvillig til at rette sig efter anvisninger. Over for familien er den oftest hengiven, kærlig og kontaktsøgende. Fremmede afviser den bestemt med en vedholdende gøen. Klubben beskriver den som selvsikker med en noget kort lunte og skriver, at den kan være reserveret over for fremmede mennesker og hunde. Over for dem, den kender, er den kærlig og hengiven.

Racen har også bevaret meget af sin jagtlyst. DKK kalder den oprindeligt en kontant og effektiv rottedræber, og den undersøger stadig omgivelserne højrøstet og med stor energi. Små dyr i huset eller haven kan derfor være en udfordring. Ingen af de gennemgåede kilder siger noget om, hvordan racen klarer at være alene hjemme, eller hvor meget den fælder eller savler.

Motion og aktivering

Affenpinscheren er lille, men ikke en skødehund. DKK skriver, at den behøver rask og varieret motion samt tæt kontakt med alle i familien, og at den har et udtalt behov for gåture i forskellige miljøer. En amerikansk dyrlægekilde (VCA) mener derimod, at moderat daglig aktivitet i form af korte ture og leg indendørs som regel er nok.

Jagtinstinktet gør, at den bør færdes i sikre områder, når den er løs. Den lille størrelse og det kække gåpåmod får let hunden til at gå sine egne veje, hvis noget spændende dukker op. Vær opmærksom på hede og kulde: dyrlægekilden fraråder hård motion i ekstreme temperaturer, fordi den fladere ansigtsform kan give vejrtrækningsbesvær.

Træning og socialisering

DKK skriver, at ubetinget lydighed ikke ligger ligefrem til affenpinscheren. Meget kan dog opnås, hvis man begynder tidligt, er konsekvent og belønner rigeligt. Enhver form for hårdhed udløser kun stædighed og skader kommunikationen. VCA anbefaler korte, afvekslende træningsfaser med positive belønninger og skriver, at racen kan blive stædig, hvis træningen er uklar eller ujævn.

Socialisering fylder meget. DKK anbefaler, at hvalpen socialiseres tidligt og vedholdende, så den får et godt forhold til fremmede mennesker og andre hunde. Det passer med klubbens beskrivelse af en voksen hund, der af natur er reserveret over for fremmede. Den danske klubs ønskeprofil fremhæver, at hunden skal vogte sit område og melde, når der kommer nogen, men uden at være nervøs eller let at forskrække.

Familie og bolig

Dansk Schnauzer og Pinscher Klub skriver, at den lille størrelse gør racen til en nem familiehund, selv i den mindste bolig, og at den samtidig kan løse opgaven som vagthund. VCA kalder den velegnet til lejlighed, men skriver også, at den trives bedst, når den får opmærksomhed og tydelige rammer. Gøen er det største spørgsmål i en etageejendom, for DKK beskriver en hund, der melder fremmede højlydt og vedholdende.

Hvad angår børn, siger de danske kilder ikke noget direkte. Standarden kalder racen en medgørlig familiehund, og VCA skriver, at den passer bedst til ældre, hensynsfulde børn. Alle hunde kræver, at en voksen holder øje med samspillet.

Over for andre dyr kan den være bestemt. VCA skriver, at den kan være bestemt over for andre kæledyr og kræver opsyn, og klubben nævner racens reserverede holdning til fremmede hunde. Jagtlysten betyder, at samliv med smådyr bør vurderes nøje.

Pelspleje

Pelsen er hård, tæt og tjavset og står lige ud fra kroppen. DKK skriver, at den skal børstes og friseres igennem en gang om ugen, og at den beskytter hunden godt i al slags vejr. VCA anbefaler børstning to gange om ugen for at undgå filtring og nævner, at håndtrimning eller professionel pleje kan være nødvendig for at bevare pelsens struktur.

Kløerne skal klippes ofte, og tænderne skal renses for tandsten, skriver DKK. Ingen af kilderne siger noget om, hvor meget racen fælder, og vi vil derfor ikke gætte på det.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes ikke for at have store arvelige sygdomme. Affenpinscher Club of America skriver, at racen er forholdsvis sund, og at man til dato ikke kender til nogen arvelig sygdom i den. Samtidig nævner klubben, at hundene som aktive og springende selskabshunde kan få problemer med knæskallerne (patellaluksation), og at nogle har haft hofteledsdysplasi, Legg-Calvé-Perthes (en sygdom i lårbenshovedet hos små hunde) og øjenproblemer. VCA nævner de samme sygdomme og tilføjer, at tandsygdom er en af de hyppigste problemer, og at racen kan få vejrtrækningsbesvær i ekstrem varme eller kulde. Den britiske kennelklub har ingen racespecifikke punkter, som dommerne skal holde særligt øje med, og ingen racespecifikke avlsrestriktioner.

Den amerikanske klub anbefaler, at avlsdyr undersøges gennem Canine Health Information Center, og at købere spørger opdrætteren om forældrenes undersøgelser af knæ, hofter, øjne og hjerte.

Affenpinscher er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler på normal plads, og at DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde er overholdt. DKK stiller ikke krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse. Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, og standarden beskriver en naturlig hale. Den er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.