Rafeiro do Alentejo

Mere om racen

Overblik

Rafeiro do Alentejo er en stor, kraftig og rolig vogterhund fra Alentejo i det sydlige Portugal. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 2.2, blandt molosserne af bjergtypen, med standardnummer 96. Hanner måler 66 til 74 cm over skulderen og vejer 45 til 60 kg, tæver 64 til 70 cm og 35 til 50 kg. Det placerer racen i størrelsesklassen meget stor.

Racen er skabt til at vogte gårde, ejendomme og flokke. Standarden kalder den en fremragende gård- og godsvagt, der er mest vagtsom om natten og meget alvorlig, når den passer på det, den har fået betroet. SKK skriver, at den ikke er en passende førstegangshund og ikke egner sig som ren selskabshund. I Danmark har racen ingen egen specialklub, og DKK har ingen tekst om den.

Historie og oprindelse

Ifølge standarden menes Rafeiro do Alentejo at nedstamme fra molossere fra Mellemøsten. På grund af deres størrelse og mod blev hundene brugt af stammer, der levede af husdyrhold, og de fik en vigtig rolle. Da hyrderne begyndte at flytte store flokke mellem sommer- og vintergræsning, viste det sig, at flokkene var udsat for mange farer undervejs. Store hunde fulgte derfor flokkene på ruten til bjergene om sommeren og tilbage til sletterne om vinteren, og på den måde spredte hundene sig fra egn til egn. Sådan forklarer standarden, hvordan den kraftige hund kom til Alentejos sletter, hvor den har heddet Rafeiro do Alentejo siden slutningen af 1800-tallet.

SKK skriver, at racen har meget tilfælles med de øvrige pyrenæiske bjerghunde, men at den er sjældnere end både pyrenæisk mastiff og pyrenæerhund. Grupo Lobo, en portugisisk naturorganisation, skriver, at racen i dag i stigende grad bruges til at vogte store godser og gårde, og at den også bruges i hundekobler til jagt på stort vildt.

FCI anerkendte racen endeligt i 1954. Den gældende standard blev offentliggjort i 2008 og er oversat af den portugisiske kennelklub.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en stor, kraftig, enkel og rolig hund. Kroppen er rektangulær, lidt længere end høj, og brystets dybde er lidt under halvdelen af mankehøjden. Hovedet er stort og tenderer mod det massive, bredt bagtil og smallere og mindre hvælvet i panden. Næsen er sort, snuden er kortere end kraniet, og læberne er sorte, let afrundede foran og overlappende, af middel tykkelse. Øjnene er små, ovale og brune, helst mørke, med mørkt pigmenterede og stramtsiddende øjenlåg og et roligt udtryk. Ørerne er små, hængende og foldede, med lav bevægelighed.

Halen er tyk ved roden, lang og hænger i hvile mindst til haseleddet, helst under det. Når hunden er i aktion, kan den løftes og krølles lidt, men uden at hvile på ryglinjen. Huden er tyk og ret tætsiddende, og halsen har en enkelt, jævn dobbelthage i forhold til hundens størrelse. Gangarten er tung og langsom, med en rullende bevægelse uden overdrivelser.

Pelsen er kort eller mellemlang, hvor mellemlang foretrækkes, tæt, ret og jævnt fordelt helt ned mellem tæerne. Farverne er sort, ulvegrå, fawn eller gul, med eller uden stribning, altid med hvide aftegn, eller hvid med pletter i disse farver. Lang, trådet eller bølget pels er en fejl, og en for kort pels diskvalificerer.

Standarden angiver både højde og vægt. Hanner er 66 til 74 cm og vejer 45 til 60 kg, tæver er 64 til 70 cm og vejer 35 til 50 kg. SKK gengiver de samme tal. Standarden regner dårlig kondition, tyndhed og fedme for fejl.

Temperament

Standarden beskriver en hund med et roligt og selvsikkert udtryk, der hverken er aggressiv eller sky. Den er en fremragende vagthund for gården og godset og en nyttig beskytter af husdyr. Den er mest opmærksom om natten og tager sit arbejde meget alvorligt, når den vogter territorium eller andet, den er betroet. En aggressiv eller meget sky hund diskvalificeres.

SKK supplerer billedet. Racen skal være rolig, selvsikker og stædig, og den tager sit arbejde som vogter alvorligt, især om natten. Den søger aldrig kontakt med mennesker uden grund, men er afventende over for fremmede. SKK skriver også, at racen er vant til at vogte selvstændigt og er opmærksom på omgivelserne. Den gør, når den bemærker noget.

Den stærke vagtinstinkt og selvstændigheden gør ifølge SKK, at racen passer bedst hos en ansvarlig person med viden og tidligere erfaring med hunde.

Motion og aktivering

Ingen af de gennemgåede kilder angiver, hvor meget motion racen har brug for. Standarden beskriver en rolig hund med en tung, langsom gangart, og SKK skriver, at racen skal være rolig. Det tyder på en hund, der er mere sindig end energisk, men kilderne siger ikke, hvad det betyder for den daglige motion.

Racens arbejde er at vogte. Grupo Lobo skriver, at den i dag bruges til at passe store godser og gårde. Vi har ikke fundet kilder, der beskriver den i sport eller til aktivering i hverdagen.

Træning og socialisering

SKK skriver, at racen har en stærk vagtinstinkt og kræver en kyndig, erfaren ejer og konsekvent træning og opdragelse allerede fra hvalpealderen. Den kan være mistænksom over for fremmede og har brug for meget socialtræning, allerede som ung.

SKK skriver også, at racen på grund af sine egenskaber ikke er en passende førstegangshund, og at den ikke egner sig som ren selskabshund. Den kræver en ansvarlig ejer. SKK beskriver en rolig, selvsikker og stædig hund, der er vant til at vogte selvstændigt. Det kræver tålmodighed og klare rammer, især fordi hunden er så stor og stærk.

SKK anbefaler at købe en hund hos en af kennelklubbens opdrættere. Det er et godt råd at vælge en opdrætter, der kender forældredyrenes temperament, og som lader dig møde dem.

Familie og bolig

Ingen af de gennemgåede kilder omtaler børn direkte, og ingen siger, hvordan racen klarer at være alene hjemme. Standarden kalder den rolig og selvsikker, og SKK siger, at den ikke egner sig som ren selskabshund. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn, og en hund af denne størrelse kræver ekstra opmærksomhed.

Ingen kilde omtaler boligform. Racen er avlet til at vogte gårde, og Grupo Lobo nævner brug til godser og gårde, men ingen kilde siger, hvordan den lever i et almindeligt parcelhus. Den er mistænksom over for fremmede, og det gælder også gæster i hjemmet. Det bør indgå i overvejelserne, før du vælger racen.

Pelspleje

SKK beskriver en dobbeltpels med korte eller mellemlange, grove dækhår og en tyk underuld. Pelsen skal børstes regelmæssigt, og racen fælder ordentligt to gange om året. Standarden beskriver en kort eller mellemlang, tæt pels, der ikke kræver trimning eller klipning.

Ingen kilde siger, hvor meget racen savler. Standarden beskriver kun læbernes form, og den nævner en enkelt dobbelthage.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der findes kun få oplysninger om racens sundhed. SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at man ikke endnu med sikkerhed kan bedømme racens helbredstilstand. Vi har ikke fundet en raceklub, en dyrlægeundersøgelse eller en forsikringsstatistik, der nævner sygdomme, som er typiske for netop denne race. Standarden regner fedme og tyndhed for fejl og kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling. DKK stiller ikke krav om HD- eller øjenundersøgelse, men Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter og albuer. Racen hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden specialklub. Rafeiro do Alentejo er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Standarden regner delvis kuperede ører og kuperet hale for alvorlige fejl. Kupering er forbudt i Danmark, og kuperede hunde må ikke udstilles. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Den hører til samme FCI-sektion som flere forbudte vogterhunde, men er en selvstændig race med egen standard.

Spørg opdrætteren, om forældrene er hofte- og albuerøntgede, og om du kan møde dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.