Presa Canario

Mere om racen

Overblik

Presa Canario er en kraftig molosser fra Kanarieøerne. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 2.1 (molosser af mastifftypen), med standardnummer 346. Racen hed tidligere Dogo Canario, og navnet bruges stadig. Skulderhøjden er 57 til 66 cm, og vægten ligger mellem 40 og 57 kg, så racen er en meget stor hund.

Standarden kalder temperamentet afbalanceret og meget selvsikkert. Hunden er lydig og hengiven over for sin familie, men mistroisk over for fremmede og specielt egnet som vagthund. Den er ikke forbudt i Danmark. Til gengæld stiller både loven og DKK krav om røntgenundersøgelse af hofter og albuer, før en hund må bruges i avl.

Historie og oprindelse

Racen stammer fra Tenerife og Gran Canaria. FCI-standarden skriver, at den menes at være resultatet af krydsninger mellem majorero, en præspansk hund hjemmehørende på øerne, og andre molosserhunde, der blev indført senere. Resultatet var en mellemstor, stærk og adræt fangehund.

UKC fortæller en lidt anden version: forfædrene kom sandsynligvis med de spanske conquistadorer og levede ved siden af øernes oprindelige kvæghunde fra 1400-tallet. Kilderne er altså ikke helt enige om forfædrene. Begge peger på, at hundene vogtede gårde og hjalp med at fange og holde kvæg. I 1500- og 1600-tallet blev de talrige, og historiske optegnelser fra øerne nævner dem som vagthunde og beskyttere af kvæget.

Ifølge UKC gik racen tilbage fra 1940’erne og blev genopbygget fra 1970’erne af opdrættere, der ville bevare den oprindelige størrelse og karakter. FCI godkendte racen foreløbigt i 2001 og endeligt i 2011,.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en robust og velproportioneret hund med rette profil og sort maske. Kroppen er lang, bred og dyb og 18 til 20 procent længere end skulderhøjden, og forskellen er tydeligst hos tæverne. Hovedet er massivt, kompakt og dækket af tyk hud, og formen er som en let aflang terning. Næsen er bred og kraftigt sort. Overlæben hænger, men ikke overdrevent, og set forfra mødes over- og underlæbe i et omvendt V.

Øjnene er mørke til mellembrune, og lyse øjne er en fejl. Ørerne er mellemstore og falder naturligt til siderne, eventuelt som rosenører. Standarden nævner, at ørerne skal stå oprejst i lande, hvor kupering er tilladt, men det er ikke tilladt i Danmark. Halen når ned til haserne og bæres i aktion som en sabel. En kuperet hale diskvalificerer.

Pelsen er kort, grov og fladtliggende uden underuld, selv om lidt kan findes på halsen og bagsiden af lårene. På ørerne er den meget kort og fin. Farverne er brindlet og fauve i alle nuancer op til sandfarvet samt sort. Masken er sort og må ikke brede sig op over øjenhøjde. Hvide aftegninger på bryst, hals, forpoter og bagpoter accepteres, men skal være minimale, og hvidt på mere end 20 procent diskvalificerer.

Hanner er 61 til 66 cm høje og vejer 45 til 57 kg. Tæver er 57 til 62 cm og vejer 40 til 50 kg.

Temperament

Standarden beskriver en hund med strengt udtryk og opmærksomt blik, afbalanceret og meget selvsikker. Den er lydig og føjelig over for familiemedlemmer og meget hengiven over for sin ejer, men kan være mistroisk over for fremmede. Holdningen er sikker, ædel og lidt distanceret. Gøet er lavt og dybt.

DKK kalder racen robust med en aktiv og trofast karakter, rolig i fremtræden og fredelig og venlig i familien. UKC skriver, at den er ekstremt kærlig over for ejer og familie, men på vagt over for fremmede og aggressiv over for andre hunde. UKC regner et ustabilt temperament for en alvorlig fejl, og FCI-standarden diskvalificerer både aggressive og overdrevent sky hunde.

Over for andre hunde kræver racen ejerens opmærksomhed. DKK skriver, at nogle hunde efter kønsmodning kan besvare udfordringer fra andre hunde. DKK’s pasningsvejledning for molossertyper beskriver gruppen som meget selvstændig, venlig over for mennesker, men vagtsom over for sin ejendom og meget territorial over for andre hunde. Ingen af kilderne siger noget om racens jagtlyst over for katte og smådyr.

Motion og aktivering

Racen er ifølge DKK relativt rolig. Behovet handler mindre om ren motion og mere om oplevelser, målrettet og tidlig socialisering, fortsat træning og mange opgaver, hvor hunden bliver mentalt stimuleret. Ingen kilde angiver en bestemt mængde motion, men DKK’s vejledning for molossertyper understreger, at alle hunde skal på tur hver dag, og at haven ikke er nok.

Efter kønsmodning bør hunden ifølge DKK ikke gå løs. DKK skriver, at den kan være vanskelig at have løs på offentlige steder, og vejledningen anbefaler kun fri leg med andre hunde, typisk af modsat køn, under organiserede former, hvor fremmede hunde ikke kan dukke op. Derfor er fritløbsområder og hundeskove ikke et godt sted at lufte en voksen hund.

Træning og socialisering

Da racen kan være mistroisk som voksen, skal den socialiseres grundigt som hvalp. DKK anbefaler, at den opdrages og trænes med venlig motivation og konsekvent, men uden hårdhed. Vejledningen for molossertyper peger på, at hunde af denne type skal præges og socialiseres til andre hunde, andre dyr og mennesker, til de er mindst et år gamle, med vægt på samarbejds- og kontaktøvelser. Ejeren skal undgå at puste til hundens kamplyst.

DKK kræver, at forældredyrene er mentalbeskrevet mellem 10 og 36 måneders alderen, før hvalpene kan stambogsføres, og at visse punkter i beskrivelsen ikke over- eller underskrider fastsatte grænseværdier.

Racen er ikke nem for en førstegangsejer, der ikke har erfaring med at sætte rammer og socialisere målrettet.

Familie og bolig

Kilderne beskriver racens forhold til ejeren og familien: lydig og føjelig, meget hengiven, fredelig og venlig i familien. De siger ikke noget om, hvordan den klarer sig sammen med børn, så der er ikke grundlag for at give den en vurdering som børnehund. DKK understreger generelt, at det altid er de voksnes ansvar, at børn under 8 til 10 år aldrig er alene med en hund. Med en meget stor og stærk hund gælder det i høj grad.

Hunden er mistroisk over for fremmede og vagtsom over for sin ejendom, så besøg og hegn kræver omtanke.

Ingen kilde taler direkte om bolig, og der er ikke fundet oplysninger om, hvor meget racen gør. Størrelsen er imidlertid betydelig. DKK’s generelle vejledning siger, at en hund ikke bør være alene mere end 6 til 8 timer i døgnet, og at den ikke må lukkes inde i et transportbur, mens familien er på arbejde. Vejledningen gælder alle hunde og er ikke specifik for racen.

Pelspleje

Pelsen er kort, grov og uden underuld, og DKK skriver, at den børstes en gang om ugen. Der nævnes ingen trimning eller klipning. Der er ikke fundet kilder, som siger noget om, hvor meget racen fælder, så det kan ikke angives her.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er nævnt i bilag 2, afsnit 2, til bekendtgørelse nr. 607 af 2025 om hold af hunde. Før en hund af racen indgår i avl, skal den røntgenundersøges for både hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD) og være mindst 12 måneder gammel ved undersøgelsen. Hunde med HD D eller E eller AD 2 eller 3 må ikke avles. En hund med HD C må kun parres med en hund med HD A. Resultatet gælder resten af hundens liv.

DKK’s krav er strengere på ét punkt. For at hvalpene kan stambogsføres, skal begge forældre før parring have HD A eller B (C kun med en A-partner) og AD 0 eller 1, og hunden skal være mentalbeskrevet. Faderen skal have dokumenterede normale testikler, og DKK’s etiske regler for avl skal være overholdt. Kravene gælder ikke udenlandske hunde, men DKK’s klub for hyrde-, kvæg- og gårdhunde skal godkende en udenlandsk han før parring. FCI-standarden slår fast, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør bruges i avl.

Ud over HD og AD nævner DKK’s vejledning mavedrejning som en risiko for molosser med dyb brystkasse. DKK anbefaler at vente mindst en til to timer med at fodre efter aktivitet og at fordele maden på mindst to daglige måltider. Der er ikke fundet dyrlæge- eller klubkilder til andre sygdomme hos racen, og der er heller ikke en kildebaseret levetid, så den er ikke angivet.

Racen er ikke på listen over de 13 forbudte racer i hundelovens § 1 a, og ingen af de gennemgåede kilder sætter den i forbindelse med en forbudt race. Forbuddet gælder dog hunde af de nævnte racer og krydsninger med dem, og ifølge § 1 b kan politiet kræve, at ejeren dokumenterer hundens race eller type, når der er tvivl. Halekupering og ørekupering er forbudt i Danmark, fordi racen ikke er blandt de fem racer, der må halekuperes.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD- og AD-resultater og mentalbeskrivelse. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.