Perdigueiro Portugues

Mere om racen

Overblik

Perdigueiro Portugues er en mellemstor, gul og korthåret stående jagthund fra Portugal. FCI fører den i gruppe 7, sektion 1.1, blandt de kontinentale stående jagthunde, med standardnummer 187, og racen er underlagt en jagtprøve. Skulderhøjden er 52 til 60 cm for hanner og 48 til 56 cm for tæver, og vægten ligger mellem 16 og 27 kg.

Racen er venlig, kærlig og ualmindelig hengiven, rolig og meget omgængelig, men også en alsidig og selvstændigt arbejdende jagthund med stor jagtlyst. Den kræver masser af motion og opgaver, som den finder meningsfyldte. Den er næsten ukendt uden for Portugal, og danske kilder er få. Siden bygger derfor kun på det, standarden, DKK og Portugals kennelklub faktisk skriver.

Historie og oprindelse

Racen stammer fra Den Iberiske Halvø og nedstammer ifølge standarden fra den gamle iberiske stående hund, en fælles stamfar til flere andre stående racer. Portugiserne har i århundreder avlet den til jagt. Standarden mener, at racen kan spores i Portugal til mindst 1100-tallet, mens DKK sætter de første spor til slutningen af 1300-tallet. Kilderne er altså ikke enige om alderen.

I 1300-tallet hed den podengo de mostra, og den kunne allerede da vise vildt. Den blev holdt på kongelige og adelige kenneler og brugt til falkejagt. I 1500-tallet hed den perdigueiro, af perdiz, det portugisiske ord for agerhøne, og den blev nu ofte brugt af almindelige jægere. DKK skriver, at egyptiske mynder måske har bidraget til den første udvikling, og at racen formodentlig selv har været baggrund for den engelske pointer og dermed for mange andre europæiske hønsehunderacer. Standarden nævner ikke dette.

Den nuværende type blev fastlagt af en gruppe opdrættere og jægere i 1900-tallets første fjerdedel. FCI anerkendte racen endeligt den 13. juli 1955. I hjemlandet holdes den næsten udelukkende af jægere, som primært avler for at bevare brugsegenskaberne.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en mellemstor hund af braccoid type: retlinet, stærk, men harmonisk bygget og med stor smidighed i bevægelserne. Kroppen er kvadratisk eller næsten kvadratisk, og forholdet mellem kranium og snude er 6 til 4. Hovedet virker større, end det er, og er dækket af løs, tynd hud uden rynker. Næsen er sort. Overlæberne hænger og mødes med underlæberne i løse, foldede mundvige med hængende hjørner. Øjnene er brune, ovale og levende, og ørerne er hængende, trekantede, tynde og glatte.

Halen er af middel længde, bæres vandret eller lidt over rygliniens højde og må aldrig bæres lodret eller seglformet. Standarden nævner også en kuperet hale, men kupering er ikke tilladt i Danmark.

Pelsen er kort, hård, tætsiddende og tæt og dækker kroppen jævnt. Den er tyndere og blødere i armhuler og lyske og tyndere og kortere på hovedet, især på ørerne, som virker fløjlsagtige. Racen har ingen underuld. Farven er gul i lyse, mellemmørke eller mørke nuancer, ensfarvet eller med hvide aftegninger på hoved, hals, bryst, benene under albuer og haser og halespidsen. Blød pels er en fejl, og alle andre farver diskvalificerer.

Hanner er 56 cm plus/minus 4 cm og vejer 20 til 27 kg. Tæver er 52 cm plus/minus 4 cm og vejer 16 til 22 kg. DKK angiver samme samlede spænd, 16 til 27 kg, og midtpunktet på 21,5 kg placerer racen blandt de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver en hund, der er ekstremt venlig og kærlig, hårdfør og i stand til stor udholdenhed og hengivenhed. Den er rolig og meget omgængelig, men lidt hovmodig over for andre hunde. Den er nysgerrig af natur, arbejder med vedholdenhed og livlighed og holder som jagthund tæt kontakt til jægeren.

DKK tegner samme billede: en venlig og ualmindelig hengiven hund, som er populær i hjemlandet både for sine jagtegenskaber og sit behagelige væsen. DKK skriver, at den generelt kan omgås alle, både mennesker og hunde, uden problemer, og at den er meget tæt knyttet til sin ejer og behøver et godt socialt liv. Standarden er mere forbeholden over for andre hunde, så de to kilder er ikke helt enige her. Aggressive eller meget generte hunde diskvalificeres.

Ingen af de gennemgåede kilder beskriver racens gøen, vagtsomhed over for fremmede eller evne til at være alene hjemme.

Motion og aktivering

Racen kræver masser af fysisk aktivitet og beskæftigelse med opgaver, som den finder meningsfyldte, for eksempel apportering. DKK beskriver en alsidig og selvstændigt arbejdende jagthund, der egner sig til ethvert terræn og til alle slags vildt, er sikker på sporet, tager stand og apporterer med stor fornøjelse.

DKK’s pasningsvejledning for stående jagthunde skriver, at de stående racer er udprægede arbejdshunde med stor vildtinteresse, og at de fleste primært egner sig til jægeren. Er man ikke jæger, skal man være indstillet på at gøre en meget betydelig indsats for at tilfredsstille hundens behov for motion og for at bruge dens medfødte jagtegenskaber. DKK anbefaler at søge råd hos racens specialklub, før man køber en stående hund uden at ville bruge den til jagt. Det er ikke nok at lukke hunden ud i haven, og den må kun gå løs i hundeskove og på fritløbsområder, hvis man har fuld kontrol over den.

Træning og socialisering

DKK kalder racen meget let at opdrage og træne, blot det sker med venlighed og konsekvens. Den samarbejder gerne, men tåler ikke hård behandling. DKK anbefaler at skifte mellem forskellige træningsmiljøer og belønninger og indimellem at belønne med leg og apportering. Standarden og DKK beskriver desuden en hund, der holder nær kontakt til jægeren og er lydhør over for anvisninger.

DKK’s pasningsvejledning anbefaler at gå til træning med sin hvalp, så man får en velfungerende hund og et sted at søge råd, og nævner blandt andet DKK, racespecialklubberne og jagtforeninger. Perdigueiro Portugues hører ifølge Hundeweb under Klubben for Jagthunde uden Specialklub. Vejledningen skriver også, at hunden har behov for samvær med andre hunde, og at ejeren er ansvarlig for, at den får det.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen fungerer godt som familiehund hos fysisk aktive mennesker, som forstår at tilfredsstille dens jagtlyst. Ingen af kilderne nævner børn direkte. DKK’s pasningsvejledning understreger, at det altid er de voksnes ansvar, at børn under 8 til 10 år aldrig er alene med en hund, og at børn under cirka 8 år ikke bør løfte eller bære hvalpe.

Ingen kilde siger noget om, hvordan racen trives i lejlighed eller sammen med katte og andre smådyr. Vejledningen for stående jagthunde skriver generelt, at hunden er et flokdyr, og at det frarådes at anskaffe en hund, hvis jobbet tvinger den til at være alene mere end 6 til 8 timer i døgnet. Det er et generelt råd og ikke noget, der er undersøgt for denne race. Hunden må ikke lukkes inde i et transportbur, mens familien er på arbejde.

Pelspleje

Pelsen er kort, hård og tæt og uden underuld. DKK skriver, at den kun behøver at blive gnedet over med en gummibørste eller et opvredet vaskeskind for altid at være ren og glansfuld. Pelsen er tilpasset jagt under lune og tørre himmelstrøg og beskytter kun lidt i et barskere klima. Ingen af kilderne siger, hvor meget racen fælder.

DKK’s pasningsvejledning anbefaler, at hunden gås over med hænderne gerne dagligt og mindst en gang om ugen, så man opdager skrammer, flåter og ting, der har sat sig fast i pelsen, og at tænder, ører, øjne og poter kontrolleres.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen af de gennemgåede kilder, standarden, DKK eller Portugals kennelklub, peger på bestemte sygdomme hos racen, og der er ikke fundet en klub-, dyrlæge- eller forskningskilde om Perdigueiro Portugues alene. Siden nævner derfor ingen enkeltsygdomme og ingen forventet levealder. Standarden slår fast, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør bruges i avl. Den diskvalificerer blandt andet hunde med medfødt eller erhvervet døvhed, medfødt blindhed og under- eller overbid.

Perdigueiro Portugues er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov stiller ingen krav om røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler på normal plads, og at DKK’s etiske regler for avl og stambogsføringsreglerne overholdes. Hunde kan HD-, AD- og OCD-fotograferes fra 12 måneders alderen, men DKK kræver ikke et resultat til avl.

Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes ifølge bekendtgørelsen, så halekupering er ikke tilladt i Danmark, selv om standarden beskriver en kuperet hale. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed, jagtlige anlæg og mentalitet, og om de er undersøgt efter relevante ordninger. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.