Bichon Frisé

Mere om racen

Overblik

Bichon frisé er en lille, hvid selskabshund med løse proptrækkerkrøller, som FCI placerer i gruppe 9, sektion 1, sammen med de andre bichoner. Racen er fransk-belgisk og avlet som ren selskabshund.

Hunden er munter og kan tages med overalt uden besvær, er omgængelig over for både mennesker og hunde og knytter sig tæt til sin familie. Racen passer både til en aktiv familie og til ældre med en roligere hverdag. Den store opgave er pelsen, som skal plejes ofte og klippes jævnligt, men som til gengæld næsten ikke fælder. I Danmark hører racen under Klubben for Små Selskabshunde.

Historie og oprindelse

Bichonerne er en gruppe små, overvejende hvide hunde fra landene omkring Middelhavet. Den hund, der i dag hedder bichon frisé, kendes fra De Kanariske Øer, og i en periode blev den kaldt tenerifehund efter den største af øerne. Ifølge FCI-standarden kom den fra Italien til Frankrig i renæssancen. Fordi den lignede en lille barbet, en fransk vandhund, fik den navnet barbichon, som siden blev forkortet til bichon.

I 1600- og 1700-tallet malede kendte kunstnere de små hunde sammen med konger og adelige, og ved hofferne blev de båret rundt i kurve. Under Napoleon III kom racen igen på mode under navnet Ténériffe. Mod slutningen af 1800-tallet mistede overklassen interessen, og racen levede videre som cirkushund og gadehund, der optrådte med kunster.

Efter de to verdenskrige var racen næsten forsvundet, men en lille gruppe franske og belgiske opdrættere fik genopbygget bestanden. Den første registrerede hund var Pitou, født i Belgien i 1924, og den første i den franske stambog var tæven Ida i 1934. Det nuværende franske navn, Bichon à poil frisé, kommer fra 1978. Racen kom til USA i 1950’erne, og da man i slutningen af 1960’erne begyndte at klippe den i den karakteristiske runde facon, steg populariteten for alvor. Til Danmark kom de første hunde i 1978.

Udseende og størrelse

Bichon frisé er lidt længere end høj, så kroppen danner et rektangel. Øjnene og den sorte næse er tre tydelige mørke punkter i et ellers hvidt hoved, og standarden ønsker, at de danner en ligesidet trekant. Ørerne hænger og er dækket af rigeligt hår, og halen bæres højt og buet i forlængelse af rygsøjlen uden at være rullet sammen.

Pelsen består af et dækhår med løse spiralkrøller og en blød, tæt underuld, der skal være til stede. Bichon frisé er den eneste af bichonerne med underuld. Farven er ren hvid. Hvalpe under et år kan have et svagt champagnefarvet skær, som højst må dække en tiendedel af kroppen. Klipning er tilladt efter standarden: hovedet formes rundt eller som en klokke, pelsen på lænd og flanker kortes for at give et elegant indtryk, og halen må ikke klippes.

Skulderhøjden er 25 til 29 cm. Hanner må være op til 1 cm højere og tæver op til 2 cm lavere, så længe proportionerne er harmoniske. Vægten er omkring 5 kg i forhold til størrelsen, og racen hører dermed til de små hunde.

Temperament

Bichon frisé er en udpræget selskabshund: glad, legesyg og hengiven og venlig over for hele familien, over for fremmede og over for andre hunde. Standarden kræver, at den hverken er nervøs eller gør ofte, og at den har stor evne til at tilpasse sig. En aggressiv eller meget sky hund diskvalificeres, og manglende selvsikkerhed regnes som en alvorlig fejl.

Racen er charmerende og selvbevidst og har en veludviklet evne til at sno sin ejer om poten. Den elsker at være midtpunkt, men omgås typisk både børn og voksne med rolig værdighed. Den er mere robust, end den ser ud til, og bevæger sig sjældent langt væk fra sin ejer.

I den svenske raceklubs spørgeundersøgelse fra 2023 med 231 hunde blev ni ud af ti beskrevet som trygge, glade og positive i hjemmet, og otte ud af ti mødte fremmede glade og nysgerrige. Omkring hver sjette var lidt reserveret over for fremmede, og flere ejere forklarede det med, at hundene mest færdes hjemme og ikke er miljøtrænede.

Motion og aktivering

Racen er ikke specielt motionskrævende. Omkring en halv time om dagen er nok for de fleste, for eksempel en eller to raske gåture og en god leg. Til gengæld sætter den pris på nye indtryk og på opgaver, den kan løse sammen med sine mennesker.

Bichon frisé tilpasser sig familiens aktivitetsniveau, men den kan sagtens dyrke hundesport. Omkring hver syvende hund i den svenske raceklubs undersøgelse gik til nosework eller agility. Selv om pelsen er tæt, gør den lille krop hunden sårbar over for kulde. Hundeskove kan fungere, så længe den ikke skal lege med meget større hunde.

Træning og socialisering

Racen er opmærksom og lærevillig og vil gerne gøre sin ejer tilpas, så opdragelsen volder sjældent store problemer. Træning med belønning i form af godbidder eller leg virker bedst, og DKK anbefaler at være venlig, konsekvent og opfindsom med belønningerne. Bichonens naturlige sans for at spille klovn gør den god til at lære kunster.

To ting kræver ofte ekstra arbejde. Nogle hunde gør meget, og det bør modvirkes fra en ung alder. Nogle er også svære at gøre stuerene. Hvalpen bør tidligt vænnes til at blive børstet og håndteret, så den omfattende pelspleje bliver en god oplevelse. Den svenske raceklub opfordrer desuden opdrættere til at give hvalpekøbere råd om socialisering og miljøtræning.

Familie og bolig

Bichon frisé regnes for en god familiehund. Den er legesyg, blid og god med børn og kommer typisk godt ud af det med andre kæledyr. Klubben for Små Selskabshunde fremhæver, at racen egner sig både til ældre og til børnefamilier, og at der næsten ingen grænser er for de kunster, et barn og en bichon kan lære sammen. En hund på omkring 5 kg kan dog let komme til skade, så leg med små børn bør foregå under opsyn.

Racen trives i hus såvel som i lejlighed, og størrelsen og det beskedne motionsbehov gør den let at have i byen.

Den er til gengæld ikke en hund, der skal være alene mange timer om dagen. Den danske specialklub skriver direkte, at den som ægte selskabshund ikke egner sig til at være alene hjemme i mange timer hver dag. Hvor meget den enkelte hund kan klare, afhænger af træning og gradvis tilvænning.

Pelspleje

Pelsen er racens kendetegn og kræver en fast rutine. Den skal redes grundigt igennem, helst hver dag, og vaskes ofte. Den svenske raceklub regner med kartning og kæmning næsten dagligt og bad og føntørring mindst hver 14. dag. Pelsen gennemgår flere stadier: hvalpepelsen er let at holde, mens overgangspelsen i teenageperioden filtrer let, indtil den voksne struktur er på plads.

De fleste får hunden klippet hos en hundefrisør, alt fra en gang om måneden til tre eller fire gange om året. Hoved og poter klippes i facon, mens halen aldrig klippes. Tænderne skal også passes og jævnligt renses for tandsten.

Bichon frisé fælder meget lidt. Racen omtales ofte som allergivenlig, men ingen race er fri for allergener, og undersøgelser har ikke fundet mindre hundeallergen i hjem med racer, der sælges som allergivenlige (se afsnittet om allergi nedenfor).

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske raceklub vurderer helbredet som godt til meget godt. I klubbens ejerundersøgelse fra 2023 var de hyppigste problemer løbende øjne (9,4 procent), små, oftest godartede knuder hos ældre hunde (8,9 procent) og betændelse i analsækkene (7,5 procent). Kløe og allergi forekommer også, men der mangler endnu tal for, hvor udbredt det er.

Racen er disponeret for knæskalsluksation, hvor knæskallen midlertidigt glider ud af leje, grå stær (katarakt), blæresten, portosystemisk shunt, hvor blodet går uden om leveren, og sukkersyge. Blæresten er godt dokumenteret: i en canadisk opgørelse af over 40.000 blæresten fra hunde var bichon frisé blandt de fem racer, der oftest havde de to almindeligste typer, struvit og calciumoxalat. Hannerne dannede især calciumoxalatsten og tæverne især struvitsten.

I Danmark kræver DKK kun, at faderen har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl følges. Siden 1. januar 2026 kræver Basis+-stambog desuden, at begge forældre er præmieret med mindst Very Good eller eksteriørgodkendt, har patellastatus 0 eller 1 (status 1 kun parret med 0) og er øjenundersøgt fri for PRA og arvelig katarakt højst 12 måneder før parringen. Racen er ikke nævnt i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så der er ikke lovkrav om røntgen for HD eller AD.

Bichon frisé bliver typisk 12 til 15 år, og de fleste ejere i den svenske undersøgelse oplyste, at deres hund var blevet mellem 10 og 17 år. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater, og tal med en dyrlæge om den enkelte hunds helbred.