Italiensk Mynde

Mere om racen

Overblik

Italiensk Mynde er en miniaturemynde, som FCI placerer i gruppe 10, sektion 3 blandt de korthårede mynder. Standarden fastsætter en skulderhøjde på 32 til 38 cm og en vægt på højst 5 kg. DKK beskriver den som næsten en miniatureudgave af greyhounden og som en nem og behagelig selskabshund, der kun fylder lidt.

Racen er livlig, kærlig og hengiven, og den vil helst være tæt på sine mennesker, i skødet, i sofaen og under dynen. Den har brug for daglig motion og for jævnligt at kunne løbe frit på et sikkert sted. Til gengæld er den sart, og knoglerne er fine, så den kan let komme til skade.

Historie og oprindelse

FCI-standarden fortæller, at racen nedstammer fra små mynder, der allerede fandtes ved faraonernes hof i det gamle Egypten. Via Grækenland nåede den til Italien i begyndelsen af 500-tallet f.v.t. og fik sin største udbredelse i renæssancen ved de adelige hoffer. DKK tilføjer, at den i de følgende århundreder var hoffernes og de fine damers yndling over det meste af Europa. Den har altid været selskabshund, men er også brugt til kaninjagt.

Ifølge VCA nåede racen sit højdepunkt i England under dronning Victoria og var næsten forsvundet efter anden verdenskrig, hvorefter amerikanske hunde dannede grundlaget for genopbygningen. I Danmark er der i perioden 2015 til 2024 registreret 174 hvalpe hos DKK. Myndeklubben er specialklub for racen.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en slank hund, hvis krop passer ind i et kvadrat, og som er en mynde i miniature og et forbillede på forfinelse og elegance. Hovedet er aflangt og smalt med tilspidset mule og tynde, stramme læber. Øjnene er store og runde. Ørerne er små og sidder meget højt, og når hunden er opmærksom, kan de stå ud til siden som “flyvende ører”. Halsen er buet, brystet smalt og dybt, og gangen er fjedrende med et let hævet trav.

Pelsen er kort, silkeblød og fin uden frynser. Den er ensfarvet sort, grå eller isabella, en lys gullig eller beige farve, i alle nuancer. Hvidt er kun tilladt på bryst og poter.

Højden er 32 til 38 cm for begge køn, og vægten højst 5 kg. Hunde under 32 cm eller over 38 cm diskvalificeres. Den svenske racestrategi bemærker, at mange hunde i en medlemsundersøgelse var målt over 38 cm, og Myndeklubben skriver, at størrelsen varierer, også inden for samme kuld.

Temperament

Standarden beskriver racen med tre ord: livlig, kærlig og føjelig. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. DKK kalder den kærlig og hengiven over for familien og omgængelig over for fremmede, om end en smule reserveret. Den svenske racestrategi beskriver de fleste som glade og fremadrettede, mens nogle er reserverede.

Myndeklubben beskriver en livlig, hurtig og intelligent hund med et selvstændigt sind, som ikke er tilfreds med at blive båret rundt, finder på sine egne lege og vil gerne være i centrum. Den svenske klub kalder den en stor hund i lille format, meget social og følsom: hårde ord kan såre den, og den kan blive ulykkelig, hvis den ignoreres. Mange står på tre ben og løfter et forben, og de ryster ofte, hvilket ifølge klubben ikke behøver betyde, at de fryser.

Motion og aktivering

Myndeklubben anbefaler daglig motion, og en ejer med tid kan gå 1,5 til 2 timer med hunden. PDSA nævner omkring en time om dagen i et indhegnet område, fordi hunden kan jage byttedyr. DKK skriver, at racen skal have en hel del motion med mulighed for at løbe frit, og DKK’s pasningsvejledning for mynder siger, at de skal løbe hårdt mindst et par gange om ugen i et område uden vildt og trafik. Den svenske racestrategi beskriver hunden som udholdende nok til de lange ture, de fleste går, og for racen betyder leg at løbe sammen og jage hinanden.

Racen kan deltage i lure coursing, hvor hunden jager en kunstig hare, og i baneløb. DKK nævner også lydighed og agility.

Den tåler ifølge den svenske racestrategi dårligt vejr bedre, end man skulle tro, men kan ikke lide regn og blæst, og i bistert vejr er tøj en fordel. Knoglerne er skrøbelige i vækstperioden, og DKK skriver, at racen overvurderer sin egen størrelse, så man bør undgå for voldsom leg med store, tunge hunde.

Træning og socialisering

DKK beskriver racen som samarbejdsvillig, lærenem og opmærksom, og at opdragelsen sjældent volder problemer, hvis man træner venligt og konsekvent i korte, varierede sekvenser. Kilderne er ikke helt enige: PDSA kalder den intelligent, men selvstændig og dermed ikke let at træne, og den svenske racestrategi skriver, at den hurtigt lærer at udnytte ejerens svagheder. Hunden keder sig let og har brug for variation.

Den er følsom, så belønning med godbidder, ros og leg virker bedst, og hårde straffe kan ødelægge træningen. Den svenske klub påpeger, at den næppe vil træne pladsliggende i kulde og vådt vejr. Racen kan være sky, så PDSA anbefaler tidlig socialisering, og DKK nævner, at hunden har brug for et godt socialt liv.

Familie og bolig

DKK skriver, at den spinkle hund ikke helt egner sig som legekammerat for mindre børn, og den svenske racestrategi nævner, at små børn kan være ubehjælpsomme. PDSA skriver, at de skrøbelige knogler kan betyde, at racen ikke passer til hjem med små børn, mens VCA kalder den meget blid og social over for børn, men let at skræmme. Større børn, der kan tage hensyn, er derfor et bedre match.

Racen fungerer ifølge den svenske klub godt sammen med andre husdyr, men fugle og gnavere er ikke sikre. PDSA mener, at den ikke altid passer i hjem med andre kæledyr, mens VCA beskriver den som social over for andre dyr.

Den svenske racestrategi skriver, at racen passer til livet i en bylejlighed lige så vel som i en villa. Ifølge VCA er den en meget stille hund i huset, når motionsbehovet er dækket, og DKK’s pasningsvejledning siger, at mynder sjældent gør.

Racen har brug for masser af kontakt med mennesker. Ingen af de gennemgåede kilder beskriver direkte, hvordan den klarer at være alene. DKK’s generelle vejledning siger, at ingen hund bør være alene mere end 6 til 8 timer.

Pelspleje

Pelsen kræver kun lidt arbejde. DKK og Myndeklubben anbefaler en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind, og PDSA og VCA nævner en ugentlig børstning. Ifølge VCA fælder racen under gennemsnittet.

Pelsen beskytter kun lidt mod kulde og regn. Mynder har desuden intet fedtlag under huden, så de kan have brug for et dækken i koldt vejr og en varm, blød liggeplads. Tænderne skal renses jævnligt for tandsten, som for de fleste små hunde.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der findes næsten ingen danske sundhedsdata for racen. Myndeklubbens avlsstrategi fra 2025 konstaterer, at der kun er foretaget få sundhedsundersøgelser i 2015 til 2024, så der ikke kan drages sikre konklusioner. Den svenske klub beskriver en race uden SKK-sundhedsprogram, som den kalder kendt for et langt liv uden direkte helbredsproblemer, men anbefaler øjenlysning, patellaundersøgelse og hjertelytning af avlsdyr. Tandproblemer og benbrud på underarmen hører ifølge klubbens medlemsundersøgelser til de hyppigste problemer. PDSA nævner tandsygdom, epilepsi, patellaluksation og progressiv retinal atrofi (PRA), og VCA nævner risiko for overvægt og lavt blodsukker hos meget små hvalpe.

Mynder tåler ikke alle former for bedøvelse, fordi de mangler fedtlag. DKK skriver, at man bør spørge dyrlægen, hvis hunden skal i narkose.

En stor britisk undersøgelse (McMillan og kolleger, 2024) fandt en medianlevealder på 14,0 år for racen, med et konfidensinterval på 13,2 til 15,1 år, men tallet bygger på forholdsvis få hunde, 70 registrerede dødsfald. Myndeklubben skriver, at 15 til 16 år ikke er usædvanligt.

Racen er ikke på listen over forbudte racer i hundeloven og er ikke omfattet af lovkravet om HD-røntgen før avl. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+-stambog anbefaler DKK, at begge forældre er præmieret med mindst Very Good på udstilling eller godkendt ved klubbens eksteriørbedømmelse. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhedsundersøgelser, og overlad spørgsmål om den enkelte hunds helbred til en dyrlæge.