Hjortehund

Mere om racen

Overblik

Hjortehunden er en stor, ruhåret mynde fra Storbritannien, som FCI placerer i gruppe 10, sektion 2 sammen med de andre ruhårede mynder. Den hed tidligere Scottish Deerhound, og i Danmark kaldes den også skotsk hjortehund.

Racen er bygget til fart, styrke og udholdenhed, men i hjemmet er den mild, venlig og værdig. Den passer bedst til en aktiv familie, der kan give den lange ture, frit løb på et sikkert sted og selskab det meste af dagen. Hjortehunden er sjælden i Danmark: fra 2015 til 2024 blev der registreret 63 hvalpe og importeret 15 hunde. Myndeklubben er specialklub for racen.

Historie og oprindelse

Hjortehundens oprindelse er omgivet af en vis mystik. Ifølge standarden er der grund til at tro, at fønikiske handelsfolk bragte den til Skotland, og der var i hvert fald løbende jagthunde i landet, da romerne kom. Den er antagelig den reneste efterkommer af de gamle keltiske jagtmynder.

I omkring tusind år har racen jaget kronhjort i det skotske højland, og klanhøvdingene brugte den også mod ulv og andet storvildt. Da klansystemet brød sammen i 1746, skovene blev fældet og skydevåbnene bedre, mistede hunden sit arbejde og var tæt på at forsvinde. Den blev reddet, blandt andet fordi dronning Victoria fattede interesse for den, og den blev siden populær i de britisk dominerede områder i det sydlige Afrika.

I dag holdes hjortehunden næsten kun som selskabshund. Den ses mest på udstillinger og til coursing, hvor den løber efter en kunstig hare, men den har ifølge standarden bevaret sin type gennem århundreder.

Udseende og størrelse

Hjortehunden ligner en stor, ruhåret greyhound med kraftigere knogler. Hovedet er langt med flad isse, og den har et godt overskæg og lidt skæg. Ørerne er små og bløde, sat højt og foldet bagud i hvile. Lænden er godt hvælvet og falder mod halen, brystet er dybt snarere end bredt, og den lange hale når næsten til jorden.

Pelsen er pjusket uden at være for fyldig. Den er tæt, tætliggende og ru at føle på, omkring 8 til 10 cm lang på krop og hals og blødere på hoved, bryst og bug. Uldagtig pels er meget uønsket. Farverne er mørk blågrå, mørkere og lysere grå, brindle, gul, sandfarvet rød og rød fawn med sorte spidser. Hvidt bryst, hvide tæer og en lille hvid halespids er tilladt, men jo mindre hvidt, jo bedre.

Standarden angiver en ønsket mindstehøjde på 76 cm for hanner og 71 cm for tæver. Hanner vejer omkring 45,5 kg og tæver omkring 36,5 kg. I den amerikanske raceklubs ejerundersøgelse fra 2011 var medianen for nordamerikanske hunde dog lidt højere: cirka 82 cm og 48 kg for hanner og 76 cm og 39 kg for tæver.

Temperament

Hjortehunden er blid og venlig, føjelig og godmodig og bærer sig med stille værdighed. Den må aldrig være mistroisk, aggressiv eller nervøs, og aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Over for familien er den venlig og føjelig, og over for fremmede og andre store hunde er den godmodig.

Racen er ingen vagthund. Den gør sjældent og vil højst sandsynligt hverken gø eller knurre, når nogen nærmer sig døren. Hjemme er den rolig og krøller sig gerne sammen på et tæppe, og som voksen tager den lange lure. Hvalpen har derimod travlt og er opfindsom.

Størrelsen giver en særlig udfordring: en hjortehund kan nå alt i huset uden undtagelse. Mad på køkkenbordet er en åben invitation, og tyvagtighed kan hurtigt blive en vane.

Motion og aktivering

Motionsbehovet dækkes bedst med lange daglige ture, helst kombineret med fri bevægelse på et sikkert sted. Den amerikanske raceklub anbefaler en blanding af gang, trav og løb og gerne fri leg med en anden hund i et sikkert indhegnet område. PDSA sætter behovet højere, til over to timer om dagen, fordi racen elsker at løbe.

Som andre mynder har hjortehunden brug for at løbe for fuld fart et par gange om ugen. Det kræver et område uden trafik og uden vildt, for ude kan den blive grebet af en ubetvingelig jagtlyst, der lynhurtigt fører den langt væk. Lure coursing og banemyndeløb er oplagte måder at give den fart på.

Hvalpen vokser meget hurtigt. Både foder og motion skal derfor doseres med omtanke, så knogler og led ikke overbelastes, mens hunden er i vækst.

Træning og socialisering

Ifølge standarden er hjortehunden lydig og nem at træne, fordi den gerne vil gøre sin fører tilpas. Mange bryder sig dog ikke om mange gentagelser, så varierede belønninger virker bedst. Læg vægten på kontakt. Myndeklubben understreger, at man aldrig må bruge en hård stemme eller hård dressur.

Socialisering og indlæring skal begynde tidligt, for med så store hunde kan det hurtigt blive for sent. Racen modnes langsomt både fysisk og psykisk, så hvalpen skal opdrages med stor omhu. Indkaldet er det sværeste: når jagtinstinktet først er vakt, kan det være meget svært at få hundens opmærksomhed igen. Indkald bør derfor trænes i et indhegnet område, og løs hund bør kun komme på tale, hvor den ikke kan løbe ud i trafik eller efter vildt.

Familie og bolig

Hjortehunden er en herlig selskabshund i en aktiv familie. Den er tålmodig med børn og kommer godt ud af det med dem, når den er socialiseret som hvalp. Børn under 8 til 10 år bør aldrig være alene med hunden.

Kilderne er uenige om, hvor meget plads racen kræver. DKK skriver, at den behøver plads både inde og ude, mens Myndeklubben fremhæver, at den trods størrelsen bruger utroligt lidt plads i huset og bilen. Adgang til et sikkert indhegnet område, hvor den kan løbe frit, er under alle omstændigheder en stor fordel.

Racen er avlet til at dele hjem med sin ejer og trives bedst, når den bor inde og er en aktiv del af familiens hverdag. Den har brug for nær menneskelig kontakt og strejfer ikke, men holder sig tæt ved hjem og familie.

Jagtlysten betyder noget for andre dyr i hjemmet. Over for mindre hunde er hjortehunden tålmodig, men små hunde og katte kan blive opfattet som bytte, og man bør være opmærksom, hvis der er andre kæledyr i huset.

Pelspleje

Den ru, tætliggende pels er nem at holde. En grundig gennembørstning en gang om ugen er normalt nok, men den voksne pels kan filtre, og PDSA anbefaler derfor børstning to til tre gange om ugen. Ingen af kilderne nævner klipning eller trimning.

Mynder har intet fedtlag under huden, så hjortehunden har brug for en blød og varm liggeplads.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Kræft og hjertesygdom er de alvorligste problemer i racen. Knoglekræft (osteosarkom) og hjertesygdommen dilateret kardiomyopati (DCM) var de hyppigste dødsårsager i den amerikanske raceklubs ejerundersøgelse fra 2011. Næsten hver fjerde han med kendt dødsårsag døde af kardiomyopati, og næsten hver fjerde tæve af knoglekræft. DCM kan opstå fra omkring toårsalderen og helt op i alderdommen.

Mavedrejning er akut livsfarlig hos store, dybbrystede mynder. Fordel foderet på mindst to måltider om dagen, og vent 1 til 2 timer efter aktivitet med at fodre. Medfødt leverkreds (portosystemisk shunt) forekommer også, og den amerikanske raceklub anbefaler, at alle hvalpe får en galdesyretest, inden de flytter hjemmefra. Raceklubben nævner desuden cystinuri, der kan give blæresten hos ukastrerede hanner, og to arvelige blødningsforstyrrelser, faktor VII-mangel og forsinket blødning efter operation (DEPOH), som der findes gentest for. Mynder tåler ikke alle former for bedøvelse, så spørg dyrlægen, hvis hunden skal i narkose.

Levetiden er forholdsvis kort. I ejerundersøgelsen fra 2011, der bygger på klubmedlemmers egne oplysninger, var den gennemsnitlige levealder for nordamerikanske hunde 8,8 år for tæver og 7,3 år for hanner. For de fødselsårgange, hvor alle hunde var døde, var tallene 9,8 og 8,3 år. Der findes ikke tal for danske hunde.

DKK kræver kun, at faderen har normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl overholdes. Til Basis+-stambog skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good. Racen er ikke nævnt i bekendtgørelse nr. 607 af 2025 om hold af hunde, så der er ikke noget lovkrav om HD- eller AD-undersøgelse før avl. Myndeklubbens avlsstrategi fra 2025 viser, at kun én dansk hund blev HD- og AD-undersøgt fra 2015 til 2024, så der kan ikke drages konklusioner om racens sundhed i Danmark. Den amerikanske raceklub anbefaler hjerteultralyd af avlsdyr og gentest for blødningsforstyrrelserne.

Hjortehunden er ikke omfattet af hundelovens forbud. Spørg opdrætteren om forældrenes hjerteundersøgelser og øvrige helbred. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.