Istrisk Støver, korthåret

Mere om racen

Overblik

Den korthårede istriske støver, på kroatisk Istarski Kratkodlaki Gonič, er en mellemstor kroatisk drivende jagthund med kort, fin pels, snehvid med orange aftegninger. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.2, blandt de mellemstore drivende hunde, med standardnummer 151 og brugsprøve. Hanner er 49 til 53 cm høje og tæver 47 til 51 cm. Standarden nævner ingen vægt, men Svenska Kennelklubben (SKK) angiver cirka 18 kg for en hanhund, og tæverne er lidt lettere.

Racen er meget sjælden uden for sit hjemland. DKK’s racebeskrivelse er endnu ikke udfyldt (siden siger, at teksten afventer racens specialklub), og SKK kalder den meget sjælden i Sverige. Denne side bygger derfor på FCI-standarden, SKK’s racebeskrivelse og racedokument og United Kennel Club (UKC), og den har flere huller end siderne om mere udbredte racer.

Historie og oprindelse

Ifølge standarden stammer racen fra en gammel type af den østadriatiske hvide støver med aftegninger. De tidligste spor findes i et franciskanerkloster i Dubrovnik fra årene 1327 til 1348, hvor en søjlekapitæl med fire hunde viser den gamle type. Et maleri fra 1474 i kirkegårdskapellet ved landsbyen Beram i Istrien og et altermaleri fra 1476 i Zadar viser også forfædre til racen, i Zadar med en trefarvet pels. Biskop Petar Bakić nævner i et manuskript fra 1719, at opdræt af den istriske støver allerede var kendt før 1300-tallet. FCI udgav den første standard den 2. april 1955.

SKK skriver, at racen anses for meget gammel og tydeligvis blev eksporteret fra Istrien til nabolandene på grund af sine fremragende jagtegenskaber. De første hunde kom ind i stambogen i 1924, og FCI anerkendte racen i 1949. I dag findes racen i stort antal i Istrien og de omkringliggende egne, hvor jægerne stadig sætter pris på den. I Sverige var der ifølge racedokumentet fra 2015 kun 10 registreringer mellem 2007 og 2014, heraf tre importer.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en ædel hund med en stærk, støverlignende krop, slank og elegant uden grovhed og med harmoniske bevægelser. Forskellen på hanner og tæver skal være tydelig. Kroppen er rektangulær med længde, der overstiger mankehøjden, og hovedet er langstrakt og elegant. Læberne er tynde og tætsiddende, og ørerne er tynde, hængende og ligger tæt ind til hovedet. Halen er stærk ved roden og bæres sabelformet under overlinjen.

Pelsen er hård, tæt, blank og tætsiddende og cirka 1 til 2 cm lang. Grundfarven er snehvid med orange aftegninger, der kan forekomme i alle nuancer, men ikke må dække mere end en tredjedel af kroppen. Hovedet må ikke være helt orange, og aftegningerne skal være pletter, der er tydeligt adskilte. Huden er tynd og lyserød, og pigment kan skinne igennem som grålige eller brunlige pletter. Røde, kastanjebrune og citrongule aftegninger og en tredje farve er diskvalificerende. SKK’s racedokument beskriver også en helt hvid hund som mulig.

Standarden angiver 49 til 53 cm for hanner og 47 til 51 cm for tæver med en tolerance på 3 cm for fremragende hunde. SKK nævner en ældre højde på 44 til 56 cm og en hanhund på cirka 18 kg. UKC angiver en idealvægt for hanner på cirka 40 pund (18 kg) og lidt mindre for tæver. Tallet på 18 kg er derfor brugt her og gælder en hanhund.

Temperament

Standarden skriver, at racen er let at træne til jagt og meget populær blandt jægere på grund af sine fremragende jagtegenskaber. Den har et levende temperament, er mild, føjelig og lydig, hverken nervøs eller aggressiv, hengiven over for sin ejer og reserveret over for fremmede. Stemmen er stærk og melodisk. SKK beskriver hunden som venlig, samarbejdsvillig og meget knyttet til sin ejer, og UKC kalder den mild, føjelig, rolig og knyttet til sin ejer, men livlig og entusiastisk på jagt.

Under jagten er den ifølge SKK livlig, meget intensiv og udholdende og driver viltet frem ved at give højlydt hals. SKK beskriver et vedholdende, skarpt og klangfuldt gø. Ingen kilde siger, hvor meget hunden giver lyd i en hverdag uden jagt.

Motion og aktivering

SKK skriver, at racen har et stort behov for fysisk motion og for at blive aktiveret på en meningsfuld måde, og at den så også er en rolig familiehund indendørs. Standarden fremhæver, at den er særligt egnet til jagt i ru, stenet karstterræn, men også i alle andre jagtområder. SKK kalder racen en udpræget jagthund og skriver, at et stort jagtinteresse hos ejeren er et must. Ingen kilde angiver et bestemt antal timers motion om dagen. DKK’s pasningsvejledning for drivende og stillende jagthunde minder om, at disse hunde er meget selvstændige, har stor interesse for vildt og bør have en sikkert indhegnet have, og anbefaler at søge råd hos racens specialklub, hvis man ikke vil bruge den til jagt.

Træning og socialisering

Standarden kalder racen let at træne til jagt og lydig, og SKK kalder den samarbejdsvillig. Ingen af kilderne beskriver træning uden for jagt, tilbagekald eller socialisering, og DKK har endnu ikke udfyldt sin racebeskrivelse. Standarden skriver, at hunden er reserveret over for fremmede, så almindelig rolig socialisering fra hvalpealderen er rimelig, men det er en vurdering og ikke noget kilderne siger direkte.

Familie og bolig

SKK skriver, at hunden er venlig og kan være en rolig familiehund indendørs, hvis den får tilstrækkelig motion og aktivering, men at den ikke passer som udelukkende selskabshund. Ingen af kilderne taler direkte om børn, bolig eller om at være alene hjemme. Standarden og SKK skriver, at den er meget knyttet til sin ejer. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn. Størrelsen, motionsbehovet og jagtlysten gør, at den næppe passer til en hverdag uden jagt eller andre søgeopgaver.

Pelspleje

SKK skriver, at pelsen er kort, let at passe og bades efter behov. Standarden beskriver den som hård, tæt og blank og 1 til 2 cm lang. Ingen kilde siger noget om, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen af de gennemgåede kilder nævner en bestemt sygdom hos racen. SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at helbredstilstanden ikke kan vurderes med sikkerhed, og racedokumentet siger, at der ikke kan laves sammenligninger af dyrlægedata med andre støverracer. Indavlsgraden over fem generationer er beregnet til 0 % for 2007 til 2014 på grundlag af de få hunde. Der er ikke registreret mentalbeskrivelser og ingen jagtprøver i Sverige. Det er klubudsagn og ikke undersøgelser med tal.

I Danmark har DKK’s side om racen endnu ingen tekst, og den hører til Klubben for Jagthunde uden Specialklub. Den korthårede istriske støver er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes helbred, om hvor beslægtede de er, og om hvordan hvalpen er tænkt brugt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.