Irish Water Spaniel

Mere om racen

Overblik

Irish Water Spaniel er en stærk, krøllet og leverfarvet apporterende vandhund fra Irland og den største af spanielracerne. FCI placerer den i gruppe 8, sektion 3 (vandhunde), med standardnummer 124. Skulderhøjden er omkring 51 til 59 cm, og vægten ca. 20 til 31 kg.

Racen er energisk, intelligent og loyal over for sin familie, men reserveret over for fremmede. Den har brug for meget motion, gerne med svømning, og for tæt kontakt til sine mennesker. Pelsen fælder meget lidt, men kræver fast pleje og klipning. DKK anbefaler ikke racen til førstegangsejere, fordi træningen kræver erfaring og forståelse.

Historie og oprindelse

Racens præcise oprindelse kendes ikke. FCI-standarden skriver, at vandspaniels formentlig nedstammer fra hunde, der kom fra Persien til Irland via Spanien, mens DKK nævner Mellemøsten og vejen over Spanien eller Portugal. Den første irske omtale af “vandhunde, der jager vandfugle”, stammer fra omkring år 1600.

Selve racen formedes i 1800-tallet. Royal Kennel Club fremhæver jægeren Justin McCarthy og hans hund Boatswain, født i 1834. Som mulige stamfædre nævnes den franske barbet, den uddøde engelske vandspaniel og puddelen. Standarden peger på den særlige “rottehale”, der ikke findes hos andre hunde, og mener, at racen har en hjemlig irsk stamfader. I 1890 blev en klub stiftet for at fremme racen.

Selv om racen hedder spaniel, arbejder den som retriever. DKK beskriver den som “mere en retriever end en spaniel”, og i Storbritannien deltager den i retrieverprøver.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en smart, rank og kraftigt bygget hund, kompakt og tøndeformet i kroppen. Ribbenene er veludhvælvede, og ganglaget har et særpræget rullende præg. Hovedet er stort med en lang, kraftig og noget firkantet snude. Ørerne er meget lange, sidder lavt og er dækket af lange, snoede krøller. Den amerikanske raceklubs standard beskriver læberne som fine, tætte og tørre.

Det mest slående er pelsen. Kroppen er dækket af tætte, sprøde ringlets, der ikke må være uldagtige, men skal have en naturlig oliethed. På hovedet vokser en lang, løs topknude, men ansigtet er helt glat, og halsen har en glat V-formet flig. Halen er glat og kun dækket af korte krøller ved roden. Farven er en meget rig purpurlever, og hvidt på brystet er uønsket.

Standarden angiver 53 til 59 cm for hanner og 51 til 56 cm for tæver, men ingen vægt. Den amerikanske raceklubs standard giver 55 til 68 pund for hanner og 45 til 58 pund for tæver (omkring 25 til 31 kg og 20 til 26 kg), og DKK opgiver 20 til 30 kg. Racen hører til de store hunde.

Temperament

Standarden beskriver en stolt hund, der forener høj intelligens og udholdenhed med et dristigt, energisk temperament og stor loyalitet. Den kalder racen en god familiehund med humoristisk sans, men kræsen over for fremmede. Spaniel Klubben, der er racens specialklub i Danmark, tilføjer, at den er meget kærlig og loyal over for ejeren, familien og de nære venner, men “ingen allemandshund” og ser sine folk an, før den åbner sig.

DKK beskriver en selvstændig og energisk hund, der i familien er omgængelig, men lidt reserveret over for fremmede. Ifølge DKK kan især hanner være udfordrende over for andre hanner. Den amerikanske raceklub kalder hundens intelligens drilsk og mener, at den skal trænes hele tiden, ellers finder den selv på, hvad hjernen skal bruges til.

Ifølge den amerikanske raceklub er racen ikke avlet som vagthund, men beskytter sine mennesker. Den er ikke en overdreven gøer, men melder, hvis der er en fremmed i nærheden.

Motion og aktivering

Racen er en udholdende og robust jagthund, og den kræver en ejer, der kan holde den både fysisk og mentalt i form. DKK skriver, at den har brug for tæt kontakt og meget motion, helst også daglig svømning, og at apportering fra vand er yndlingsopgaven. Spaniel Klubben nævner lange gåture i naturen og meningsfuld aktivering. Den amerikanske raceklub kalder behovet for motion betydeligt.

Ifølge DKK holder racen sig som regel forholdsvis tæt på ejeren, når denne giver den meningsfuldt arbejde som apportering. Kilderne angiver ikke et bestemt antal timer om dagen. Den kan også trænes til at hente fra land og tæt bevoksning og til at stå for fugle. Den amerikanske raceklub nævner agility, rally, dock diving, sporarbejde og flyball.

Træning og socialisering

Racen er intelligent, men ikke særlig let at træne. DKK skriver, at træningen kræver erfaring og forståelse. Det meste af tiden skal den ske med venlig, men fast konsekvens, mens den andre gange skal være blidere for at opbygge samarbejdet. Den amerikanske raceklub anbefaler positive, motiverende metoder med mad, legetøj og ros frem for hård disciplin, og beskriver en hund, der er bedst tjent med en kyndig og følsom ejer.

Tidlig og fortsat socialisering er vigtig. DKK anbefaler ikke racen til førstegangsejere.

Familie og bolig

Racen passer til en aktiv familie. Standarden kalder den en god familiehund, og den amerikanske raceklub skriver, at den trives som tæt medlem af en aktiv familie. Hvis hunden skal bo sammen med små børn, er tidlig og fortsat socialisering og træning afgørende.

Racen kan ikke glemmes i baghaven. Den amerikanske raceklub skriver, at en hund, der holdes i have eller zwinger, har brug for meget tid sammen med familien for at have det godt. Racen er heller ikke det bedste valg for en ejer, der er ude af huset hele dagen. Kilderne siger intet om, hvordan den klarer kortere perioder alene.

Ingen kilde omtaler boligformen direkte. Racen er stor og meget aktiv, så en lejlighed kræver, at behovene dækkes grundigt udenfor hjemmet. Kilderne siger heller ikke noget om, hvordan racen lever sammen med katte og andre dyr.

Pelspleje

Pelsen kræver en del pleje, men er ikke svær at holde, hvis man gør det jævnligt. Spaniel Klubben anbefaler at rede den cirka en gang om ugen med en karte og en bredtandet stålkam og at klippe den cirka hver anden måned. DKK nævner børstning mindst hver 14. dag og klipning hver 2. til 3. måned. Den amerikanske raceklub anbefaler gennembørstning hver til hver anden uge, bad en gang om måneden og eventuelt en kort klipning. Filt bør skilles ad og ikke skæres ud. Hvis pelsen holdes ved lige, skal hunden sjældent i bad.

Ørerne kræver omtanke. De lange ører har dårlig luftcirkulation, så håret holdes kort, og ørerne tørres med vat og et par dråber olie. Øreplejen er især vigtig efter svømning.

Pelsen fælder meget lidt. DKK skriver, at racen ikke taber enkelte hår som en labrador, men fælder i små totter hele året, og Spaniel Klubben, at den stort set ikke fælder. Den amerikanske raceklub skriver, at racen fælder, men langt mindre end de fleste. Spaniel Klubben nævner, at visse allergikere tåler den. Astma-Allergi Danmark skriver dog, at ingen pelsdyr er allergisikre, fordi allergenerne findes i hår, hudskæl og spyt, og at man normalt reagerer på alle hunderacer, hvis man er allergisk over for hunde. En allergiker bør derfor afprøve kontakten med racen, før der købes hvalp.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den amerikanske raceklubs oplysninger til nye ejere peger på tumorer, kramper, allergi, hofte- og albueledsdysplasi og sygdom i skjoldbruskkirtlen som de vigtigste sundhedsproblemer. I klubbens egen ejerundersøgelse fra 2010 var kræft den hyppigst nævnte sygdom (32 procent), efterfulgt af allergi (16 procent), albueledsdysplasi (18 procent), ørebetændelse (14 procent) og krampeanfald (næsten 10 procent, hvoraf mange var epilepsi). Tallene stammer fra en selvvalgt gruppe ejere, og klubben understreger, at ingen af sygdommene er særlige for racen. Ørebetændelse hænger sammen med de lange hængeører.

Klubben advarer desuden om, at nogle hunde af racen kan få alvorlige eller dødelige reaktioner på sulfapræparater og på ivermectin, som indgår i visse hjerteorm-forebyggende midler. Ejeren bør oplyse dyrlægen om det. Royal Kennel Club anbefaler hofte-, albue- og øjenundersøgelse for avlsdyr.

Racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ikke røntgenundersøgelse af hofter og albuer før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stamtavle kræver DKK desuden, at begge forældre har HD-status A, B eller C registreret i DKK, at de er øjenundersøgt og fundet fri for PRA og arvelig grå stær, og at de er præmieret med mindst Very Good eller eksteriørgodkendt. DKK stiller ikke krav om AD-røntgen eller DNA-test. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt efter relevante ordninger. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.