Cao de Agua Portugues

Mere om racen

Overblik

Cão de Água Português, på dansk portugisisk vandhund, er en mellemstor fiskerhund fra Portugal. FCI placerer den i gruppe 8, sektion 3 sammen med de andre vandhunde, og standarden beskriver den som hjælper ved fiskeri og apportering og som selskabshund. Hunden er meget intelligent, udholdende og viljestærk.

Pelsen er bølget eller krøllet, har ingen underuld og fælder meget lidt, men den kræver fast pleje og regelmæssig klipning. DKK skriver, at den ikke er en race for førstegangshundeejeren. I Danmark er den sjælden, og DKK henviser til Klubben for Jagthunde uden Specialklub.

Historie og oprindelse

Standarden fortæller, at racen i gamle dage fandtes langs hele Portugals kyst. Efterhånden som fiskeriet ændrede sig, holdt den sig især i Algarve, som i dag regnes for dens hjemstavn.

Hos fiskerne havde hunden mange opgaver. Den sprang i vandet efter undslupne fisk, hentede net og tov, der var revet løs, og bar beskeder mellem både og land. Den bevogtede desuden både og grej. Moderne fiskeri overtog de fleste af opgaverne, og racen blev sjælden.

Den svenske raceklub beskriver, at skibsreder Vasco Bensaude fra 1930’erne samlede de sidste hunde og byggede et avlsprogram op. Efter revolutionen i 1974 faldt antallet kraftigt, og racen overlevede især takket være hunde, der blev eksporteret, mest til USA. Hele verdens bestand nedstammer derfor fra få individer. DNA-analyser, som klubben henviser til, placerer racen tættere på pudel og bichontyperne end på retrieverne.

I 2009 skønnede bladet Hunden, at der var omkring 70 portugisiske vandhunde i Danmark.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en velproportioneret, stærk og muskuløs hund af næsten kvadratisk form, hvor kroppens længde omtrent svarer til skulderhøjden. Musklerne er særligt udviklede på grund af det konstante svømmeri. Tæerne har svømmehud. Halen er naturlig, tyk ved roden og krøller sig i en ring, når hunden er opmærksom. Den virker som ror under svømning, og en kuperet hale diskvalificerer hunden.

Skulderhøjden er 50 til 57 cm for hanner med 54 cm som ideal og 43 til 52 cm for tæver med 46 cm som ideal. Hanner vejer 19 til 25 kg og tæver 16 til 22 kg, så racen er mellemstor.

Pelsen findes i to varianter, som begge er tilladt og ligestillet. Den ene er lang og bølget, let glinsende og uldagtig. Den anden er kortere og krøllet, tæt og mat med kompakte, cylindriske krøller. Farverne er sort eller brun i forskellige nuancer eller ensfarvet hvid. Hos sorte og brune hunde accepterer standarden hvidt på tryne, isse, hals, forbryst, mave, halespids og de nedre ben.

Racen klippes typisk delvist. Bagkroppen, snuden og en del af halen klippes, så en dusk bliver tilbage ved halespidsen. I USA vælger mange en såkaldt retrieverklip, hvor pelsen er lige lang over det hele.

Temperament

Standarden kalder racen usædvanligt intelligent: den forstår og adlyder let og gerne enhver anvisning fra ejeren. Samtidig har den et fyrigt, viljestærkt, modigt og nøgternt sind og er modstandsdygtig over for træthed. Udtrykket er alvorligt og opmærksomt. En aggressiv eller meget sky hund diskvalificeres.

DKK beskriver en hund, der er venlig og imødekommende, hvis den fra tidlig hvalpealder er socialiseret med voksne, børn og andre hunde, men som ellers kan være yderst vagtsom og forbeholden over for alt ukendt. Den svenske raceklub ser overvejende en social, nysgerrig og tryg race med lidt frygt og aggression, men peger på, at nogle hunde har brug for længere tid til at falde til ro efter uventede hændelser. Kun omkring 6 procent af de svenskfødte hunde er dog mentalbeskrevet.

En dansk ejer beskrev racen i Hunden som tæt knyttet, men på en diskret måde, og som en hund, der venter, når der er ro, men gerne vil med, når der sker noget.

Motion og aktivering

DKK skriver, at hunden er stærk og adræt og har brug for meget motion, helst med mulighed for at løbe frit og tage en svømmetur, og at den hele livet har brug for beskæftigelse og nær social kontakt. Woodgreen anbefaler en time til halvanden time om dagen med svømning eller apportering, og PDSA anslår omkring en time.

Den svenske raceklub peger på, at ensformige opgaver kan tage lysten fra hunden, mens varierede og meningsfulde opgaver for krop og hoved holder motivationen oppe. Racen er god til at skifte mellem aktivitet og hvile. Svømning, apportering, lydighed, agility og sporarbejde passer godt til den.

Træning og socialisering

DKK anbefaler at begynde tidligt og være altid venlig, men meget konsekvent. Træningen skal være kvik og varieret i korte sekvenser, og apportering fra vand kan indgå i hverdagen, så glæden ved vand bliver en belønning. Den amerikanske raceklub anbefaler belønningsbaseret træning, kassetræning og hvalpesocialisering med andre unge hunde.

Racen er lærenem, men selvstændig. Den svenske raceklub skriver, at den kan finde andre løsninger, end føreren har tænkt sig, fordi den historisk skulle arbejde på afstand og træffe egne beslutninger.

DKK nævner særskilt, at ejeren skal være forberedt på at bruge tid på at lære hunden at være alene.

Familie og bolig

Woodgreen skriver, at racen kan være god med børn, når den er vænnet til dem som hvalp, og PDSA kalder den en fremragende familiehund. Hunden kommer som regel godt ud af det med andre hunde og katte, hvis de er opdraget sammen, men smådyr som gnavere og fugle bør holdes uden for dens rækkevidde.

Racen er social og bør ikke være alene i lange perioder. Woodgreen skriver, at den har svært ved det, og en ejer i Hunden mente ikke, at den egner sig til at være alene hjemme otte timer om dagen. Hunden melder typisk, når der kommer besøg, eller når noget usædvanligt sker udenfor. Woodgreen finder, at den på grund af sin energi og sit motionsbehov ikke passer godt til en lejlighed.

Pelspleje

Kilderne er ikke enige om, hvor tit pelsen skal plejes. DKK skriver, at begge pelstyper skal børstes ofte. Dogs Victoria anbefaler ugentlig børstning, månedligt bad og klipning hver tredje til fjerde måned, Woodgreen børstning mindst to gange om ugen og professionel pleje hver sjette til ottende uge, og PDSA kalder plejen en daglig opgave. En dansk ejer klippede til løveklip cirka fire gange om året.

Pelsen har ingen underuld og regnes for ikke-fældende. Det er en af grundene til, at racen er blevet populær hos folk med pelsdyrallergi, ifølge den svenske raceklub. Astma-Allergi Danmark skriver dog, at der ikke findes allergisikre pelsdyr, at allergenerne også findes i hudskæl, spyt og urin, og at man, hvis man er allergisk over for hund, normalt er allergisk over for alle racer. Allergikere bør derfor tilbringe tid med racen, før de beslutter sig.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske raceklub vurderer, at racen har god almen sundhed uden tydelige racebundne sygdomskomplekser, og at problemerne oftest er hverdagsagtige og behandlelige. Dogs Victoria angiver en gennemsnitlig levetid på 12 til 15 år. I en stor britisk undersøgelse af hundes levealder (McMillan og kolleger, 2024) var medianlevealderen 13,0 år, men tallet bygger på kun 36 døde hunde.

Juvenil dilateret kardiomyopati (JDCM) er en arvelig hjertesygdom, der rammer unge hvalpe. Den amerikanske raceklub skriver, at den giver pludselig død mellem fem uger og syv måneders alderen og nedarves recessivt. I en undersøgelse af 124 hvalpe var 10 syge. Der findes en DNA-test, og en bærer må kun parres med en testet fri partner.

Addisons sygdom, en binyrelidelse, er arvelig i racen. I en undersøgelse af 804 hunde baseret på ejeroplysninger var 103 ramt (omkring 13 procent), og forfatterne vurderer, at et enkelt recessivt gen sandsynligvis spiller ind. Et svensk studie af forsikrede hunde fandt en markant højere risiko end i andre racer. Den svenske raceklub peger på, at den absolutte hyppighed er lav. Den amerikanske raceklub skriver, at medianalderen ved diagnose er fire til seks år.

I racen forekommer desuden hofteledsdysplasi, hvor 75 til 88 procent af de røntgenfotograferede svenske hunde fik HD A eller B, samt progressiv retinal atrofi (prcd-PRA) og GM1 gangliosidose, en recessiv lagringssygdom. Der findes DNA-tests for dem begge, og i Sverige er PRA ikke fundet hos undersøgte hunde.

DKK kræver kun, at faren har normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl overholdes. Racen er ikke omfattet af lovkravet om HD- og AD-røntgen før avl. Den svenske raceklub kræver, at begge forældre er hofteleds- og øjenundersøgt, og at mindst en af dem er DNA-testet normal for prcd-PRA og markørtestet for JDCM.

Spørg opdrætteren om forældrenes resultater. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.