Hollandsk Smoushond

Mere om racen

Overblik

Hollandsk smoushond er en lille, kvadratisk og ruhåret hund med en gul, lidt uplejet pels, overskæg og øjenbryn. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 1, sammen med pinschere og schnauzere, med standardnummer 308. Hanner måler omkring 37 til 42 cm og tæver 35 til 40 cm, og vægten ligger på 7 til 11 kg.

Racen var oprindelig staldhund og rottefænger i Holland, og i dag er den en ren selskabshund. Den er kærlig, glad, venlig og livlig og har ry for at være god med børn. Racen var næsten uddød efter Anden Verdenskrig og er genopbygget siden 1973. Den er stadig sjælden uden for Holland, fordi den hollandske raceklub ikke eksporterer hvalpe.

Historie og oprindelse

Racens tidlige historie er svær at følge, og beskrivelserne går ikke længere tilbage end 1800-tallet. Ifølge den hollandske raceklub solgte en hundehandler i Amsterdam, Jan Abraas, omkring 1830 strågule hvalpe som herrestaldhunde. Han købte dem i Rotterdam, sandsynligvis i havnen. Hundene fulgte hest og vogn og holdt hestestaldene fri for rotter og mus, og de blev populære blandt Amsterdams købmænd og den øvre middelklasse.

Hvor hundene kom fra, vides ikke. FCI-standarden skriver, at den gule schnauzer menes at være en af racens stamhunde, og DKK, at hundene skulle være kommet fra Tyskland, hvor man koncentrerede sig om peber og salt-farvede schnauzere og udelukkede de gule fra avlen. Navnet smous betyder ruhåret og skægget og skulle skelne racen fra griffon bruxellois.

Den første standard blev skrevet i 1905. Racens popularitet faldt, da hesten mistede sin betydning, og efter Anden Verdenskrig blev der kun født få kuld. Det sidste kuld i den hollandske stambog blev registreret i 1949.

I 1973 tog Riek Barkman initiativ til at genskabe racen. Hun annoncerede i aviser efter hunde, der lignede den gamle smous, og nutidens hunde går tilbage til omkring tredive af disse hunde. Under genopbygningen blev der også brugt border terrier, første gang hendes egen tæve, i 1983 og 1984 fire hanner og igen en han i 2018. De bidrog med den rigtige størrelse, det korte hoved, de mørke øjne og den hårde pels. FCI anerkendte racen endeligt i 1981.

Siden 1985 har en særlig stiftelse for genopbygningen styret avlen i samarbejde med raceklubben. Alle kuld beskrives og fotograferes, og avlsdyr godkendes ved særlige bedømmelsesdage. Ifølge DKK falder racen stadig noget forskelligt ud, og arbejdet er langt fra færdigt.

Udseende og størrelse

Smoushonden er kompakt og kraftig og omtrent lige så lang som høj. Tæver må være lidt længere. Hovedet er bredt og kort med et tydeligt stop, og snuden er halvt så lang som skallen. De store, runde, mørkebrune øjne med et venligt og livligt udtryk er typiske for racen. Ørerne er små, sidder højt og hænger ned. Halen er ret kort, bæres glad og er busket.

Pelsen er grov, strid, hård og lige, omkring 4 til 7 cm lang og med tilstrækkelig underuld. Den skal se lidt uplejet ud. På kinderne er håret længere og danner overskæg, skæg og øjenbryn, der dog ikke må dække øjnene. Krøllet eller uldet pels og pels, der filtrer, er uønsket.

Farven er ensfarvet gul i alle nuancer, helst mørk halmgul. Ører, overskæg, skæg og øjenbryn må være lidt mørkere, og andre farver end gul er uønskede.

Med en vægt på 7 til 11 kg efter standarden hører racen til de små hunde. DKK nævner 9 til 10 kg.

Temperament

Standarden beskriver en kærlig, glad, venlig og frisindet hund med et livligt temperament, som hverken er nervøst overaktiv eller let at skræmme. DKK kalder den robust, glad og venlig, frygtløs og vagtsom uden at være stridbar, men måske en smule gøende.

Den hollandske raceklub beskriver en glad og åben hund, der møder verden frit, og som er livlig, blid og meget kærlig. Den knytter sig meget tæt til sine mennesker og har brug for god kontakt med dem.

Motion og aktivering

Smoushonden er en aktiv hund, der ifølge DKK har brug for en hel del motion og mulighed for at bevæge sig frit. Som ung kan den være krævende, men senere bliver den roligere og tilpasser sig familiens aktivitetsniveau.

Raceklubben kalder den næsten utrættelig. Den elsker lange gåture og at svømme og går gerne til sporarbejde, agility, flyball, hundefrisbee og andre aktiviteter sammen med sin ejer. Jagtlysten over for andet end rotter og mus er behersket, så den har ikke tilbøjelighed til at strejfe.

Træning og socialisering

Racen er lærenem, opmærksom og interesseret, og den vil gerne lære og lytte. DKK anbefaler god socialisering og en kærlig og konsekvent opdragelse fra den tidligste hvalpealder og råder til at være bestemt, men undgå hårdhed og for mange gentagelser. Raceklubben skriver, at man med konsekvens og en blid hånd kommer langt, mens vrede som regel virker mod hensigten.

Raceklubben anbefaler at gå på hundeskole fra starten og fortsætte efter hvalpeholdet. Hvalpen skal vænne sig til dørklokken, støvsugeren, trafik, markeder og andre dyr, så den møder alt og alle glad og tryg.

Familie og bolig

Smoushonden er en udpræget familiehund. DKK skriver, at den er livlig og glad for at lege og derfor velegnet som selskabshund også i en børnefamilie, og raceklubben kalder den børnenes ideelle legekammerat. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Som den gårdhund, den oprindelig er, trives den fint sammen med flere hunde og andre dyr, og den er ofte glad for familiens andre kæledyr. Små gnavere er en undtagelse, fordi racen er avlet til at fange rotter og mus.

Raceklubben skriver, at smoushonden uden større besvær kan opdrages til en hyggelig hushund. Den knytter sig tæt til sine mennesker, så det er klogt at øve alene-tid gradvist fra hvalpealderen. Ingen kilde siger noget direkte om livet i en lejlighed.

Pelspleje

Pelsen er nem at holde fri for snavs og løse hår, og den beskytter godt i al slags vejr. En rigtig smoushondpels løsner sig to gange om året og skal da plukkes i hånden. Derefter går hunden i omkring tre måneder med den uldne underuld, indtil dækhårene er vokset ud igen. Man kan også vælge at strippe pelsen tre gange om året, så dækhårene holdes kortere og hårde, så den altid ser velplejet ud.

Ifølge raceklubben er den bedste daglige pleje slet ingen: ingen børstning og ingen kæmning, og et bad er sjældent nødvendigt. DKK anbefaler en grundig gennembørstning et par gange om måneden. En blød pels er anderledes, fordi den filtrer i underulden og skal kæmmes jævnligt. Den første plukning sker typisk, når hunden er seks til otte måneder.

Standarden beskriver stramme læber med sorte kanter.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den hollandske raceklub skriver, at der ikke kendes arvelige sygdomme hos racen, fordi avlen har sat sundhed og karakter først. Klubbens avlsregler fra 2026 kræver, at begge forældre har fået undersøgt knæene hos en dyrlæge, og hunde med epilepsi eller andre medfødte eller arvelige lidelser, der går ud over velfærden, må ikke bruges i avl. Hvalpe registreres ikke, hvis en af forældrene har alvorlig hofte- eller albueledsdysplasi, patellaluksation af grad 2 eller mere, en arvelig øjensygdom med avlsforbud eller medfødt døvhed.

Racen har en lille bestand, og den hollandske avl styres tæt for at undgå indavl. Raceklubben skriver, at ventelisten på en hvalp er tre til fire år og i øjeblikket lukket, og at den ikke sælger hvalpe til udlandet.

DKK kræver kun, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling. Racen har ingen egen specialklub i Danmark. Hollandsk smoushond er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl, og racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes knæundersøgelse. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.