Hollandsk Kooikerhondje

Mere om racen

Overblik

Hollandsk Kooikerhondje, i Danmark som regel bare kaldet kooiker, er en lille hollandsk jagthund, som FCI placerer i gruppe 8, sektion 2 blandt de støvende hunde, uden krav om brugsprøve. Racen er avlet til et usædvanligt job: Den lokker ænder ind i en fangstkanal ved hjælp af sin hvide, viftende hale og jager ikke selv fuglene. Uden for sæsonen skulle den holde gården fri for rotter og mus.

Kooikeren er livlig, opmærksom og glad for at arbejde sammen med sin ejer, og i hjemmet er den tilpasningsdygtig og ofte rolig. Den er samtidig følsom og ofte reserveret over for fremmede, så den kræver grundig socialisering og en ejer, der forstår dens væremåde. I Danmark varetages racen af Dansk Kooiker Club, der blev stiftet i 2004 som specialklub under DKK. Racen er fåtallig herhjemme med i gennemsnit 58 stambogsførte hvalpe om året fra 2016 til 2020.

Historie og oprindelse

Små spanielagtige hunde, der ligner nutidens kooiker, ses på hollandske malerier fra 1600-tallet, blandt andet hos Jan Steen. Hunden var også almindelig som vagt- og familiehund på gårdene.

Navnet kommer af kooi, den andefælde af kanaler dækket med net, som hunden arbejdede ved. Ænderne følger nysgerrigt den hvide halespids længere ind, hvor de fanges, og i dag ringmærkes fuglene som regel til forskning.

Da andefælderne forsvandt i begyndelsen af 1900-tallet, var typen tæt på at uddø. Baronesse van Hardenbroek van Ammerstol tog fra 1939 initiativ til at redde den. Med hjælp fra en omrejsende handelsmand fandt hun tæven Tommie i Friesland, som regnes for racens stammoder, og det første kuld blev født i 1942. Fordi avlsmaterialet var meget begrænset, blev der ifølge Dansk Kooiker Club også brugt andre racer som cockerspaniel og keeshond. Den hollandske kennelklub anerkendte racen foreløbigt i 1966 og endeligt i 1971.

De første kooikere kom til Danmark i 1987, og det første danskfødte kuld kom året efter. I Storbritannien er racen flyttet fra jagthundegruppen til brugshundegruppen, fordi den ikke arbejder sammen med jægere med gevær.

Udseende og størrelse

Kooikeren er en harmonisk bygget lille hund med næsten kvadratisk krop. Øjnene er mandelformede og mørkebrune med et venligt udtryk, og halen bæres i niveau med ryglinjen eller lidt over, når hunden er i bevægelse.

Pelsen er middellang, glat eller let bølget, blød og tætliggende med en veludviklet underuld. Der er faner på ben, ører og hale. Farven er tydelige orangerøde plader på ren hvid bund, og det orangerøde skal dominere. Et af racens kendetegn er de sorte hårspidser på ørerne, de såkaldte øreringe, som standarden kalder meget ønskede. Hunden udstilles naturlig og utrimmet, og sort og hvid eller trefarvet pels diskvalificerer.

Den ideelle skulderhøjde er 40 cm for hanner og 38 cm for tæver, og hunde op til 2 cm over eller 3 cm under er tilladt. FCI-standarden fastsætter ingen vægt, men den hollandske raceklub skriver, at en kooiker afhængigt af køn og størrelse ikke bør veje mere end 9 til 11 kg.

Temperament

Kooikeren er livlig og adræt, selvsikker, vedholdende og udholdende, godmodig og årvågen, men ikke støjende. Den er trofast, nem at omgås og venlig, og som jagthund er den energisk med stor arbejdslyst og et muntert sind. Standarden betegner ængstelig adfærd som en alvorlig fejl og diskvalificerer aggressive eller meget sky hunde.

Kooikeren er dog ikke en allemandsven og er i begyndelsen ofte tilbageholdende over for fremmede mennesker, børn og andre hunde. Den har brug for et stort personligt rum og vil gerne se fremmede an, før den hilser. Presses den til kontakt, kan den blive usikker, og afhængigt af temperamentet trækker den sig eller knurrer. Har den først accepteret en person, er det for livet. Hanner kan desuden optræde udfordrende over for andre hanner.

Racen er følsom over for støj og skrappe ord og bliver først mentalt moden omkring to års alderen. Formanden for Dansk Kooiker Club har beskrevet den som en hund, man aldrig behøver kigge sig om efter, fordi den altid er lige ved siden af en.

Motion og aktivering

Kooikeren er en arbejdshund og har brug for meget motion, mentale udfordringer og kontakt med familien. Det er ikke en sofahund, og en hund, der mest går hjemme og i haven, bliver understimuleret. Når behovene er dækket, kan den sagtens slappe af, og mange kooikere nyder at ligge i sofaen og blive nusset.

Racen egner sig til næsten alle former for hundesport, for eksempel agility, rally, lydighed, spor og nosework. Den elsker vand og er en god svømmer, og den kan oplæres til apportering, selvom det ikke ligger lige så naturligt som hos en retriever. Den har en god næse og stor interesse for vildt, og mange vil gå på sporet af vildt, hvis de slippes løs i skoven. Kilderne er uenige om, hvor stærk jagtlysten er: DKK skriver, at den ikke giver problemer i hverdagen, mens raceklubben skriver, at man ofte møder kooikere med udpræget jagtinstinkt.

Træning og socialisering

Kooikeren er intelligent og meget lærenem og vil gerne gøre sig fortjent til ros. Den lærer bedst med venlig, konsekvent, kvik og opfindsom træning. Hård håndtering virker mod hensigten, fordi hunden tager afstand, når den mødes med skrappe ord. Hunden har brug for tydelige og faste regler fra første dag og en beslutsom ejer, og dens følsomhed må ikke blive en undskyldning for at slække på konsekvensen.

Socialisering er afgørende for denne race. Hvalpen skal allerede hos opdrætteren have gode oplevelser med børn, voksne, andre hunde og hverdagens lyde, og arbejdet fortsætter hos den nye ejer. Den hollandske klub anbefaler hvalpetræning fra omkring ni ugers alderen. Kooikeren er ifølge raceklubbens formand ikke en hund for alle: ejeren skal være villig til at involvere sig og god til at læse hunde.

Familie og bolig

Racen har tilpasset sig livet som familie- og selskabshund. Den knytter sig stærkt til familien og følger med overalt. Hunde, der vokser op med børn, klarer sig som regel godt med dem, men kooikeren kan være tilbageholdende over for børn, den ikke kender. Den hollandske raceklub opfordrer til at tænke sig godt om, hvis der er små børn i hjemmet, fordi uforudsigelige forhold kan få hunden til at sige fra med munden. I Dansk Kooiker Clubs egen medlemsundersøgelse fra 2020 med 202 hunde var 70 % upåvirkede af børn, mens 7 til 10 % kunne vise udfarende adfærd. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn.

Kooikeren er lille og tilpasningsdygtig, rolig i hjemmet og nem at have med. Den gør ikke meget, men har vagtinstinkt og melder, når der er grund til det. Følsomheden over for støj kan dog være en udfordring. Efter en indlæringsperiode kan den godt være alene hjemme, når det en gang imellem er nødvendigt, men den trives bedst tæt på sine mennesker.

Pelspleje

Pelsen er nem at holde. Den tåler fugt, holder ikke på snavs og skal hverken trimmes eller klippes. En grundig børstning en gang om ugen er normalt nok, og pelsen på ørerne og bukserne bør have lidt ekstra opmærksomhed. Kooikeren fælder noget hele året og mest forår og efterår, og tæver fælder lidt mere end hanner. I fældeperioden er daglig børstning en god idé. Kløerne og hårene mellem trædepuderne skal klippes efter behov.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Raceklubberne betragter kooikeren som en sund race uden overdrivelser i bygningen, men der findes arvelige sygdomme. Den mest alvorlige er ENM, arvelig nekrotiserende myelopati, også kaldet kooikerlammelse. Den rammer rygmarven, giver de første tegn mellem 6 og 15 måneders alderen, og syge hunde bliver højst omkring to år. Von Willebrands sygdom type 3 er en blødersygdom, der er holdt nede med gentest siden 1990’erne, og i Danmark findes der ikke længere syge hunde.

Desuden ses løse knæskaller (patellaluksation), som oftest i milde grader, få tilfælde af arvelige øjensygdomme, epilepsi, polymyositis, som er en autoimmun muskelbetændelse, og nyresygdommen renal dysplasi hos unge hunde. Svenske røntgenresultater viser, at også hofteledsdysplasi forekommer.

DKK kræver kun, at hanhunden har normale testikler, før hvalpe kan stambogsføres. For at få Basis+-stambog anbefales det, at begge forældre er undersøgt for patellaluksation med status 0 eller 1, og at mindst den ene er gentestet fri for ENM. Dansk Kooiker Club anbefaler desuden lav indavl og øjenlysning af avlsdyr. Racen er ikke nævnt i den danske bekendtgørelse om obligatorisk HD- og AD-undersøgelse før avl.

Den hollandske raceklub angiver en levealder på 10 til 14 år, og nogle kooikere bliver 16 år eller mere. Spørg opdrætteren om forældrenes testresultater og om, hvordan hvalpene er socialiseret. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.