Galgo Espanol

Mere om racen

Overblik

Galgo Espanol, på spansk Galgo Español og på engelsk Spanish Greyhound, er en elegant spansk mynde. FCI placerer den i gruppe 10, sektion 3, blandt de korthårede mynder, med standardnummer 285. Hanner måler 62 til 70 cm over skulderen og tæver 60 til 68 cm. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 20 til 30 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen mellem. SKK skriver, at den som regel bliver 11 til 13 år.

Racen findes med fin, kort og glat pels og i en ruhåret variant med halvlangt hår. DKK kalder den generelt en venlig selskabshund, der dog kan være lidt utilnærmelig, og som kan falde til i en aktiv familie med hundeerfaring. Den har en udpræget jagtlyst og skal have mulighed for at løbe frit i store, sikre områder. Specialklubben er Myndeklubben.

Historie og oprindelse

Standarden skriver, at racen har været kendt siden antikken, hvor romerne kendte den, men at den formentlig kom til den iberiske halvø langt tidligere. Den stammer fra gamle asiatiske mynder. I 1500- til 1700-tallet blev den eksporteret i stort antal til blandt andet Irland og England, og ifølge standarden er den en af forfædrene til den engelske greyhound. Racens vigtigste opgave er jagt på hare i åbent land.

Den svenske avlsstrategi skriver, at keltere jagede med mellemstore mynder flere århundreder før Kristi fødsel, og at hundene fulgte dem på deres vandringer og kom til den iberiske halvø. I Spanien blev racen blandet med greyhound, da hundevæddeløb blev populære. Derfor er kun en forholdsvis lille del af den spanske bestand helt ren. DKK skriver, at galgoen stadig bruges til jagt og væddeløb i Spanien, ofte krydset med greyhound. FCI anerkendte racen definitivt i 1971.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en mynde af god størrelse med kompakt skelet, langt og smalt hoved, rummelig brystkasse, stærkt optrukket mave og meget lang hale. Kroppen er rektangulær og lidt længere end den er høj, og snuden er lang og smal. Læberne er meget magre, fine og stramme med mørke slimhinder. Øjnene er små, skrå og mandelformede, helst mørke, med et roligt, blødt og reserveret udtryk. I hvile er ørerne rosenører tæt ind til kraniet.

Halen er stærk ved roden, lavt ansat og meget lang og når et stykke forbi haserne. I hvile danner den en segl med en tydelig krog yderst, og den bæres mellem benene. Det er et af racens mest typiske kendetegn. Den svenske avlsstrategi advarer om, at nogle linjer har fået alt for lange haler, hvilket har ført til skader og amputation. Standarden regner amputerede haler og ører for en vigtig fejl. Galop er den naturlige gangart.

Den almindelige pels er tæt, meget fin, kort og glat, lidt længere bag på lårene. Den ruhårede variant har hårdere, halvlangt hår, der kan variere i længde, og som har tendens til at danne skæg, overskæg, øjenbryn og en tot på hovedet. Standarden tillader alle farver. De mest typiske er fawn og mere eller mindre mørk brindle, derefter sort.

Hanner er 62 til 70 cm og tæver 60 til 68 cm. Standarden tillader 2 cm mere hos hunde med perfekte proportioner. Vægten er ikke nævnt i standarden. DKK angiver 20 til 30 kg, og det er det tal, vi bruger.

Temperament

Standarden beskriver et alvorligt og til tider reserveret temperament, men på jagt viser racen sig som en energisk og livlig jæger. SKK skriver, at racen er lettopdragen, rolig og af og til tilbagetrukken, og at den er meget livlig og glad, når den jager.

DKK kalder racen generelt en venlig selskabshund, men siger, at den også kan være lidt utilnærmelig. Den knytter sig oftest mest til en bestemt person i familien og er vagtsom og noget afvisende over for fremmede. Myndeklubben beskriver en for det meste venlig og selskabelig familiehund, der kan være lidt reserveret, og DKK skriver, at den ikke er egentlig kontaktsøgende.

Den svenske avlsstrategi skriver, at racen har det typiske mynde-temperament, venligt og tilbagetrukket, men at der er forekommet hunde, der er alt for sky og endda bange i ukendte miljøer eller over for fremmede. Strategien understreger, at socialisering fra lav alder er meget vigtig.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen har brug for lange spadsereture og mulighed for at løbe frit, hvilket forudsætter rådighed over et større og sikkert indhegnet areal. Myndeklubben beskriver også et behov for lange ture og plads til at løbe frit hver dag og nævner lure coursing, hvor hunden jager en kunstig hare. SKK skriver, at racen skal have mulighed for at løbe løs, og at den gerne deltager i lure coursing. Som hvalpe er hundene meget aktive.

Jagtlysten er ifølge DKK voldsom. Hunden bevæger sig uden betænkning ud på stor afstand, hvis den får øje på et muligt byttedyr. Det kræver enten tidlig og vedholdende træning eller et effektivt hegn at holde jagtlysten under kontrol. SKK kalder den en hurtig hetsjagthund, for hvilken et stort indhegnet område ofte er godt at have.

Træning og socialisering

DKK skriver, at galgoen fra tidligste hvalpealder skal lære at omgås fremmede og andre hunde for at overvinde sin udprægede reservation. Den videre opdragelse kræver tålmodighed, venlighed og konsekvens, og øjenkontakt og samarbejde skal belønnes med det samme. SKK skriver, at man bør begynde at træne indkald tidligt og socialtræne ordentligt som hvalp.

DKK nævner, at racen kan falde til i en aktiv familie med hundeerfaring og forståelse for hundetypens behov og særlige karakter. Myndeklubben skriver, at hunden kan opdrages til at leve sammen med katte og andre dyr.

Familie og bolig

Myndeklubben beskriver racen som rolig og blid over for børn. DKK og SKK gør begge familielivet betinget af den rette ejer: DKK taler om en aktiv familie med hundeerfaring, og SKK siger, at racen kan være en udmærket familiehund hos den rette ejer. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Myndeklubben skriver, at racen normalt er venlig over for andre hunde, og SKK, at den i regel fungerer godt sammen med dem. Ingen kilde siger, hvor længe den kan være alene, og ingen kilde omtaler gøen eller lejlighed direkte. DKK’s pasningsvejledning for mynder nævner, at mynder kan opfatte meget små hunde og katte som bytte, og at man ikke bør anskaffe en hund, hvis den på grund af ejerens arbejde er nødt til at være alene mere end 6 til 8 timer i døgnet.

Pelspleje

Den glatte pels holdes ifølge DKK og Myndeklubben fri for støv og løse hår med en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind. Den ruhårede variant skal jævnligt børstes grundigt igennem. SKK kalder pelsplejen let og skriver, at de ruhårede kan have brug for lidt mere regelmæssig børstning. Korthårede mynder kan ifølge DKK’s pasningsvejledning have brug for et dækken, når det er koldt.

Ingen af de gennemgåede kilder siger, hvor meget racen fælder. Standarden beskriver meget magre og stramme læber, og ingen kilde omtaler savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK skriver, at racen ikke har nogen racespecifik sygdom og generelt er frisk. Den svenske avlsstrategi bygger på en ejerundersøgelse fra 2019 med svar fra alle 7 aktive opdrættere og 35 andre ejere. Den viste meget raske hunde, der ofte bliver gamle, op til 12 til 13 år, og den ældste blev over 15 år. Strategien nævner dog, at der fra andre dele af Europa er rapporteret epilepsi og pludselig død ved hjertefejl i nogle linjer. Der er desuden forekommet navlebrok og tandtab hos enkelte hunde og et par tilfælde af kryptorkisme, hvor en testikel ikke er gået ned.

DKK’s pasningsvejledning for mynder nævner forhold, der gælder gruppen som helhed. Mynder har intet fedtlag under huden og tåler ikke alle former for narkose, så du bør spørge din dyrlæge, hvis hunden skal bedøves. Store mynder med dybe brystkasser kan være i risiko for mavedrejning, og det modvirkes ved at vente 1 til 2 timer med foder efter aktivitet og fordele maden på mindst to måltider.

Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og at hanner har to tilsyneladende normale testikler. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre før parring have fået mindst Very Good på en udstilling eller være godkendt ved et eksteriørarrangement hos specialklubben. DKK stiller ikke krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse. Galgo Espanol er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Galgo Espanol er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder, og er ikke tæt på nogen af dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.