Clumber Spaniel

Mere om racen

Overblik

Clumber spaniel er en stor, tung og hvid spaniel fra Storbritannien. FCI placerer den i gruppe 8, sektion 2, blandt de stødende jagthunde, med standardnummer 109. Standarden angiver en vægt på 29,5 til 34 kg for hanner og 25 til 29,5 kg for tæver, så racen hører til de store hunde. Den er lav og lang, kraftigt bygget og med hvid pels og citrongule eller orange aftegninger.

Racen er venlig og værdig, stabil og mere reserveret end de andre spaniels. Indendørs er den særdeles rolig, men udenfor er den glad for at følge et spor. Den fælder hele året, og pelsen kræver ugentlig børstning. Den passer til mennesker, der vil have en rolig, tung og lidt reserveret jagthund som familiemedlem, og som er forberedt på hvide hår i hjemmet.

Historie og oprindelse

Racen har navn efter Clumber Park i Nottinghamshire, hjemmet for hertugerne af Newcastle. Standarden skriver, at hundene siges at være kommet fra Frankrig for mere end to hundrede år siden, og at hertugen af Newcastle bragte dem til sit gods og opdrættede dem der. DKK skriver, at den franske hertug af Noailles flyttede sine apporterende jagthunde til Clumber Park kort før revolutionen i 1789.

Hvad der ligger bag racen, er ikke dokumenteret. DKK skriver, at hundene senere formodentlig er krydset med basset hound og måske blodhund, fordi man ønskede en tung hund, der kunne trænge gennem det tætteste krat og søge langsomt og grundigt. Spaniel Klubben mener, at de hvide farver nok stammer fra den uddøde blenheim spaniel. Racen blev populær blandt adelen, pensionerede officerer og embedsmænd.

Clumber er den tungeste af spanielracerne og blev brugt til at jage vildt op af tæt bevoksning. Arbejdstempoet er roligere end hos de andre spaniels. Standarden fortæller, at racen er blevet tungere siden 1950’erne, og advarer om, at den store vægt ikke må give svaghed i bagpartiet. FCI anerkendte racen endeligt i 1954.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en velafbalanceret hund med kraftig benbygning og et eftertænksomt udtryk, hvis hele fremtræden udstråler styrke. Den skal være fast, i god form og i stand til at arbejde en hel dag i marken.

Hovedet er stort og kvadratisk med bred skalle, dybt stop, tunge øjenbryn og veludviklede læber. Øjnene er mørkt ravfarvede, og helt lyse øjne er højst uønskede. Standarden accepterer en smule synlig blinkhinde, men uden overdrivelse, og kræver, at hunden er fri for oplagte øjensygdomme. Ørerne er store, formet som et vinblad og hænger let fremad. Halen sidder lavt og bæres i højde med ryggen. Standarden skriver, at den tidligere sædvanligvis blev kuperet.

Pelsen er rigelig, tæt, silkeagtig og lige, med god fanér på ben og bryst. Kroppen er hvid, med eller uden citrongule aftegninger. Orange aftegninger er tilladt, og lette aftegninger på hovedet og en fregnet snude accepteres. Alle andre farver er uacceptable.

FCI-standarden angiver ingen højde. AKC’s standard nævner 18 til 20 tommer for hanner og 17 til 19 tommer for tæver, altså omkring 43 til 51 cm, og DKK angiver 43 til 50 cm. Vægten er 29,5 til 34 kg for hanner og 25 til 29,5 kg for tæver. Spaniel Klubben skriver, at en hanhund vejer omkring 35 kg og en tæve fem kilo mindre, men det er klubbens skøn, og standarden følges.

Temperament

Standarden beskriver en stoisk og storsindet hund, der er yderst intelligent og har en beslutsom holdning. Den er en stilfærdig arbejdshund med en fremragende lugtesans, stabil og pålidelig, venlig og værdig. Den er mere reserveret end de andre spaniels, og enhver tendens til aggression er uacceptabel. DKK lægger vægt på, at racen er stabil og afbalanceret, og at den knytter sig ofte mest til en bestemt person.

Reservationen gælder både mennesker og hunde. DKK skriver, at racen nødigt accepterer, at andre hunde nærmer sig dens flok, og at den unge hund skal socialiseres tidligt og vedholdende for at overvinde sin tilbageholdenhed over for fremmede. Spaniel Klubben kalder den ikke en vagthund og heller ikke særlig gøende, men siger, at den kan være lidt reserveret over for fremmede.

Motion og aktivering

Racen er sindig og virker måske lidt lad. Den sætter den ifølge DKK stor pris på daglige gåture, gerne med mulighed for at bevæge sig frit og bruge sin fremragende lugtesans.

Udendørs er clumberen aktiv og meget glad for at følge et spor, og den er oprindelig en jagthund med en eminent næse. Indendørs er den særdeles rolig. Næsearbejde, spor og apportering passer til racens natur og tempo.

Hensynet til den tunge krop er vigtigt, mens hunden vokser. DKK skriver, at man ikke må overbelaste hunden, før den er helt udvokset, og Spaniel Klubben, at hvalpen kun må få begrænset motion, som øges fra seks måneders alderen.

Træning og socialisering

DKK skriver, at racen arbejder bedst og helst i et langsommere tempo end de fleste andre hunde. Opskriften er ellers den samme som for andre hunde: venlighed og konsekvens. Standarden kalder racen yderst intelligent og beslutsom, og den er en stilfærdig arbejder.

Socialisering er en vigtig del af opdragelsen. DKK anbefaler at begynde tidligt og holde fast, så den unge hund kommer over sin reservation over for fremmede mennesker og hunde. Racen bliver sent moden, så træning og socialisering strækker sig over lang tid.

Clumberen er opfindsom. Spaniel Klubben skriver, at en hund, der er alene for længe og keder sig, kan blive opfindsom og endda destruktiv. Ingen af kilderne siger, hvor lang tid racen i almindelighed kan være alene, så det må afgøres ud fra den enkelte hund og dens tilvænning.

Familie og bolig

DKK kalder racen en familie- og selskabshund, og Spaniel Klubben, at den trives i familiens centrum. DKK skriver, at den ofte knytter sig mest til en bestemt person. Ingen af de gennemgåede kilder siger noget om, hvordan racen klarer sig sammen med børn, så den slags må vurderes sammen med opdrætteren.

Over for andre hunde er kilderne uenige. DKK skriver, at racen nødigt accepterer andre hunde tæt på sin flok, mens Spaniel Klubben afslutter sin beskrivelse med, at man gerne må have mere end én.

Ingen kilde omtaler lejlighed, men racen er stor og tung, særdeles rolig indendørs og ikke særlig gøende. Den har brug for daglige ture, og den fælder hele året.

Pelspleje

Pelsen er rigelig, glat tilliggende og silkeagtig. DKK skriver, at den skal børstes grundigt igennem en gang om ugen, og at de fyldige behæng på ben og bryst skal friseres ofte for at undgå filtre. Spaniel Klubben anbefaler, at håret under ørerne holdes kort, og at poterne klippes til. Pelsen er ikke særlig smudsafvisende, og støv og snavs ses tydeligt på det hvide. Ingen af kilderne nævner regelmæssig trimning hos frisør.

Racen fælder året rundt, skriver Spaniel Klubben, og huset bliver besat af hvide hår.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den britiske kennelklub anbefaler, at opdrættere som minimum tester for hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi og øjensygdomme gennem de britiske ordninger og desuden med en DNA-test for motionsudløst kollaps (EIC). Klubben skriver, at EIC er hyppig i racen, og at sygdommen derfor bør avles ud over tid uden at miste for meget genetisk mangfoldighed, blandt andet ved at bruge testede bærere i avlen. Derudover anbefaler klubben en DNA-test for pyruvatdehydrogenase-mangel (PDP1).

PDP1-mangel er en recessivt arvelig sygdom, som findes hos clumber og sussex spaniel. Den giver ifølge den internationale database OMIA motionsintolerance, mælkesyreophobning og kollaps efter anstrengelse. En DNA-test kan finde bærere og syge hunde. I den oprindelige undersøgelse fra 2007 var 20 af 100 testede clumber spaniels bærere, og en var syg.

Standarden advarer mod, at racens vægt giver svaghed i bagpartiet, og den kræver, at hunden er fri for oplagte øjensygdomme. Ingen af de gennemgåede kilder af god kvalitet gav tal for, hvor mange der har øjenlågsproblemer, så det er et spørgsmål til opdrætteren.

Clumber spaniel er nævnt i bilag 2, afsnit 1, til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så hunde af racen skal røntgenfotograferes for HD, før de må bruges i avl. DKK kræver, at begge forældre har officiel HD-status A eller B, før kuldet kan stambogsføres. En hund med HD-grad C kan kun bruges, hvis avlspartneren har status A. Faderen skal også have dokumenterede normale testikler, og DKK’s etiske regler for avl skal være overholdt. Til Basis+ stambøger anbefaler DKK desuden, at begge forældre har AD-status 0 eller 1, er øjenundersøgt og fundet fri for PRA og arvelig katarakt og er præmieret med mindst Very Good på udstilling eller eksteriørgodkendt. Racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, så halekupering er ikke tilladt i Danmark. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status, øjenundersøgelser og DNA-test for PDP1 og EIC. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.