Til alle racer

Kort fortalt

Venlig, lærenem og selvsikker britisk apporterende jagthund fra det skotske højland med guld- eller cremefarvet pels med faner og behov for daglig fysisk og mental aktivitet. Racen beskrives som venlig, lærenem og selvsikker og har middel aktivitetsniveau og højt motionsbehov. Den passer typisk godt til familier med børn og egner sig dårligt til lejlighed.

Golden Retriever

Venlig · Lærenem · Selvsikker

  • Familieegnet
  • Moderat aktiv

Raceegenskaber

Aktivitetsniveau
Aktivitetsniveau: 4 af 6
Motionsbehov
Motionsbehov: 5 af 6
Pelspleje
Pelspleje: 3 af 6
Fældning
Fældning: 5 af 6
Alene hjemme
Alene hjemme: 3 af 6
Gøen
Gøen: 2 af 6
Familieegnet
Familieegnet: 5 af 6
Lejlighedsegnet
Lejlighedsegnet: 2 af 6
Egnet til førstegangsejere
Egnet til førstegangsejere: 5 af 6
Jagtlyst over for mindre dyr
Jagtlyst over for mindre dyr: 2 af 6
Vagtsomhed
Vagtsomhed: 2 af 6
Savl
Savl: Ikke vurderet
Sådan læses vurderingerne

Flere poter betyder mere af den nævnte egenskab. En høj score er ikke altid bedre.

Aktivitetsniveau

Hvor livlig og energisk hunden typisk er i hverdagen (temperament og tempo). Ikke det samme som motionsbehov: en hund kan være rolig indendørs og alligevel kræve lange daglige ture.

Flere poter betyder højere aktivitetsniveau. Hverken højt eller lavt er bedre i sig selv.

FCI-standarden beskriver en aktiv og kraftfuld hund, og PDSA nævner et højt energiniveau. Samtidig beskriver PDSA og Dansk Retriever Klub et roligt sind, og VCA kalder racen rolig indendørs, når den får nok motion. Det placerer racen over midten, men et godt stykke fra ankeret for en hund, der konstant er i gang. Jagtlinjer har ofte en stærkere arbejdslyst.

Motionsbehov

Hvor meget daglig fysisk og mental motion racen typisk har brug for for at trives.

Flere poter betyder større motionsbehov.

PDSA anbefaler mindst to timers god motion om dagen plus mental stimulation, VCA anbefaler daglige ture, løb eller leg, og raceklubben skriver, at de fleste trives bedst, når de kan bruge hoved, næse og krop. Dansk Retriever Klub fremhæver, at den mentale del er mindst lige så vigtig som den fysiske. Det ligger tæt på ankeret om flere timers krævende aktivitet hver dag.

Savl

Hvor meget hunden typisk savler.

Flere poter betyder mere savl.

Pelspleje

Hvor meget tid og arbejde pelsen kræver (børstning, trimning, klipning). Holdes adskilt fra fældning: en pels kan kræve meget pleje uden at fælde meget, og omvendt.

Flere poter betyder mere pelspleje.

Standarden beskriver en glat eller bølget pels med gode faner og tæt underuld. PDSA anbefaler børstning mindst tre gange om ugen og dagligt i pelsskiftet, VCA omkring to gange om ugen. Det er en fast rutine flere gange om ugen, men uden krav om professionel trimning som ved ankeret på 6.

Fældning

Hvor meget hunden fælder hår.

Flere poter betyder mere fældning.

PDSA skriver, at racen generelt fælder meget, og den britiske raceklub, at den fælder ofte og rigeligt. VCA beskriver fældningen som gennemsnitlig til over gennemsnittet. Standarden bekræfter en tæt underuld. Samlet ligger racen tæt på ankeret for kraftig fældning, men kilderne beskriver de største mængder i perioder med pelsskifte.

Alene hjemme

Racens generelle tendens til at kunne tåle at være alene i kortere perioder. Det er ikke en garanti for et bestemt antal timer. Den enkelte hund, dens træning og tilvænning afgør altid, hvad der er forsvarligt.

Flere poter betyder bedre tolerance for alene-tid som generel tendens.

Kilderne peger samstemmende på, at racen kan klare nogle timer alene, men ikke lange arbejdsdage. Woodgreen skriver, at lange timer alene ikke passer racen, men at den godt kan klare et par timer, og at den ikke har så svært ved at være alene som mange andre racer, når alene-tiden bygges gradvist op. Deutscher Retriever Club skriver, at racen er uegnet, hvis man arbejder på fuld tid, og at den vil lide ved ren hundegårdshold. PDSA fraråder at lade den være alene for længe og gentager det generelle råd om højst fire timer. Det placerer racen midt på skalaen.

Gøen

Hvor meget racen typisk gør og giver lyd.

Flere poter betyder mere gøen.

Woodgreen skriver, at racen ikke er kendt for at være vokal, men gør, når nogen banker på, og at den ikke egner sig som vagthund. Deutscher Retriever Club beskriver den som ikke særlig vagtsom. PDSA skriver, at mængden afhænger af den enkelte hund, hvilket ikke trækker i nogen retning. Det peger mod den lave ende af skalaen, men ikke helt ned til 1, fordi den melder gæster. Kun én kilde omtaler gøen direkte, så værdien bør efterprøves.

Familieegnet

Hvor godt racen generelt passer ind i en familie med børn, forudsat god opdragelse og socialisering. Alle hunde kræver opsyn sammen med børn.

Flere poter betyder bedre egnethed til familieliv.

Standarden beskriver en venlig, imødekommende og selvsikker hund, Dansk Retriever Klub fremhæver egenskaberne som familiehund, og PDSA og VCA beskriver racen som god sammen med børn, når den er socialiseret. Der gives en pote mindre end ankeret, fordi racen er stor, hvalpe ofte er mundivrige, og PDSA understreger opsyn og respekt for hundens tålmodighed.

Lejlighedsegnet

Hvor godt racen typisk kan trives i en lejlighed, vurderet ud fra størrelse, aktivitetsniveau, gøen og motionsbehov, forudsat at behovene dækkes udenfor hjemmet.

Flere poter betyder bedre egnethed til lejlighed.

Woodgreen omtaler boligen direkte: racen trives bedst på landet med adgang til åbne områder, og en have, hvor den kan undersøge nye dufte hver dag, er nødvendig. Racen er stor, har et stort motionsbehov (PDSA anbefaler mindst to timer om dagen) og et aktivitetsniveau over midten, mens gøen er lav. Samlet under midten af skalaen. Kun én kilde omtaler boligen direkte.

Egnet til førstegangsejere

Hvor godt racen typisk passer til en ejer, der ikke har haft hund før, vurderet ud fra hvad raceklubber, DKK og standarden siger om træning, temperament og krav til ejeren.

Flere poter betyder bedre egnet til en førstegangsejer.

PDSA skriver, at racen er nem at træne og kan være en god første hund, så længe man ved, hvad det indebærer at få en stor hund, og Woodgreen kalder den generelt nem at træne. Standarden beskriver en lydhør og venlig hund. En pote under ankeret på grund af PDSA's forbehold om størrelse og energi; faktabokse hos PDSA og Woodgreen ikke brugt.

Jagtlyst over for mindre dyr

Hvor stærk racens typiske trang er til at jage katte og smådyr som kaniner og fugle, og dermed hvor let den lever sammen med dem.

Flere poter betyder stærkere jagtlyst.

PDSA, VCA og den britiske raceklub beskriver en hund, der som regel går godt sammen med andre dyr, når den er socialiseret, mens Deutscher Retriever Club nævner en medfødt jagtdrift, der skal styres gennem træning. Det placerer racen lige over ankeret for 1. Stjernevurderinger hos VCA og faktaboks hos PDSA ikke brugt.

Vagtsomhed

Hvor meget racen typisk holder øje med hjemmet og melder, når der kommer nogen, og hvor reserveret den er over for fremmede. Ikke det samme som gøen: en hund kan være vagtsom og stille.

Flere poter betyder mere vagtsom.

Standarden beskriver en venlig og imødekommende hund, VCA kalder den udadvendt over for fremmede, og Deutscher Retriever Club skriver, at retrieverne ikke er de mest vagtsomme. Woodgreen skriver, at den gør, når nogen banker på, men hellere byder en ubuden gæst velkommen end jager ham væk, derfor 2 og ikke 1.

Om racen

Venlig, lærenem og selvsikker britisk apporterende jagthund fra det skotske højland med guld- eller cremefarvet pels med faner og behov for daglig fysisk og mental aktivitet.

Tag racetesten

Hurtige fakta

Oprindelse
Storbritannien
Størrelse
Stor
Højde
51 til 61 cm
Vægt
25 til 34 kg
Forventet levetid
12 til 14 år
Udgifter
Ca. 900 kr. om måneden (11.000 kr. om året), anslået. Se beregningen
Popularitet
Nr. 3 i Danmark i 2025 (registreringer i DKK)
Anerkendelse
FCI gruppe 8: Apporterende jagthunde, sektion 1: Retrievere. Samme gruppe hos DKK
Om FCI- og DKK-grupper

Hvad er en FCI-gruppe og en DKK-gruppe?

FCI, den internationale organisation for racehunde, inddeler de racer, den anerkender, i ti grupper efter oprindelig brug og type. De fleste grupper er delt i sektioner, for eksempel er gruppe 8 delt i retrievere, stødende hunde og vandhunde.

Dansk Kennel Klub er FCI's medlem i Danmark og bruger de samme ti grupper, så en FCI-anerkendt race står i samme gruppe hos DKK som hos FCI. DKK registrerer også nogle racer, som FCI ikke anerkender, for eksempel dansk spids. Dem placerer DKK selv i en af de ti grupper, og de har derfor en DKK-gruppe, men ingen FCI-gruppe.

Kilder:

Mere om racen

Overblik

Golden Retriever er en britisk apporterende jagthund, som FCI placerer i gruppe 8, sektion 1 sammen med de øvrige retrievere. Racen blev udviklet i det skotske højland i 1800-tallet til at hente skudt vildt. Den har et venligt og roligt sind og forener evnerne som apportør med egenskaberne som familiehund.

Det er en symmetrisk, velbalanceret og aktiv hund med et venligt udtryk, og den kendes på den guld- eller cremefarvede pels med faner. Racen er stor, har brug for daglig motion og mental beskæftigelse, og pelsen fælder meget. Ifølge raceklubben Golden Retriever i Danmark registreres der i dag omkring 1.100 til 1.300 hvalpe om året i Danmark.

Racen avles både i jagtlinjer og udstillingslinjer. Der er tale om samme race, men raceklubben anbefaler hvalpekøbere at tale med opdrætteren om, hvilken type der passer til deres hverdag og de aktiviteter, de kan tilbyde.

Historie og oprindelse

Racen blev udviklet på godset Guisachan i det skotske højland af Dudley Marjoribanks, senere Lord Tweedmouth, som ønskede en apportør, der passede til skotsk klima, terræn og vildt. Optegnelserne fra godset viser, at stamfaderen var Nous, den eneste gule hvalp i et kuld af ellers sorte Wavy-coated Retrievere. Nous blev i 1868 parret med Belle, en Tweed Water Spaniel, som er en uddød race, og hvalpene fra den parring blev grundlaget for racen.

Senere blev der tilført blod fra blandt andet blodhund og irsk setter. En ældre fortælling om, at racen stammer fra russiske cirkushunde, blev tilbagevist, da optegnelserne fra Guisachan blev offentliggjort i 1952. Den britiske Kennel Club anerkendte racen i 1913 under navnet gul eller golden retriever.

I 1936 blev standarden ændret, så alle nuancer af guld og creme blev tilladt. De første hunde kom til Danmark i slutningen af 1950’erne, og antallet af registreringer toppede i midten af 1970’erne.

Udseende og størrelse

Golden Retrieveren er en symmetrisk, harmonisk og kraftfuld hund med et venligt udtryk og en jævn, kraftfuld bevægelse med lange skridt. Hovedet er velbalanceret med bredt kranie og et kraftigt, bredt og dybt næseparti. Øjnene er mørkebrune med mørke øjenrande, og halen bæres i niveau med ryggen og når til hasen.

Pelsen er glat eller bølget med gode faner og har en tæt, vandafvisende underuld. Alle nuancer af guld og creme er tilladt, men ikke rød eller mahogni, og kun enkelte hvide hår på brystet accepteres.

Skulderhøjden er 56 til 61 cm for hanner og 51 til 56 cm for tæver. FCI-standarden fastsætter ingen vægt, men den amerikanske standard sætter omkring 29,5 til 34 kg for hanner og 25 til 29,5 kg for tæver, så racen hører til de store hunde. Hunde fra jagtlinjer er ofte lettere bygget med en mere moderat pels, mens hunde fra udstillingslinjer ofte er kraftigere med en fyldigere pels.

Temperament

Racen er lærenem og intelligent med naturlige arbejdsevner, og den er venlig, imødekommende og selvsikker. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Sindet er venligt og roligt, og hunden er omgængelig og glad for at være sammen med sine mennesker.

Golden Retrieveren er avlet til at arbejde tæt sammen med sin fører, finde vildtet og bringe det roligt tilbage med en blød mund. Mange hunde har en udpræget trang til at bære rundt på ting som sko, sokker og legetøj, og det er sjældent ulydighed, men en nedarvet egenskab.

Racen er energisk, men har et roligt og intelligent væsen. Hunden kan være overstrømmende og kan elske at apportere i en grad, der næsten virker tvangspræget. Hunde fra jagtlinjer er avlet med særlig vægt på arbejdslyst og samarbejdsvilje. Det enkelte dyrs temperament afhænger af linje, opvækst og træning.

Motion og aktivering

PDSA anbefaler mindst to timers god motion om dagen, fordelt med gåture og løb og suppleret med leg og træning. Racen keder sig let og har derfor brug for mental stimulation. Daglige ture, løb eller leg er vigtige, og svømning og apportering er de foretrukne aktiviteter.

En golden retriever behøver ikke at gå på jagt for at trives, men de fleste har det bedst, når de kan bruge hoved, næse og krop i samarbejde med deres fører. Apportering, dummytræning og næsearbejde er oplagte aktiviteter. Alle hunde fortjener uanset brug et aktivt liv med daglige udfordringer, og hunde fra jagtlinjer trives som regel bedst, når både krop og hoved bliver brugt hver dag.

Den mentale del er mindst lige så vigtig som den fysiske motion. Når racen får tilstrækkelig motion, kan den være en rolig hund indendørs.

Træning og socialisering

Racens samarbejdsvilje og intelligens gør den lærenem, og den hører til blandt de mest anvendte racer i lydighedskonkurrencer. De nedarvede egenskaber er en styrke, når de får afløb gennem træning og aktivering.

Dansk Retriever Klub anbefaler miljøtræning fra en tidlig alder, så hvalpen bliver tryg i mange forskellige situationer, og at husets regler læres fra begyndelsen. Klubben tilbyder hvalpemotivationskurser i de fleste regioner. Der findes desuden en række prøver, hvor hunden kan vise sine egenskaber, blandt andet brugsprøver, working tests, markprøver og sporprøver.

Hvalpe bruger ofte munden meget, og PDSA anbefaler positiv træning til at aflære legebid. Godt socialiserede hunde er afslappede over for andre hunde og husdyr.

Familie og bolig

Golden Retrieveren er en god familiehund. Den kan være fantastisk sammen med børn, hvis den er socialiseret godt fra ung, men PDSA understreger, at samvær med børn altid bør ske under opsyn, og at også en tålmodig hund har en grænse. Racen er en legesyg og pålidelig kammerat for børn, typisk udadvendt over for fremmede, og den kommer godt ud af det med andre dyr.

Racen trives bedst med adgang til åbne områder og en have, den kan undersøge hver dag. Den er stor og har et højt motionsbehov, så ejerens tid til daglige ture og aktivering betyder meget, uanset boligform.

PDSA anbefaler, at hunden ikke efterlades alene i mere end fire timer ad gangen, og at der er nogen hjemme det meste af dagen, blandt andet fordi racen gerne tygger på ting. Den kan godt klare et par timer alene, når det er bygget gradvist op, men lange arbejdsdage passer den ikke, og Deutscher Retriever Club fraråder racen til folk, der arbejder på fuld tid. Hvor meget den enkelte hund kan klare at være alene, afhænger af træning, tilvænning og temperament. Racen gør ikke meget og er ingen vagthund, men melder som regel, når nogen banker på.

Pelspleje

Pelsen er glat eller bølget med faner og har en tæt underuld. Kilderne er ikke enige om, hvor tit den skal plejes: PDSA anbefaler børstning eller gennemkæmning mindst tre gange om ugen og dagligt i perioder med pelsskifte, mens VCA nævner omkring to gange om ugen med mere i fældeperioderne. Pelsen bør ikke klippes helt ned, medmindre en dyrlæge anbefaler det.

Racen fælder meget, gennemsnitligt til over gennemsnittet, og fældningen er så betydelig, at man skal regne med en del støvsugning.

Kastrerede hunde får ofte en længere pels. Hunde fra udstillingslinjer har typisk en fyldigere pels end hunde fra jagtlinjer, hvilket kan påvirke, hvor meget tid plejen tager.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Hofte- og albueledsdysplasi, flere øjensygdomme (blandt andet grå stær, multifokal retinal dysplasi, progressiv retinal atrofi og grøn stær) samt hudsygdommen iktyose ses hos racen, og den har en tendens til overvægt. Iktyose er en arvelig hudlidelse med skæl, der oftest er kosmetisk, men kan give hudirritation. Racen kan DNA-testes for iktyose og tre former for PRA.

I en amerikansk ejerundersøgelse fra Golden Retriever Club of America var kræft den største sundhedsbekymring, især hæmangiosarkom, lymfom, mastcelletumorer og osteosarkom. Samme klub fandt i en undersøgelse i 1998 og 1999 en gennemsnitlig levealder på 11,3 år for tæver og 10,7 år for hanner. Den tyske retrieverklub angiver en gennemsnitlig forventet levealder på omkring 12 til 14 år, og i et britisk studie af hunde i almindelig dyrlægepraksis var medianen 12,5 år.

I Danmark kan hvalpe kun stambogsføres hos DKK, hvis begge forældre har HD-status A eller B (C kan bruges, hvis partneren har A), AD-status 0 eller 1 og en øjenundersøgelse, der højst er 12 måneder gammel på parringsdagen. Efter dansk lov (bekendtgørelse nr. 607 af 2025) skal en golden retriever undersøges for HD og AD, før den bruges i avl. Den britiske Kennel Club anbefaler desuden DNA-tests for PRA og iktyose. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater, og husk at sundhed varierer fra hund til hund. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.

Passer Golden Retriever til dig?

Hvordan bor du?
Hvor meget tid kan du bruge på motion og aktivering af hunden hver dag?
Er der børn i husstanden?
Har du haft hund før?

Tag hele racetesten

Slægtskab

Golden Retriever stammer fra

  • Udviklet fra: Flat Coated Retriever Stamfaderen Nous var en gul hvalp i et kuld sorte wavy coated retrievere, som racen dengang hed.
  • Udviklet fra: Tweed Water Spaniel Uddød race; tæven Belle blev parret med Nous i 1868.
  • Indkrydset: Blodhund Ifølge The Royal Kennel Club tilført senere.
  • Indkrydset: Irsk Setter Ifølge The Royal Kennel Club tilført senere.

Se alle racers slægtskab

Hvad koster en Golden Retriever?

Et anslået beløb for en voksen hund: ca. 900 kr. om måneden eller 11.000 kr. om året. Købsprisen er ikke med.

Beregnet for en hund på ca. 29,5 kg
Foder (ca. 1.390 kcal om dagen)4.300 kr. om året
Ansvarsforsikring (lovpligtig)600 kr. om året
Sygeforsikring3.600 kr. om året
Vaccination og ormekur1.400 kr. om året
Udstyr, godbidder og legetøj1.300 kr. om året
I alt11.000 kr. om året, ca. 900 kr. om måneden

Priser indsamlet 2026-10-16. Sådan er udgifterne beregnet

Allergi

Ingen hunderace er allergivenlig. Hundens allergener findes ikke kun i hårene, men også i hudskæl, spyt og urin, og er man allergisk over for hund, er man normalt allergisk over for alle racer. Undersøgelser har ikke fundet mindre hundeallergen i hjem med racer, der sælges som allergivenlige.

Golden Retriever har 5 ud af 6 poter for fældning (meget). Fældningen siger noget om hår i hjemmet, men ikke om, hvor meget allergen hunden afgiver. Nogle tåler deres egen hund, men ikke andre, og hos en del udvikler allergien sig, så de får problemer med alle hunde.

Læs mere om hunde og allergi

Ofte stillede spørgsmål om Golden Retriever

Hvor stor bliver en Golden Retriever?

En voksen Golden Retriever bliver 51 til 61 cm høj og vejer 25 til 34 kg efter racens standard. Raceguidens størrelsesklasse: stor.

Hvor gammel bliver en Golden Retriever?

En Golden Retriever lever typisk 12 til 14 år; kilden til tallet står på racesiden.

Fælder Golden Retriever meget?

Golden Retriever fælder meget: 5 ud af 6 poter på Raceguidens skala for fældning, hvor flere poter betyder mere fældning.

Hvor meget motion skal en Golden Retriever have?

Golden Retriever har højt motionsbehov: 5 ud af 6 poter på Raceguidens skala, hvor 1 er korte, rolige gåture og 6 er flere timers krævende aktivitet hver dag.

Er Golden Retriever god til børn?

Golden Retriever vurderes som typisk tålmodig og velegnet til familieliv (5 ud af 6 poter).

Hvad koster en Golden Retriever om måneden?

En voksen Golden Retriever koster anslået ca. 900 kr. om måneden eller 11.000 kr. om året til foder, forsikring, dyrlæge og udstyr. Købsprisen er ikke med.

Er Golden Retriever forbudt i Danmark?

Nej. Golden Retriever er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder (§ 1 a).

Kilder (27)
  1. FCI breeds nomenclature, groups 1 to 10, definitive and provisional recognition, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-13)
  2. Dansk Kennel Klub, DKK's gruppeinddeling (Gruppeliste til katalog 2026, FCI og NKU), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-13)
  3. FCI-Standard N° 111, Golden Retriever, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-14)
  4. Official Standard of the Golden Retriever, American Kennel Club (set 2026-10-14)
  5. Golden Retriever, Dansk Retriever Klub (set 2026-10-14)
  6. Køb af Retrieverhvalp, Dansk Retriever Klub (set 2026-10-14)
  7. Racens oprindelse, Golden Retriever i Danmark (raceklub under Dansk Retriever Klub) (set 2026-10-14)
  8. Værd at vide om Golden retriever, Golden Retriever i Danmark (raceklub under Dansk Retriever Klub) (set 2026-10-14)
  9. Mere end en familiehund, Golden Retriever i Danmark (raceklub under Dansk Retriever Klub) (set 2026-10-14)
  10. Golden retriever, en race med forskellige avlsmål, Golden Retriever i Danmark (raceklub under Dansk Retriever Klub) (set 2026-10-14)
  11. Værd at vide om sundhed, Golden Retriever i Danmark (raceklub under Dansk Retriever Klub) (set 2026-10-14)
  12. Avlsrestriktioner og avlsanbefalinger, Golden Retriever, Dansk Kennel Klub (Hundeweb) (set 2026-10-14)
  13. Retriever (Golden), Breeds A to Z, The Kennel Club (UK) (set 2026-10-14)
  14. Golden Retriever, PDSA (set 2026-10-14)
  15. Golden Retriever, VCA Animal Hospitals (set 2026-10-14)
  16. The GRCA Electronic Health Survey at 1 Year: Data on Longevity and Cancer, Golden Retriever Club of America, Health and Genetics Committee (set 2026-10-14)
  17. Golden Retriever, Deutscher Retriever Club e.V. (DRC, member of VDH/FCI) (set 2026-10-16)
  18. Die 6 Retrieverrassen im Überblick, Deutscher Retriever Club e.V. (DRC, member of VDH/FCI) (set 2026-10-16)
  19. Golden Retriever, Pet Explorer, Woodgreen Pets Charity (UK), expert content by Sue Ketland (set 2026-10-16)
  20. Puppy Advice, The Golden Retriever Club (UK) (set 2026-10-16)
  21. Longevity and mortality of owned dogs in England, The Veterinary Journal 198(3):638-643 (O'Neill DG, Church DB, McGreevy PD, Thomson PC, Brodbelt DC) (set 2026-10-16)
  22. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr 607 af 26/05/2025), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lovtidende A (set 2026-10-16)
  23. Racestatistik 2025 (registrerede hvalpe og importer pr. race), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-15)
  24. Findes der allergivenlige hunde? Myter om pelsdyr og allergi, Astma-Allergi Danmark (set 2026-10-16)
  25. Allergi for dyr (Patienthåndbogen), sundhed.dk (set 2026-10-16)
  26. Vredegoor DW et al. Can f 1 levels in hair and homes of different dog breeds: lack of evidence to describe any dog breed as hypoallergenic. J Allergy Clin Immunol 2012;130(4):904-9, Journal of Allergy and Clinical Immunology (PubMed 22728082) (set 2026-10-16)
  27. Nicholas CE et al. Dog allergen levels in homes with hypoallergenic compared with nonhypoallergenic dogs. Am J Rhinol Allergy 2011;25(4):252-6, American Journal of Rhinology & Allergy (PubMed 21819763) (set 2026-10-16)

Senest gennemgået 2026-10-16.

Fejl eller mangler på siden? Skriv til info@raceguiden.dk