Golden Retriever

Mere om racen

Overblik

Golden Retriever er en britisk apporterende jagthund, som FCI placerer i gruppe 8, sektion 1 sammen med de øvrige retrievere. Racen blev udviklet i det skotske højland i 1800-tallet til at hente skudt vildt. Den har et venligt og roligt sind og forener evnerne som apportør med egenskaberne som familiehund.

Det er en symmetrisk, velbalanceret og aktiv hund med et venligt udtryk, og den kendes på den guld- eller cremefarvede pels med faner. Racen er stor, har brug for daglig motion og mental beskæftigelse, og pelsen fælder meget. Ifølge raceklubben Golden Retriever i Danmark registreres der i dag omkring 1.100 til 1.300 hvalpe om året i Danmark.

Racen avles både i jagtlinjer og udstillingslinjer. Der er tale om samme race, men raceklubben anbefaler hvalpekøbere at tale med opdrætteren om, hvilken type der passer til deres hverdag og de aktiviteter, de kan tilbyde.

Historie og oprindelse

Racen blev udviklet på godset Guisachan i det skotske højland af Dudley Marjoribanks, senere Lord Tweedmouth, som ønskede en apportør, der passede til skotsk klima, terræn og vildt. Optegnelserne fra godset viser, at stamfaderen var Nous, den eneste gule hvalp i et kuld af ellers sorte Wavy-coated Retrievere. Nous blev i 1868 parret med Belle, en Tweed Water Spaniel, som er en uddød race, og hvalpene fra den parring blev grundlaget for racen.

Senere blev der tilført blod fra blandt andet blodhund og irsk setter. En ældre fortælling om, at racen stammer fra russiske cirkushunde, blev tilbagevist, da optegnelserne fra Guisachan blev offentliggjort i 1952. Den britiske Kennel Club anerkendte racen i 1913 under navnet gul eller golden retriever.

I 1936 blev standarden ændret, så alle nuancer af guld og creme blev tilladt. De første hunde kom til Danmark i slutningen af 1950’erne, og antallet af registreringer toppede i midten af 1970’erne.

Udseende og størrelse

Golden Retrieveren er en symmetrisk, harmonisk og kraftfuld hund med et venligt udtryk og en jævn, kraftfuld bevægelse med lange skridt. Hovedet er velbalanceret med bredt kranie og et kraftigt, bredt og dybt næseparti. Øjnene er mørkebrune med mørke øjenrande, og halen bæres i niveau med ryggen og når til hasen.

Pelsen er glat eller bølget med gode faner og har en tæt, vandafvisende underuld. Alle nuancer af guld og creme er tilladt, men ikke rød eller mahogni, og kun enkelte hvide hår på brystet accepteres.

Skulderhøjden er 56 til 61 cm for hanner og 51 til 56 cm for tæver. FCI-standarden fastsætter ingen vægt, men den amerikanske standard sætter omkring 29,5 til 34 kg for hanner og 25 til 29,5 kg for tæver, så racen hører til de store hunde. Hunde fra jagtlinjer er ofte lettere bygget med en mere moderat pels, mens hunde fra udstillingslinjer ofte er kraftigere med en fyldigere pels.

Temperament

Racen er lærenem og intelligent med naturlige arbejdsevner, og den er venlig, imødekommende og selvsikker. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Sindet er venligt og roligt, og hunden er omgængelig og glad for at være sammen med sine mennesker.

Golden Retrieveren er avlet til at arbejde tæt sammen med sin fører, finde vildtet og bringe det roligt tilbage med en blød mund. Mange hunde har en udpræget trang til at bære rundt på ting som sko, sokker og legetøj, og det er sjældent ulydighed, men en nedarvet egenskab.

Racen er energisk, men har et roligt og intelligent væsen. Hunden kan være overstrømmende og kan elske at apportere i en grad, der næsten virker tvangspræget. Hunde fra jagtlinjer er avlet med særlig vægt på arbejdslyst og samarbejdsvilje. Det enkelte dyrs temperament afhænger af linje, opvækst og træning.

Motion og aktivering

PDSA anbefaler mindst to timers god motion om dagen, fordelt med gåture og løb og suppleret med leg og træning. Racen keder sig let og har derfor brug for mental stimulation. Daglige ture, løb eller leg er vigtige, og svømning og apportering er de foretrukne aktiviteter.

En golden retriever behøver ikke at gå på jagt for at trives, men de fleste har det bedst, når de kan bruge hoved, næse og krop i samarbejde med deres fører. Apportering, dummytræning og næsearbejde er oplagte aktiviteter. Alle hunde fortjener uanset brug et aktivt liv med daglige udfordringer, og hunde fra jagtlinjer trives som regel bedst, når både krop og hoved bliver brugt hver dag.

Den mentale del er mindst lige så vigtig som den fysiske motion. Når racen får tilstrækkelig motion, kan den være en rolig hund indendørs.

Træning og socialisering

Racens samarbejdsvilje og intelligens gør den lærenem, og den hører til blandt de mest anvendte racer i lydighedskonkurrencer. De nedarvede egenskaber er en styrke, når de får afløb gennem træning og aktivering.

Dansk Retriever Klub anbefaler miljøtræning fra en tidlig alder, så hvalpen bliver tryg i mange forskellige situationer, og at husets regler læres fra begyndelsen. Klubben tilbyder hvalpemotivationskurser i de fleste regioner. Der findes desuden en række prøver, hvor hunden kan vise sine egenskaber, blandt andet brugsprøver, working tests, markprøver og sporprøver.

Hvalpe bruger ofte munden meget, og PDSA anbefaler positiv træning til at aflære legebid. Godt socialiserede hunde er afslappede over for andre hunde og husdyr.

Familie og bolig

Golden Retrieveren er en god familiehund. Den kan være fantastisk sammen med børn, hvis den er socialiseret godt fra ung, men PDSA understreger, at samvær med børn altid bør ske under opsyn, og at også en tålmodig hund har en grænse. Racen er en legesyg og pålidelig kammerat for børn, typisk udadvendt over for fremmede, og den kommer godt ud af det med andre dyr.

Racen trives bedst med adgang til åbne områder og en have, den kan undersøge hver dag. Den er stor og har et højt motionsbehov, så ejerens tid til daglige ture og aktivering betyder meget, uanset boligform.

PDSA anbefaler, at hunden ikke efterlades alene i mere end fire timer ad gangen, og at der er nogen hjemme det meste af dagen, blandt andet fordi racen gerne tygger på ting. Den kan godt klare et par timer alene, når det er bygget gradvist op, men lange arbejdsdage passer den ikke, og Deutscher Retriever Club fraråder racen til folk, der arbejder på fuld tid. Hvor meget den enkelte hund kan klare at være alene, afhænger af træning, tilvænning og temperament. Racen gør ikke meget og er ingen vagthund, men melder som regel, når nogen banker på.

Pelspleje

Pelsen er glat eller bølget med faner og har en tæt underuld. Kilderne er ikke enige om, hvor tit den skal plejes: PDSA anbefaler børstning eller gennemkæmning mindst tre gange om ugen og dagligt i perioder med pelsskifte, mens VCA nævner omkring to gange om ugen med mere i fældeperioderne. Pelsen bør ikke klippes helt ned, medmindre en dyrlæge anbefaler det.

Racen fælder meget, gennemsnitligt til over gennemsnittet, og fældningen er så betydelig, at man skal regne med en del støvsugning.

Kastrerede hunde får ofte en længere pels. Hunde fra udstillingslinjer har typisk en fyldigere pels end hunde fra jagtlinjer, hvilket kan påvirke, hvor meget tid plejen tager.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Hofte- og albueledsdysplasi, flere øjensygdomme (blandt andet grå stær, multifokal retinal dysplasi, progressiv retinal atrofi og grøn stær) samt hudsygdommen iktyose ses hos racen, og den har en tendens til overvægt. Iktyose er en arvelig hudlidelse med skæl, der oftest er kosmetisk, men kan give hudirritation. Racen kan DNA-testes for iktyose og tre former for PRA.

I en amerikansk ejerundersøgelse fra Golden Retriever Club of America var kræft den største sundhedsbekymring, især hæmangiosarkom, lymfom, mastcelletumorer og osteosarkom. Samme klub fandt i en undersøgelse i 1998 og 1999 en gennemsnitlig levealder på 11,3 år for tæver og 10,7 år for hanner. Den tyske retrieverklub angiver en gennemsnitlig forventet levealder på omkring 12 til 14 år, og i et britisk studie af hunde i almindelig dyrlægepraksis var medianen 12,5 år.

I Danmark kan hvalpe kun stambogsføres hos DKK, hvis begge forældre har HD-status A eller B (C kan bruges, hvis partneren har A), AD-status 0 eller 1 og en øjenundersøgelse, der højst er 12 måneder gammel på parringsdagen. Efter dansk lov (bekendtgørelse nr. 607 af 2025) skal en golden retriever undersøges for HD og AD, før den bruges i avl. Den britiske Kennel Club anbefaler desuden DNA-tests for PRA og iktyose. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater, og husk at sundhed varierer fra hund til hund. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.