Braque Saint-Germain

Mere om racen

Overblik

Braque Saint-Germain er en middelstor, korthåret fransk stående jagthund, og FCI placerer den i gruppe 7 som standard nummer 115, blandt de kontinentale stående hunde af braque-typen. Hanner måler 56 til 62 cm over skulderen og tæver 54 til 59 cm. DKK oplyser en vægt på 18 til 26 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen mellem. Pelsen er kort og mat hvid med orange aftegn, og ørerne er orange.

Standarden kalder den en jæger frem for alt, som jager med passion på alt terræn. Den bruges mest til fjervildt, men kan også jage pelsvildt. Samtidig er den meget social, ligevægtig og kærlig og sætter pris på at leve med familien. DKK skriver, at de franske korthårede hønsehunde er fuldblods jagthunde, som kræver meget af ejeren og ikke egner sig som rene selskabshunde. Racen har ingen egen specialklub i Danmark og hører under Klubben for Jagthunde uden Specialklub. De fleste vurderinger på siden er bevidst tomme, fordi kilderne er få.

Historie og oprindelse

Standarden skriver, at Braque Saint-Germain nedstammer fra hunde, der blev fremkommet ved at krydse en engelsk pointer med en kontinental stående hund. Racen blev skabt omkring 1830 i de kongelige kenneler i Compiègne og siden i Saint-Germain-en-Laye. Den var meget moderne frem til begyndelsen af 1900-tallet og var den stående race, der blev vist mest på de første hundeudstillinger, især den første franske udstilling i 1863. Den franske raceklub blev stiftet i marts 1913. FCI anerkendte racen definitivt den 16. december 1954, og den nuværende standard er udgivet den 1. august 2023 med fransk som autentisk sprog. UKC anerkendte den i 2006.

DKK fortæller om Frankrigs fem korthårede hønsehunderacer under et, og Braque Saint-Germain er en af dem. Malerier og beskrivelser viser, at racerne var udbredt i Frankrig allerede i 1600-tallet som adelens hunde. Den franske revolution tog et stort bid af bestanden, de britiske slægtninge gav konkurrence, og krigene i 1900-tallet reducerede antallet yderligere. Entusiastiske franske jægere har holdt racerne i live, og de er igen veletablerede, men sjældne, også i deres hjemland.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en race af middel proportioner med parallelle eller meget svagt divergerende linjer mellem kranie og snude og et moderat markeret stop. Knoglebygningen er relativt kraftig, og muskulaturen er tilpasset arbejde, der kræver udholdenhed. Hunden søger i middel afstand, og galoppen er jævn og smidig. Næsen er bred med åbne næsebor og mørk rosa. Læberne dækker helt underkæben, er relativt fine og uden sorte pletter, og ganen er uden sort. Øjnene er relativt store, gyldengule og velplacerede med et åbent og mildt blik. Ørerne sidder i øjenhøjde, er ikke for lange og har en længdegående fold, og de er afrundede i spidsen.

Pelsen er kort og ikke for fin, og huden er ret fin. Farven er mat hvid med orange (fawn) aftegn, og lidt prikning tolereres, men søges ikke. Ørerne er orange, og en meget lille smule hvidt tolereres. Standarden tillader intet sort i pelsen. Sort næse, sorte læber, sort gane og sorte negle diskvalificerer, og det samme gør brune eller sorte øjne. Halen sidder relativt lavt, er tyk ved roden og løber spids, rækker ikke længere end haseleddet og bæres vandret under arbejde. Standarden nævner ingen kupering. Tilstedeværelse af dugklør regnes for en fejl.

Hanner er 56 til 62 cm og tæver 54 til 59 cm, og eksemplarer af ekstra høj kvalitet må være op til 2 cm højere. DKK angiver 50 til 62 cm for hanner, hvilket ligner en tastefejl, og vi bruger standardens tal. UKC angiver højder i tommer, som svarer til cirka 56 til 62 cm for hanner og 53 til 60 cm for tæver. Hverken standarden eller UKC har en vægt. DKK oplyser 18 til 26 kg uden at nævne kilden, så tallet er vejledende.

Temperament

Standarden skriver, at racen er en jæger frem for alt. Den er meget social, ligevægtig og kærlig og tåler ikke hård behandling under træning. Alt i alt er den nem at træne. Den jager med passion fasan, agerhøne og skovsnepper på alt terræn og apporterer med blød mund. Den er meget tæt på mennesker og sætter pris på at leve med familien. UKC siger det samme med færre ord: Racen er social og nem at træne, en fremragende jæger med blød mund.

DKK tegner et bredere billede af de franske korthårede hønsehunde: generelt venlige og ligevægtige, hengivne og glade for kontakt med familien, lidt reserverede, men imødekommende over for fremmede og overbærende med børn og andre hunde. Teksten gælder alle fem racer og ikke kun Braque Saint-Germain. Jagtlysten er udpræget ifølge samme tekst.

Motion og aktivering

DKK skriver, at jagtlysten hos de franske korthårede hønsehunde skal tilfredsstilles gennem kraftig fysisk motion og opgaver, der stimulerer hundene mentalt, for eksempel sporsøg og andet næsearbejde. De er ivrige sporhunde, som følger duftspor på jorden, og når jagtlysten tændes, er de lynhurtigt væk. Kontakt og indkald skal derfor trænes fra tidligste hvalpealder.

Vi har sat motionsbehovet til 5 af 6. Der er ingen timetal i kilderne, og vi kan ikke sige, hvor mange timer en voksen hund har brug for. Standarden siger, at hunden søger i middel afstand og at galoppen er jævn, men siger ikke noget om, hvor livlig hunden er derhjemme, og derfor er aktivitetsniveauet ikke vurderet.

Træning og socialisering

Standarden skriver, at hunden ikke tåler hård behandling under træning, men at den er nem at træne. DKK anbefaler at begynde socialiseringen og træningen tidligt, lægge hovedvægten på indkald og på øvelser, der styrker samarbejdet, og være konsekvent og meget venlig. Man skal skifte mellem forskellige træningssteder og belønne med ros og aktivering, hvor hundene kan bruge næsen.

DKK kræver samtidig, at ejeren har hundeerfaring og forståelse for racens store behov for bevægelse og beskæftigelse. Derfor har vi givet racen 2 af 6 som førstegangshund, selv om standarden kalder den nem at træne. Det er ejerens krav, der er afgørende i vurderingen, ikke træningens sværhedsgrad.

Familie og bolig

Standarden kalder racen tæt på mennesker og siger, at den sætter pris på at leve med familien. DKK skriver, at de franske korthårede hønsehunde er overbærende med børn, men at de ikke er racer, som egner sig til et liv som udelukkende selskabshunde. De behøver desuden et godt socialt liv med meget menneskelig kontakt. Vi har givet familievenlighed 4 af 6. Som med alle hunde bør samvær med små børn ske under opsyn.

Ingen kilde omtaler bolig, gøen eller alene-tid. Standarden og DKK nævner begge kontakt med mennesker, men det handler ikke om, hvor længe hunden kan være alene. Derfor har vi ikke sat tal på de tre skalaer, og spørgsmålet om andre hunde er heller ikke vurderet, fordi standardens ord om sociabilitet handler om mennesker.

Pelspleje

Pelsen er kort og ikke for fin. DKK skriver, at pelsplejen klares med en gummibørste eller en aftørring med et fugtigt vaskeskind for at fjerne støv og løse hår, og at de lange ører skal holdes rene for at undgå infektion. Pelsen er tæt og beskytter godt mod spidse grene og torne, mindre godt mod fugt og kulde. Vi har givet pelsplejen 1 af 6.

Ingen af de gennemgåede kilder siger noget om fældning, så den er ikke vurderet. Standarden beskriver relativt fine læber, der dækker underkæben, men siger ikke noget om savl. Savl er kun et forsigtigt skøn på 2 af 6, bygget på læbernes form.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Vi har ikke fundet en raceklub, en dyrlægeundersøgelse eller en forsikringsstatistik, der nævner sygdomme, som er typiske for netop denne race, og derfor er typiske sygdomme ikke angivet. Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og at hanner har to tilsyneladende normale testikler. Over- eller underbid, mere end en manglende tand ud over første præmolarer og sorte aftegn er diskvalificerende fejl.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Der er ikke krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse, men Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter og albuer og for OCD. Racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Spørg opdrætteren, om forældrene er røntgenfotograferet.

I Danmark må man kun halekupere hvalpe af fem bestemte racer, og Braque Saint-Germain er ikke en af dem. Kuperede hunde må ikke udstilles. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven, som gælder 13 racer og krydsninger af dem, og ligger ikke tæt på nogen af dem.