Braque Français Pyrénées

Mere om racen

Overblik

Braque Français, type Pyrénées, er den lille af to franske stående jagthunde af typen Braque Français. FCI placerer den i gruppe 7 som standard nummer 134, og den har arbejdsprøver. Hanner måler 51 til 58 cm over skulderen og tæver 49 til 56 cm. Den canadiske kennelklub CKC angiver en vægt på 17 til 25 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen mellem. Pelsen er kort og tynd i brunt, med eller uden hvidt.

SKK kalder den en middelstor, energisk og arbejdsvillig jagthund, som både er stående hund og apporterer efter skud. SKK skriver, at den har stor jagtinteresse og ikke passer som udelukkende selskabshund, men at den er venlig og social og også kan være familiehund i et aktivt hjem. Racen har ingen egen specialklub i Danmark, og DKK har ingen tekst om den. Den hører under Klubben for Jagthunde uden Specialklub.

Historie og oprindelse

FCI-standarden for pyrenæertypen er kort og beskriver kun forskellene til den store gascogne-type. De to typer kommer begge fra Sydvestfrankrig og de centrale Pyrenæer, hvor de ifølge standarden har holdt sig rene. SKK’s avlsdokument skriver, at pyrenæertypen nedstammer fra en meget gammel type stående jagthund, som greven af Foix, Gaston Phébus, allerede beskrev i midten af 1300-tallet, og som har bevaret sin oprindelige hårdførhed fra en tid, hvor hunde kun blev avlet for deres arbejde.

I slutningen af 1800-tallet blev hundene sjældne, og i begyndelsen af 1900-tallet blev racen reddet og genopbygget. I 1975 blev racen delt i den mindre pyrenæertype og den større gascogne-type. SKK skriver, at racen i dag er veletableret og værdsat i Frankrig og kendes som en meget god jagthund, men at den kun findes sparsomt uden for hjemlandet. Den er også etableret i Canada og USA siden 1970erne. FCI anerkendte den definitivt den 18. januar 1955, og den nuværende standard er udgivet den 1. august 2023 med fransk som autentisk sprog. I Sverige er der kun født to kuld, i 2022 og 2023.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en mindre og lettere hund end gascogne-typen, men med de samme generelle kendetegn. Den er en robust hund, ikke tung, men tilstrækkelig muskuløs, og huden sidder strammere end hos den store type. Læberne hænger mindre og er mindre buede, ørerne sidder over øjenlinjen og er næsten ikke foldede, og spidserne ender cirka 2 cm fra næsen. Halsen har lidt eller ingen hudsæk, og maven er mindre nedsænket end hos gascogne-typen. Halen er tynd og kan være kuperet eller naturligt kort. Benene er lettere, og poterne er stramme.

Pelsen er finere og kortere end hos gascogne-typen. FCI-standarden nævner ikke farverne, fordi den kun beskriver forskellene til den store type. SKK beskriver farven som brun, brun og hvid, brun og hvid med mange prikker eller brun med tan-aftegn, og CKC som hvid med mørkebrune pletter eller mørkebrun, med eller uden hvidt. Spaltet næse, tydelig mangel på pigment i næsen, entropion, ektropion, manglende hale og sammenvoksede eller manglende tæer diskvalificerer.

Hanner er 51 til 58 cm og tæver 49 til 56 cm. SKK’s ældre racebeskrivelse og CKC angiver 47 cm som den nedre grænse, men SKK’s avlsdokument fra 2026 bruger de samme tal som FCI. Standarden angiver ingen vægt, og DKK har heller ingen. Vi bruger CKC’s vægt på 17 til 25 kg som et vejledende tal.

Temperament

Standarden har ikke noget afsnit om temperament. SKK skriver, at pyrenæertypen er venlig, let at omgås og social og derfor fungerer godt med både mennesker og andre hunde. Den er lydhør, samarbejdsvillig og let at lære. I avlsdokumentet kalder SKK den både intelligent og lydig, og den udvikler et stærkt bånd til sin ejer. Racen svarer hurtigt på sin ejers ønsker, så længe kommunikationen er tydelig. Hård disciplin er sjældent nødvendig, og en uretfærdig straf kan let få den modsatte virkning og gøre hunden uvillig. Idealtemperamentet beskrives som venligt, socialt, mildt og underdanigt.

Racen har ifølge SKK stor jagtinteresse, og den bør ikke kun være selskabshund. Ingen kilde omtaler vagtsomhed eller siger noget om, hvordan racen lever sammen med katte og smådyr, så de skalaer er tomme.

Motion og aktivering

SKK skriver, at racen kræver en aktiv hverdag med regelmæssig motion og mental stimulering for at trives. Man bør have adgang til jagtterræn. Der er ingen timetal, så vi kan ikke sige, hvor mange timer en voksen hund har brug for. Vi har sat motionsbehovet til 4 af 6, og aktivitetsniveauet til 4 af 6, fordi SKK kalder racen energisk og arbejdsvillig, men samtidig let at omgås.

SKK beskriver racens arbejde som stående hund ved at finde, markere og få vildt til at flyve op og derefter apportere efter skud. Udholdenhed, hurtighed, jagtinteresse og lærenemhed er de egenskaber, som ifølge SKK gør samarbejdet på jagt godt. De fleste svenske hunde trænes jagtligt eller bruges i praktisk jagt, og enkelte bruges til eftersøgning af klovvildt.

Træning og socialisering

SKK fremhæver, at pyrenæertypen er samarbejdsvillig og let at lære, men at den ikke bør behandles hårdt. Tydelig kommunikation og retfærdig behandling giver en hund, der svarer hurtigt og villigt. SKK anbefaler, at avlsdyr deltager i jagtprøver og i BPH, en svensk beskrivelse af hundes adfærd og personlighed. Det er svenske råd og ikke danske krav.

Vi har ikke sat tal på, om racen passer til en førstegangsejer. SKK kalder den lærenem og lydig, men siger intet om, hvilken ejer den passer til, og DKK har ingen tekst om racen. Den, der overvejer racen, bør regne med jagtinteressen og arbejdsviljen, som SKK fremhæver.

Familie og bolig

SKK skriver, at racen passer fremragende både som jagthund og som familiehund i et aktivt hjem, men at den ikke passer som udelukkende selskabshund. Den er venlig, let at omgås og social og fungerer derfor godt med folk og andre hunde. SKK omtaler ikke børn direkte, og vi har sat familievenlighed til 4 af 6. Som med alle hunde skal den have opsyn sammen med børn. Omgængelighed med andre hunde er sat til 5 af 6.

Ingen kilde omtaler bolig, gøen eller alene-tid, og derfor er de skalaer ikke vurderet. SKK skriver, at man bør have adgang til jagtterræn, men det er ikke et udsagn om bolig. Spørg opdrætteren om, hvordan hundene lever til hverdag.

Pelspleje

SKK skriver, at pelsen hos pyrenæertypen er tyndere og kortere end hos den større type og meget let at passe. Den fælder to gange om året og bades efter behov. Standarden beskriver en pels, der er finere og kortere end hos gascogne-typen. Vi har givet pelsplejen 1 af 6 og fældningen 3 af 6.

Standarden skriver, at læberne er mindre hængende end hos gascogne-typen, og at for slappe læber er en fejl. Ingen kilde omtaler savl, og vi har kun et forsigtigt skøn på 2 af 6, bygget på læbernes form.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at det er svært at bedømme eventuelle helbredsproblemer. Nogle individer er blevet 14 til 15 år gamle, og et enkelt mistænkt tilfælde af allergi har forekommet. SKK nævner, at man bør holde øje med pels, øjne, ører, allergi, hjerte og led, og anbefaler, at ejerne lader deres hunde røntgenfotografere, selv om der ikke er krav om det. Vi har ikke fundet raceklub eller dyrlægeundersøgelser, der nævner bestemte sygdomme, og derfor er der ikke angivet typiske sygdomme.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Der er ikke krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse, men Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter og albuer og for OCD. Racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. I Sverige anbefaler SKK HD-A eller B og ED-0, men det er svenske anbefalinger.

Standarden siger, at halen kan være kuperet eller naturligt kort, og SKK skriver, at de fleste hunde i Frankrig kuperes. I Danmark må man kun halekupere hvalpe af fem bestemte racer, og Braque Français Pyrénées er ikke en af dem. Kuperede hunde må ikke udstilles. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven og ligger ikke tæt på nogen forbudt race.