Borzoi

Mere om racen

Overblik

Borzoi er en stor, elegant og langhåret mynde fra Rusland. FCI placerer den i gruppe 10, sektion 1 blandt de langhårede mynder, med standardnummer 193. Hanner er 75 til 85 cm høje, tæver 68 til 78 cm, og vægten er omkring 25 til 48 kg.

I hverdagen er racen rolig og stilfærdig, men synet af et bytte kan sætte den i voldsom fart. Den er derfor ikke en hund, der kan løbe løs uden hegn. Den er hengiven over for familien, selvstændig i sin tankegang og følsom over for hårde ord. Pelsen er lang og silkeagtig og kræver regelmæssig pleje.

Historie og oprindelse

Borzoi er skabt til at jage ulv, hare og ræv i åbent terræn. FCI-standarden skriver, at racens historie går tilbage til 1400-tallet, og at den er resultatet af mange krydsninger: tatarernes arabiske mynder og kraftige russiske jagthunde lagde grunden, og senere kom blandt andet polsk mynde og greyhound til. Den svenske raceklub mener i stedet, at den stammer fra østlige mynder af salukitype krydset med lokale spidser og støvere.

Hundene løb byttet op og holdt det fast, indtil jægeren kom. I 1700- og 1800-tallet kunne adelen holde kenneler med hundredvis af hunde. Den første standard blev vedtaget i Moskva i 1888.

Under revolutionen i 1917 gik mange hunde tabt, og racen blev bevaret gennem eksport. Myndeklubben skriver, at racen kom til Danmark i 1900-tallet. FCI anerkendte racen endeligt i 1956. I dag er den først og fremmest selskabshund.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en høj, slank og stærk hund af aristokratisk udseende. Hovedet er smalt og langt, med en stor sort næse og tætsiddende læber. Brystkassen er dyb, ryglinjen former en blød bue, og halen er lang og sabelformet.

Pelsen er lang, smidig og silkeagtig, bølget eller i store krøller. Hovedet har meget kort hår, mens halsen har en kraveformet frill, og halen og benenes bagside har fane. Alle farver er tilladt, fra hvid til sort og i enhver kombination, undtagen brun, blå og isabella og deres fortyndede nuancer. FCI-standarden angiver ingen vægt. AKC’s standard giver 75 til 105 pund for hanner og 15 til 20 pund mindre for tæver, altså omkring 25 til 48 kg, og DKK angiver 35 til 48 kg. Racen er stor.

Temperament

Standarden beskriver et roligt temperament, hvor synet er veludviklet, og holdningen til mennesker er neutral til venlig. DKK kalder racen venlig og hengiven over for familien og som regel tillidsfuld over for fremmede. Den svenske raceklub beskriver en intelligent, klog og selvstændig hund, rolig og behagelig indendørs og alert udenfor.

I den svenske raceklubs ejerundersøgelse fra 2015 svarede 86 procent, at hunden er åben og udadvendt over for mennesker, og undersøgelsen tolkes som, at racen ikke er territorial. PDSA skriver dog, at den kan være lidt forsigtig over for nye mennesker og nervøs over for fremmede uden tidlig socialisering.

Jagtlysten er racens mest afgørende egenskab. DKK skriver, at synet af et byttedyr tænder den, at reaktionen er voldsom, og at hunden lynhurtigt er langt væk uden tanke på egen sikkerhed. Også små hunde og katte i løb kan udløse den. Den svenske raceklub skriver, at de fleste borzoier fungerer godt sammen med hjemmets katte, men at katte udenfor hurtigt kan blive bytte. PDSA fraråder at holde racen sammen med mindre kæledyr.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen behøver temmelig meget motion med mulighed for at løbe frit, helst i et indhegnet område, og Myndeklubben, at den har behov for en del motion. PDSA anbefaler mindst en times motion om dagen fordelt på flere ture og tid uden snor i et sikkert område. DKK’s pasningsvejledning for mynder nævner stærkt løb mindst et par gange om ugen.

Løbet bør foregå, hvor der hverken er vildt eller trafik, bag et højt hegn. Myndeklubben og DKK anbefaler, at hvalpe fodres og motioneres med omtanke, og den svenske raceklub peger på, at hurtig vækst kan give problemer med bevægeapparatet.

Træning og socialisering

Racen er intelligent og lærer hurtigt. DKK skriver, at den er positiv over for indlæring og lettere at opdrage end mange andre mynder. Træningen skal begynde tidligt, være venlig og konsekvent og bestå af varierede, korte og tempofyldte sekvenser med hovedvægt på indkald.

Myndeklubben beskriver en hund, hvor lydighed ikke kan læres på sædvanlig vis, men skal vindes gennem tillid. Kreativitet virker bedre end kommandoer og skænderier, som blot giver grobund for mere stædighed, og racen kan hurtigt blive træt af gentagne lege. PDSA skriver, at den kan være viljestærk og let distraheres, og at den løber afsted, hvis noget mere interessant dukker op. Racen er følsom i kroppen, så ryk i snoren kan gøre ondt.

Socialisering fra tidlig alder er vigtig. Den svenske raceklub skriver, at racen som jagthund ikke blev socialiseret meget og derfor var mindre social, da den blev selskabshund, og understreger vigtigheden af tidlig socialisering. I klubbens undersøgelse fra 2010 til 2011 (76 hunde) havde 29 procent problemer i mødet med fremmede hunde.

Familie og bolig

DKK kalder racen hengiven over for familien og velegnet som selskabshund i en familie, der forstår at tilfredsstille dens jagtlyst og trang til at løbe. DKK skriver, at den er glad for selskab af andre større hunde af samme type. PDSA kalder den blid over for børn, men at den foretrækker rolige hjem og ikke bryder sig om voldsom leg. Derfor anbefaler PDSA den ikke til familier med små børn. I den svenske raceklubs undersøgelse fra 2010 til 2011 reagerede 23 procent af hundene negativt på børn og personer med anderledes kropssprog.

Hjemme er racen rolig, og Myndeklubben skriver, at den ikke stiller store krav til boligen og normalt forholder sig rolig der. PDSA skriver derimod, at den har brug for meget plads og passer til et stort hus med have.

Kilderne er uenige om, hvordan racen klarer at være alene. PDSA skriver, at den knytter sig stærkt til sin ejer, er kendt for separationsangst og helst skal have nogen hjemme hele tiden. I den svenske raceklubs undersøgelse fra 2015 afviste 83 procent af ejerne, at hunden har separationsangst, men de fleste svarere boede i hjem med flere hunde.

PDSA skriver, at racen ikke er kendt for at gø meget, og at mange ejere oplever, at den næsten ikke giver lyd.

Pelspleje

Pelsen er silkeagtig, blød og glansfuld. DKK skriver, at den behøver hyppig gennembørstning og frisering, men ellers ikke er arbejdskrævende, og at et jævnligt bad holder pelsen smidig. PDSA anbefaler at børste flere gange om ugen, gerne oftere for at undgå filtre, og at man overvejer en professionel hundefrisør, fordi hunden er så stor.

Racen fælder som andre hunde, men PDSA skriver, at der kommer langt mere hår i hjemmet forår og efterår.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Myndeklubben kalder racen en af de sundeste hunderacer. Den svenske raceklub skriver, at den historisk er en sund race uden specifikke raceforbundne sygdomme. I klubbens ejerundersøgelse fra 2021 (263 hunde) var mave- og tarmproblemer (13 procent) det største problemområde, og osteosarkom (knoglekræft) var en forholdsvis almindelig kræftform.

I klubbens undersøgelse fra 2015 (98 hunde) var gennemsnitsalderen for racen 8,8 år, 7,4 år for hanner og 9,8 år for tæver, og 60 procent af hundene blev 9 år eller ældre. Kræft var den hyppigste dødsårsag (18 procent). Tallene er et gennemsnit fra klubbens egne medlemmer og gælder kun svenske hunde.

Mavedrejning (GDV) frygtes hos mynder med dyb brystkasse. DKK anbefaler mindst to daglige måltider og ingen fodring de første 1 til 2 timer efter aktivitet. Mynder har ingen underhudsfedt og kan være følsomme over for nogle former for bedøvelse, så DKK anbefaler at spørge dyrlægen, om han kender mynder, før hunden skal i narkose. PDSA nævner degenerativ myelopati, en sygdom i rygmarven, hvor forældredyrene kan DNA-testes. Den svenske kennelklub SKK fraråder dog at teste, fordi testen kun er en risikotest. Den britiske kennelklub har racen i Breed Watch kategori 2 på grund af kæbens og mundens form, som ifølge PDSA kan give smertefulde tandproblemer.

Borzoi er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven og er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling eller være godkendt på et eksteriørarrangement fra specialklubben.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.