Russkaja Tsvetnaya Bolonka

Mere om racen

Overblik

Russkaja Tsvetnaya Bolonka er en lille russisk selskabshund med lang, krøllet eller bølget pels i næsten alle farver undtagen hvid. Navnet betyder “russisk farvet skødehund”, og i daglig tale kaldes den bare bolonka. Den vejer 3 til 4 kg og er avlet til at være en hengiven følgesvend og intet andet.

Racen er anerkendt af den russiske kennelklub RKF og siden januar 2026 også fuldt ud af den amerikanske kennelklub AKC, men ikke af FCI. DKK placerer den i gruppe 9 sammen med de andre selskabshunde, bruger en dansk oversættelse af den russiske standard og registrerer hundene i sit X-register. Specialklub i Danmark er Klubben for Små Selskabshunde.

Bolonkaen er livlig, lærenem og meget knyttet til sin familie. Den kræver ikke megen motion, men pelsen skal plejes hver dag.

Historie og oprindelse

Arbejdet med racen begyndte i Leningrad i 1951. Der fandtes næsten ingen små selskabshunde i Rusland, og en gruppe hundeentusiaster ville skabe en national dværghund på omkring 20 til 24 cm med en mættet, ensfarvet pels.

Hvilke hunde der indgik, fortælles forskelligt. Den gældende standard fra 2019 skriver blot, at racen kom fra små hunde af ukendt oprindelse, som blev udvalgt efter type og udseende. Standarden fra 2010 nævnte bolognese, shih tzu og lhasa apso, de danske og svenske klubber nævner bichon frisé i stedet for bolognese, og AKC fortæller om en hvid hund fra Ungarn, en kaffebrun hund købt fra et cirkus og indslag af malteser, bolognese og shih tzu.

Den første standard blev godkendt i Sovjetunionen i 1966. I 1970’erne og 1980’erne voksede interessen, og der kom raceklubber og kenneler til. Den russiske specialklub blev stiftet i 1999, og RKF godkendte en revideret standard i 2010 med de seneste ændringer i maj 2019.

Uden for Rusland blev racen flere steder blandet med bolognese, blandt andet i Tyskland, hvor den kaldes Bolonka Zwetna. Fra 1. januar 2013 blev racen godkendt i de nordiske kennelklubber, og det blev muligt at registrere den i DKK. Fra 2013 til 2020 blev 185 bolonkaer registreret i Danmark. En Bolonka Zwetna registreres dog kun som denne race i Danmark, hvis stamtavlen kommer fra en FCI-anerkendt kennelklub.

Udseende og størrelse

Bolonkaen er en lille, harmonisk bygget hund med en krop, der er lidt længere end skulderhøjden, dog højst 15 procent. Hovedet er rundet med et kort næseparti, øjnene er mørke og runde, ørerne hængende, og halen bæres krøllet over ryggen.

Pelsen er racens kendetegn. Den er lang, tæt og moderat tyk og falder i store krøller eller bølger over hele kroppen, og den kan blive op til 30 cm lang eller mere. Lige pels er en alvorlig fejl. Om underulden er kilderne ikke enige: den gældende standard siger, at den er moderat udviklet eller mangler, mens ældre standarder, AKC og DKK’s raceside beskriver en tæt eller veludviklet underuld.

Alle farver er tilladt undtagen helt hvid, plettet og merle. Små hvide aftegn på hage, strube, bryst eller tåspidser tolereres.

Den ønskede skulderhøjde er op til 26 cm for begge køn, og en hund over 28 cm diskvalificeres. Vægten skal være 3 til 4 kg. Den svenske raceklub ser en udfordring i at holde racen lille uden udstående øjne eller underudviklede næsepartier.

Temperament

Standarden beskriver en hengiven hund med et livligt temperament og et humørfyldt væsen. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Bolonkaen er intelligent, glad og venlig og lever nærmest for sin familie. Den vil helst have sin ejer inden for synsvidde, og yndlingspladsen er på skødet eller lige ved siden af. Godt socialiseret er den meget imødekommende over for næsten alt, hvad den møder, og den finder sig godt til rette i en flok med to eller flere hunde.

Den er mere selvstændig end mange andre dværghunde, og den melder gerne, når der sker noget ved døren. Den er dog venlig over for alle, og de få svenske adfærdsbeskrivelser viser hunde, der er moderat interesserede i fremmede og hverken truende eller aggressive.

Motion og aktivering

Racen kræver ikke megen motion og indretter sig efter familiens aktivitetsniveau. Den kan være fuld af krudt i legen og lige så vel ligge stille i sofaen. Gåture og leg er nok, og gemmeleg eller nye tricks indendørs giver også motion.

Bolonkaen er nysgerrig og har godt af at komme ud og opleve verden. DKK anbefaler at tage den med ud, så den får nye indtryk og ikke bliver indadvendt eller besiddende over for sin ejer.

En meget lille hund kan af store hunde blive taget for et byttedyr. Luft den derfor gerne, hvor der er godt udsyn.

Træning og socialisering

Bolonkaen er lærenem og vil gerne gøre sin ejer tilpas. Det er nemt at lære den at sidde, dække og rulle rundt, og den klarer sig godt i lydighed, rally og agility. Træningen lykkes bedst med en fast, men blid hånd.

Tidlig socialisering er vigtig, fordi racen kan være lidt selvstændig. Tendensen til at melde kan dæmpes ved at træne tidligt i, hvornår det er i orden at give lyd.

Alenetræning sker bedst i små skridt. DKK foreslår at begynde med et enkelt minut og trappe op over nogle dage, indtil hunden kan klare omkring en time, og derefter gradvist længere. Racen er meget knyttet til sin familie, og DKK fraråder generelt at lade en hund være alene mere end 6 til 8 timer i døgnet.

Familie og bolig

Bolonkaen passer både hos en ældre, der bor alene, og i et livligt hjem med børn, som den som regel er glad for. Med en vægt på 3 til 4 kg er den dog sårbar, og DKK råder generelt til, at børn under 8 til 10 år aldrig er alene med en hund.

Den kommer som regel godt ud af det med andre hunde og dyr. Boligen er sjældent et problem: racen trives i en lille lejlighed i byen såvel som på landet. At den melder, når der kommer nogen, er værd at tænke på i etagebyggeri.

Pelspleje

Pelsen er racens kendetegn og kræver en fast rutine. Den danske specialklub regner med 10 til 15 minutter om dagen til ben, poter, øjne og skæg, en grundig gennemredning hver uge på en halv til tre timer alt efter pelsens tilstand og et bad hver 1. til 4. uge, som med føntørring tager 1 til 3 timer. Pelsen skal børstes helt ned til huden og aldrig i tør tilstand; en udredningsspray gør det lettere.

Bolonkaen fælder næsten ikke. Den skifter hår jævnt hen over året, men de løse hår bliver hængende i pelsen og danner filt, hvis de ikke børstes ud. I pelsskiftet fra hvalp til voksen, fra omkring 8 måneder til halvandet år, skal pelsen redes igennem hver dag.

Standarden tillader ikke klipning eller trimning, undtagen omkring poterne, og pandehåret må sættes op med en elastik. Mange familiehunde holdes i et kortere hvalpeklip, som er lettere, men stadig skal passes. Hår under trædepuderne klippes jævnligt, ørerne tjekkes, og tænderne børstes, fordi små hunde let får tandsten. Klubben anbefaler at vænne hvalpen til plejen fra første dag og at søge hjælp, hvis pelsen er blevet filtret.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes for sund. En svensk ejerundersøgelse fra 2020 med 139 hunde tydede på en sund race, men der er hverken svensk forsikringsstatistik eller fundet dyrlægestudier af racen. De sygdomme, der testes for, er patellaluksation (knæskaller, der glider ud af leje), arvelige øjensygdomme som prcd-PRA og medfødte hjertefejl. AKC råder til, at unge hunde ikke opmuntres til at hoppe, og til at sætte pandehåret op, så hår i øjnene ikke ridser hornhinden.

Der er ikke fundet undersøgelser af racens levealder. AKC angiver 14 til 20 år, og den svenske kennelklub skriver blot, at den som de fleste små racer kan blive meget gammel.

Racen er ikke anerkendt af FCI og kan ikke bruges i FCI-anerkendt avl, så hvalpe stambogsføres i DKK’s X-register. DKK kræver, at faderen til et kuld har normale testikler. Til Basis+-stambog anbefaler DKK, at begge forældre er præmieret mindst Very Good, er undersøgt for patellaluksation med status 0 eller 1, hvor 1 kun må parres med 0, og har en officiel DNA-status for prcd-PRA. Den amerikanske raceklub anbefaler desuden øjenundersøgelse hos specialist, hjerteundersøgelse og gerne røntgen af hofterne. Racen er ikke nævnt i bilag 2 i bekendtgørelsen om hold af hunde (BEK nr. 607 af 2025).

Racen er stadig sjælden i Danmark. En importeret hvalp skal have en eksportstamtavle fra en FCI-anerkendt kennelklub, og klubben anbefaler at kontakte DKK og Fødevarestyrelsen før købet. Spørg opdrætteren om forældrenes resultater. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.