Kort fortalt
Mellemstor, langhåret skotsk hyrdehund, aktiv, venlig og selvsikker med et stort behov for motion, beskæftigelse og daglig pelspleje. Pelsen må ikke trimmes. Racen beskrives som aktiv, venlig, selvsikker og opmærksom og har middel aktivitetsniveau og middel motionsbehov. Den passer typisk godt til familier med børn.
Bearded Collie
Gem med hjertet, og sammenlign racer i Favoritter.
Aktiv · Venlig · Selvsikker · Opmærksom
- Familieegnet
- Moderat aktiv
Raceegenskaber
Om racen
Mellemstor, langhåret skotsk hyrdehund, aktiv, venlig og selvsikker med et stort behov for motion, beskæftigelse og daglig pelspleje. Pelsen må ikke trimmes.
Tag racetestenRacefakta
- Oprindelse
Storbritannien
- Størrelse
- Mellem
- Højde
- 51 til 56 cm (ideal for hanner 53 til 56 cm, for tæver 51 til 53 cm)
- Vægt
- 18 til 27 kg (FCI-standarden, den britiske kennelklub og AKC angiver ingen vægt. Tallet er DKK's vægt på racesiden (Beslutning 16a), og midtpunktet 22,5 kg giver mellemstor. DKK's etiske regler på Hundeweb opfører racen som Stor, men midtpunktsreglen følges)
- Levetid
- 12 til 14 år
- Pels
- Langhåret, dobbeltpels, strid dækhår, blød underuld. Fælder lidt (2 af 6)
- Læber
- Læbernes farve (ensfarvede, pigment som næsen), og at hår på næseryggen lige dækker læberne (racestandarden)
- Farver
- Skifergrå, rødlig fawn, sort, blå, brun, sandfarvet
- Typiske sundhedsproblemer
- hofteledsdysplasi (HD), Addisons sygdom (binyrebarksvigt), collie eye anomaly (CEA/CH)
- Udgift pr. måned
- Ca. 1.000 kr. om måneden (11.000 kr. om året), anslået. Se beregningen
- Popularitet i Danmark
- Nr. 175 i Danmark i 2025 (registreringer i DKK)
- Anerkendelse
- FCI gruppe 1: Hyrde- og kvæghunde, sektion 1: Hyrdehunde. Samme gruppe hos DKK
Om FCI- og DKK-grupper
Hvad er en FCI-gruppe og en DKK-gruppe?
FCI, den internationale organisation for racehunde, inddeler de racer, den anerkender, i ti grupper efter oprindelig brug og type. De fleste grupper er delt i sektioner, for eksempel er gruppe 8 delt i retrievere, stødende hunde og vandhunde.
Dansk Kennel Klub er FCI's medlem i Danmark og bruger de samme ti grupper, så en FCI-anerkendt race står i samme gruppe hos DKK som hos FCI. DKK registrerer også nogle racer, som FCI ikke anerkender, for eksempel dansk spids. Dem placerer DKK selv i en af de ti grupper, og de har derfor en DKK-gruppe, men ingen FCI-gruppe.
Kilder:
- FCI breeds nomenclature, group pages (sections), Fédération Cynologique Internationale (FCI) (set 2026-10-16)
- Gruppeliste til katalog 2026, FCI og NKU, Dansk Kennel Klub (set 2026-10-13)
Mere om racen
Overblik
Bearded collie, ofte kaldt beardie, er en langhåret skotsk hyrdehund med et tydeligt skæg og en livlig, åben mine. FCI placerer den i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene, med standardnummer 271. Skulderhøjden er 53 til 56 cm for hanner og 51 til 53 cm for tæver. DKK opgiver en vægt på 18 til 27 kg, så racen regnes for mellemstor.
Racen er aktiv, venlig og selvsikker, og DKK kalder den en robust og livlig selskabshund for en familie, der ikke er alt for mageligt indstillet. Den har brug for meget motion og beskæftigelse og en pels, der skal soigneres hver dag.
Historie og oprindelse
Hunde, der minder om bearded collie, nævnes i skotske optegnelser fra omkring 1500-tallet og blev brugt til at drive får i Skotland og det nordlige England. Afstamningen er uklar. FCI-standarden skriver, at hunde, der også siges at være forløbere for polski owczarek nizinny, blev sat af på Skotlands kyst og parret med de hjemlige hyrdehunde. DKK genfortæller, at polske søfolk i 1500-tallet byttede hyrdehunde til får, men peger også på briard og schapendoes som mulige slægtninge. Det er overleveringer og ikke noget, der kan dokumenteres.
Den første standard blev skrevet i 1912, men racen var tæt på at uddø, da arbejdet forsvandt, og i 1940’erne var der meget få hunde tilbage. Genopretningen skyldes et held: G. Olive Willison bad en skotsk bonde om en arbejdende shetland sheepdog og fik i stedet en bearded collie-hvalp, Jeannie. Hun fandt en han, Bailey, og hendes Bothkennar-kennel lagde grunden til den moderne race. Den britiske kennelklub anerkendte racen i 1959, og FCI gjorde det endeligt i 1967. I dag er den først og fremmest selskabshund.
Udseende og størrelse
Standarden beskriver en slank og aktiv hund. Den skal være solidt bygget, men må ikke virke for tung, og et lyst, nysgerrigt udtryk er et kendetegn. Kroppen er længere end høj, cirka i forholdet 5 til 4. Øjnene er store, bløde og kærlige, med en farve, der passer til pelsen, og ørerne er mellemstore og hængende. Halen bæres lavt og må aldrig bæres over ryggen.
Pelsen er en dobbeltpels med blød, tæt underuld og et fladt, strit og strid dækhår uden uldenhed og krøller, selv om en let bølge er tilladt. Standarden slår fast, at pelsen ikke må trimmes på nogen måde. Hår fra kinder, underlæber og hage bliver længere ned mod brystet og danner det typiske skæg.
Farverne er skifergrå, rødlig fawn, sort, blå og alle nuancer af gråt, brunt og sandfarvet, med eller uden hvide aftegninger. Merle er aldrig tilladt. Standarden angiver ingen vægt, og det gør den britiske kennelklub og AKC heller ikke, så vægten på 18 til 27 kg er DKK’s tal.
Temperament
Standarden beskriver en vågen, livlig, selvsikker og aktiv hund, en stabil og intelligent arbejdshund uden tegn på nervøsitet eller aggression. DKK supplerer med en hund, der er omgængelig over for fremmede, kontaktsøgende og opmærksom med en hel del selvsikkerhed, men som ikke er vagtsom eller beskyttende.
Bearded Collie Club of America kalder hundene aktive, udadvendte, hoppende og kærlige. Inden for det normale spænder de fra rolige til støjende og dristige, så ejeren bør sige til opdrætteren, hvilket temperament der passer. DKK skriver, at racen kan have tendens til at være noget gøende. Klubben kalder den hverken kæfter eller vedholdende gøer, men en hund, der melder besøg og gør, når den er glad og når den keder sig.
Over for andre dyr er racen som regel god, især hvis den er vokset op med dem. Som hyrdehund kan den dog give efter for en jagt. Nogle er lidt besiddende over legetøj.
Motion og aktivering
DKK skriver, at racen kræver konstant mental og fysisk aktivitet. Den unge hund er energisk og arbejdsivrig, mens den voksne er mere rolig og tilpasser sig familiens aktivitetsniveau, men hele livet har racen brug for en hel del motion og beskæftigelse. PDSA anbefaler en til to timer om dagen. Den amerikanske klub skriver, at racen ikke er hyper, men glad for at deltage i alt: raske ture, boldleg, fri løb i indhegnet område og træning.
DKK skriver, at den gerne holder sig i relativ nærhed af sine mennesker. Racen har et stærkt hyrdeinstinkt, og mange viser det naturligt. Hyrdetræning, agility og lydighed er gode måder at give den arbejde på.
Træning og socialisering
Racen er klog, men avlet til at tænke selv. Den amerikanske klub skriver, at tricket er at overbevise hunden om, at det er noget, den selv har lyst til. DKK anbefaler en venlig, men meget konsekvent opdragelse. Racen sætter pris på nye oplevelser, og træningen skal have variation, et rask tempo og rigelige belønninger. DKK nævner også, at den kan være noget følsom over for pludselige lyde.
Standarden diskvalificerer både aggressive og overdrevent sky hunde. DKK understreger, at hunden fra hvalpealderen skal vænnes til at blive børstet, så det ikke udvikler sig til en magtkamp.
Familie og bolig
Racen er meget menneskekær. Den amerikanske klub skriver, at den har brug for at være sammen med familien og kan blive frustreret og finde på egne løsninger, hvis den er alene i lange perioder. PDSA beskriver blide, glade hunde, der kommer godt ud af det med alle, men med et stærkt hyrdeinstinkt.
Hundene er hoppende og springer gerne op for at hilse. Familier med småbørn, ældre eller gæster uden hundeerfaring bør lære hunden at sidde og give pote i stedet. Nogle nipper efter ankler eller baller i et forsøg på at samle flokken, også over for børn og voksne derhjemme. Børn og hund skal altid have voksent opsyn.
Ingen af de gennemgåede kilder taler direkte om at bo i lejlighed. Med mellemstørrelse, et højt motionsbehov, en moderat tendens til at gø og en pels, der kræver daglig pleje, kan racen fungere i en lejlighed, hvis motion og beskæftigelse bliver dækket udenfor hjemmet. Klubben understreger, at hunden skal leve i hjemmet sammen med familien.
Pelspleje
Den overdådige pels er arbejdskrævende. DKK anbefaler daglig soignering og en grundig gennembørstning en gang om ugen for at forebygge fældning og filtre. PDSA anbefaler daglig børstning af alle lag. Den amerikanske klub skriver, at de fleste ejere gør grundigt rent mindst en gang om ugen, og at det tager en halv til en hel time. Når hvalpepelsen fældes i ni til atten måneders alderen, er det en god idé at børste to til tre gange om ugen. Pelsen må ikke trimmes, og der er derfor ingen faste klip hos en hundefrisør.
Hvis pelsen børstes og kæmmes regelmæssigt, fælder racen ifølge den amerikanske klub minimalt. DKK skriver, at den daglige soignering også forhindrer, at pelsen filtrer. Det er ikke det samme som en påstand om, at racen passer til allergikere. Ingen hunderace er allergivenlig.
Sundhed og ansvarligt ejerskab
PDSA nævner fire sygdomme, som racen er udsat for: allergier, hofteledsdysplasi (HD), Addisons sygdom, hvor binyrerne producerer for lidt kortisol, og immunmedieret hæmolytisk anæmi, hvor immunsystemet nedbryder hundens røde blodlegemer. Den amerikanske klub kalder racen robust, men nævner allergier, hofteledsdysplasi, lavt stofskifte, autoimmune sygdomme og enkelte øjenproblemer, dog ikke i høje procenter. Den britiske kennelklub opfører en DNA-test for collie eye anomaly (CEA/CH) og BVA/KC-undersøgelse af hofter og albuer på sin helbredsliste for racen. En gammel ejerundersøgelse fra klubben i USA fandt Addisons sygdom hos omkring 2,7 procent af hundene, mod 0,1 procent i den almindelige hundebestand. Tallet er gammelt og ejerrapporteret.
Bearded collie er opført i bilag 2, afsnit 1, til bekendtgørelse nr. 607 af 2025. Derfor skal en tæve eller hanhund af racen røntgenfotograferes for HD, før den bruges i avl. Ifølge § 19, stk. 3 og 4, og bilag 1, afsnit 2, må en hund med HD-status D eller E ikke bruges i avl, og en hund med HD-status C må kun parres med en hund med status A. Det gælder uanset DKK’s egne regler.
DKK kræver, at begge forældre før parring har en officiel HD-status A eller B registreret i DKK, for at hvalpene kan stambogsføres. En hund med HD-status C kan bruges, men kun hvis avlspartneren har HD-status A. Faderen skal have dokumenterede normale testikler, og DKK’s etiske regler for avl skal overholdes. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på en udstilling. Specialklubben er Bearded Collie Klubben. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.
Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status og øvrige sundhedsundersøgelser, og om deres mentalitet. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.
Slægtskab
Historiske forbindelser fra kilderne. Stiplede pile er usikre. Rul i diagrammet for at se alle navne.
Bearded Collie stammer fra
- Indkrydset: Polski Owczarek Nizinny (usikkert) FCI-standarden skriver, at hunde, der også siges at være forløbere for polski owczarek nizinny, blev sat af på Skotlands kyst og parret med de hjemlige hyrdehunde. DKK genfortæller, at polske søfolk byttede hyrdehunde til får, men nævner også briard og schapendoes som mulige. Det er overleveringer og ikke dokumenteret.
Hvad koster en Bearded Collie?
Et anslået beløb for en voksen hund: ca. 1.000 kr. om måneden eller 11.000 kr. om året.
Ikke medregnet: købspris, hvalpetid, træning, pasning og sygdom ud over forsikringen.
| Foder (ca. 1.140 kcal om dagen) | 3.500 kr. om året |
|---|---|
| Ansvarsforsikring (lovpligtig) | 600 kr. om året |
| Sygeforsikring | 2.800 kr. om året |
| Sundhedstjek, vaccination og ormekur | 1.300 kr. om året |
| Middel mod flåter og lopper (9 måneder om året) | 700 kr. om året |
| Dyrlæge ved sygdom (under selvrisikoen) (ét besøg om året) | 1.300 kr. om året |
| Udstyr, godbidder og legetøj | 1.300 kr. om året |
| I alt | 11.000 kr. om året, ca. 1.000 kr. om måneden |
Priser indsamlet 2026-10-16. Sådan er udgifterne beregnet
Allergi
Ingen hunderace er allergivenlig. Hundens allergener findes ikke kun i hårene, men også i hudskæl, spyt og urin, og er man allergisk over for hund, er man normalt allergisk over for alle racer. Undersøgelser har ikke fundet mindre hundeallergen i hjem med racer, der sælges som allergivenlige.
Bearded Collie har 2 ud af 6 poter for fældning (lidt). Det giver færre hår i hjemmet, men ikke en hund uden allergener. Nogle tåler deres egen hund, men ikke andre, og hos en del udvikler allergien sig, så de får problemer med alle hunde.
Ofte stillede spørgsmål om Bearded Collie
Hvor stor bliver en Bearded Collie?
En voksen Bearded Collie bliver 51 til 56 cm høj (ideal for hanner 53 til 56 cm, for tæver 51 til 53 cm) og vejer 18 til 27 kg (FCI-standarden, den britiske kennelklub og AKC angiver ingen vægt. Tallet er DKK's vægt på racesiden (Beslutning 16a), og midtpunktet 22,5 kg giver mellemstor. DKK's etiske regler på Hundeweb opfører racen som Stor, men midtpunktsreglen følges) efter racens standard. Raceguidens størrelsesklasse: mellem.
Hvor gammel bliver en Bearded Collie?
En Bearded Collie lever typisk 12 til 14 år; kilden til tallet står på racesiden.
Fælder Bearded Collie meget?
Bearded Collie fælder lidt: 2 ud af 6 poter på Raceguidens skala for fældning, hvor flere poter betyder mere fældning.
Hvor meget motion skal en Bearded Collie have?
Bearded Collie har middel motionsbehov: 4 ud af 6 poter på Raceguidens skala, hvor 1 er korte, rolige gåture og 6 er flere timers krævende aktivitet hver dag.
Er Bearded Collie god til børn?
Bearded Collie vurderes som typisk tålmodig og velegnet til familieliv (5 ud af 6 poter).
Hvad koster en Bearded Collie om måneden?
En voksen Bearded Collie koster anslået ca. 1.000 kr. om måneden eller 11.000 kr. om året til foder, forsikring, dyrlæge og udstyr. Købsprisen er ikke med.
Er Bearded Collie forbudt i Danmark?
Nej. Bearded Collie er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder (§ 1 a).
Kilder (18)
- FCI breeds nomenclature, groups 1 to 10, definitive and provisional recognition, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-13)
- Dansk Kennel Klub, DKK's gruppeinddeling (Gruppeliste til katalog 2026, FCI og NKU), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-13)
- FCI-Standard N° 271, Bearded Collie, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-17)
- FCI breeds nomenclature: Bearded Collie (271), Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-17)
- Bearded Collie (racebeskrivelse), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-17)
- Racerestriktioner og sundhedsoplysninger, Bearded Collie, Dansk Kennel Klub (Hundeweb) (set 2026-10-17)
- About Beardies (history, temperament, care and FAQ), Bearded Collie Club of America (AKC parent club) (set 2026-10-17)
- Health Survey, 1998 (Health Committee Report, BCCA National Specialty AGM), BeaCon (Bearded Collie health information site), report by Elsa Sell for the BCCA health committee (set 2026-10-17)
- Bearded Collie breed information, PDSA (set 2026-10-17)
- Bearded Collie, Breeds A to Z, The Royal Kennel Club (set 2026-10-17)
- Official Standard of the Bearded Collie, American Kennel Club (set 2026-10-17)
- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr 607 af 26/05/2025), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lovtidende A (set 2026-10-17)
- Bekendtgørelse af lov om hunde (LBK nr. 329 af 2. marts 2021), § 1 a, Retsinformation (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) (set 2026-10-17)
- Racestatistik 2025 (registrerede hvalpe og importer pr. race), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-15)
- Findes der allergivenlige hunde? Myter om pelsdyr og allergi, Astma-Allergi Danmark (set 2026-10-16)
- Allergi for dyr (Patienthåndbogen), sundhed.dk (set 2026-10-16)
- Vredegoor DW et al. Can f 1 levels in hair and homes of different dog breeds: lack of evidence to describe any dog breed as hypoallergenic. J Allergy Clin Immunol 2012;130(4):904-9, Journal of Allergy and Clinical Immunology (PubMed 22728082) (set 2026-10-16)
- Nicholas CE et al. Dog allergen levels in homes with hypoallergenic compared with nonhypoallergenic dogs. Am J Rhinol Allergy 2011;25(4):252-6, American Journal of Rhinology & Allergy (PubMed 21819763) (set 2026-10-16)
Senest gennemgået 2026-10-17.
Fejl eller mangler på siden? Skriv til info@raceguiden.dk