Barbet

Mere om racen

Overblik

Barbet er en mellemstor fransk vandhund med en tyk, uldet og krøllet pels, der danner skæg på hagen. FCI kalder den på engelsk French Water Dog og placerer den i gruppe 8, sektion 3 (vandhunde), med standardnummer 105. DKK har den i samme gruppe. Hanner er 58 til 65 cm høje og tæver 53 til 61 cm. Standarden angiver ingen vægt, men Canadian Kennel Club skriver 20 til 25 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen mellem.

Racen blev brugt til jagt på vandfugle. Standarden beskriver en hund med jævnt sind, der er meget knyttet til sin herre, meget social og glad for vand, selv når det er koldt. DKK kalder den livlig og robust og siger, at den trives dårligt med at være lukket inde i en lejlighed. SKK skriver, at den er selskabelig, har brug for meget motion og en arbejdsopgave og kræver en del pelspleje.

Historie og oprindelse

Standarden kalder racen meget gammel og siger, at den var almindelig i hele Frankrig til jagt på vandfugle. Den er beskrevet eller nævnt i flere værker allerede fra 1500-tallet. DKK tilføjer, at racen formodes at ligge til grund for mange af Europas andre vandapporterende racer, blandt andre puddel. Før skydevåbnenes tid skulle den ud over fuglene også hente de pile, der ikke ramte. Dens gode næse er desuden brugt til at finde såret vildt.

SKK beskriver, at hundene ikke kun var apportører. De søgte og stødte vildt op, der gemte sig i vandvegetationen, og hentede det nedlagte bytte til føreren. De var ikke bange for kulde og arbejdede i vand uanset vejr og årstid. Barbet er også brugt som apporterende hund af den franske flåde. Navnet kommer af det franske ord barbe, skæg. DKK skriver, at racen er sjælden uden for Frankrig. FCI anerkendte racen definitivt i 1954, og den franske standard, som er den officielle, har en gyldig version fra 2006.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en hund med middel proportioner og middel størrelse, hvor den tykke, uldne pels sikrer effektiv beskyttelse mod kulde og fugt. Snuden er lidt kortere end kraniet, og kroppens længde fra bovspids til sædeben er lidt større end højden. Kraniet er rundt og bredt med tydeligt stop. Næsen er bred med åbne næsebor og sort eller brun efter pelsfarven, og snuden er ret firkantet. Læberne er tykke, godt pigmenterede og helt dækket af langt hår. Øjnene er runde og helst mørkebrune. Ørerne er lavt ansat, lange, flade og brede og dækket af hår, der hænger i lokker. Samles de foran næsen, rager de mindst 5 cm ud over den.

Halsen er kort og stærk, ryggen solid, og lænden er kort, stærk og let hvælvet. Brystet er bredt og dybt med en rund, men ikke tøndeformet, brystkasse. Halen er lavt ansat og let hævet og bæres over vandret i bevægelse med en lille krog yderst. Huden er forholdsvis tyk. Pelsen er lang, uldet og krøllet, kan danne lokker og dækker hele kroppen. Det er ifølge standarden et afgørende kendetegn. Hunden må plejes på en bestemt måde af hensyn til arbejde og vedligeholdelse.

Farven er ensfarvet sort, grå, brun, fawn, lys fawn, hvid eller mere eller mindre spættet. Alle nuancer af rødfawn og lys fawn er tilladt. Højden er 58 til 65 cm for hanner og 53 til 61 cm for tæver med en tolerance på 1 cm. Vægten har vi kun fra CKC, som angiver 20 til 25 kg. Andre kilder, blandt andet hjemmesider uden for kennelklubberne, nævner andre tal, så tag den med forbehold.

Temperament

Standarden beskriver et jævnt sind, stor tilknytning til herren og stor omgængelighed. DKK skriver, at racen har et harmonisk og føjeligt væsen og er kærlig og glad for hele sin familie. Den kommer generelt godt ud af det med fremmede, artsfæller og andre dyr. CKC kalder den føjelig og omgængelig, jævnt tempereret og ikke aggressiv og skriver, at den forguder børn.

SKK beskriver en balanceret hund, der ofte er knyttet til sin familie og både selskabelig og tilpasningsdygtig. Det gør den til en rolig og tryg hund i mange miljøer. Ingen kilde beskriver den som vagthund, og ingen nævner, hvor meget den gør.

Motion og aktivering

DKK skriver, at en barbet behøver meget motion, helst med mulighed for at løbe frit, mange mentalt stimulerende opgaver og nær kontakt med mennesker. SKK siger det samme med andre ord: Racen kræver meget motion og skal aktiveres og have en arbejdsopgave. CKC kalder den kraftfuld og sej og siger, at den i Frankrig hører til de bedste agilityhunde. Den kan lide udfordrende motion som svømning, apportering og jagt.

Racen er en passioneret vandhund. DKK siger, at den lugter en svømmetur på flere kilometers afstand, men ellers holder relativt god kontakt. Ifølge SKK passer den både til jagt og til de fleste hundesportsgrene, og DKK nævner, at den egner sig til flere former for hundesport. Standarden beskriver en vandhund, der skal søge, finde og støde vildt op i vandplanter og derefter apportere det.

Træning og socialisering

DKK kalder racen arbejdsvillig, opmærksom og god til at koncentrere sig. Den reagerer især godt på vekslende stemmeføring. DKK anbefaler at træne venligt og med tempo og bruge lysten til at følge et spor og til at apportere som variation i belønningerne. SKK kalder den let at opdrage, men siger, at den ikke skal opdrages med hård hånd.

DKK skriver også, at racen kræver en konsekvent opdragelse. Giver man den frit spil og viser kun lidt autoritet, tager den selvstændigt initiativ. Fordi racen er selskabelig og ifølge SKK ikke vil lades alene længe, er det en god idé at øve alenetid roligt fra hvalpetiden. Det er vores vurdering, ikke en anbefaling fra en raceklub.

Familie og bolig

DKK beskriver en barbet som kærlig og glad for hele sin familie, og CKC kalder den en hengiven familiehund. Den finder sig fint til rette i en sporty familie, som kan give den tilstrækkelig beskæftigelse, for eksempel med apportering. SKK skriver, at racen er selskabelig og ikke vil lades alene i lange stunder. Ingen af kilderne giver et timetal.

DKK skriver direkte, at den trives dårligt med at være lukket inde i en lejlighed. Det passer til et behov for meget motion og mange opgaver. Du skal derfor have tid og adgang til steder, hvor hunden kan løbe frit og gerne svømme. Ingen kilde nævner, hvor meget racen gør, og vi sætter derfor ikke et tal på gøen.

Pelspleje

DKK beskriver pelsen som lang, uldet, blød, krøllet og vandafvisende. Den beskytter godt mod kulde og skader, og den skal børstes grundigt igennem mindst hver anden uge for at undgå, at den filtrer. Man kan vælge at klippe pelsen, og så kræver den væsentligt mindre arbejde. SKK siger, at pelsen kræver en del pleje og regelmæssig børstning. Der findes to typer pelsstruktur, bølget med store lokker og krøllet, og pelsen klippes en til to gange om året.

SKK skriver, at racen ikke fælder, så de døde hår skal børstes ud. Pelsen filtrer ekstra i perioder, for eksempel når hvalpe- og ungdomspelsen skiftes, og når den bliver lang. CKC kalder pelsen krævende og siger, at den let filtrer, især hvis hunden svømmer meget. Ifølge CKC anbefaler racespecialister at barbere en hvalp mellem fire og seks måneder for at fremme den rette pelsvækst, og derefter er regelmæssig børstning og kæmning nødvendig. Ingen kilde siger noget om savl, og standarden beskriver kun læber, der er skjult af hår.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der findes kun få oplysninger om racens sundhed. SKK skriver, at den svenske raceklub anbefaler røntgen af hofter og albuer efter et års alder og en øjenundersøgelse. Det er en anbefaling og ikke et tal for, hvor mange hunde der er syge. Vi har ikke fundet en raceklubundersøgelse, en dyrlægeundersøgelse eller en forsikringsstatistik for racen, og vi nævner derfor ikke bestemte sygdomme som typiske ud over de undersøgelser, klubben anbefaler.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have mindst Very Good på en udstilling. DKK stiller ikke krav om hofte-, albue- eller øjenundersøgelse. Barbet er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl.

Barbet er ikke blandt de 13 racer, der er forbudt efter hundelovens § 1 a. Spørg opdrætteren, om forældrene er røntgenfotograferet for hofte- og albueledsdysplasi og øjenundersøgt, selv om DKK ikke kræver det. Spørgsmål om din egen hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.