Australsk Cattledog

Mere om racen

Overblik

Australsk cattledog er en mellemstor kvæghund fra Australien, som FCI placerer i gruppe 1, sektion 2, blandt kvæghundene. Den har standardnummer 287 og er en race uden brugsprøve. Internationalt hedder den Australian Cattle Dog, og i hjemlandet og mange andre steder kendes den også som blue heeler, red heeler eller queensland heeler.

Racen blev skabt til at samle og drive halvvildt kvæg over store afstande, og det præger den stadig. Den er kompakt, stærk og udholdende, altid årvågen, meget intelligent, modig og pålidelig. Den har et udpræget vagtinstinkt og er naturligt mistænksom over for fremmede. DKK skriver, at den passer til erfarne ejere med interesse for hundesport, og den har brug for meningsfulde opgaver hver dag.

Historie og oprindelse

Da kvægdriften bredte sig ud over Australien i 1800-tallet, var ejendommene enorme, uden hegn og med uryddet krat, og der var mangel på arbejdskraft. De hyrdehunde, nybyggerne havde med fra England, kunne ikke klare varmen. Der var brug for en stærk, bidsk hund med stor udholdenhed, som kunne samle og flytte vildt kvæg.

De første opdrættere skrev ikke meget ned, og meningerne om racens ophav er delte. FCI-standarden skriver, at den almindeligvis regnes for at stamme fra korthårede blue merle-collier krydset med dingo, med en senere indkrydsning af dalmatiner og sort og tan kelpie. Den svenske raceklub fortæller, at Thomas Hall i 1840 importerede korthårede collier fra Skotland og krydsede deres afkom med dingo. Hundene blev kendt som Hall’s Heelers. Klubben skriver også, at det ikke er klarlagt, hvor meget de senere krydsninger med dalmatiner og kelpie betød. Om bull terrier er kilderne uenige: FCI kalder krydsningen mislykket, mens den amerikanske UKC-standard og den svenske klub regner den med blandt racens ophav. UKC tilskriver dalmatineren, at hvalpene fødes hvide.

Den første racestandard blev skrevet i 1903. Navnet skiftede fra Blue Heeler over Australian Heeler til Australian Cattle Dog. Den amerikanske kennelklub anerkendte racen i 1980, og FCI anerkendte den endeligt i 1972. Til Sverige kom de første hunde i 1973. Til Danmark kom de første sidst i 1970’erne, mest via hestefolk og som regel uden stambog. Allerede i 1983 blev to hunde eksporteret fra Sverige til Danmark, og i 1996 kom racen for alvor i gang her med hunde fra Sverige.

Udseende og størrelse

Cattledogen er en stærk, kompakt og symmetrisk bygget arbejdshund i hård muskelkondition, der skal give indtryk af stor adræthed, styrke og udholdenhed. Kroppen er lidt længere end høj, i forholdet 10 til 9. Hovedet er kraftigt med bred skalle, og de ovale, mørkebrune øjne får et advarende eller mistænksomt blik, når fremmede nærmer sig. Ørerne er spidse og oprejste, og halen hænger i en svag bue. Bevægelsen er fri og utrættelig, og hunden skal kunne reagere hurtigt og pludseligt.

Pelsen er en glat dobbeltpels med kort, tæt underuld og hårde, lige dækhår, der ligger fladt og modstår regn. På kroppen er hårene i gennemsnit 2,5 til 4 cm. Der er to farvevarianter. Den blå er blå, blåplettet eller blåspættet, ofte med tanfarvede aftegninger. Den røde er jævnt rødspættet over det hele.

Skulderhøjden er 46 til 51 cm for hanner og 43 til 48 cm for tæver. FCI-standarden angiver ingen vægt. UKC-standarden angiver 33 til 50 pund, omkring 15 til 23 kg, og DKK og den svenske raceklub skriver 15 til 25 kg. Cattledogen hører dermed til de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver en hund, hvis loyalitet og beskytterinstinkt gør den til “selvskreven som vogter for kvægpasseren, hans hjord og ejendom”. Den er naturligt mistænksom over for fremmede, men skal kunne håndteres, for eksempel i udstillingsringen. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Cattledogen knytter sig meget stærkt til sin ejer og holder sig mest til den, den arbejder med. Over for fremmede kan den virke reserveret. Er ejeren til stede, tager den som regel venligt imod gæster og hilser, når det passer den. Hvalpen er udadvendt og stormende begejstret, mens den voksne hund har en stærk fornemmelse af sin egen værdighed.

Racen er meget opmærksom på signaler, har skarpe sanser og lynhurtige reaktioner, som den har brug for, når den arbejder tæt på kvæg. Den har også en god hukommelse. Over for fremmede hunde kan den være meget territorial på sin egen grund, men den arbejder ofte godt sammen med hunde, den kender.

Motion og aktivering

Cattledogen har stort behov for både fysisk motion og mental stimulering. Udenfor er den meget aktiv og holder sig tæt til sin ejer, indenfor er den roligere, men den er slet ikke en sofahund. Uden fornuftig aktivering kan den ende med at løbe rundt på væggene.

Racen driver kvæg ved at nappe dyret i det ben, det står på, og dukke sig for sparket. I Danmark arbejder kun få hunde med kvæg, og de fleste aktiveres i hundesport og brugshundearbejde som lydighed, agility, spor, rednings- og brugshundearbejde. I udlandet bruges racen også som lavinehund, redningshund og politihund.

Træning og socialisering

Cattledogen er lærenem, arbejdsivrig og meget intelligent, og den lærer utrolig hurtigt. Den gode hukommelse er en styrke i træningen, men den stiller også krav til føreren: et svigtet tillidsforhold kan være svært at genopbygge. Samarbejdet bør bygge på tillid, med rigelig belønning og uden hårdhed. En hund, der håndteres for hårdt, svarer igen og kan blive aggressiv.

DKK kalder racen egnet til erfarne ejere, og i Hundens raceportræt fra 2004 siger racens daværende repræsentant i Danmark, at den ikke er nogen begynderhund. Den skal lære reglerne, fra den er helt lille, ellers tager den magten. Fordi den er reserveret af natur, har den brug for tidlig socialisering til både mennesker og andre hunde. Får den lov at bestille noget, bliver den en velafbalanceret hund, der er nem at have med at gøre.

Familie og bolig

Som familiehund er cattledogen vagtsom og selvstændig. Den søger gerne kontakt med børn og bliver ikke hårdhændet over for dem, og bliver det for meget, går den sin vej. Samvær mellem hund og børn bør altid foregå under opsyn. Den er dog en udpræget enmandshund, og den svenske raceklub skriver, at den ikke er alles hund og stiller store krav til sin ejer, men er en dejlig hund for den rette person.

Racen passer bedst i en aktiv husstand med tid til daglig træning og opgaver og med en ejer, der har erfaring med hunde. Den vogter opmærksomt familien og dens ejendom. Kilderne siger ikke noget om livet i lejlighed eller om, hvor godt racen klarer at være alene.

Pelspleje

Pelsen er nem at holde. Den daglige pleje består især af regelmæssig børstning, og den korte, vejrbestandige dobbeltpels kræver hverken trimning eller klipning. Kilderne siger ikke noget om, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske raceklub regner australsk cattledog for en sund race sammenlignet med mange andre. Klubben angiver en gennemsnitsalder på 11 til 13 år i Australien og USA, uden at oplyse et talgrundlag. En britisk undersøgelse fra 2024 med 50 døde hunde af racen fandt en medianlevealder på 14 år.

Medfødt døvhed forekommer i racen. En australsk undersøgelse fra 2012 af 899 cattledogs fandt døvhed hos 10,8 procent, heraf 7,5 procent på det ene øre og 3,3 procent på begge. Døvhed var sjældnere hos hunde med maske på begge sider af ansigtet og hos hunde med farvede pletter på kroppen, og tæver havde højere risiko. Pelsfarven i sig selv havde ingen betydning. Hørelsen kan undersøges med en BAER-test.

Den arvelige øjensygdom progressiv retinal atrofi (prcd-PRA) findes også i racen. Den nedarves recessivt, viser sig typisk først i fem til otteårsalderen og fører til blindhed, og der findes en DNA-test. Den svenske klub nævner desuden hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi i meget lille omfang og grå stær, som oftest ikke er arvelig.

Australsk cattledog er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen HD- eller AD-røntgen før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre også have HD-status A, B eller C og AD-status 0 eller 1 og være præmieret med mindst Very Good på udstilling. Racen har ingen dansk specialklub og hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde. Australsk cattledog er ikke omfattet af hundelovens forbud.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD- og AD-status, PRA-status, øjenundersøgelser og hørelse. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.