Australian Stumpy Tail Cattle Dog

Mere om racen

Overblik

Australian Stumpy Tail Cattle Dog, i daglig tale blot stumpy, er en mellemstor kvæghund fra Australien med naturlig stumphale. Den er kvadratisk bygget, robust og muskuløs og har en kort, tæt pels i blå eller rødspættet. FCI har anerkendt racen foreløbigt i gruppe 1, sektion 2, blandt kvæghundene, med standardnummer 351. Hanner måler 46 til 51 cm og tæver 43 til 48 cm. Standarden angiver ingen vægt.

Racen ligner australsk cattledog, men er en selvstændig race og ikke en cattledog med kuperet hale. Den er bygget til at styre og drive kvæg i åbent land og under hårde forhold. Standarden beskriver en loyal, modig og hengiven hund, der altid er årvågen, på vagt og lydig, men mistænksom over for fremmede. Racen er relativt sjælden, også i Australien, og ualmindelig i Sverige.

Historie og oprindelse

Stumpyen regnes for den oprindelige australske arbejdshund, ældre end både australsk cattledog og kelpie. Kvægavlerne i 1800-tallets Australien havde brug for hunde, der kunne klare varmen, de lange afstande og det halvvilde kvæg. Hundene var heelers, der drev kvæget ved at bide dyrene i bagbenene.

Racens stamfar er smithfield, en sort og hvid, ruhåret drivhund fra England, som i nogle linjer havde naturlig stumphale. FCI-standarden giver to bud på, hvem der omkring 1830 krydsede smithfield med dingo: kvægavleren Thomas Simpson Hall, hvis hunde blev kendt som Hall’s Heelers, eller kvægdriveren Timmins fra Bathurst i New South Wales. Timmins’ røde, stumphalede hunde, kaldet Timmins Biters, var gode arbejdere, men for hårde ved kvæget. Derfor blev en korthåret blue merle-collie krydset ind. Ifølge standarden gav smithfielden stumphalen, dingoen den røde farve og evnen til at klare klimaet, og collien den blå farve.

Allerede i 1890’erne blev både langhalede og stumphalede kvæghunde vist på udstillinger i Australien. Den amerikanske raceklub skriver, at bestanden faldt efter Første Verdenskrig, og at der i 1960 kun var en registreret opdrætter tilbage. I 1980’erne var racen tæt på at forsvinde. Den australske kennelklub (ANKC) satte i 1988 et genopbygningsprogram i gang, hvor et panel af tre dommere vurderede uregistrerede hunde af den rette type. Ordningen udløb i 2007.

Racen hed længe blot Stumpy Tail Cattle Dog og fik sit nuværende navn i 2001. Den amerikanske United Kennel Club (UKC) anerkendte den i 1996, FCI foreløbigt i 2005, og AKC optog den i sin Foundation Stock Service i 2018.

Udseende og størrelse

Stumpyen er en velproportioneret arbejdshund med et barskt, robust udtryk og nok substans til at holde til lange dages hårdt arbejde. Kroppen er lige så lang som hunden er høj, så den står kvadratisk. Den amerikanske raceklub fremhæver, at den har mere ben under sig end australsk cattledog, der er længere end høj.

Hovedet er bredt mellem ørerne med en kraftig, butt snude, og næsen er altid sort. Ørerne er moderat små, opretstående og næsten spidse. Halen er naturligt kort, højst 10 cm, og må ikke være kuperet. En længere hale er en alvorlig fejl, og en kuperet hale diskvalificerer. AKC skriver, at der også fødes hvalpe med lang hale i racen.

Pelsen er en dobbeltpels. Dækhåret er middelkort, lige og tæt med middelhård struktur, og underulden er kort, tæt og blød. Om halsen danner pelsen en let krave. Farven er blå eller blåmeleret, gerne med sorte aftegn på hovedet, eller jævnt rødspættet med eller uden mørkere røde aftegn. I modsætning til australsk cattledog må stumpyen ikke have tanfarvede aftegn.

Hanner måler 46 til 51 cm og tæver 43 til 48 cm. Hverken FCI, ANKC eller UKC angiver en vægt, og der findes ingen vægt fra en raceklub, så racen har ingen størrelsesklasse her.

Temperament

Racen har en naturlig evne til at arbejde med kvæg og et loyalt, modigt og hengivent sind. Den er altid opmærksom og på vagt, lydig over for sin ejer og som regel reserveret over for fremmede. Standarden kræver dog, at den kan håndteres af en dommer i udstillingsringen, og både en aggressiv og en meget sky hund diskvalificeres.

SKK beskriver en årvågen, vagtsom og modig hund med vagtinstinkt, der er energisk, lærer meget hurtigt og reagerer hurtigt på signaler. Den amerikanske raceklub kalder den vagtsom, beskyttende og skelnende og skriver, at den kender forskel på ven og fjende. AKC beskriver et temperament, der spænder fra venlig over for alle til lidt på vagt over for fremmede, og en hund, der gerne melder, når nogen nærmer sig grunden.

Over for sin egen familie er den kærlig og tæt knyttet. Den amerikanske raceklub skriver, at racen har fået øgenavnet velcrohund, fordi den klæber til sine mennesker.

Motion og aktivering

Stumpyen har meget energi og stor udholdenhed og kan arbejde med kvæg hele dagen. Den har brug for daglig motion, et sikkert sted at løbe og opgaver, der udfordrer hovedet. Vandreture, lange ture og lydighedstræning er gode måder at dække behovet på.

Den australske raceklub kalder racen krævende, hvad motion angår, og skriver, at en stumpy, der keder sig, selv finder på noget, for eksempel at grave huller eller hive vasketøjet ned fra tørresnoren. Uden fysisk og mental aktivitet bliver den destruktiv og uregerlig. Racen bruges i dag også til hundesport som agility og lydighed, til eftersøgning og som assistance- og tjenestehund.

Træning og socialisering

Racen lærer let, og AKC anbefaler træning med belønning. Den er en tænkende hund, og den australske raceklub skriver, at den overtager føringen, hvis ejeren er usikker. Klubben understreger, at fast ikke betyder hård: konsekvens, gentagelse og belønning virker langt bedre end straf.

Tidlig socialisering til både hunde og mennesker anbefales af den australske raceklub og Dogs Victoria, så den reserverede hund bliver en tryg voksen. SKK skriver, at racen kræver en hundevant, konsekvent og ansvarlig ejer, der kan læse hundens signaler. Den australske raceklub kalder den ideelle ejer engageret, aktiv og erfaren og skriver, at stumpyen ikke er en race til deltid.

Familie og bolig

SKK skriver, at racen trives og passer bedst i en aktiv familie. Den amerikanske raceklub beskriver en kærlig og loyal familiehund, der beskytter sine mennesker, også børnene. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Racen tåler ikke isolation og har brug for familie, aktivitet og træning. Den skal leve tæt sammen med sine mennesker, og kedsomhed kan føre til uønsket adfærd. Den amerikanske raceklub beder kommende ejere overveje, om de har tid til daglig træning og leg, om de vil træne i al slags vejr, og om de har plads nok til hunden.

Pelspleje

Den korte dobbeltpels er let at holde. En ugentlig gennembørstning, gerne med en karde og en fintandet kam, og et bad, når hunden er blevet beskidt, er som regel nok. SKK skriver, at pelsen skal børstes ekstra i fældeperioderne. Kløerne vokser hurtigt og skal klippes jævnligt.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes generelt for sund og robust, og den amerikanske raceklub skriver, at de arvelige sygdomme, der findes, er sjældne. Dogs Victoria angiver en gennemsnitlig levealder på 12 til 15 år.

Medfødt døvhed er den bedst undersøgte sygdom i racen. I en australsk undersøgelse fra 2010 var 56 af 315 hørelsestestede hunde (17,8 %) døve på et eller begge ører, de fleste på det ene øre. Sygdommen nedarves recessivt, men ikke alle hunde med anlægget bliver døve. Røde hunde var i undersøgelsen lidt oftere døve end blå. En hørelsestest (BAER) kan afsløre også ensidig døvhed, og AKC anbefaler, at alle hvalpe bliver testet.

Den arvelige øjensygdom prcd-PRA, der gradvist svækker synet, forekommer også. Der findes en DNA-test, men andre former for PRA kan kun findes ved en øjenundersøgelse, så den australske raceklub anbefaler, at avlsdyr bliver undersøgt af en øjenspecialist. Klubben og AKC anbefaler desuden røntgen af hofter og albuer. AKC nævner også primær linseluksation blandt de sygdomme, avlsdyr bør testes for. Den amerikanske raceklub nævner hofteledsdysplasi, ganespalte, spina bifida, kryptorkisme og manglende eller fejlplacerede tænder.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling. DKK stiller ikke krav om røntgen, øjenundersøgelse eller hørelsestest, og racen har ingen egen specialklub i Danmark. Australian Stumpy Tail Cattle Dog er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Halekupering er ikke tilladt, og racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes hørelsestest, DNA-resultat for prcd-PRA, øjenundersøgelse og hofte- og albuestatus. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.